Tid til en øl - Albani Giraf

16. Juli 2010

Albani i Odense blev grundlagt i 1859 af Theodor Schiøtz. Allerede i 1874 blev det udvidet og efter flaskeøllets indførelse i 1891 blev det til endnu en udvidelse. Gennem 1960’erne og 70’erne opkøbte Albani flere fynske og sønderjyske bryggerier, indtil de i 2000 fusionerede med bryggerigruppen til Royal Unibrew.

I starten af 1960’erne blev giraffen Kalle i Odense Zoo forgiftet og blev fundet død. Der blev gjort meget for at finde en ny giraf og i den forbindelse udsendte Albani  13. August 1962 en ”Girafbeer” der skulle sponsorere købet af en ny. Det blev en stor succes og det var muligt at købe 2 nye giraffer – en han og en hun, der siden har leveret girafunger til flere zoologiske haver i Europa. På bryggeriets hjemmeside kan man læse om giraffer i al almindelighed.

”Girafbeer” er en guldøl på 7,3%. Den er lys gylden med mange livlige bobler. Jeg bryder mig åbenbart ikke så meget om duften af disse guldøl. Også her virker den kunstig med et lille snert af ascorbinsyre ( det er ikke nævnt i varedeklarationen, så.. ? ). Øllet føles friskt og livligt og der er en udmærket balance i smagen. Der indledes med lidt sødme og afsluttes med en behagelig bitterhed.

Karakter 3

Nu har jeg på 3 dage smagt nogle af de danske guldøl, og jeg undrer mig lidt over formålet. De adskiller sig ikke synderligt fra pilsnertraditionen og formålet må nærmest være at hæve procenten, så man bliver hurtigere fuld. Der synes ikke at være nogen smagsmæssig begrundelse. Alligevel er de 3 smagte guldøl temmelig forskellige, men skal jeg have stærkere øl, vil jeg helt klart vælge nogle med en anderledes smagsprofil.

Tid til en øl - Blå Thor

15. Juli 2010

Her i eftermiddags har vi deltaget i en anderledes begravelse, hvor de pårørende absolut ikke ville have salmer på programmet. Det gav dem traumer. Derfor havde de foreslået et par andre sange – ”Many rivers to cross” ( Jimmy Cliff ) og ”Er der nogen i himlen” ( Danser med drenge ). Det er helt bestemt ikke alle præster i Den Danske Folkekirke, der var gået med til det, men heldigvis har vi i denne uge en progressiv præst som ferieafløser. Han spurgte pænt, om vi ville synge og spille og det ville vi da godt – udover at jeg ikke kendte nogen af sangene. Men det kunne jo læres, så jeg spillede og sang det ene nummer, mens min kone sang det andet til mit guitarakkompagnement. Anderledes, men det fungerede godt nok og det var jo udmærkede sange/tekster.

Så fik jeg frokost da vi kom tilbage og åbnede endnu en frokostøl – ”Blå Thor”

I 1850 kom en ølglad svensker – Johan Peter Lindahl – til Randers og besluttede at bygge et bryggeri der. Inden det stod klart, rejste han imidlertid videre, og var der derfor ikke til indvielsen i 1856. Det blev overtaget af Christian Emil Synnestvedts. På det tidspunkt hed bryggeriet derfor ”Synnestvedts Bayerske Ølbryggeri” og i slutningen at 1860’erne var det det fjerdestørste i provinsen. I 1873 blev det omdøbt til Thor. Det har senere været gennem mange fussioner og ejes nu af Bryggerigruppen A/S. I 2003 lukkedes bryggeriet i Randers og øllet bliver nu produceres på Albani i Odense. Ærgerligt at de gamle lokale bryggerier ikke har overlevet.

”Blå Thor” er en guldøl på 6,0%. Meget tidligt vandt den guld ved en konkurrence i Bruxelles. Derfor er den pyntet med ”det blå bånd”, der lægger navn til den. Det er en eksportøl – åbenbart beregnet til det franske/belgiske marked, for det er en ”Biere de luxe Danoise” og der reklameres også med Fournisseur a la Cour Royale de Danemark”

Der er en meget lys øl med lidt grønt skær. Klar med yderst livlige bobler. Jeg synes desværre duften er direkte ubehagelig, nærmest kemisk, men det gælder heldigvis ikke smagen. Modsat ”FF” i går er dette en mere balanceret øl, der dog får et mere neutralt udtryk. Ren i smagen med en behersket, men tydelig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 2+

Tid til en øl - Fine Festival

14. Juli 2010

Forleden da jeg afleverede flaskerne fra vores sommerfest, blev der til et par øl i den gamle danske guldøls-kategori. Det er ikke en stil, jeg tidligere har dyrket, men nu fandt jeg ”Fine Festival” fra Tuborg, ”Blå Thor” og ”Girafbeer”.

Jeg har altid troet at ”FF” – som ”Fine Festival” også kaldes – var brygget i anledning musikfestivalsæsonen i Danmark, fordi Tuborg jo netop gør en stor indsats på musikområdet. Men det er forkert. Den blev brygget som eksportøl i 1953 for at fejre Queen Elisabeth’s kroning i England. Først i 1955 kom den så på det danske marked. Den blev i 1961 forsynet med en ny etiket ( faktisk 4 forskellige )

I 1967 blev der udsendt et speciel udgave i anledning af Margrethes og Henriks bryllup

Derefter var der et par ændringer indtil det nuværende.

Nu er Tuborg logoet fjernet og erstattet af FF – Fine Festival.

Det er en stærkøl – guldøl – eksport øl på 7,5%. Brygget med malt, glucosesirup og masser af humle.

Den er lys gylden med mange livlige bobler, der tyder på ekstra kulsyre. Skummet er hivd og temmelig svagt. Der er en sødlig lidt sprittet duft med en anelse frugtnoter. Øllet føles lidt sukkerklistret i munden, men er samtidig meget livlig og prikkende, så man næsten bliver helt følelsesløs. Sødlig sukret smag, der ender i en meget kraftig humlebitterhed. Den virker noget usammenhængende – som en øl, der vil for meget. Og desværre i forskellige retninger.

Karakter 2+

Tid til en øl - Jacobsen Brown Ale

12. Juli 2010

I dag har vi været på indkøb for at finde nogle ting til ferien. En køletaske der kan kobles til bilen, motorvejsmærkater og nogle gaver. Vi havde inviteret vores datter og svigersøn – netop hjemvendt fra Spanien – til aftensmad, men det blev sent. Vi grillede flæskesteg, men den var først færdig kl. 9. Da var himlen kulsort og regnen stod ned ( Skansespillet blev nok desværre aflyst i 2. del ).

Til flæskestegen åbnede vi en flaske ”Brown Ale” fra Jacobsen.

Det er så vidt jeg husker en af de første bryg fra husbryggeriet, inden de begyndte at udforske nordiske variationer, men derfor er der alligevel spændende ting på programmet. Den er brygget i gammel engelsk tradition med Maris Otter malt, samt forskellige andre mørke malte. Bla karamel- og chokolademalt. Og så er den humlet med den New Zealandske Nelson Sauvin, som jeg personligt synes godt om. ( Da Mikkeller lavede serien med IPA’er med forskellig humle, var det min favorit )

Den er en mørk rødlig øl med hvidt skum og en procent på 6,0%. Duften sødlige duft af malt og karamel er overvældende og krydres af lidt frugtnoter. Den er letdrikkelig med har dog en god, solid krop. Det sødlige element balanceres meget fint af skarpe humlebitterhed, der - uden at være overvældende – bliver hængende i en lang eftersmag. Efter min mening en af de bedste brown ales.

( jeg kan jo godt lide lidt sødme i mine mørke øl )

Karakter 4+

Tid til en øl - Wadworth Swordfish

11. Juli 2010

I dag har det også været lummert, men vi opdagede en bordventilator, vi havde købt for flere år siden og som stadig stod i skuret uden at være pakket ud. Så den har vi glæde af. Så kunne vi følge den spændende bjergetape i Tour de France. Nu skal jeg bare have tiden til at gå indtil fodboldfinalen.

Til aftensmaden åbnede jeg en øl fra Wadworth i Wiltshire. Jeg har skrevet om bryggeriet for nylig og om deres flagskib ”6X”. Denne øl er en blanding af ”6X” og ”Pusser’s Rum”. Denne rom omtales som England ”Navy Rum” – altså ”skibsrom”. Rom og skibe har altid været tæt forbundet – siden sørøverne i Vestindien, og denne rom stammer da også fra De Britiske Jomfruøer.

I gamle dage ( 1665 ) var romrationen ombord på skibene et af de eneste lyspunkter for besætningen. Den blev uddelt af purseren, og han blev forvansket til ”pusser”. Man fik en pint om dagen, men før kamp fik man dobbelt ration.

Denne øl er lavet for at hædre flådens luftvåben, der har eksisteret i 100 år – og specielt torpedobomberne ”The Swordfish”, der under 2. Verdenskrig satte livet på spil.

Den er som nævnt brygget på en grund af ”6X” med der er tilsat ”Pusser’s Rum” og ekstra urafineret mørkt sukker.

Det er en rødlig øl på 5,0%. Blødt hvidt skum og mange bittesmå bobler. Duften er desværre i stil med ”6X”, men det smitter heldigvis ikke af på smagen. Den har en meget let krop ( god drinkebillity ) med lidt prikkende følelse fra kulsyren. Der er en let bitter smag med en sødlig indledning og en svag blomsteragtig syrlig note. Bitterheden bliver hængende

Karakter 3+

Tid til en øl - Viborg Bryghus Skovgaard Bryg

10. juli 2010

I dag har vi været i Vesterhavet for første gang i år. Det var lige lidt koldt, men da vi først var kommet under var det jo bare dejligt. Vi tager sikkert af sted i morgen også, hvis ikke tordenregnen  står ned. Desværre lader det til, at den vil passere Hals Skansespil lige midt i forestillingen.

I går tog vi atter hul på en sølvbryllupsgave. Et besøg på Skovgaard Museet i Viborg med efterfølgende grillmad i venners have. Meget hyggeligt.

Skovgaard Museum har til huse i det gamle rådhus lige ved siden af domkirken. Det blev opført i 1728 og har siden været sparekasse, lazaret og meget andet. I 1981 overtog Skovgaard Museet så stedet. Det er oprettet for at hædre kunstneren Joakim Skovgaard, der jo fra 1901 – 1913 udsmykkede kirken ved siden af.

Det var nu ikke hans billeder vi kom for at se, men en udstilling af Dronning Margrethe med motiver fra hele hendes virke. Her var tushtegninger fra ”Ringenes Herre”, malerier i forskellige tekniker, decoupage, bispekåber og kostumer fra flere forestillinger. Derudover kunne man se filmene ”De vilde svaner” og ”Snedronningen” på videoskærme. En meget spændende udstilling.

Museet solgte også et specialbryg fra Viborg Bryghus – lavet til museet og denne udstilling. Den blev frigivet 8. april, hvor dronningen åbnede ustillingen, der er kommet i stand for at fejre Viborgs 950 års jubilæum som bispesæde, samt dronningen 70 års fødselsdag. Det er en specialbryg med et begrænset antal flasker. Min var nr. 3259. Bryghuset anbefaler, at det kan blive et samlerobjekt, men øl er nu engang til for at drikkes.

( ”den øl der ikke drikkes har forfejlet sin opgave” – citat fra den tyske rigsdag 21. januar 1880 )

Men derudover har de da ret. Det er en kraftig bryg på 10,5% - den stærkeste fra bryggeriet.

Inspirationen kom til brygmester Peter Schrøder, da han var på besøg i ” Mrs. Parma’s Pub” i Melbourne, Australien. Her serveres kun øl fra det lokale mikrobryggeri og det satte nye tanker i gang, så opskriften blev komponeret på stedet. Og fundet frem, da der skulle brygges jubilæumsøl.

Det er en undergæret bryg, der er blevet parret med en overgæret bryg. Der er benyttet bygmalt og speltmalt, havreflager og både rørsukker og molasse. Derudover er der tilsat vanillestænger.

Det giver en ravgul sløret øl med mange friske bobler. Meget kraftig skumdannelse. Duften er krydret og sød og giver lidt mindelser om Aventinus fra Schneider ( så det var ikke helt tosset at bruge et sådant glas ). Den er fyldig i munden og den store sukkermængde giver et lidt klistret indtryk og et fysisk klistret aftryk på glasset. Smagen er også sød og krydret. Jeg synes ikke specielt, det er vanille, der træder frem, men det er en kompleks smag. Der afsluttes med en udmærket bitterhed. Jeg ved ikke helt hvilken øltype man skal henregne den til, men den kan godt minde lidt om en tysk eisbock a la EKU28. I hvert fald en spændende øl.

Karakter 5

Tid til en øl - Vejle Bryghus Mørk Lager

8. Juli 2010

I dag er der premiere på ”Annie” på Skansen, hvor jeg har malet kulisser i et par uger.

Lige nu har det regnet, men jeg håber de er kommet godt i gang. Vi var til generalprøve i går, hvor vi for første gang så stykket. Det er utroligt godt med mange sange og gode præstationer. Det er helt sikkert værd at se.

I dag skulle jeg altså ikke male kulisser, så jeg malede min mors vinduer og stakit i stedet. Min datter hjalp til, men det begyndte at regne, så vi blev ikke færdige.

I Fakta fandt jeg et par øl fra Vejle Bryghus. Jeg har ikke før smagt øl derfra, men det er jo også et relativ nyt foretagende. Vejle Bryghus er en del af Bryggerigaarden i Vejle. Det er en sammenslutning af forskellige restaurationer og cafeer i Vejle midtby.

Vejle Bryghus har en lidt indviklet historie. Bryggeriet Kvajj har i nogle år haft binavnet Vejle Bryghus, da det også ligger i byen, men det er ikke det, der er tale om. Derimod er der tale om ”Mølleåens Bryghus”, der nu har skiftet navn. De har eksisteret som fantombryggeri, der fik deres øl brygget på Brøckhouse, og det er da også brygmesteren derfra – Torben Steenholdt – der står for udviklingen af øllene. Et kig på deres hjemmeside afslører da også interessante øl på menuen. Derimod er siden ikke opdateret med øllene fra Fakta. Enten fordi de er nye, eller også fordi ( som jeg før har set ) at bryggerierne ikke er stolte af at lave ”discountøl” til supermarkeder. I Fakta købte jeg en ”Mørk Lager” og den er ikke nævnt i sortimentet.

Det er en meget mørk/sort øl, der mest minder om en schwarzbier. Der er meget kraftig skumudvikling. Duften er kun svag med en lille antydning af humle. Øllet er på 5,0% og føles let i munden. Frisk og letdrikkelig. Smagen er kun svagt præget af ristet malt, men derimod er der en væsentlig mere markant humleprofil end man er vant til. Om det helt fungerer, ved jeg ikke, men det er i hvert fald anderledes og det er med til at give det lette, friske udtryk.

Karakter 3+

Tid til en øl - Mikkeller 1000 IBU

6. Juli 2010

Da jeg i sin tid begyndte at interessere mig for øl, var der adskillige typer jeg skulle vænne mig til. Jeg havde jo stort set kun kendskab til almindelige danske pilsnere. De mørke øl – stouts, porter og schwarzbier var noget nyt og det var de meget humlede øltyper også. Til den allerførste ølsmagning var jeg begejstret som Sierra Nevada’s ”Pale Ale”, men vi smagte også en ”IPA – First Gold” fra Raasted Bryghus. Og den brød jeg mig aldeles ikke om. Jeg troede længe, at det skyldtes humletypen – First Gold. Men jeg smagte også andre IPA, der var udrikkelige. Først da begyndte jeg at mistænke selve det humlede islæt.

Det var, da jeg smagte ”Bigfoot” fra Sierra Nevada. Den har en bitterhed på 90 IBU, og jeg forstod at det var over min grænse.

Efterhånden opdagede jeg, at jeg bedre kunne tolerere høj bitterhed i mørke stouts, hvor der var noget andet til at modsvare og balancere den. Da jeg ville præsentere ”Bigfoot” for mine kolleger et år efter, var det for at teste deres grænse, da mange af dem foretrak humlede øl. Til min store forundring syntes jeg selv, at den smagte ganske fortrinligt – ja, faktisk var den ikke overdreven bitter. Så man kan vænne sig til meget, hvis man har mod og mandshjerte nok til ikke at give op. Jeg havde jo ikke undgået andre IPA’er og Barleywines i det forløbne år. Faktisk har jeg smagt flere, der er langt over 100 IBU.

Efter sigende kan smagsløgene ikke registrere bitterhed over 105 IBU ( jeg ved ikke om det er rigtigt ), hvorfor man må undres over, at nogle brygger det højere. Men der er vel fordi man kan.

Selvom jeg har vænnet mig til meget humle, er det stadigvæk ikke noget, der i sig selv fanger mig. Så det var med lidt bange anelser, at jeg åbnede aftenens øl – Mikkeller ”1000 IBU”. Men det skal jo prøves, når nu man kan.

Flasken er pakket ind i grønt humlepapir. Den er forsynet med korkprop ( plastik ), og indeholder 37,5 cl. Der er brugt Simcoe-humle og på hjemmesiden oplyses at 1000 IBU er det teoretiske humleniveau. Øllet beskrives som en Double Imperial India Pale Ale og ingredienserne er humle, vand, humle, malt, humle, gær og humle. Alkoholprocent 9,6%. Pris 80 kr. På etiketten ses en humletyv med en stor sæk mærket ”Hops”. Måske har Mikkel Bjergsø været ude at stjæle ekstra humle for at få nok.

Øllet har en lidt mørk ravfarve. Det er meget grumset - der flyder store gærrester – eller humlerester – rundt i øllet. Skummet er meget kraftigt. Med lidt forsigtighed snusede jeg til den, men aromaen var sådan set ikke kraftigere end jeg før havde erfaret. Stor og stærk med noter af amerikansk citrus, grape og jeg synes ofte simcoe giver mindelser om ananas. ( hvilket man aldrig ser beskrevet ). Smagen er heller ikke skræmmende, så der er nok noget om snakken med, at man ikke kan smage højere koncentration. Men man kan til gengæld mærke den høje humlekoncentration i munden. Det føles som om mundhulen bliver renset med en dybdepeeling, der ikke efterlader nogle urenheder. Det meste ætses vel nærmest væk, så det er mest ved denne prikkende følelsesløshed, at man registrerer bitterheden. Og så bliver den hængende i utrolig lang tid. Bitterheden er nærmest printet ind i munden, så man har glæde af den i lang tid.

En spændende øl, der dog mest er til for sjov. Jeg synes ikke, den egentlig giver noget ekstra i forhold til mere afdæmpede udgaver af Imperial IPA.

Karakter 4

Tid til en øl - Nørrebro King's County Brown

4. Juli 2010

I dag skulle måske have været en amerikansk ”Liberty Ale” eller noget i den stil. Men jeg endte op med en ”King’s County Brown” fra Nørrebro Bryghus. Mest fordi aftensmaden stod på grillede revelsben.

Ellers fik vi i dag en ny præst i kirken og der var indsættelsesgudstjeneste. Det gik fint og vi glæder os meget til samarbejdet. Der var frokostbord efter tjenesten, hvor alle var inviteret med. Der var også øl og vand, dvs.  Pokal Pilsner og Classic. Jeg valgte en ”Classic”, da jeg ikke har smagt den før. Den har en let sødlig maltet smag, der ender i en kort eftersmag uden synderlig bitterhed. Men den er efter min mening væsentlig bedre end pilsneren.

Karakter 2

Men her til aften stod den altså på brown ale fra Nørrebro. Det er første gang, der er gæstebrygger på bryggeriet – Garrett Oliver fra ”Brooklyn Brewery”. ”King’s County Brown” er efter sigende modeleret efter Olivers egen ”Brooklyn Brown Ale”, men navnet er mig lidt en gåde. King’s County er et område i Californien, men kan måske også hentyde til ”kongens by København”. Måske er det bare for at give et amerikansk klingende navn til denne amerikansk inspirerede ale.

Det er en mørk, men klar øl med et rødligt skær. Kraftigt skum og små livlige bobler. Sød maltet duft med lidt karamel og nødder.  God krop – blød og lækker. Maltet smag med en god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Tid til en øl - Indslev Svanehvede

3. juli 2010

Sikken en varm dag. Vi havde venner på besøg til en dejlig brunch, og vi prøvede at rykke sammen i skyggen på terrassen, men det var alligevel utroligt varmt. Men der var heldigvis en lækker anretning med hjemmelavet hindbæryogurt, små grønsagsomeletter, pølser og meget mere.

Selvom jeg ikke har skrevet et par dage, har jeg da nydt lidt øl i sommervarmen. I torsdags åbnede vi en af vores oplevelsesgaver fra nogle venner i Vrå. Et besøg på Villa Vest i Lønstrup. Her fik vi en dejlig 3-retters menu med tilhørende vin. Det er et meget dejligt sted med en fantastisk udsigt over Vesterhavet. Maden er ualmindelig god og betjeningen behagelig, så det var en udpræget succes.

Inden da tog vi op på den højeste klit ved Rubjerg Knude fyr og bredte et tæppe ud på sandet. Vejret var i top og udsigten fantastisk. Op af kurven dukkede der små lækre snaks og en Asti til kvinderne. Men sandelig om der ikke også dukkede 2 ”Pale Ale” fra Sierra Nevada op. Med sådan en udsigt, sådan en øl og sådan et selskab kan tilværelsen næsten ikke blive bedre.

I går åbnede jeg en spændende øl fra Ecaussinnes – UltraDelice, som jeg har omtalt tidligere. ( 3. marts 09 ). Det er stadig en meget kompleks krydret øl, som det er svært at sætte ord på, men den er meget spændende.

På denne varme dag var der næsten kun en mulighed for en god ølafslutning, nemlig en kold weissbier. Jeg havde en ”Svane Hvede” fra Indslev på Vestfyn. Den nuværende ejer er Anders Busse Rasmussen og det var hans oldefars bror, der i 1897 byggede bryggeriet. Det ophørte dog med at brygge øl i 73 og forsatte med sodavand. Men nu strømmer hvedeøllet fra hanerne. Indslev Bryggeri  laver udelukkende hvedeøl – både i tysk og belgisk stil. Brygmesteren er tysk og hedder Stefan Peter Stadler.

”Svane Hvede” er en korngul, sløret øl på 5,3%. Skummet er hvidt og kraftigt. Der er en svag duft af banan og tyggegummi, men det er næsten kun antydning. Den føles meget blød og lækker i munden. Lidt sødlig smag med noter af banan. Den er en velkomponeret øl, hvor de typiske hvedeølaromaer ikke er så fremtrædende. En mellemting mellem Erdinger og Schneider.

Karakter 4

Det er sjældent jeg giver weissbier og pilsner højere karakter end 4, da de smagsmæssigt er lidt neutrale. Men på en varm sommerdag med 30 grader er der næsten ikke andre øltyper, der kan slukke tørsten så godt, så karakteren burde være 5. Måske skal jeg ændre mit bedømmelsesgrundlag. På den anden side vil den rigtige øl på det rigtige tidspunkt vel næsten altid give topkarakter.