Tid til en øl - 20 års Jubilæum / Deus / BLAS

 

16. Oktober 2026

2. del af vores jubilæumssmagning skulle være med nye øl, men den første blev alligevel en gammel kending for nogle af os.

I 2008 var nogle af os på Ølfestival i København, hvor der kort efter åbningstid kl 13. blev lukket op for en flaske 'Stormaktsporter Kakken' fra Närke. Vi havde aldrig smagt noget lignende. Og kl 14 blev der åbnet en flaske 'Deus' i en af de andre stande. Det var også en fuldstændig ny og overraskende øl for os. Og så tidligt på dagen og på festivalen, som løb indtil kl.23.

'Deus' er en champagneøl, og da jeg så den på hylden i Middelfarts Ølverden, syntes jeg vi kunne fejre jubilæet med bobler.

Det er Bosteels, der brygger den. De er også kendt for 'Tripel Karmeliet' og 'Kwak'. Bryggeriet ligger i Buggenhout i Belgien, og blev grundlagt i 1791 af Jean-Baptist Bosteels. I 1990'erne var det syvende generation, der lancerede både 'Tripel Karmeliet' og 'Deus, Brut des Flandres'.

'Deus' brygges med en hel del sukker for at give gæren noget at arbejde med. Efter en uges gæring køres bryggen i tankbil over grænsen til et champagnehus i Reims, Frankrig. Her kommes den på champagneflasker og udsættes for en 3 ugers remuage. Det er en champagneteknik, hvor flaskerne stil skråt på højkant med halsen nedad. Hver dag rystes flasken lidt og drejes en lille smule, samtidig med den rejses lidt mere mod lodret. Det løsner gærbundfaldet fra flaskens sider, og det samler sig i halsen. Derefter fryses halsen og bundfaldet skydes nærmest ud af flasken, når proppen tages af. Der efterfyldes med en sukkeropløsning og flasken proppes til igen.

Det er en let og perlende drik, der godt kan give reminiscenser af champagne. Den er ikke så 'ølagtig', men det er der efterhånden mange øl, der ikke er. 'Deus, Brut des Flandres' er på 11,5%, så vi kom godt i gang med 2. del af smagningen.

Karakter 4

 

 

I den tidlige sommer smagte jeg en pilsner fra BLAS - 'Czech-Style Lager'. Det var en af de bedste pilsnere, jeg havde smagt i lang tid, så jeg syntes, jeg ville præsentere den for Ølklubben også.

BLAS er en nyt bryggeri i Vejle Ådal. I 2018 overtog ireren Graham Henderson og hans danske kone Rikke et gammelt mejeri i Randbøl, og satte det i stand. I 2022 kunne bryggeriet sende første øl på markedet. BLAS er et gælisk ord, der dels betyder 'smag' og også betyder 'accent', og begge dele passer på dette irsk/danske bryggeri.

Det er rent øl, de brygger. De prøver af genskabe europæiske stilarter så klassiske som muligt. 'Czech-Style Lager' er en tjekkisk pilsner på 4,8% - brygget med Saaz humle, og den rammer lige i plet.

Karakter 4+ ( og det er ikke mange pilsnere, der får det )

Forleden smagte jeg endnu en øl fra bryggeriet. I deres serie 'Noble' prøver de at ramme traditionelle stilarter, og 'Noble :10* er en Doppelbock på 8,0%. Den er humlet med tysk Tettnanger. Igen er stilen ramt rigtigt. Doppelbock er som tidligere nævnt en favorit. Maltet, sødlig duft og fyldig smag af karamel og moden frugt.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - 20 års jubilæum 3

 14. Oktober 2026

Westmalle Triple var en af øllene på vores første smagning, så den skulle naturligvis også med i år. Westmalle er det ældste trappistkloster i Vlandern, hvorfra de andre er udsprunget. Ifølge deres journaler begyndte de at brygge øl i 1836 og sælge til omverdenen i 1865. Det var Westmalle Dubbel, der dog nok har undergået flere ændringer siden.

Det var først i 1930'erne, de bryggede deres Triple, der er den første af slagsen og har dannet skole for alle bryggerier. Det er en kraftig øl på 9,5%. Bitterheden er ret høj, og jeg har ofte mødt mennesker, der synes den er lidt for voldsom at drikke. Den mætter simpelthen for meget. Men jeg har en stor kærlighed til tripler, så jeg går sjældent uden om den type. Jeg skrev om Westmalle Triple d. 31. August 2008 og flere gange siden.

Karakter 5

 

 

På den første smagning var der en IPA fra det nu hedengangne Raasted Bryghus ved Randers. Jeg kendte jo ikke til typen før, og troede der var noget galt, eller jeg ikke kunne lide humletypen ( First Gold ). Der var nok mere tale om, at jeg ikke var vant til den markante bitterhed en IPA kan levere.

Siden har jeg vænnet mig til bitterhed, selvom det aldrig bliver et mål i sig selv. Jeg kan godt lide der er balance og noget til modvægt. Og jeg synes Founders er mestre i af balancere deres øl.

'Centennial IPA' fra Founders er netop en IPA i gammel stil - inden NEIPA og tørhumling rigtig kom på banen. Den er sprød og skarp i smagen med en bitterhed på 65 IBU. Humletypen er naturligvis Centennial - en humletype, der ofte blev brugt tidligere og som minder om Cascade.

Jeg omtalte den 7. April 2016

Karakter 4

 

'Aventinus' fra Schneider var en af de øl, der delte vandene til den første smagning. Vi var nogle der elskede den, nogle var neutrale og et par stykker hældte den ud. Jeg har ikke fået taget billede, så det bliver et fra tidligere ( jeg drikker den tit ). Den er lavet i 1906 af mathilde Schneider, der overtog bryggeriet efter sin far, og det er blevet prototypen på en Doppelweizenbock. Jeg synes den er kraftigere end mange af de andre, som jeg også godt kan lide. Og den faldt i bedre jord nu, men der er også gået 20 år, så smagsløgene har udviklet sig. Omtalt 25. September 2008

Karakter 5

Sidste øl i første halvleg var en Russian Imperial Stout - i gammel stil, uden tilsætninger og fadlagring.

Til den første smagning havde vi en 'Knark 3' fra Duelund Bryglade med. På det tidspunkt var vi blevet for fulde og for mætte til at sætte pris på den, men jeg har smagt den siden, og det var en dejlig stout. Vi havde ikke forstået ideen om 10 cl af hver øl, men drukket en hel hver ( 33 cl ), eller delt en 50 cl, så en vis træthed havde indfundet sig. Og det var jo synd.

Duelund Bryglade lukkede i 2013, så vi måtte finde en anden stout til at erstatte den. Det blev 'Serpent Stout' fra Lost Abbey. Vi holdt på et tidspunkt en smagning, hvor halvdelen af øllene var fra Lost Abbey, men det er svært at finde et stort udvalg i Danmark nu.

'Serpent Stout' er på 11,0%, hvilket engang blev regnet for højt. Det er en kompleks øl med chokolade, kaffe og mørk frugt. Ristet og med høj bitterhed. Den hører stadig til blandt mine bedste Imperial stouts i gammel, ren stil.

Karakter 5

 

 

Tid til en øl - 20 års jubilæum 2

 

 

11. Oktober 2026

Til den første smagning i 2006 var den første øl 'Frk. Friis' fra Warwik i Varde. En dejlig pilsner, men den gjorde ikke så stort et indtryk, da det var den øltype, jeg kendte i forvejen. Jeg kunne ikke få fat i den nu, men den var med som en ølbriket, sammen med Brøckhouse, der dengang var et af mine favoritbryggerier og som var repræsenteret med 'Frederiksborg Slotsøl'.

Jeg havde læst, at en af øllene var humlet med amerikansk citrushumle ( Cascade ), og jeg husker det som det bredte sig en duft af citrus i rummet, da vi åbnede den på aftenen.

 

  

Sierra Nevada Pale Ale var den øl, der satte mit øleventyr i gang, og jeg mener også, at det er den øl, der startede den verdenomspændende ølrevolution, da den kom frem i 1981.

I 1979 blev forbuddet mod hjemmebryg ophævet i USA, og mange bryggere gik i gang hjemme i garagen med nye opskrifter.

I 1981 var Sierra Nevada klar som det første mikrobryggeri med 4 øl, der revolutionerede ølverdenen. Blandt dem deres 'Pale Ale'. Den virker måske ikke så speciel nutildags, men dengang var amerikanerne vant til Budweiser, så det var noget helt nyt. Og alle andre bryggerier efterlignede den. Også i Danmark, da øltrenden bredte sig hertil i starten af 2000 tallet. Alle bryggede deres udgave af pale ale med cascadehumle. Jeg synes stadig det er en af de bedste udgave, og det har helt sikkert intet med nostalgi at gøre. Jeg begyndte først denne blog i juli 2008 og skrev kort tid efter (3. sep. 08 ) om denne øl

Karakter 4+

 

Nu til dags er vi blevet vant til fadlagrede øl - især barleywines og stouts, men allerede i 2003 sendte Innis & Gunn fra Edinburg en fadlagret øl på markedet. En ganske almindelig ale på 6,6%.

Whiskyfirmaet Grants & Sons ønskede en whisky, der havde en alekarakter, og bad Innis & Gunn om at brygge en ale, der kunne ligge på et egefad og mætte det, inden der blev fyldt whisky på. Det viste sig, at der var stor interesse for at være på det hold, der skulle tømme øllet fra fadet. Jeg ved ikke, hvordan det er gået med whiskyen, men ølsalget er gået særdeles godt og bryggeriet laver nu andre øl, der også er lagret på forskellige fade.

Deres 'Original' er på 6,6% og har en meget speciel og karakteristisk smag, der også tiltalte de deltagere, der ikke havde været med hele vejen. Jeg omtalte den på bloggen 2. februar 2012.

Karakter 4

I 1800tallet kaldte bryggerierne deres doppelbock for 'Salvator' - opkaldt efter Paulaners ikoniske øl. Men i 1896 fik paulanermunkene eneret på navnet og de andre bryggerier måtte finde på nye navne. De valgte ofte navne der sluttede på '-ator'. 'Maximator', 'Animator', 'Jubilator' og så 'Celebrator' fra Ayinger, som var på dagens program. På etiketten er der 2 bukke ( Doppelbock ) og tidligere var der en lille plastikbuk i en snor rundt om flaskehalsen, men den er åbenbart sparet væk nu til dags.

Doppelbock er en af mine favoritøl til mad, og heldigvis var der stadig pizza, så det kunne efterprøves. Jeg skrev om den 23. april 2013.

Karakter 5

Tid til en øl - 20 års Jubilæum 1

9. Oktober 2026

D. 29 september 2006 begyndte jeg at interessere mig for øl.

Indtil da havde jeg ikke noget kendskab til øl og hellere ingen særlig interesse for det, men der var begyndt at komme mikrobryg i den lokale Brugs og jeg syntes, det kunne være sjovt at holde en rigtig mandeaften med vennerne. Med pizza, ølsmagning og almindelig mandehørm. Så jeg fik Vinspecialisten i Aalborg til at sammensætte en ølmenu på 8 øl, hvor vi hver især skulle fremlæggen en af øllene.

Og jeg googlede lige, om man kunne finde noget at sige - og opdagede en verden, jeg ikke kendte noget som helst til.

India Pale Ale - Russian Imperial Stout - Doppelweizenbock. Jeg havde aldrig hørt om noget af det og det var vildt spændende. Og da vi smagte øllet på aftenen, var interessen vakt. Fra 0 -100 på 4 timer. Jeg tror, det var kombinationen af historierne og smagen, der fangede mig.

Forleden holdt vi 20 års jubilæumssmagning. Der har været udskiftninger i deltagerne undervejs, men der er nogle, der har holdt ved i alle 20 år. Og en kom med forslaget, at vi skulle have 20 øl - 10 gamle klassikere og 10 nye x-factor øl.

Tre af øllene fra 1. smagning kunne stadig fås - Sierra Nevada Pale Ale, Westmalle Triple og Aventinus fra Schneider. Resten af de gamle har været med i de efterfølgende smagninger.

Vi lagde ud med 'Duchesse de Bourgogne' fra Verhaeghe. Det var den første sour ale, jeg fik smag for. Vi havde smagt både Lambic og Geueze, og det var lidt for hardcore endnu, men denne Oud Rood stil faldt helt i vores smag. Den perfekte blanding af syrlig og sød. Lidt æbleeddike, hvilket nogle også bemærkede ved jubilæet. Jeg omtalte den på bloggen 28 marts 2012.

Karakter 5

 

 

En af vores deltagere er også den lokale pizzamand, som havde tilbudt at lave pizza til smagningen, så blev det helt autentisk. Så vi tog de første par øl udenfor, inden vi rykkede indendøre.

Øl nr 2 og 3 var begge gode til pizza.

 Fuller's 'ESB' var med, for Fuller's var et af de bryggerier, der prægede den første tid. Jeg ville gerne have haft 'London Pride', men den var udsolgt i Middelfarts Ølverden, hvor jeg fandt nogle af øllene.

'ESB' er storebror på 5,9%. ESB betyder Extra Special Bitter. Der er mere kraft på alkoholen og på bitterheden. Jeg vil tro bitterheden ligger på 40-45 IBU , og der er brugt engelsk humle - Target,Challenger og Goldings. Jeg skrev om den 9. August 2008, hvor jeg lige havde starten denne blog.

Karakter 4

 

Til den 1. smagning havde vi en 'Hazelnut Brown Nectar' fra det amerikanske bryggeri Rogue. Jeg er siden stødt på den flere gange, men lige nu kunne jeg ikke finde den nogen steder. Jeg skrev om den 2. Oktober 2008 og igen 5. Oktober 2016.

I stedet tog jeg en anden brown ale fra den gang - 'Fur Renæssance'. Brygget på 5 forskellige malte og med 5 humletyper og det gode vand fra Fur. Jeg syntes i sin tid ikke, den levede helt op til den fine beskrivelse, men var overrasket over, at der er kommet mere kerne og retning på den nu. Der er jo også gået en del år siden da. En positiv oplevelse. Jeg omtalte den 5. August 2008.

Karakter 4

Tid til en øl - Vleteren 12 bruin

 29. September 2026

I dag er det 20 år siden jeg holdt den første ølsmagning sammen med vennerne. Jeg havde fået Vinspecialisten i Aalborg til at lave en smagning på 8 øl, og vi skulle hver især fortælle om en af øllene. Jeg havde på det tidspumkt intet kendskab til øl og heller ingen særlig interesse for det. Jeg havde aldrig hørt om India Pale Ale og Russian Imperial Stout, men da jeg opdagede en hel ny verden af historier og smage, var det hele forandret fra den ene dag til den anden.

Det, der skulle være en hyggelig aften, blev til en langvarig interesse. På fredag holder vi en jubilæumssmagning med 20 øl.

10 gamle og 10 nye. Det skal nok bliver godt. Der er kun 3 af øllene fra dengang, jeg stadig kan finde i handlen.

I aften har jeg fejret det med en 'Vleteren 12 bruin'. Ikke at forveksle med Westvleteren 12. Der ligger 3 bryggerier i Vleteren. Klosterbryggeriet Westvleteren, De Struisse,og Brouwerij Deca, der brygger Vleteren øl.

Brouwerij Deca blev grundlagt i slutningen af 1800tallet af familien Synaeve, men gennem giftermål overtog Florimund Vanneste det i 1881.

Bryggeriet blev fuldstændig ødelagt under 1. verdenskrig, men genopbygget i 1926, hvor Josef Decaestecker overtog det. Bryggeriet tog navn efter de 4 første bogstaver i hans efternavn DECA. Josef ledede bryggeriet indtil 1965, hvor hans sønner overtog.

I 1980 købte George Christiaens bryggeriet . Han byggede bryggerier i Afrika, og ville vise kunderne, hvad et lille bryggeri kunne. I 1991 besluttede hans søn George ( alle førstefødte drenge i familien hedder George ) af starte bryggeriet op igen, og nu er den 5. generation af familien der leder det.

George Nicolas , der kaldes Nicolas overtog bryggeriet efter at George IV døde i en dramatisk trafikulykke i 2013.

'Vleteren 12 Bruin' er en stærk, mørk øl på 12,0%. Den er lagret 1 år på portvinsfad og tilsat en anelse portvin. Der er nærmest intet skum og øllet føles let i munden. Der er en let syrlighed fra portvinsfadet og en vinøs sødme. Alkoholen mærkes først senere, når en pirrende prikken bedøver smagsløgene. En ganske glimrende jubilæumsøl, der også har en bror - 'Vleteren 12 blond'

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Hoppy People Zebra 1

 

 

 

3. September 2026

 Forleden rundede jeg øl nr. 4700 , og det syntes jeg skulle markeres med en speciel øl. Jeg har de sidste år haft et godt øje til det schweiziske bryggeri Hoppy People, og havde en af deres øl stående i skabet.

'Zebra 1' er en stor øl på 16,6%, og det kunne være en god anledning til at åbne den. Den slags øl deler jeg egentlig gerne med andre, for det er en voldsom affære at klare selv. Men i dagens anledning måtte det jo godt tage lidt tid.

Så jeg satte en gammel helaftensfilm på tv. Ørneborgen af Alistair MacLean har være en favorit siden jeg som ( lidt for ) ung, så den i biografen.

'Zebra 1' er en BA stout, men den er blended af 9 forskellige fadlagrede øl fra bryggeriet. ( Der er kun nævnt 8 fade i alle de optegnelser jeg kan finde ). En ny trend, der er blevet populær blandt mestrene i fadlagring. Her er det

- Imperial Stout aged in Buffalo Trace Rye Whiskey Barrel for 44 months

- Chouchouloulou, Barley Wine aged in Heaven Hill Bourbon Barrel for 48 months

- 3 Barrels of Kompressor 22, Imperial Stout aged in Heaven Hill Bourbon Barrel for 40 months

- Swiss Federal Stout, Imperial Stout aged in Heaven Hill Bourbon Barrel for 49 months

- MOFO, Imperial Stout aged in first used American Oak Barrel for 40 months

- Resistance, Imperial Stout aged in Quinces Brandy Barrel for 43 months

- Swiss Federal Stout, Imperial Stout aged in Syrah Barrel from Denis Mercier for 41 months

- Imperial Stout aged in Cornalin Barrel from Provins for 40 months

Det er en fabelagtig øl. Den er kulsort med et svagt, mørkebrunt skum, der hurtigt forsvinder. Tyktflydende, næsten olieret krop, der er blød og cremet. Duften er sød med moden frugt og spiritus. I smagen fornemmer jeg en del sødme - chokolade, farin og bourbon, samt vanilje, modne blommer og lidt tannin til sidst - måske fra rødvinsfadene. Mundhulen efterlades en smule følelsesløs efter hver mundfuld.

Karakter 5+

Hoppy People blev grundlagt i 2016 af 2 humleentusiaster - Olivier Brighenti og David Bonjour. Bryggeriet ligger i Sierre, Valais - i den franske del af Schweiz. Bryggeriet er drevet udelukkende af solenergi, hvilket gør dem til et af de mest miljøvenlige bryggerier i Europa. Sierre skulle være kendt som det mest solrige sted i Schweiz.

De lagde ud med humlede øl, men jeg kender dem bedst fra deres fadlagrende stouts og barleywines.

Jeg har tidligere smagt et par af de fadlagringer, der er med i blendet.

 

'Swiss Federal Stout' er en stout lagret på Heaven Hill fade. Stor og fyldig øl på 15,8%

Karakter 5

 Kompressor 2K23 er godt nok ikke den udgave, der er med i blandingen, men det er en spændende øl på 14,1% lagret på Tsamphero rødvinsfad. Der er andre rødvinslagrede øl med i denne blanding og det giver en snerpende , tør afslutning i eftersmagen.

Karakter 5

 

En af mine absolutte favoritter er 'Chouchouloulou'. En lækker barleywine opkaldt efter bryggeriets kat. Der er på 15,0% og lagret på Heaven Hill fade. Den er jeg vendt tilbage til flere gange.

Karakter 5+

Tid til en øl - Vocation

 

30. August 2026

Forleden stod jeg i Salling og delte smagsprøver ud for One Pint. Det var nogle gode cidere på tilbud, men jeg kunne også finde et par øl at præsentere. Jeg valgte en engelsk ale - 'Spitfire' fra Sheperds Neame og Rochefort 8 for at have lidt forskelligt. Og 2 øl fra vocation - en NEIPA og en Chokoladestout..

Vocation er grundlagt i 2015 i et gammelt hønsehus beliggende på en bakketop ved Hebden Bridge i West Yorkshire mellem Leeds og Manchester. Byen er mest kendt for at være Ed Sheerans fødeby.

Det er John Hickling, der grundlagde bryggeriet. Han opgav et kedeligt, sikkert job og valgte at forfølge sin passion - at brygge store, smagfulde øl. Det var hans kald, og det lagde navn til bryggeriet - Vocation.

Den New England IPA jeg præsenterede var 'Love & Hate'. En hazy sag på 7,2%. Den er humlet med Citra og Galaxy, og det giver en kraftig og eksotisk aroma og smag. Der er faktisk en ganske udpræget bitterhed i eftersmagen, uden at den bliver dominerende.

Karakter 4

For at give afvekslende smagvarianter havde jeg også taget en chokoladestout med. Det er jo en gammel engelsk tradition, som jeg normalt synes er lidt vammel. Men 'Naughty & Nice' er faktisk en rigtigt godt bud, selvom jeg nok helst vil dele den med nogen.

Det er en kulsort øl på 5,9% med fint brunt skum på toppen. Der er en gennemtrængende duft af chokolade, og det smager også igennem sammen med et hint af kaffe eller sortristet malt.. Der er brugt 5 mørke malte, og der er også laktose i .

Bryggeriet skriver, den er - 'a little bit naughty, but extremely nice'

Karakter 4

 

Bryggeriet har især specialiseret sig i IPA'er og jeg har tidligere smagt et par gode DIPA'er derfra.

'Smash & Grab' ( man begynder at ane et mønster med navnene ) er en hazy ale med løse gærrester flydende rundt.. Den er på 8,0% og fyldt med Citra, Galaxy, Mosaic og Simcoe. En kraftig og eksotisk øl.
Karakter 4+

'Double Whammy' er i samme boldgade, og faldt måske endnu mere i min smag. Det er en storebror til en juleIPA ( så vidt jeg forstår ) ved navn Whammageddon. Her er den Double Dry Hopped for endnu mere smag med Citra, Mosaic og Simcoe. Den holder 8,7%

Karakter 4+

Vocation laver også sour, lager, og sidste år havde vi en fadlaget kirsebærstout med til vores 19 års fødselsdagsmagning i ølklubben. 'Cognac Barrel Aged Imperial Kirsch' er på 11,0% og der er masser af kirsebærsmag i den. Det er nærmest det rene slik.

Karakter 5