Tid til en øl - Øllets Dag 2012 / Beerwalk

3. September 2012

De første gæster på ”Beerwalk med Guide” drog af sted ca. 13. 15. Der var 8-12 deltagere i hver tur – undtagen en enkelt, hvor der kun var 4. I alt blev det vist til 42 gæster. Der var kendte ansigter fra Ølentusiasterne, men der var også forbipasserende, der ville prøve lykken. Der var bla. en del nordmænd.

Jeg drog af sted som den sidste – viste det sig. Vi havde nok håbet på en tur mere, hvor formanden lagde op til en ”speedwalk”, men der var ikke flere interesserede. Med mig havde jeg 8 mænd på polterabend. Det var en gemytlig flok, og vi hyggede os gevaldigt på turen. De havde været på Beerwalk før og kendte de forskellige pubs. Og de viste også en del om øl. Den kommende brudgom havde tidligere været medlem af Ølentusiasterne, og vi kan jo håbe han blive det igen sammen med resten af gutterne.

Vi startede på John Bull Pub, hvor de havde en røgøl på programmet. Et samarbejde mellem danske Mikkeller og amerikanske Stillwater. Og sikke et resultat.

 

Nu kan jeg godt i forvejen lide røgøl ( det er jo ikke alle der kan ). man holder jo ofte nye udgaver op mod originalen fra Schlenkerla, og den hører til i den kraftige ende. Den er samtidig svær at overgå. Mikkeller og Stillwater har overgået den i procent – 10,8%, så det er jo en potent herre. Vist også lidt stærkere end første udmelding.

Det er en mørkebrun øl. Røget over æbletræ, hvilket giver en lidt sødlig røget duft. Meget velafbalanceret. Alkoholen træder ikke frem og dominerer. Man fornemmer maltsødme, lakrids og naturligvis røg, men den overdøver ikke resten af indtrykkene. Alt sammen justeret på plads af mere humle end man ofte bemærker i røg, men det virker.

Karakter 5

 

 

Vi skråede ( hvis det er et ord ) over gaden til Irish House, hvor de også havde en specialitet på hanen. Det kendte bartenderen vist ikke noget til, men jeg havde ikke set ”Rosarda Rosé Beer” før, så jeg mente det var den. Vi blev anbefalet af få is i og det skulle vi da prøve. Og det var en god ide. Ovenpå den fortræffelige ”Rauchstar” virkede det rensende og forfriskende af smage ”Rosarda”. Ligesom når man får sorbet mellem retterne på fine restauranter.

Det er en sød, men frisk hindbærøl. Nogle vil sikkert skrive ”øl”, men det var en fin oplevelse.

Karakter 3+

På London Pub fik vi Brooklyn IPA, som jeg ikke fik taget et billede af. Det er sikkert deres East India Pale Ale, men det blev den ikke kaldt, og her viste man heller ikke noget om ”specialøl” i dagens anledning. Det var ellers blevet nævnt.

 

Hos Søgaard havde man sat ”Wasabier” på kortet som ekstra, men den skrev jeg allerede om i foråret, så jeg valgte deres ”Champagne Øl” som jeg ikke havde smagt. Det er en øl fra Næstved Bryghus, der får brygget hos Søgaard. Den er brygget med pilsnermalt og hvedemalt og humlet med Tettnanger. Derudover er der benyttet champagnegær. Det er en øl på 7,1%.

Den bør nydes afkølet, skrives der og lidt is i glasset ville nok heller ikke have skadet her. Det er en perlende, forfriskende og let syrlig øl, men den bliver ikke hængende i smagsløgene eller bevidstheden.

Karakter 3

På Old Games Pub var der – som sædvanligt – intet nyt under solen. Men de har jo alligevel et par sikre, gode øl – bla. Staropramen og Leffe. Jeg valgte Leffe Bruin, som jeg oftest gør i den pub.

Vi endte på The Wharf i god tid – mest fordi ølguiden havde taget fejl af tiden, men der var ingen sure miner af den grund, for her er der til gengæld altid nye øl på hanerne.

 

Fuller’s har sendt en ny ale på markedet, som lægger sig op af den amerikanske pale ales – ”Wild River”. Den er dobbelt humlet med Liberty, Willamette, Cascade og Chinook, men procenten er typisk engelsk – 4,5%. Det er en gylden ale, der virker lidt let i karakter ( fad ), men med en intens humlesmag, hvo grape ( uden sukker ) træder frem.

Karakter 4

Så var mærkerne brugt op, men det var stadig tid tilbage og øl i hanerne, så jeg købte lidt mere. ”Spirit of Kent” stod der og ”Put a S.O.K in it”. Jeg må indrømme at jeg ikke vidste hvad det betød og spurgte mig for, men forstod måske heller ikke forklaringen ( på engelsk ). Noget med ”Hold mund/klap i”. Kigger man på nettet anføres der, at det betyder ”That’s OK”, men ingen af delene kan jeg få til at give mening. Men jeg blev i hvert fald inspireret til at smage.

 

Det er bryggeriet Westerham, der står for ”Spirit of Kent” og det er den første nye øl i standard-repetoiret i 4 år. Den er udsendt i samarbejde med Kent Spitfire og Biggin Hill Hangar, som en hyldest til de piloter, der i 2. Verdenskrig kæmpede i ”131 Kent Fighter Squadron”.

En af disse Spitfires er døbt ”Spirit of Kent”. Det er en ”Mark IX Spitfire” og derfor er der brugt 9 humletyper fra Kent, der er tilsat af 9 omgange.

Efter D-dag i 1944 eksporterede man pale ale fra Westerham til tropperne i Frankrig i de ekstra brændstoftanke. Disse flyvetogter blev benævnt ”Modification XXX Depth Charges” og lasten blev benævnt ”XXX Joy Juice”

 

Det var en glimrende øl, men mere kan jeg egentlig ikke huske og jeg har ikke skrevet noget ned ( ? ). Den skal vist smages igen.

Så gik turen til Heidis Bier Bar.

 

 

 

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk 2010

16. Oktober 2010

I dag var det bidende koldt, da vinderen af Aalborg Beerwalk skulle kåres. Der var stillet op på Gammeltorv i Aalborg med scene og fadølsanlæg fra Søgaards Bryghus, og da jeg ankom var lydprøverne i gang. På de 6 pubber var tilhængerne ved at varme op – de skulle møde frem kl 13. Og efter planen skulle seancen vare til kl. 15, men pga. kulden blev det afkortet en hel del. Folk stod simpelthen og frøs.

Det var Lars Bech fra VisitAalborg, der styrede det hele fra scenen. På scenen spillet Pat Kenny fra The Irish House op med gode sange på guitaren. Og fansene fra de forskellige pubs kom med flag og bannere.

London Pub havde et flot banner med, og det havde Søgaard også. Folkene fra Søgaards Bryghus så ud som om de var stukket af fra Hogwarts i Harry Potter, men der drikker man jo kun Ginger Ale. De har sikkert haft det sjovt.

Der var en lille konkurrence, hvor en fra hver pub skulle fylde 6 glas med mest muligt øl og løbe rundt på pladsen med det. Den blev - så vidt jeg husker - vundet af John Bull Pub.

Jeg var på scenen til et lille interview om min ølinteresse og fik da sagt noget af det, jeg gerne ville sige, og så skulle vinderen kåres. Det blev John Bull Pub.

Det er et udmærket valg, De har et godt øludvalg og stemningen i pubben har været fin, de gange jeg har været der, så det er ikke helt ufortjent. Til lykke til dem.

Det var desværre ikke mig eller mine venner, der vandt prisen blandt gæsterne på Aalborg Beerwalk, men vi har nu også kun udfyldt stemmesedlen den første gang.

Derefter tog jeg hjem for at fejre min datters 18 års fødselsdag med familie fra nær og fjern. 22 mennesker til kaffe og kage og aftensmad i det lille hjem. Vi kunne lige være der. Og det var en dejlig aften, som sluttede med at se ”Grease” i fjernsynet. Ren nostalgi.

Tid til en øl - Tårnhøjt Skum

28. September 2010

Fortsat fra i går…..

Efter besøget i Zoo gik vi en rask lille tur til Aalborgtårnet, hvor vi skulle se ud over byen og smage ølentusiasternes egen bryg – ”Tårnhøjt Skum”, brygget på Søgaards Bryghus. Denne øl er ikke mere til salg, men der var stadig flasker på entusiasternes ”hemmelige” lager.

Storm P. lavede i sin tid tegneserien Peter & Ping, hvor Ping ofte kommenterede handlingen med ordene ”Højt Skum”. Det er siden blevet Ølentusiasternes hilsen og motto, og man kan læse hele historien på ølentusiasternes hjemmeside ale.dk. Da man skulle lave en Aalborg øl var det derfor nærliggende at kalde den ”Tårnhøjt Skum” og Aalborgtårnet er da også præget på etiketten.

Det er en blanding mellem en barley wine og en stærk belgier på 9,0%. Den står i glasset med et rødligt skær og skummet er ikke så tårnhøjt som der lægges op til. Det er det nu sjældent i den type stærke øl, men glassets størrelse kan jo også spille ind. Duften er god og afrundet med noter at blomme og frugt. Man kan nok fornemme, at den har lagret et stykke tid. Ligeledes i smagen, der er behagelig med lys frugt og en anelse alkohol. En god øl på toppen af Aalborg.

Vi fik nogle festlige historier om tårnets opførelse og omgivelserne, samt om den etbenede mand, der kravlede op af de udvendige ben for at stjæle øl. Der er nu en kraftig lås på, og det er heller ikke umagen værd, for vi tog alle flasker af ”Tårnhøjt Skum” med os ned igen.

Derefter så vi ølentusiasternes mødelokaler i Vingaardsgade, hvor vi smagte øl fra Skagen og Nibe Bryghuse.

Og så gik startede Aalborg Beerwalk. Først til London Pub, hvor jeg smagte en ”Sloeber” på 7,5%. Det er bryggeriet Roman’s forsøg på at efterligne den formidable ”Duvel” og den har da også et lille strejf af syrlighed, men når ikke i nærheden af forlægget. ”Sloeber” betyder ”slyngel” eller ”slambert”.

På Irish House kunne man få en ”Murphy’s Irish Stout”, der er en typisk irsk, dry stout. Den smagte godt, og jeg vil nok foretrække den frem for bryggeriets ”Irish Red”.

På John Bull valgte jeg en ”tøseøl” – ” Witterkerke Rosé”. Bryggeriet er Bavik i Belgien. Det er deres witbier ”Witterkerke”, der er tilsat 10% hindbær, hvilket giver den farve, der har givet navn til blandingen. Den er på 4,3% og blev lanceret i 2004. Folk der ikke tidligere havde drukket øl, kunnet lide den og de unge tog den også til sig. Det kan jo ikke undre en så meget for den smager ikke af øl og passer godt ind i den nye sodapop kultur. Men derudover er det et udmærket - om end sødligt – indslag på en dag med mange øl.

På Old Games Pub blev det til en gammel kending – ” Leffe Bruin”. De har ikke så stort udvalg på hanerne.

Og på The Wharf anbefalede jeg den kraftige Imperial IPA på Moor Brewery, som jeg smagte på Øllets dag – ”JJJ IPA” ( 3. sep 10 )

Vi sluttede af på Søgaards Bryghus med en ”Munkens Ale” inden vi satte os til langbordet med stegt flæsk og persillesovs. Hertil bestilte jeg en ”Utzon Dark” hvorved jeg bragte antallet af forskellige smagte øl op på 999.

I morgen er det præcis 4 år siden jeg holdt den første ølsmagning med vennerne, og det kunne være hyggelig at drikke øl nr. 1000 med nogle af dem.

”Utzon Dark” er en sort øl med australsk tilsnit, da der er tilsat australsk ”Wattle seed” samt sydamerikansk chokolade. Det giver den dejlig øl med mange nuancer.

Det havde været en dejlig øl dag, hvor jeg havde fået snakket med en masse ølentusiaster både fra Fyn og fra Aalborg. Ideen med at gå rundt gjorde, at man satte sig blandt nye mennesker, når man kom til et nyt sted og kan absolut anbefales hvis man skal lære hinanden at kende.

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk /John Bull Pub

17. Juni 2010

Vi sluttede vores Beerwalk på John Bull, der ligger lige overfor The Irish House. Vi havde godt nok ikke flere kuponer til rådighed, men også her kan man få halfpint, så det bestilte jeg. Det er et hyggeligt og stemningsfuld lokale, pyntet op til VM i bold og den ene væg er dækket af en storskærm, mens der er andre mindre skærme andre steder. Så vi kunne se afslutningen af kampen.

Der var ikke overfyldt, som der har været før på fodbolddage, men det var jo heller ikke England der spillede. Så vi fandt et bord, hvor vi slog os ned. Vennerne bestilte en ”Clipper” fra Nibe Bryghus. John Bull har hele sortimentet, men dog ikke på fad. Det er en god og lækker pale ale, men jeg tog som nævnt en halfpint af en engelsk bitter – Wells’ ”Bombardier”, som jeg ikke tidligere har smagt.

Bryggeriet stammer fra 1816, men Charles Wells overtog det først i 1875. ”Bombardier” er opkaldt efter sværvægtsbokseren ”Bombardier Billy Wells”, der var den første englænder til at vinde Lonsdalebæltet ( hvad det så er – jeg er ikke så bokseinteresseret ). Det skete i 1911.

Det er en flot rødgylden ale med hvidt skum. Der var ikke særlig meget aroma, men øllet føltes frisk og livligt i munden. Den var dog efter min mening serveret lidt for kold. Men den har en udmærket smag. Der lægges ud med en god maltsødme efterfulgt af en pæn bitterhed.

Karakter 3+

Derefter var det tid til at slutte af, og også hos John Bull er der et pænt udvalg af flaskeøl, så jeg valgte en belgisk favorit til sidst – Verboden Vrucht. Den stammer fra Hoegaarden og er på 8,5%.

Jeg har tidligere skrevet om den ( 30 sep 08 ), men vil lige rekapitulere at den blev forbudt i Connecticut, USA pga etiketten. Den viser Eva, der overrækker et krus øl til Adam. Billedet er en gengivelse af et Rubensbillede, men det blev for meget for puritanske amerikanere. Det førte selvfølgelig til, at ”Verboden Vrucht” er den mest solgte belgiske øl i det nordøstlige USA.

Og det er en dejlig øl – kraftig og aromatisk.

Karakter 5

John Bull virker umiddelbar som en hyggelig pub og da udvalgte er godt, er det en af favoritterne på Aalborg Beerwalk. Selvom The Wharf har et større udvalg af øl.

Det var en spændende rundtur, men vi kunne naturligvis godt have fortaget turen uden smageglas og vejviser, da vi bor i byen og man – i hvert fald nogle steder - kan købe en halfpint. Så næste gang bliver det måske bare en rundtur uden disse ting, men ideen er fremragende til turister i byen, og vi var nok ikke kommet af sted til alle destinationer på en aften.

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / Irish House

16. Juni 2010

The Irish House er en relativ ny pub, der er indrettet i de lokaler, hvor det gamle Ellen Marsvin havde til huse. Det er en af Aalborgs gamle kendte bygninger lige ved Nytorv.

Indenfor er der en god og hyggelig stemning. Som på de andre pub er der live musik og der var en der var ved at stemme guitaren, men han måtte vente lidt, for der var stadig VM i fjernsynet. Jeg talte 20 haner med øl, og vi kunne se et stort udvalg af flaskeøl. Man kan læse om dem alle i ølmenukortet.

Men det er jo fadøllet, der skænkes i Beerwalkglasset, så vi studerede det. Der var de sædvanlige irske mærker og så var der også en speciel øl – opkaldt efter pubben. ”The Irish House Ale”

Den er brygget til pubben på Søgaards Bryghus, og jeg må desværre sige, at det var en tynd kop te. For det er en rigtig god ide. Den beskrives som ”inspireret af den milde engelske ale” og det er måske grunden, for jeg har faktisk aldrig smagt en rigtig engelsk ”mild”.  Hvis det er denne øltype, kan det nok forklare lidt, og jeg har endnu ikke lært af værdsætte den. Det tog også lidt tid for mig, at vænne mig til ”real ale”. Procenten er 4,5%.

Karakter 2                                                                                                                                               

Godt gemt væk på den allersidste hane på disken fik vi øje på en ”World Cup IPA ”. Og med kampen i fjernsynet og smagen af den lidt tynde ale på tungen, ville vi også prøve den. Den er også brygget hos Søgaard. Og de er ikke meget mere heldige med den. Ikke ret meget duft. Livlig og aggressiv i munden, men smagen var også her en smule tynd og humlen trådte ikke rigtig i karakter.

Karaker 2+

Stemningen i pubben var som nævnt rigtig hyggelig og god. Det er muligt at få noget at spise ( det er det måske også de andre steder - vi checkede ikke ). Og flakseølsudvalget er som sagt stort, så det bliver helt klart den del, der skal undersøges næste gang, jeg kommer på besøg.

Tid til en øl - Aalborg Beerwak / London Pub

15. Juni 2010

Efter aftensmaden gik vi hen på ”London Pub” der ligger på Boulevarden. Det ene O i London er erstattet med en typisk englænder med bowler og overskæg. Det er det eneste sted på turen, hvor der må ryges i lokalet, men ingen af os ryger. Luften var ikke mættet med røg, men man kunne naturligvis mærke det.  Desværre røg pigen bag disken også mens hun skænkede op, hvilket var lidt uheldigt.

Jeg talte 12 forskellige haner med øl, og der er mange flaskeøl på stedet, men de hører jo ikke med i konceptet med Beerwalk. Stemningen var vældig god – det var blevet lidt senere på dagen. På hanerne fandt vi Guinness og Murphy’s, der åbenbart er at få alle steder, men jeg valgte en ”Brown Ale” fra Jacobsen.

Det er en dejlig øl med masser af maltet sødme og en nøddeagtig note. Fin bitterhed i eftersmagen. Jeg tror, jeg vil prøve at finde en flaske et sted, så jeg kan give en mere detaljeret beskrivelse engang. På fredag har vi sommerfest med en lille ølsmagning, hvor den måske kunne være med.

Karakter 4+                                                                                                               

Selvom stemningen var god, var vi lidt generet af rygningen ( som mange sikkert er glade for ), men vi talte om, hvor dejligt det er, at man ikke længere er tvunget til at sidde i røg på restauranter. Det ødelægger faktisk smagsindtrykkene. Så det blev kun til den ene øl.

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / Søgaards bryghus

14. Juni 2010

Vores tredje stop på Beerwalk var på Søgaard Bryghus, der ligger lige i centrum på C.W. Obels Plads. Faktisk ligger min egen arbejdsplads lige på den anden side af torvet, så jeg kommer forbi hver dag. Om sommeren er der ofte mange mennesker, der sidder udenfor på torvet. Der er også cafeer og restauranter på pladsen.

Søgaard Bryghus er helt anderledes end de andre stop på Beerwalken. Hvor de andre forsøger at skabe en engelsk pubstemning, er der meget lysere og ”renere” på Søgaards. Det er det eneste bryggeri på turen, og det er kombineret med en restaurant og en ølstue.

Lyst træ, glas og stål – udsigt til kobberkedlerne i bryghuset. Alt er skinnende og blankt. Det kan næsten komme til at virke helt sterilt og stemningen er en anden end på pubben. Det virker mere mondænt. Og priserne er også en anden klasse.

Her er alle de øl man kan smage af egen produktion, hvilket jo er meget spændende og endnu en grund til at Søgaard skiller sig ud.

Det var muligt at smage 6 øl, men de mere specielle som deres røgøl var ikke i sortimentet til Beerwalk. Vi valgte en ”Sommer Pale” på 4,5%. Den er ikke nævnt på deres hjemmeside.

Det er en flot gylden, let sløret øl. Duften er tydelig af citrushumle med gode frugtnoter. Der er brugt Cascade og Athanum ( så vidt jeg husker ). Det er en amerikansk humletype, der minder om Cascade. Det var en behagelig mild aromatisk humlesmag i øllet med en god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4                                                                                                             

Priserne på mad er høje på stedet, så vi gik til Cafe Luna, hvor vi var heldige hurtigt at få et bord. Vi fik noget, der mindede om en burger, men væsentlig bedre kvalitet end McDonalds. Dertil kunne vi nyde en ”Pale Ale” fra Sierra Nevada. Så kan det ikke gøres meget bedre.

I sølvbryllupsgave fik vi et gavekort til en brunch på Søgaard Bryghus og selvom der ikke serveres øl til morgenmaden, er der benyttet mange ingredienser fra brygningen i måltidet, Så det kommer der nok en videre beskrivelse af.

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / Old Games Pub

13. Juni 2010

Efter besøget på The Wharf drog vi til “Old Games Pub”. Det var stadig tidligt på dagen og også her var der stille og roligt. I guiden beskrives det som et sted for det modne publikum, men mine ledsagere mente det vist var for folk på 30-40 år, og at der ville komme væsentlig mere gang i den senere. Lige nu var der roligt. Der var 12 forskellige haner fadøl, hvoraf en var optaget af cider. Der var ikke noget, jeg ikke havde smagt før. De får vist leveret fra Carlsberg. Af udenlandsk øl var der Leffe, Hoegaarden, Murphy’s, Newcastle Brown og Guinness. Vi snuppede et glas af den sidste. Det er jo udmærket, men ikke noget der helt fanger mig.

Lokalet er hyggeligt med gamle ketsjere på væggen og billeder af gamle spil. Bordpladerne er lavet, så man kan spille dam eller backgammon på dem. Torsdag til lørdag er der levende musik og der er også tv skærme til fodboldkampene.

Det var nok det sted, der havde det mindste udvalg af øl og det var ret traditionelt. Der var ikke baseret på real cask ale, men mere dansk orienteret.

Jeg har ikke noget imod at komme der igen, for det øl der var, er udmærket, men jeg vil nok ikke opsøge det som det første sted i byen.

Tid til en øl - Aalborg Beerwalk / The Wharf

12. Juni 2010

I går besluttede jeg at udforske Aalborg Beerwalk og heldigvis var 2 gode venner med på ideen. Aalborg Beerwalk er et samarbejde mellem Danske Ølentusiaster og VisitAalborg. Man køber et Beerwalk kit bestående af et 15 cl smageglas, en beskrivelse af 6 pubber i Aalborg midtby og 6 kuponer, der kan byttes til en fadøl efter eget valg. Det kan købes flere steder i Aalborg. Vi købte vores på Turistbureauet. Prisen er 100 kr.

Vi begyndte vores odyssé på The Wharf, for en af deltagerne kom lidt senere og det lå nærmest hans busstoppested.

The Wharf har et af de største udvalg af fadøl – der er 26 forskellige haner – et par stykker var dog ude af drift, da vi var der. Der er naturligvis engelsk real ale, men også tysk øl ( Schneider og St. Georgen Bräu ), et par haner med Hancock og et par med cider. Derudover var der også en afdeling med irsk øl.

Rummet er langt og smalt, med en afdeling med borde i den ene ende. Bardisken er lang og fadene bag disken giver en god atmosfære. Rummet er lyst og virker måske en smule køligt. Nu var vi der tidligt og der var ikke så mange gæster. Måske er stemningen mere fortættet senere på aftenen. Men der er nu hyggeligt nok og vi kunne følge med i åbningskampen på TVskærmen. The Wharf ejes af Iain Russel der også ejer Charlies Pub i København. Indimellem er det nødvendigt at tale engelsk, men i går var det danskere bag disken.

Udvalget af øl er som sagt stort og man finder nemt øl, man ikke har smagt før. Også fordi der ofte skiftes i sortimentet. Mens vi ventede på sidstemanden fik vi trang til en øl, og købte en halfpint ( vi ville ikke starte på den officielle beerwalk før vi var fuldtallige ) ” Dublin Porter”

Den stammer fra Porterhouse brewery, der blev grundlagt i 1989 af Liam La Hart og som ejer flere pub i Irland og England. I 1996 åbnede de en pub i Dublin. Jeg kan dog ikke finde oplysninger om ”Dublin Porter” på deres hjemmeside.

Den er kulsort med blødt hvidt skum. Duften er ristet og den har en meget blød og lækker tekstur. Smagen er også mørk ristet, men indledes med et sødt strejf af chokolade.

Karakter 4                                                                          

 

Derefter indledte vi vores nye smageglas med en ”Kellerbier” fra St. Georgen Bräu. Bryggeriet ligger i byen Buttenheim i nærheden af Bamberg i Franken. Her brygges netop ”Kellerbier”, som en af egnens særlig øltyper. ( Jeg har skrevet om denne type tidligere ).  St. Georgen Kellerbier blev første gang brygget i 1624 af Georg Modschiedler og familien overtog bryggeriet i 1814 og har ejet det siden. Den er på 4,9% og ufiltreret – naturligvis. Gylden med fyldigt, blødt skum. Det var svært af fornemme duften i det smalle glas. God fyldig smag med masser af blomst i eftersmagen. Derudover en god, men lidt sur bitterhed.

Karakter 4                                                                                                                           

The Wharf er helt klart et besøg værd, og helt sikkert et af de steder, hvor man kan smage flest nye og ukendte øl. Det har modtaget ølentusiasterne guldmærke i mange år.