Tid til en øl - Gotlands Bryggeri Wisby Jul

14. December 2021

I dag har jeg stået i 1½ time og ventet på at få 3. coronastik. Det lokale lægehus havde vaccination uden tidsbestilling, så det var muligt at få det overstået. Selve vaccinationen varede under et minut, så det var venten før og efter, der tog tid.

Så havde jeg da også fortjent en juleøl til aftensmaden. Det blev en svensk øl - fra Gotland.

Gotlands Bryggeri stammer fra 1995 og ligger i Visby. I serien 'Wisby' brygger de gotlandske udgaver at traditionelle øl. Der er flere øl i serien bla. en 'Wisby Jul' på 6,0%.

Det er en mørk maltet øl med lyst skum. Duften er præget af røg og humle. I følge etiketten har den mindelser om den traditionelle 'Gotlandsdricke', der er en røget øltype i familie med den finske Sahti. Røgen er i hvert fald tydeligt til stede og der er også en del humlebitterhed ( IBU 45 ) - noget jeg ikke havde forventet. Ganske glimrende og lidt anderledes end mainstream juleøl.

Karakter 3+ 

 

Tid til en øl - Poppels Vintervärmere Tvåtusentjugo

 13. Januar 2021

En del juleøl har fået navne, der egentlig viser, at de er beregnet til hele sæsonen. En af de engelske betegnelser er ’Winterwarmer’, der meget godt beskriver den stærke og varmende øl til de kolde måneder.

Der er andre nationer, der har taget denne stil til sigg bla. Sverige, hvor bryggeriet Poppels har lavet en ’Vintervärmere Tvåtusentjugo’.

Poppels ligger i Josered, Västra Götaland. Den 1. december 2012 kom første øl ( Brown Ale ) på markedet. På det tidspunkt lå bryggeriet i Mölnlykke, men i 2015 flytter det til et gammelt industriområde i Jonsered. Bryggeriet er helt økologisk.

Med snefald og årets første minusgrader er det vist den rigtige tid at varme sig med en stærk, krydret vintevarmer. Og krydret det er den.

Det er en mørk øl på 7,8%. Den toppes af brunt skum og man mødes af en stærkt krydret duft. Det er kanel og ingefær, måske lidt gran og nellike. Øllet har en god krop. Fyldig men dog let at drikke.

Jeg smagte denne øl før jul, og dengang syntes jeg, den var for krydret at komme igennem, men måske har den haft godt af at lagre lidt, for den er væsentlig bedre i balancen nu. Det første indtryk er sødligt af malt og chokolade, dernæst kommer kanel eller ingefær ( erfaringen viser, jeg ofte forveksler de to ) også gran og nelliker. I hvert fald temmelig julekrydret. Humlen gør ikke meget væsen af sig selvom bitterheden er 30 IBU. Det er krydderiet der dominerer.

Karakter 4

Tid til en øl - Huyghe Wit / Electric Nurse Pale / Oppigårds Stout

21. Maj 2017

I går mødtes vi i madklubben og her var som sædvanlig – ud over god mad – også godt øl på menuen.

Værten havde været i Kina og en aften var han endt på en belgisk restaurant, hvor han naturligvis også smagte belgisk øl. Da snakken kom ind på netop belgisk øl, kom chefen og satte sig for at tale med. Og han havde en god historie om en af øllene.

Da han arbejdede i Belgien var han kok for det belgiske kongehus og regering, og han virkede stadig som sådan ved rejser. I sit virke havde han mødt mange interessante mennesker bla Pierre Celis – der opfandt den moderne witbier ( Hoegaarden ). Denne øl er jo blevet ændret i strid med Celis’ ønsker, men Pierre Celis havde givet opskriften videre i bytte for en opskrift på en lækker hovedret.

Derfor bliver den originale ”Witbier” altså nu brygget i Belgien af Huyghe og ekporteret til Kina, hvor den – som det eneste sted – kan fås i denne restaurant. Den skulle efter sigende også fås i Deliriums ølbar i Bruxelles, hvis man ved, hvad man skal spørge efter.

Det er en bleg gylden øl på 4,9%. Tynd, luftig skumtop. Både duft og smag er mere neutrale end den senere kendte Hoegaarden. Smag af koriander og appelsin, men ikke i en påtrængende dosis. Frisk og ligetil.

Karakter 4

Familien havde også været en tur i Stockholm med datterens fodboldhold. Her havde værten været i Systembolaget – bevæbnet med en liste fra Ratebeer over det bedste svenske øl, men det var ikke noget, de kunne fremvise. Så han gik selv på udkig.

Electric Nurse er et bryggeri, der er skabt af Peter Robertsson og Ida Engström. Han er elektroingeniør og hun er sygeplejerske.

Det er en orangegylden øl på 4,6%. Duft af eksotisk frugt – orange, mango og abrikos. Forbavsende let i munden, men mere fyldig ved gentagelse. Smagen er let og ikke så intens som aromaen. Fin bitterhed i afslutningen.

Karakter 3+

Til desserten – rabarbarkage med marengs åbnede vi en ”Thurbo Stout” fra Oppigårds. Bryggeriet ligger i Dalana. Det er grundlagt af Björn Falkeström, der begyndte at brygge i 1996, men først i 2003 fik han tilladelse til at åbne et bryggeri.

De brygger en serie øl med navnet ”Thurbo”, der er den gamle stavemåde af industriområdet, hvor bryggeriet ligger. Indtil 1970 var der et savværk og en sulfitfabrik ( hvad det så er? ). Man vil med navnet både trække en tråd til områdets historie og viser at denne serie er stærkere end det almindelige sortiment.

”Thurbo Stout” er på 8,7%. Den er brygget med havregryn og røgmalt. Man lægger dog ikke meget mærke til røgmalten, men den er med til at give en kompleks smag. Der er mange indtryk, men de er godt komponeret og balanceret. I starten er det mest let sødme og choklade, men afslutningen bliver en smule mere bitter. Der er kun brugt en humle, men hvilken melder historien ikke noget om ( IBU 60 ). En ganske glimrende stout

Karakter 5

Tid til en øl - Brekeriet Brillant

21. August 2016

Syrlighed og syrlighed er mange ting. Jeg beklager, at jeg ikke er så meget for ascorbinsyre, som jeg smagte i går, men den virker kunstig og bruges tit i øl, hvor jeg ikke synes den hører hjemme. Til gengæld er der andre øl, hvor syrligheden er en del af udtrykket. I mange belgiske ales er der en passende syrlighed og ligeså i den hypede Berliner Weisse.

Den belgiske saison har en vis tradition for syrlighed og det er denne type som det svenske bryggeri Brekeriet har kastet sig over. Det ligger i Landskrona, Skåne, men begyndte i 2012 i byen Gjurslöv udenfor Malmö. Det var de tre brødre Ek, der grundlagde bryggeriet – Fredrik, Christian og Andre. Deres specialitet er at alle øl er brygget med vildgær og bakterier. De skriver at alle deres øl er brygget med saccharomyces og brettanomyces.

JAAAAAAHHH – Danmark vinder Guld i håndbold – SÅDAN! TILLYKKE!!!!

Som man måske kan fornemme, kom der lige en OL-finale ind midt i denne anmeldelse. Fantastisk spændende kamp.

Men tilbage til emnet. Brekeriets saison ”Brillant” er også brygget med de to gærtyper og indeholder både byg- og hvedemalt. Den er en del af deres serie ”Wild Bunch”, der netop er kendetegnet ved at begge gærtyper er med.

Det er en bleggul øl på 5,5% med luftigt, hvidt skum. Den har en syrlig citrusaroma, der dog afdæmpes lidt af duft af mandarin. Den har en let snerpende fremtoning, men er ikke så skarp som forventet efter duftindtrykket. Efter det første syrlige angreb dukker en overraskende sødme op, hvor det netop er fine orangenoter, der dominerer – inden det til slut ender i mere syrlighed.

Man kan godt fornemme at det ikke er en spontangæret øl, men at der er en kontrolleret brug af vildgær.

Karakter 3+

Tid til en øl - Basement Beer Bar / Beerbliotek

15. April 2016

I dag havde Basement Beer Bar i Aalborg øl fra det svenske bryggeri Beerbliotek på 11 haner. Jeg stiftede første gang bekendtskab med dem på Nordic Brew Festival i 2014, og har også selv haft tre bryg med, da vi i Ølentusiasterne have smagning med nordisk øl. Det er et spændende bryggeri og nu var muligheden for at smage nogle nye øl der. Brygmesteren ville dukke op i baren, men desværre først efter jeg var engageret i noget andet.

Jeg lagde ud med en bock med et sigende navn ” More Bang For Your Bock”. Så har man jo lidt ide om, hvad man kan forvente. Den er på 7,2%, hvilket jo ikke er så unormalt – i hver fald ikke for en dobbeltbock. Det er en øl der er brygget til påsken og den er tilsat orangeskal og let humlet.

Det er en uklar øl med en dyb rødbrun farve. Duft af blomme og frugt. Smagen er frugtagtig i begyndelsen, men afløses af en lidt skarpere smag fra humlen. Selvom den kun er ”let humlet” er der en tydelig bitterhed i afslutningen.

Karakter 4

På programmet stod også en specialitet, som jeg ikke har smagt særlig meget af – en ”Berliner Weisse”. Jeg har kun tidligere smagt en udgave fra Nøgne Ø, og jeg er aldrig stødt på en ægte. Da jeg som skoledreng besøgte Berlin, hørte vi om denne øl – med frugtsmag, og det lød ikke så tiltalende. Men nu skulle jeg da prøve denne svenske udgave.

”A Passion for Gingers” er kun på 3,8%. Den er bleggul, men uklar så man kan ikke se igennem. Det ligger i typebetegnelsen, at der er hvede i – og navnet hentyder til at der også er tilsat passionsfrugt og ginger ( ingefær ). Duften er syrlig med citron, passion og stjernefrugt. Meget skarp og snerpende, men samtidig yderst forfriskende. Jeg synes ikke ingefæren trænger igennem, men smagen er præget at syrlige frugter, så den spiller jo ganske givet ind. Samtidig er der en sødlig note af frugtvingummi. Som læskende, forfriskende lav-alkoholøl er den mere interessant end mange at de mere traditionelle forsøg på alkoholsvage øl, men der er jo nok nogle, der vil mene at det ikke rigtig er øl.

Karakter 3+

Derefter fulgte en øl til herreværelset – med lædermøbler, mahognytræ og cigarer. Det er øl nr. 150 og ligesom øl nr. 100 er det en kraftig barley wine på 10,0%.  ”2016 is so 2015” er n rødlig øl med fint, hvidt skum. Duft af malt og mørkt brød med en lidt tung blomsteragtig humlearoma oveni. Det er ikke friskhed, der præger den, men eftertænksomhed i studerekammeret.

Karakter 4

Inden vejen gik til endnu danseaften, sluttede jeg af med en imperial stout for at sætte gang i det naturlige sway. ”Endles Darkness” er på 11,0% og hentyder til de lange, mørke vintermåneder i Sverige, der – i hver fald – nordpå kan føles endeløse. Sort øl med beige skum. Duft af tørret frugt, sveske og let ristet malt. Den har en vældig god fylde. Humlen træder mere i karakter i smagen, selvom den på ingen måde overtager indtrykket. Det er en lettere udgave at en imperial stout, men balancen er fin, og man behøver jo ikke altid at overdrive, for at blive forstået.

Karakter 4+

Tid til en øl - Bobek Citra / Naparbier ZZ+ / Black Madonna

9. Juni 2015

Forleden – da der var smagsprøve på den fadlagrede Limfjordsporter – mødte jeg op på Basement Beer bar i god tid, så jeg kunne være klar til tiden. Og det var en klog beslutning, for efter en halv time var alt drukket. Men jeg kunne jo ikke sidde og glo ind i væggen i en time, så jeg bestilte en øl, mens jeg ventede.

  Den første var fra Beerblioteket og lignede mest af alt guld. En smuk gylden farve, hvor lyset spillede. Den var deres pale ale på 5,5% - ”Bobek Citra”. Humletyperne er en blanding af den slovenske Styrian Bobek og den amerikanske Citra. Det giver en lettere eksotisk duft og smag, der var meget indbydende. Bitterheden var afpasset til sådan en som mig.

Karakter 4+

Derefter kastede jeg mig over en øl fra et af de få spanske mikrobryggerier – Naparbier. Bryggeriet blev grundlagt i 2009 og ligger i Pamplona. Navnet er en sammensætning af det baskiske ord for Navarra og det tyske ”bier”. De lagde ud med en pilsner og en dunkel, men nu er de oppe på 14 forskellige bryg. Brygmester er Juan Rodriques, og han laver både klassiske øl og nye eksperimenter.

Deres logo er et kranium og det findes på alle deres etiketter i forskellig udformning. På deres ”ZZ+” er det en langskægget udgave med skudhul i cowboyhatten, for det er en ”american amber ale” på 5,5%. Den er brygget med 3 forskellige malte og humlet med Mosaic, Nelson Sauvin, Topaz og Chinook. IBU 50.

Den har en god maltet smag med karamel og en dejlig humle, der også er med blomst og eksotisk frugt. Spændende bekendtskab fra Spanien.

Karakter 4+

Så kom endelig ”Limfjordporter Rye Whisky” på bordet ( se tidligere indlæg ). Lækker øl.

Der var lidt tid til bussen gik og jeg var faldet i en hyggelig samtale med en anden gæst, så jeg valgte endnu en øl fra tavlen. Den er faldet ud på billedet, men for at matche ”Limfjordporteren” valgte jeg ”Black Madonna” fra Amager Bryghus. Og det var heller ikke et dårligt valg.

”Den sorte madonna” kan godt have klang af lidt okkult, men det er skulpturer  af Jomfru Maria udskåret i træ og malet sorte. De findes især i Auvergne og i Mexico. ”Den sorte Madonna” fra Czestochowa er Polens Nationalklenodie.

”Den Sorte Madonna” fra Amager er en kulsort øl på 8.2% med en behagelig rund og blød smag. Chokolade og sukker giver den søde smag, men det balanceres fornemt af humlen ( chinook og Tomahawk ). Den kunne godt matche den fine fadlagrede Limfjordsporter, der ikke var så krasbørstig som originalen.

Karakter 4+

Tid til en øl - Nordisk Smagning / Sverige / Beerbliotek

20. Maj 2015

Til vores Nordiske Smagning var vi såmænd kun 12 mennesker samlet, men det betød, at vi kunne være omkring et enkelt bord. Det mindede lidt om møderne i foreningens første tid, og smagningen blev gennemført i en uformel og hyggelig stemning ( det plejer det nu også ). Vi fremlagde vores viden om øllet, men alle kunne byde ind med kommentarer og spørgsmål, så snakken gik lystigt.

Fra Sverige havde vi kunnet fremskaffe øl fra Beerblioteket i Göteborg. Det er en nyt bryggeri fra februar 2013. De kalder sig et ”small batch brewery”, men fra november 2014 har de udvidet, så de nu er et ”bigger small batch brewery”. Men efterspørgslen efter bryggeriets øl er stor, og der er planer om at erhverve et nyt bryggeri, for at kunne følge med. Den lille bryggeri i Sockerbruket vil stadig eksperimentere med at udvikle nye øl i små partier.

Tanken med Beerblioteket var fra starten at lave en øl en enkelt gang, og så gå videre til næste. Lidt som på et bibliotek, hvor man låner en bog, læse den, og næste gang låner man en anden. Jeg tror dog ikke man kan levere øllet tilbage efter at have smagt halvdelen.

Der er nu seks partnere i bryggeriet. Darryl de Necker står som talsmand sammen med Adam, Richard og Anders, samt de to nye – Niklas og Gary.

Den første øl de bryggede var ”Black Ale Chilli”. Nu er det batch 4, men måske er der eksperimenteret med chilisort og andre variabler. Det er en øl på 7,6%. Man har tilført chillien ( Ancho ) efter gæringen, for ikke at trække for meget brændende varme ud af den. Den er valgt for at give smagsnoter af chokolade og frugt. Og ganske rigtigt – den brænder ikke. For en anti-chilli-spiser som mig, er det jo et godt tegn. På den anden side fornemmer man faktisk ikke, der er chilli i. Det er ristet malt med lidt frugtig sødme og antydninger af lakrids. En fin bitterhed afslutter det hele.

Karakter 3+

Inden da havde vi smagt den humlede ”Hip Hops” på 6,0%. Her har man samlet fire hipster humletyper – Nelson Sauvin, Galaxy, Citra og Mosaic, der er brugt til tørhumling. Det giver en dejlig eksotisk humleprofil. Jeg smagte den første gang i Frederikshavn til Nordic Brew Festival, og den er stadig lige god.

Karakter 4+

Den sidste øl – ”Imperial Macha Latte Stout” – smagte jeg ligeledes i Frederikshavn og dagen før til vores egen smagning. Som jeg skrev tidligere var den meget lav i karboneringen, men jeg ser at Beerblioteket har svaret en anden blogger, at de bevidst har lav CO2 i denne udgave, for at se, hvad de bedst kunne lide. Der skulle være mere liv i det næste fad.

Til en ølsmagning jeg holdt tidligere for mændene på vejen,  havde jeg taget en ”Black IPA” på 6,9% med. Den er brygget med Cascade og Columbus og faldt i bedre jord hos deltagerne end de lyse, almindelige IPA’er. Det er en erfaring efterhånden, at det ofte kræver lidt tilvænning, før ikke ølentusiaster med glæde kaster sig over humlen. Og her går det ofte bedre, hvis der er noget maltkraft til at balancere bitterheden. Så kan man bedre acceptere høje IBU-tal.

”Black IPA” er en dejlig øl med et strejf af solbær.

Karakter 4+ 

Tid til en øl - Brewski MangoFeber / Mikkeller Black Moon

24. April 2015

I dag havde jeg for en gangs skyld lidt tid at slå ihjel i Aalborg, og gik derfor ind på Basement Beer Bar i Løkkegade. Jeg havde tænkt mig, at nyde to øl, og lagde ud med en af de syrlige favoritter – ”Duchesse de Bourgogne”. Som altid en fornøjelse.

Bedst som jeg sad og checkede min Facebook, dukkede en reklame fra Basement Beer Bar op. ”Endelig er det lykkedes at fremskaffe en fustage af en af de bedste double IPA’er, der er på  markedet i øjeblikket, nemlig -”Mango Feber” fra Brewski. Mange har sikkert hørt om den, men aldrig smagt den – Nu har I chancen”.

Sådan en chance kan man jo ikke lade gå fra sig, så jeg gik i baren og bestilte sådan en. Nikolai var lige at skænke op til en anden, der havde set samme opslag, så det er noget der virker.

  

Jeg må indrømme, jeg ikke kender noget til bryggeriet, men det er fra Helsingborg i Sverige. Jeg kan kun finde en Facebook side, og det får jeg ingen oplysninger om øl og bryggeri ud af, for jeg gider ikke scrolle gennem deres tidslinje. Jeg kan dog se at det er fra sommeren 2014.

Men ”MangoFeber” er en Double IPA på 8,0%. Der er brugt Amarillo og Mosaic humle, men der er ikke oplysninger om tilsætning af mango. Det fristes man nu til at tro, når man stikker næsen i glasset. Det er en flot orangefarvet øl – uklar med fint hvidt skum på toppen. Duften er eksotisk – mango i rigelige mængder. Blandet med passionsfrugt og papaya og ananas osv - som var det flydende Solero-is. Det er også indtrykket, når man smager på den, men den fine bitterhed balancerer det hele til et lille mesterværk. Smagen holder længe, så man ikke sidder tilbage med ren bitterhed. Alt i alt en af de bedste IPA’er, jeg har smagt i lang tid. Der sker spændende ting i Sverige.

Karakter 5

En anden interessant øl havde fanget mit blik – Mikkeller ”Black Moon”. BA Bourbon. Der hænger et lille skilt i Basement Beer Bar, hvor forkortelser er skrevet op, så de ikke skal svare på så mange spørgsmål – om IPA, APA DIPA, Brett og meget mere. Og naturligvis også en forklaring på BA – Barrel Aged.

”Black Moon” er brygget til 20 års dagen for ”Man in the Moon” – en pub i Stockholm ( Så vi bliver lidt i det svenske ). Den er på 10,6% og lagret på bourbonfade. Jeg har nogle gange ment at Mikkellers produktion er svingende, men her skal jeg love for, vi svinger op i den høje ende af spektret.

Her er naturligvis ristede noter, men man mærker også det sødlige, let syrlige indtryk fra fadet. Bourbon og vanilje – sammen med kaffe og chokolade. En temmelig kompleks sammensætning, hvor man aldrig får helt samme indtryk. Meget lang eftersmag.

Karakter 5

Tid til en øl - Helsingborgs Vinter / Amber Ale

21. December 2014

 

I dag har vi haft fætter/ kusinetræf i vores børn generation. Det var en hyggelig eftermiddag med gløgg og æbleskiver og masser af kage. Så vi fik lidt sen aftensmad, der bare bestod af en rejemad – men det var nu også godt.

Min datter og kæresten er hjemme fra Helsingør og han havde fundet et par fine øl fra Helsingborgs Bryggeri, som han forærede mig. Dem skulle vi smage.

Jeg måtte lige prøve at finde ud af hvad ”Helsing” egentlig kommer fra. Jeg kender ”Van Helsing” fra Dracula, og det kan også referere til området Hälsingland, men det ligger nord for Stockholm.

Man mener ordet ”helsing” stammer fra ”hals” og hentyder til den smalle passage på stedet mellem Danmark og Sverige. Helsingborg omtales første gang i 1070 og var en af Danmarks mest betydningsfulde byer indtil Kronborg blev bygget. Indtil da havde fæstningen i Helsingborg kontrolleret indsejlingen til Øresund.

Men nu drejer det sig jo om Helsingborgs Bryggeri, der blev stiftet i 1850 og bryggede indtil 1967, hvor det blev opkøbt af Pripps. Det lukkede i 1975.

I 2010 blev det genåbnet af to ølentusiaster – Rasmus Varfeldt og Hans Nelson – og de sendte ”Helsingborg Lager” på markedet i sommeren 2011

”Helsingborgs Vinter” er deres juleøl på 4,5% . Det er en flot maghonifarvet øl med svagt skum og den dejlig juleduft. Det er netop figner og mandler, der møder en – ganske som de beskriver, men disse ingredienser er ikke omtalt på ingredienslisten. Den er overraskende let i munden. Smagen er en smule maltet, men også her lægger man mærke til julenoterne. Fin lille sag.

Karakter 4

 

Den anden øl var deres ”Amber Ale”. Den er også på 4,5% og fremstår som uklar, gylden med hvidt skum. Her har vi en ganske anderledes aroma af eksotisk humle ( der er brugt tre slags og der er formentlig Citra eller Nelson Sauvin i ). Denne øl har også en dejlig forfriskende karakter, og der afsluttes med en god, frisk bitterhed. Den eksotiske humle hænger også ved i eftersmagen.

 

Karakter 4

Tid til en øl - Nordic Brew Festival 2

8. November 2014

På Nordic Brew Festivalen i Frederikshavn var der en scene med forskellige indslag. Bla. fire fyre der spillede på flasker – vældig dygtige. De havde ikke noget med Nøgne Ø at gøre, men der var hele tiden reklameindslag på skærmen. Og Nøgne Ø havde en stand på festivalen.

Her kunne man smage deres fadlagrede udgave af ”God Jul”.  Mit program blev gentagne gange væk, og jeg fik det ikke med hjem, så jeg kan ikke huske hvad den præcis hed. Jeg fik heller ikke taget noget billede eller notater. Men jeg husker at den ikke var så god som originalen. De syrlige noter fra fadet var for dominerende, og den manglede den fylde og balance, der kendertegner originalen.

 

Senere på aftenen slog vi atter et slag forbi Nøgne Ø for at nyde deres 14,0% stærke ”Dragonwort Stout”. En Imperial Stout der har ligget på armagnacfad i 2 år. Her trængte fadet ikke på samme måde dominerende igennem, men var i stedet med til at give den komplekse og intense smag, der kendetegner øllen. Kaffe, chokolade, cognac, ristet malt og mørk frugt skiftedes til at tage føringen. Spændende øl.

 

Ved internetfirmaet ”Humledrik” smagte jeg en fremragende ”Doppel Bock” fra Gundestrup Bryghus. Brygget med Cascade og Saaz humle for at modsvare det sødlige islæt fra malten og tilsat en anelse koriander og stjerneanis. Den holder 7,0% og er en dejlig øl.

 

Hos Munkbo ved siden af fandt jeg en ”Jólner”, der ikke lige faldt i min smag. En julewitbier, hvor koriander sammen med kamille , gjorde det hele lidt for spids. Koriander er ikke min største favorit.

Til gengæld var mødet med deres Imperial Stour ”Ægir” en anderledes positiv oplevelse. Med en alkoholprocent på 9,4% og en bitterhed på 80 IBU ( Northern Brewer og East Kent Goldings ) ramte den ned  i samlingen af gode, solide stouts på festivalen.

 

Så vidt jeg ved var det en anden imperial stout der vandt ”Beer Battle ” konkurencen – nemlig ”Perfect Idjit” fra det svenske bryggeri Dugges. Bryggeriet ligger i Göteborg og blev startet i 2005 af  Mikael Duge Engström. Det fulde navn er ”Dugges Ale- & Porterbryggeri”. Bryggeriet blev udvidet i 2010. Jeg havde egentlig tænkt mig at slutte festivalen med denne øl, men det blev ikke til noget.

 

 

Til gengæld smagte jeg deres ”Blå Bärliner” – en Berlinerweisse på 1,6% ( der skulle jo lidt til at modvirke de kraftige øl, der ellers var på programmet ). Mit kendskab til berlinerweisse er ikke stort, men den syrlige blåbær drik var af vældig fin kvalitet, og en forfriskende afveksling.

”Dugges” delte stand med et andet Göteborg bryggeri – ”Beerbliotek”. Det blev startet af fire venner – en fra Australien, en fra New Zealand, en fra Sydafrika og en fra Sverige. Lige nu er deres hjemmeside under opbygning, så der er ikke så mange oplysninger om øllet der.

Efter den blå berliner hos Dugges valgte jeg en ”Hip Hops” hos Beerbliotek. En velkomponeret øl med eksotisk humle – Citra, Nelson Sauvin, Galaxy og Mosaic. Virkelig dejlig duft og smag af eksotisk frugt.

Aftenen sluttede med deres to stouts. Først ”Imperial Porter” på 9,1%. Mørkebrun uden skum. Blød og lækker med let sødlig duft. God, rund smag med ristet malt, let humle og en anelse lakrids i baggrunden.

Og til allersidst aftenen bedste øloplevelse – ”Imperial Mocha Latte Stout” på 9,5%. Her var en øl, der smøg sig rundt om smagsløgene. Blød og lækker med kompleks smag, hvor kaffe, chokolade, mørk frugt og lakrids afløste hinanden. Dejlig afslutning på et fin arrangement.

Der var også stande, hvor man kunne smage forskellige andre varer – mjød, whisky, pølser fra slagteren i Aalbæk ( de var gode ), og kunne også få stillet sulten ved diverse madsteder. Vi valgte en Pulled Pork Burger, og satte os ved bordene foran scenen. Og her faldt mit øje på de drikkevarer andre havde valgt at drikke til deres mad. Måske var det det eneste, man kunne købe på flaske på festivalen, og så er man jo lidt undskyldt, men ellers er det jo et lidt deprimerende valg, når der er så meget godt øl på standene.

God festival - lad os håbe det kan blive en tradition.

 

 

 

Tid til en øl - Dark Horse Scotty Karate / Omnipollo Leon

10. September 2012

Forleden havde jeg et par afbud  fra de sidste 2 elever. Normalt ville jeg så tage hjem, men det var en dag med dans, så jeg havde en times tid at slå ihjel. Lige i nærheden af danselokalet ( der ligger på Nytorv ) finder man John Bull Pub, så det var jo et nærliggende sted af spilde tiden.

det var en af den lune, stille dage, så jeg kunne sidde udenfor med udsigt over havnefronten og Toldbod Plads med det ( relativt ) nye springvand. Den gamle toldbygning er flot. Min mor har arbejdet der hele sit liv, så jeg kender den godt. Til gengæld er springvandet mere sjovt end egentlig flot – men børnene kan åbenbart godt lide af lege der.

På John Bull har man altid et par mere specielle tilbud – ofte af amerikansk oprindelse.. Sommetider på fad, men altid 3-4 stykker på flaske.

Jeg valgte en øl fra et af mine amerikanske favoritbryggerier – Dark Horse Brewing Company.

Scotty Karate er en lokal musiker, der har et ”One man band”, hvor han spiller guitar og tromme, mens han synger med en kolossal energi. Om det er kønt, der vist en smagssag, men han er åbenbart en farverig skikkelse i Marshall. Michigan. Billedet på etiketten ligner meget godt.

”Scotty Karate” er en stærk skotsk øl på 9,7%. Det er en vinter ale, der kan fås fra september til marts, hvilket jo siger lidt om, hvor hurtigt amerikanske øl kommer til Danmark. Den vandt sølv ved Great American Beer Festival i 2007.

”Scotty Karate” er en uklar, mørk øl med rødligt skær. Man mødes af mørke frugter i næsen – svesker og rosin, samt lidt krydderi. Vældig god mundfylde. Smagen domineres også at svesker og jeg synes der er en antydning af røg ( måske indbildning – bare fordi det er skotsk ). Det er jo en amerikansk udgave af en skotsk øl, så der afsluttes med mere humle en en skotsk ale normalt har. Men det virker godt og balanceret.

Karakter 4+

 

Der var stadig tid til overs så jeg forhørte mig om en af de andre øl på kortet – ”Omnipollo Leon”

Omnipollo er et fantombryggeri fra Stockholm i Sverige. Stiftet i 2010 af Henok Fentie og Karl Grandin. Deres øl – ”Leon” – er et forsøg på at lave en øl, der kan drikkes hele natten både af ølnørder og party-freaks. Den er brygget på De Proefbrouwerij i Belgien.

Det er en simpel opskrift med pale ale malt, hele humlekogler og champagnegær. Den er på 6,5%. Det er en smuk gylden øl med en lille boblehvirvel i midten. Godt hvidt skum – lavet af fine bobler. Det er en frisk  øl med en noget skarp og syrlig kant. Det skyldes sikkert champagnegæren, der også giver den lidt prikkende fornemmelse. Det fungerer ikke helt for mig. Blandingen af syrlig skarphed og bitter humle er ikke min kop te. Jeg kan se at belgisk IPA ikke scorer højt hos mig. Jeg vil nok ikke drikke den hele aftenen, men det er et godt forsøg, der måske skal justeres lidt for at give et fuldendt resultat.

Karakter 3+

Etiketten forestiller et nøglehul, hvorigennem man kan se de mærkeligste ting. En tuba med røg ud af mundstykket, et grisehoved, en bar røv, en fugleklo og meget mere. Et kig ind i det ubevidste?

Tid til en øl - Carnegie Porter

18. Januar 2012

Sverige ældste øl stammer helt tilbage fra 1836, hvor den unge skotte David Carnegie ( f. 1813 ) købte et kombineret sukkerraffinaderi og porter bryggeri i Göteborg. Han flyttede tilbage til Skotland i 41, men beholdt forretningen i Göteborg. I 1927 blev den overtaget af Pripps og den ejes nu af Carlsberg Sverige.

Den øl der er tale om er ”D. Carnegie & Co Porter” på 5,5%. Tidligere lavede man også en udgave på 3,5%, men i 1985 blev den stærkere udgave genoplivet under navnet ”Carnegie Stark Porter”. ” Det nuværende navn – ”Carnegie Porter” - stammer fra 2009. Det er Sveriges ældste varemærke – øl og især porter var jo vigtigt i de dage. Etiketten ser ud ganske som dengang ( dog står der ”årgang 2010” på den )

Der hersker lidt blandede opfattelser omkring fermenteringen. Flere kilder kalder den  en overgæret øl,  - en anden anmelder den som en ”baltisk porter” - og en helt tredje hævder at den er både over- og undergæret. Den virker mest som en overgæret øl, synes jeg.

Det er en sort øl med lysebrunt skum. I starten er det fuldt af store bobler, men det smelter sammen til en mere cremet substans, der sætter sig på glassets sider. Aromaen er sødlig med lidt ristet malt og sukker. Den føles let og er behagelig at drikke. Smagen er til gengæld stor og fyldig med en hel del sødme, lidt sukker , lidt karamel og en anelse chokolade i baggrunden. Det balanceres på fornem vis af bitterheden i eftersmagen.

Karakter 4

Tid til en øl - Slottskällan Imperial Stout

1. Juli 2011

I dag var der pause i øvningen på ”Robin Hood”, så det var muligt at foretage sig noget andet. Jeg brugte dog lige 3 timer på at male kulisser i formiddagstimerne.

Over middag skulle jeg fortælle om 6 øl ved en lille ølsmagning i forbindelse med en polterarbend. Det var med at komme tidligt i gang, så deltagerne ikke var alt for plørede til at kunne følge med. For der var naturligvis en del oplysende facts om øllene. Det skal jo ikke udelukkende være sjov og spas på sådan en dag.

Det var et pænt udvalg af øl : Sierra Nevada Pale Ale – Paulaner Salvator ( i søde små 33 cl flasker ) – Victory Golden Monkey – Rogue Double Dead Guy Ale – Rochefort 8 og Midtfyn X-porter. Alle samen gode øl, og jeg synes selv, jeg fik fortalt nogle gode historier om dem. Det tog et par timer for det var hyggeligt selskab. Jeg drak ikke rigtig noget selv, men de andre blev mere lystige alt som tiden gik.

Derefter brugte vi aftenen med gode venner på Svinkløv Badehotel, hvor vi fik en dejlig 3-retters menu. Vennerne valgte fiskemenuen, der også var god. Vi fik til forret en kalvetartar med sprøde rugbrødschips og urter og blomster. Dernæst en dejlig kyllingeret med svampe og nye aspargeskartofler og til sidst – arme riddere med agurk og hvid chokolade og urtegranite ( dild og havesyre ). Det lyder sært men det smagte fortræffeligt. Der var forslag til en vinmenu, men jeg valgte en bock fra Fur Bryghus ( faktisk var der foreslået Fur Ale til forretten ). Vi afsluttede med kaffe i den blå stue.

Her inden sengetid var det så på sin plads at nyde en øl, og valget faldt på ”Imperial Stout ” fra svenske Slottskällans. Det er en stærk øl på 9,0%

På etiketten fortæller bryggeriet selv historien om ”Imperial Stout” ( eller som den også kaldes ”Russian Imperial Stout” ). Det var nemlig den russiske Katarina den store, der fik smagt for øllet og fik det sendt til Skt. Petersborg. Ifølge etiketten var det Thrale’s Brewery i London, der i 1796 var de første eksportører. For at klare den lange rejse øgede man både alkohol- og humleniveauet. Under Napoleonskrigen i starten af 1800tallet lukkede de baltiske havne og det blev umuligt at sendte stout til Rusland. Man begyndte derfor selv at brygge stout/porter i de baltiske lande, og da krigen sluttede, havde man oparbejdet en stor produktion på stedet. Da den undergærede øl bredte sig til Norden og Baltikum i midten af 1800tallet blev ”den baltiske porter” omskabt til en undergæret øl. Men den engelske original er overgæret.

Slottskällans ”Imperial Stout” er en overgæret stout efter engelsk mønster. Brygget på mørk malt, hvilket giver en kulsort farve og et kraftigt lysebrunt/cafe latte- farvet skum, der knitrer lystigt. Der er en god duft af ristet malt, chokolade og lidt lakrids. Øllet har en vældig god fylde. Smagen er også præget af sødme ( chokolade? ), tydelig engelsk lakrids og måske en anelse røg. Til allersidst kommer der et lidt sært strejf af syrlighed. Der er en prikkende, bedøvende fornemmelse i munden under eftersmagen, hvor lakrids og en balancerende bitterhed dominerer.

Karakter 4

Tid til en øl - Slottskällans Kloster 2008

26. Juni 2011

I denne tid arbejdes der på livet løs for at få kulisserne til ”Robin Hood” færdige. Her i weekenden har vi øves gennemspilning med orkester for første gang. Det var rigtig spændende. Bagefter har mange fortsat med at bygge og male. En af de få maleropgaver, der kan udføres hjemme er et skilt, der skal hænge over musikhuset. Det skal forestille en pub ved navn ”Det klatrende vildsvin”. Det var sjovt at lave, men der er meget, der skal males endnu. Der er endnu 10 dage til premieren, så vi skal nok nå det.

Onsdag og torsdag var jeg på et spændende guitarkursus med Christian Alvad. Han underviste i at spille med alternative stemninger, hvilket kan give nogle helt nye og anderledes klange. Jeg vil ikke komme mere ind på det her – så bliver det vist for guitarfagnørdet.  Men på kursusstedet kunne man få øl fra Thisted Bryghus, så jeg nød en ”Triple Pilsner” efter kurset. Det er lang tid siden jeg smagte den første gang. Der brød jeg mig ikke særlig om den, men nu kunne den få en chance til. Jeg synes stadig ikke det har meget med en traditionel pilsnersmag at gøre, men når det er sagt, fik jeg et langt bedre indtryk af øllen. Til maden drak jeg en ”Økologisk Humle” ( de andre drak rødvin ), og så sluttede jeg aftenen af med ”Limfjordsporter”. Der var flere der sad og jammede, så det blev sent inden vi kom i seng. En af de andre deltagere blev inspireret af mit ølvalg, men havde aldrig smag så mørk en øl før, og det tog laaaang tid at få den kvalt. Håber han vover det igen en anden gang.

Skt. Hans aften besøgte vi nogle gode venner og fik grillet lammekølle. Vi fik også futtet en hjemmelavet heks af. Det var øl til maden. God øl, for det har han forstand på. Vi smagte bla. en ( for mig ) ukendt øl fra Samuel Adams i Boston. De, der før har læst min blog, vil vide, at det regner jeg ofte for vældig god øl, og det var også tilfældet her. ”Latitude 48 IPA” er en øl lavet på humle, der netop dyrkes på denne breddegrad i USA. Det er en fremragende øl med en kraftig humleprofil. Jeg vil helt sikkert vende tilbage med en mere detaljeret beskrivelse senere. Det vil jeg også med aftenens anden øl, som var en julegave fra værtens svigerforældre. ”Gulden Drak” er en af de bedste øloverraskelser, jeg har fået længe. En dejlig belgisk øl med blomme og alkohol og en lille strejf af lakridspulver til sidst. En klar 5’er.

 

Slottskällan laver også en belgisk stil – ”Kloster 2008”. Et forsøg på en svensk udgave af trappistøllet. Jeg vil nok mene, at det ikke lykkes fuldt ud. Den virker for kompakt – uden de komplekse og varierede noter i originalen.

Det er en fuldstændig uklar øl på 9,0%. Der er stort set ingen skumdannelse. Aromaen er præget at frugt – abrikos og blomme, og alkoholen skinner også igennem. Det virker dog noget bastant. Den føles prikkende og varmende. Smagen har tydelig belgisk inspiration, og frugt og alkohol spiller igen ind, men virker som sagt lidt unuanceret.

Karakter 3+

Tid til en øl - Slottskällans Red Ale

19. Juni 2011

Sidste øvegang på Robin Hood i lokalerne i Ulsted. Nu er der først orkesterprøver, og så rykker vi prøverne til Skansen. Det bliver godt at få mere plads til dansenumrene. Lige nu er jeg ved at lave et skilt til musikhuset, der i år skal forestille en pub.

Svensk øl har for mig tidligere været lidt at en vittighed. Ikke at jeg egentlig har vidst noget om det, men man hører jo om de strenge svenske spirituslove, og at man kun kan købe øl og spiritus i Systembolaget. Aftenens øl er da også benævnt ”stærköl”, selvom den kun er på 5,0%. Selv i England skal man op på 6,0%, før øllet benævnes som stærkt.

Men svenskerne lavet faktisk meget godt øl. Der er også opstået en del mikrobryggerier i landet, og selvom det ikke er ligeså omfattende som i Danmark er der ikke noget i vejen med kvaliteten.

Slottskällan var faktisk meget tidlig på færde – før vi danskere kom rigtigt i gang. Allerede i 1995 blev Hans Finnel – under en rejse i USA -  inspireret af den nye trend  og i 1997 grundlagdes bryggeriet i Uppsala. Den første øl kom på markedet i januar, 1998. I 2003 gik bryggeriet konkurs, men kom heldigvis på fode igen. På grund af det gode rygte kom der nye investorer. Brygmesteren er Urban Nilsson, der er selvlært brygger har vundet mange priser for sine øl.

Slottskällan markedsfører sig som en ”ikke-ekstremt” bryggeri. For meget alkohol og for meget bitterhed ( på svensk ”beska” ) er ikke noget for dem. Man satser på afbalancerede øl. Deres motto er: ” Tradition och nyskapande hand i hand”.

 

”Red Ale” er en amerikansk inspireret ale. Velhumlet med både amerikansk og europæisk humle – Amarillo og Simcoe, East Kent Golding og Styrian. Der er benyttet 7 forskellige malttyper for at give den flotte røde farve.

Smuk rødlig ale med offwhite skum på toppen. Kraftig humlearoma, hvor den amerikanske humle dominerer med tydelig grape, men hvor man bagved også fornemmer noter af gran og fyr. Den føles blød og behagelig i munden, men har alligevel bid pga. den kraftige humleprofil. Der afsluttes med en god bitterhed, hvor aromahumlen heldigvis bliver ved at give smag.

Karakter 4