Tid til en øl - Det Bette Ølhus 3

31. Januar 2016

Inden vi udforskede, hvad vi kunne finde i butikken, havde vi lige tid til et par øl og Vera fandt en specialitet frem – ”Optimo Bruno 2010” fra Grimbergen – som vi kunne dele.  Grimbergen blev i 2008 overtaget af Carlsberg, og deres øl bliver brygget i Frankrig. Men Alken Maes har stadig licens til at brygge øllet beregnet for det belgiske marked, og der er jo de øl som Vera henter hjem fra belgien.

”Optimo Bruno” er en mørk quadrupel på 10,0%. Af en eller anden grund har jeg ikke tidligere skrevet om den, men det er en øl der lever op til alle forventninger, man har til belgisk øl. Kompleks og raffineret med mørke frugter, lidt krydderi. Den lange lagring havde ligesom komprimeret og intensiveret disse indtryk, så det vinøse trådte frem sammen med sveske, rosin, karamel og yderst svagt indspark fra humlen. En lille perle, som vi var enige om var dagens bedste øl. Samtidig med var det øl nr. 2400, så det var jo meget passende.

Karakter 5+

Efter sådan en øl blev vi enige om, at hvis vi skulle matche den ,måtte vi blive lidt i stilen, og vi valgte en ”Westvleteren 12” til at afslutte på. Det er jo stadig en aldeles fremragende øl, med lidt mere skarphed og bitterhed. Den står altid fuldstædig klart defineret i glasset. Der er ikke lidt ups og hovsaløsninger i nogen som helst retning. Det er perfektion, og sådan fremstod den også i lørdags.

Karakter 5+

Derefter købte vi lidt i butikken, inden vi stormede afsted og nåede toget i sidste øjeblik, kun for at misse det i Frederikshavn. Så vi måtte få tiden til at gå på stationen og knappede et par øl op. Heldigvis havde Henrik også investeret i 2 glas, for hans favoritglas fra Hoegaarden Grand Cru var gået i stykker på sommerferien.

Vi nød en St. Fuellien Grand Cru og en Kwak inden turen gik hjemad. En alt i alt fuldendt øldag.

Tid til en øl - HP Bock / Westvleteren 8 ( blå )

21. Februar 2009

De sidste par dage er gået med besøg hos flere forskellige venner, der alle – fordi de jo kender min store interesse – har serveret spændende øl. Vi har hygget os og sludret om alt mellem himmel og jord – både noget seriøst og noget pjat – og noget om øl.

Vi lagde ud fredag aften med en Juleøl fra Jacobsen, som er blevet beskrevet tidligere, men til kyllingen kom der er ”HP Bock” fra Refsvindinge på bordet. Det er en øl, jeg første gang stiftede bekendtskab med til en sommerfest i 2007 og det er en meget fin bock. Det er brygget på pilsner- og münchnermalt og der er brugt både over- og undergær, hvilket jo er lidt specielt. Den er på 7,4% og blev brygget første gang i 2003 som en gave til tidligere brygmester Hans Poul Rasmussen – HP.  Han stiftede bryggeriet i 1885. På etiketten bliver HP dog beskrevet som Høj Prioritet.

Det er en mørkgylden øl med hvidt skum og en duft af karamel. Øllet er fyldigt, men alligevel friskt. Smagen er sødlig med karamel og der afsluttes med en svag bitterhed. Det er en bock, der passer fint i profilen, men som ikke skiller sig specielt ud.

Karakter 3+

Værten havde afholdt ølsmagning for sine kolleger et par uger før, og under arbejdet med at finde øl frem, var han blevet præsenteret for en belgisk trappist uden etiket, og han havde købt en enkelt med hjem. Allerede her var min interesse vakt, da et af verdens bedste bryggerier netop er kendt for ikke at etikere flaskerne. De kan kun kendes på kapslen. Her er selvfølgelig tale om trappistøllene fra Westvleteren. Den gule kapsel – 12,eren – har jeg beskrevet tidligere ( 29. sep 08 ) og den regnes for en af verdens bedste øl. Jeg har også smagt den grønne ( 6 ). Denne flaske var forsynet med blå kapsel ( 8 ) og den havde jeg aldrig smagt.  Vi lod den lige stå lidt, for den var en smule for kold, men til sidst måtte vi smage.

Bryggeriet er meget hemmelighedsfuldt og oplyser ikke meget om hvilke typer malt og humle der benyttes, men at det er gode sager kan der ikke herske tvivl om.

Det er en meget mørk øl på 8,0% - en dubbel. Duften er en smule sød og krydret og de samme indtryk gør sig gældende i smagen. Der afsluttes med en markant bitterhed, der er med til at balancere smagen på fineste vis. Den adskiller sig først og fremmest ved at være meget lettere en 12,eren. Alkoholen træder ikke så varmende og prikkende igennem, hvilket jeg personligt så godt kan lide. Den var faktisk stadig lidt for kold, men smagen udviklede sig og der kom flere nuancer med efterhånden som den blev lunere. Det er en stor øl, og jeg kan nemt forestille mig folk, der synes letheden passer dem bedre end den stærkere udgave, men for mig er den gule 12 stadig nr. 1

Karakter 5

I dag var vi så til fødselsdagseftermiddagskaffe med boller og kakao, men sidst på eftermiddagen kom der et par øl på bordet, bla. en ”Pale Ale” fra Vestfyen som jeg ikke kendte.

Den er brygget på pilsner-, münchener- og karamelmalt og der er brugt engelsk humle til en bitterhed på 30 IBU. Måske er det den engelske humle, der gør den lidt tung. Den letter i alt fald ikke helt. Bitterheden er udmærket, men altså en anelse kedelig.

Karakter 2+

Bagefter knappede vi en ”Abbey Ale” fra Semper Ardens serien op, og det er jo en anderledes velkomponeret øl.

Tid til en øl - Westvleteren 12 ( Gul kapsel )

29. September 2008

I dag holder min ølinteresse 2 års jubilæum. Den 29. September 2006 samlede jeg vennerne til den ølsmagning, der i den grad ændrede mit syn på øl. Inden da kendte jeg til Carlsberg HOF og Grøn Tuborg og havde en overgang været glad for Faxe Fad. Min kone var begyndt at bringe engelske ales hjem fra købmanden ( hun drikker ikke selv ) for at jeg kunne smage dem. De var da gode, men jeg reflekterede ikke nærmere over dem.

Kvinderne havde startet en strikkeklub, så vi mænd startede en drikkeklub, men der var ikke så megen gang i den. Vi havde en spændende tur til Whiskysmagning ( Speyside ) og et besøg på Søgaards Bryghus, men det vækkede ikke ølhunden. Jeg forstod stadig ikke over- og undergæret.

Ideen var at lave en hyggeaften over et interessant emne, og da jeg ikke vidste noget om øl, fik jeg Vinspecialisten i Aalborg til at hjælpe. Og de satte gerne en ølmenu sammen. De anbefalede 10 cl af hver øl, men jeg synes, vi skulle have en hel af hver, og det viste sig selvfølgelig at være alt alt for meget. Men vi fik det dog drukket.

Hver deltager skulle fremlægge lidt om en øl, og jeg søgte for mig selv på nettet om alle øllene, da jeg jo havde kendskab til, hvilke vi skulle have. Og jeg blev forundret over det enorme univers af Russian Imperial Stout, India Pale Ale, Schwarzbier, DobbeltBock og Trappistøl. Jeg kendte ikke til noget af det, men fik jo en del at smage, og det ændrede mit syn på øl.

I den efterfølgende tid søgte jeg alt om øl – i bøger og på nettet, og prøvede at få smagt nye øl. Der kom dog først rigtig skred i det, da juleøllene kom i handlen. Jeg skrev ned, lavede lister og bedømmelser og prøvede i det hele taget at lære så meget som muligt.

Og hvordan er de 2 år så gået. Jeg har fået afholdt omkring 15 ølsmagninger i alt, været til 2 ølfestivals og smagt 506 forskellige øl.

Når jeg kigger på tallet, synes jeg godt nok, det ser ud af mange øl, men jeg undskylder mig med, at det jo ofte er små 5 og 10 cl smagsprøver. Og når vi mødes til middag med vennerne deler vi jo gerne øllene, så det ikke bliver så stort et kvantum.

Jeg har ikke drukket nogle af disse øl med det formål at blive fuld, men for at smage forskellige øl. At jeg så ofte bliver lidt bedugget er jo en af de bivirkninger, jeg bliver nødt til at affinde mig med ved dette emne. :-)

Hvordan skal sådan et jubilæum så fejres? Hvilken øl skal man vælge?

Da jeg i sin tid startede med at læse om øl, var jeg mest interesseret i Trappistøllene. Og der var en bestemt øl, der ofte blev nævnt som verdens bedste – ”Westvleteren 12”

Klosteret i Westvleteren er meget tillukket. Det er ikke muligt at få adgang til klosteret. Munkene eksporterer ikke deres øl, men sælger det ved en luge i klosteret. Og man må ringe i forvejen for at høre, om de overhovedet har noget øl.

De sælger kun til privat forbrug, og man må love ikke at sælge det videre. Jeg håber dog, Herrens velsignelse stadig hviler over øllet, selvom det bud i dette tilfælde er blevet overtrådt. Da munkene bekendtgjorde, at man kun kunne købe en kasse af gangen, blev der trafikkaos den sidste weekend, inden det trådte i kraft, og politiet måtte ud og dirigere færdselen.

Munkene brygger kun en lille mængde øl, men kunne nemt få afsat meget mere. Det vil de imidlertid ikke, for som de siger : ”Vi er ikke bryggere – vi er munke. Vi brygger øl, for at kunne blive ved med at være munke”.

Man begyndte at brygge i 1838 og man brygger 3 øl.

”Westvleteren blond” ( grøn kapsel ) - 5.8%

”Westvleteren 8” ( blå kapsel ) – 8,0%

” Westvleteren 12” ( gul kapsel ) – 10,8%

Det er denne sidste, der ofte bliver kåret som verdens bedste øl. Jeg havde aldrig troet, jeg ville få den at smage. Men en dag så jeg den i Ølkonsortiet og tænkte, at den måtte jeg simpelthen smage. Det var måske ”once in a lifetime”.

Det er forkert at sige, at jeg blev skuffet, for det var en fantastisk øl, men den var ikke så fyldig som Rochefort, og den var mere humlet.

For en måneds tid siden så jeg den atter i Ølkonsortiet, hvor den stod og lyste med sin gule kapsel. Den virkede nærmest magnetisk, og mit forhold til humle har jo ændret sig, så jeg måtte lige prøve at smage igen.

Den bliver brygget på pilsner og pale ale malt og humlet med Northern Brewer ( 25 IBU ). Første  gæring varer 4-6 dage i åbne kar, anden gæring 6 uger og så lagres øllet i yderligere 6 uger.

Og hvordan smager den så nu?

Jeg  knapper den gule kapsel af. Hælder op i mit gamle Orval glas ( det er det nærmeste jeg kan komme ). …… Farven er mørk brun med et rødlig skær og skummet beige til lysebrunt. Det forsvinder ret hurtigt pga alkoholen, men bliver hængende lidt på glassets sider. Duften er vinøs og kraftig, og fornemmelsen i munden er lidt prikkende af kulsyre og alkohol. Smagen er meget fyldig med fine nuancer. Jeg synes, jeg kan ane lidt chokolade og karamel, og måske en smule lakrids i slutningen. Eftersmagen er behagelig bitter ( 25 IBU er jo ikke meget ) og en smule krydret. Alkoholen virker en smule bedøvende i munden, hvilket jeg personligt vældig godt kan lide.

En virkelig dejlig øl, som jeg holder mere af end sidst. Men er den bedre end Rochefort?

Tja, de er lidt forskellige, så det er svært at sige. Jeg tror, jeg vil lade spørgsmålet stå uafklaret. Så jeg bliver nok desværre nødt til at teste begge øl igen ved en senere lejlighed.

Denne type øl betegnes ofte som meditationsøl. Det er dejligt, at have fundet et alternativ til urtete og duftlys. Så nu tror jeg, jeg vil sige godnat og sætte mig i et roligt hjørne og lade tankerne dvæle ved de mange gode øloplevelser i de sidste 2 år.

Skål.