I dag holder min ølinteresse 2 års jubilæum. Den 29. September 2006 samlede jeg vennerne til den ølsmagning, der i den grad ændrede mit syn på øl. Inden da kendte jeg til Carlsberg HOF og Grøn Tuborg og havde en overgang været glad for Faxe Fad. Min kone var begyndt at bringe engelske ales hjem fra købmanden ( hun drikker ikke selv ) for at jeg kunne smage dem. De var da gode, men jeg reflekterede ikke nærmere over dem.
Kvinderne havde startet en strikkeklub, så vi mænd startede en drikkeklub, men der var ikke så megen gang i den. Vi havde en spændende tur til Whiskysmagning ( Speyside ) og et besøg på Søgaards Bryghus, men det vækkede ikke ølhunden. Jeg forstod stadig ikke over- og undergæret.
Ideen var at lave en hyggeaften over et interessant emne, og da jeg ikke vidste noget om øl, fik jeg Vinspecialisten i Aalborg til at hjælpe. Og de satte gerne en ølmenu sammen. De anbefalede 10 cl af hver øl, men jeg synes, vi skulle have en hel af hver, og det viste sig selvfølgelig at være alt alt for meget. Men vi fik det dog drukket.
Hver deltager skulle fremlægge lidt om en øl, og jeg søgte for mig selv på nettet om alle øllene, da jeg jo havde kendskab til, hvilke vi skulle have. Og jeg blev forundret over det enorme univers af Russian Imperial Stout, India Pale Ale, Schwarzbier, DobbeltBock og Trappistøl. Jeg kendte ikke til noget af det, men fik jo en del at smage, og det ændrede mit syn på øl.
I den efterfølgende tid søgte jeg alt om øl – i bøger og på nettet, og prøvede at få smagt nye øl. Der kom dog først rigtig skred i det, da juleøllene kom i handlen. Jeg skrev ned, lavede lister og bedømmelser og prøvede i det hele taget at lære så meget som muligt.
Og hvordan er de 2 år så gået. Jeg har fået afholdt omkring 15 ølsmagninger i alt, været til 2 ølfestivals og smagt 506 forskellige øl.
Når jeg kigger på tallet, synes jeg godt nok, det ser ud af mange øl, men jeg undskylder mig med, at det jo ofte er små 5 og 10 cl smagsprøver. Og når vi mødes til middag med vennerne deler vi jo gerne øllene, så det ikke bliver så stort et kvantum.
Jeg har ikke drukket nogle af disse øl med det formål at blive fuld, men for at smage forskellige øl. At jeg så ofte bliver lidt bedugget er jo en af de bivirkninger, jeg bliver nødt til at affinde mig med ved dette emne. :-)
Hvordan skal sådan et jubilæum så fejres? Hvilken øl skal man vælge?
Da jeg i sin tid startede med at læse om øl, var jeg mest interesseret i Trappistøllene. Og der var en bestemt øl, der ofte blev nævnt som verdens bedste – ”Westvleteren 12”
Klosteret i Westvleteren er meget tillukket. Det er ikke muligt at få adgang til klosteret. Munkene eksporterer ikke deres øl, men sælger det ved en luge i klosteret. Og man må ringe i forvejen for at høre, om de overhovedet har noget øl.
De sælger kun til privat forbrug, og man må love ikke at sælge det videre. Jeg håber dog, Herrens velsignelse stadig hviler over øllet, selvom det bud i dette tilfælde er blevet overtrådt. Da munkene bekendtgjorde, at man kun kunne købe en kasse af gangen, blev der trafikkaos den sidste weekend, inden det trådte i kraft, og politiet måtte ud og dirigere færdselen.
Munkene brygger kun en lille mængde øl, men kunne nemt få afsat meget mere. Det vil de imidlertid ikke, for som de siger : ”Vi er ikke bryggere – vi er munke. Vi brygger øl, for at kunne blive ved med at være munke”.
Man begyndte at brygge i 1838 og man brygger 3 øl.
”Westvleteren blond” ( grøn kapsel ) - 5.8%
”Westvleteren 8” ( blå kapsel ) – 8,0%
” Westvleteren 12” ( gul kapsel ) – 10,8%
Det er denne sidste, der ofte bliver kåret som verdens bedste øl. Jeg havde aldrig troet, jeg ville få den at smage. Men en dag så jeg den i Ølkonsortiet og tænkte, at den måtte jeg simpelthen smage. Det var måske ”once in a lifetime”.
Det er forkert at sige, at jeg blev skuffet, for det var en fantastisk øl, men den var ikke så fyldig som Rochefort, og den var mere humlet.
For en måneds tid siden så jeg den atter i Ølkonsortiet, hvor den stod og lyste med sin gule kapsel. Den virkede nærmest magnetisk, og mit forhold til humle har jo ændret sig, så jeg måtte lige prøve at smage igen.
Den bliver brygget på pilsner og pale ale malt og humlet med Northern Brewer ( 25 IBU ). Første gæring varer 4-6 dage i åbne kar, anden gæring 6 uger og så lagres øllet i yderligere 6 uger.
Og hvordan smager den så nu?
Jeg knapper den gule kapsel af. Hælder op i mit gamle Orval glas ( det er det nærmeste jeg kan komme ). …… Farven er mørk brun med et rødlig skær og skummet beige til lysebrunt. Det forsvinder ret hurtigt pga alkoholen, men bliver hængende lidt på glassets sider. Duften er vinøs og kraftig, og fornemmelsen i munden er lidt prikkende af kulsyre og alkohol. Smagen er meget fyldig med fine nuancer. Jeg synes, jeg kan ane lidt chokolade og karamel, og måske en smule lakrids i slutningen. Eftersmagen er behagelig bitter ( 25 IBU er jo ikke meget ) og en smule krydret. Alkoholen virker en smule bedøvende i munden, hvilket jeg personligt vældig godt kan lide.
En virkelig dejlig øl, som jeg holder mere af end sidst. Men er den bedre end Rochefort?
Tja, de er lidt forskellige, så det er svært at sige. Jeg tror, jeg vil lade spørgsmålet stå uafklaret. Så jeg bliver nok desværre nødt til at teste begge øl igen ved en senere lejlighed.
Denne type øl betegnes ofte som meditationsøl. Det er dejligt, at have fundet et alternativ til urtete og duftlys. Så nu tror jeg, jeg vil sige godnat og sætte mig i et roligt hjørne og lade tankerne dvæle ved de mange gode øloplevelser i de sidste 2 år.
Skål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar