Spiste sammen med vennerne i dag og fik en god gang ristaffel med bambusskud og rosiner og kokos og hele baduljen. Super lækkert.
Nu er jeg mæt og lidt træt, for i morges var jeg tidligt oppe ( efter ølsmagningen ) for at køre min kone til toget kl 05.55. Derefter hjem og ud med aviser på min datters avisrute. Hun er blevet på efterskolen også denne weekend. Hun trives vist godt.
Til aftensmaden fik vi flere gode øl. Vi startede med en Bock fra Semper Ardens serien. Den er fyldig og mørk og i dag synes jeg, den var lidt for sødlig. Men ellers en dejlig øl, som er tilsat rønnebær. Jeg må indrømme, at efter gårsdagens mange øl er mine smagsløg måske også lidt trætte.
Derefter fik vi den nye ”Oktober Festbryg” fra GourmetBryggeriet. En lys, klar øl med hvidt skum. Bryggeriet beskriver den som en typisk oktoberfestbier, der vil bringe minder frem fra Bayern. Nu har jeg ikke være til Oktoberfest, så det er måske rigtigt, men jeg har smagt en del tyske – bla. de originale fra Spaten og Paulaner, og de virker umiddelbart friskere end denne. Den er en smule mat og det virker som om der er tilsat lidt honning, hvilket dog ikke fremgår af beskrivelsen. Jeg synes det får den til at virke en smule tam.
Det er jo i disse dage at Oktoberfesten i Bayern går i gang, og jeg har en par øl fra de autoriserede Oktoberfest bryggerier – HofBrau og Hacker-Psorr stående på hylden, men jeg gemmer dem til den 17. Oktober, der er den rigtige dato for den første Oktoberfest i 1810.
Derefter lukkede værten heldigvis en ”Thy Eksklusive” op. Det er en dejlig mørk stenøl med en fin og fyldig smag af karamel og en smule humle. Den var god, og vi sluttede af med en anden udmærket pale ale fra Thisted med et mere amerikansk præg. Den var god uden at være skelsættende.
En dejlig og hyggelig aften, men som sagt – jeg er træt og går vist i seng nu.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar