I går blev det sent, så jeg fik ikke skrevet. Men vi var i byen hos gode venner, og fik en særdeles god mexicansk kyllingelasagne med hjemmelavet guacamole – det var rigtig godt. Vi fik dog ikke mexicansk øl, men derimod en ”Dark” fra Harboe. En mørkere bayersk øl med en sød og maltet profil, men uden den store humlebitterhed. Den passede udmærket til maden.
I dag var det ”Øllets dag”. Det fejredes med flere arrangementer rundt om i landet, men jeg har desværre ikke kunnet deltage. Håber I har fået smagt en masse gode øl.
Så må jeg jo festligholde dagen her med mig selv og en god øl.
Min mor udtaler om ”Mors Dag”, - at der jo ikke er nogen grund til at gøre noget særligt ud af den, da hun da bestemt ikke vil nøjes med bare en dag om året.
Og sådan er det jo også med ”Øllets dag”. Der er ingen grund til, at det ikke kan være øldag hver dag.
I dag er også en anden helt speciel og skelsættende dag i vores familie. Vores ældste datter er flyttet hjemmefra. Hun har fundet en lejlighed på 3. sal i byen og er flyttet ind sammen med sin kæreste. Det er ikke sådan, at vi sidder og er triste til mode – hun har gået og glædet sig sådan til denne dag. Hun flytter ikke på grund af uoverensstemmelser eller dårlig stemning, men fordi hun har mod og lyst til at prøve kræfter med tilværelsen. Og det er jo også det, vi som forældre ønsker for vores børn. Hele opdragelsen går jo ud på at gøre dem til selvstændige mennesker.
Men selvom det er en naturlig udvikling, er det alligevel en begivenhed, der betyder meget, både for hendes og for vores liv. Tilværelsen vil blive anderledes, og det skal vi nok vænne os til. Vi er nu ret hurtige til at omstille os, og hun er ikke længere væk, end vi regner med at ses ofte.
Der er mange begivenheder, der huskes og som repræsenterer de forskellige stadier i børnenes udvikling. – De første skridt, første skoledag, konfirmation, eksamen og flytning.
Vi har selvfølgelig gjort mange fejl i løbet af opdragelsen, men jeg tror, vi har været gode til at vise tillid og give frihed på de rigtige tidspunkter og i den rigtige mængde. Jeg synes, vores børn har været gode til at leve op til det ansvar, de har fået, og jeg er sikker, på at de nok skal klare sig godt i livet.
Og sådan en dag må man finde den gode øl frem – verdens bedste faktisk.
Det kan selvfølgelig diskuteres, - og vil sikkert altid blive det – hvilken øl, det er. Smag og behag er jo heldigvis meget forskellig, men for mig er det ”Rochefort 10”
Det kunne måske også være Westvleteren 12, men det er lang tid siden, jeg smagte den, og så vidt jeg husker, er den mere humlet. Jeg har dog lige købt den igen, så den glæder jeg mig til en anden dag.
Rochefort er et trappistbryggeri, - tilknyttet Abbaye de Notre Dame de Saint-Remy – der ligger i det østlige Belgien. Der har ligget et kloster der fra 1230, og man begyndte at brygge øl i 1595.
I 1887 blev klosteret overtaget af Trappistmunke fra klosteret i Achel.
De brygger 3 øl, der bliver benævnt 6 - 8 -10 med stigende alkoholstyrke. Det er ikke muligt at besøge bryggeriet og der slipper ikke mange oplysninger ud om øllet.
”Rochefort 10” (blå kapsel) er en overgæret øl på 11,3%. Den er brygget på pilsner- og karamelmalt og med vand fra en brønd på klosterets område. Humlen tilsættes i to omgange i form af humlepiller. Der er tilsat hvedemel og kandissukker, og den gæres med den helt fantastiske Rochefort-gær. Den primære gæring tager 1 uge, hvorefter der tilsættes mere sukker og mere gær og tappes på flasker. Derefter flaskegæres der lunt i 2 uger, og så er øllet klar til salg. Denne øl kan gemmes i mange år og vil konstant udvikle sig mod en mere og mere kompleks øl.
Der er mange, der spekulerer på, om munkene derudover har fat i den hemmelige krydderipose, for det er en ualmindelig spændende og kompleks øl, men de hævder selv, at det skyldes den fortræffelige gær.
Det er en mørk øl med et rødligt skær i lyset. Skummet er blødt og cremet, og har en beige, lysebrun farve. Det forsvinder relativ hurtigt, som det ofte gør ved meget alkoholstærke øl.
Aromaen er overvældende. Den rammer næsen langt over glassets kant, og giver et vinøst indtryk i retning af madeira eller portvin. Der udvikles en del kulsyre, der giver øllet en let perlende karakter og alkoholen føles varmende og giver – med tiden – en behagelig og let bedøvende prikken i mundhulen.
Mine smagsløg og mine analytiske evner rækker ikke til at beskrive smagen, der er et festfyrværkeri at nuancer. Andre beskriver den som bestående af – karamel. solbær, sveske, lakrids og vanilje. Jeg kan kun sige, at det er en fantastisk, ubeskrivelig nuancerigdom, der rammer en, og som bliver hængende i lang tid bagefter.
Sådan en dag, hvor man sidder lidt og mindes de oplevelser, man har haft sammen, er det godt at have noget at styrke sig ved. Og skulle jeg sidde med en lille tåre i øjenkrogen, skyldes det i høj grad denne sublime øl.
Skål, min skat – og al lykke fremover.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar