Så er kampen mellem Aab og Manchester United slut og med forventet sejr til Manchester: 0 -3.
Det var også en stor mundfuld for Aab, der dog i perioder viste fint spil og i hvert fald vilje til angreb. Det kniber lidt med afslutningerne og også lidt med præcisionen i de lange afleveringer. Til gengæld så vi jo fremragende målmandsspil fra Karim Zaza. Jeg synes godt, Aab kunne være kampen bekendt, men det var ikke nødvendigt ligefrem at forære englænderne det andet mål. Stakkels fyr, han græmmer sig sikkert enormt.
Når man ser fodbold, er det også tid til en øl. På stadion skal der nok en fadbamse fra Tuborg til, men når man sidder hjemme i stuen, kan man godt finde en specialøl frem. I dag faldt valget på ”Verboden Vrucht” fra Hoegaarden.
Det er en mørk stærk øl på 8,5%, og den passer ikke særlig godt til mad, men er god for sig selv. f.eks til fodbold.
Etiketten har givet store problemer i USA. I New England staterne var den i langt tid forbudt og det er den stadig i Connecticut. Det er en stat, hvor udøver censur på temmelig mange øl, pga etiketter.
Maleriet på etiketten er en gengivelse af Rubens’ maleri fra 1598 – ”Adam og Eva i Paradisets Have”, men i stedet for æblet overrækker Adam et skummende glas øl til Eva. - ”Den forbudte frugt”
Det blev for meget for de puritanske amerikanere – dels er der 2 nøgne mennesker på billedet, og det er jo en direkte opfordring til synd. Forbudet og debatten i Connecticut førte naturligvis til at ”Verboden Vrucht” er den belgiske øl, der sælger bedst i det nordøstlige USA.
Den er brygget på pilsnermalt, lidt hvedemalt og ristet malt for at give den mørke farve. Derudover er den krydret med koriander og Curacao appelsinskal. Gæringen tager en uge og derefter lagres den i en måned, inden den pasteuriseres. Der fyldes ekstra levende gær på, inden den tappes på flaske.
Øllet ser lidt mørkt ud, indtil det holdes op i lyset, så virker det nærmest uklart orange. Der er en del bundfald, der svæver rundt i øllet. Skummet er lyst og føles meget blødt. Der er en tydelig bobleudvikling i øllet. Duften er svag og virker let syrlig, måske med lidt jord. Allerede fra det øjeblik øllet rammer læberne, føles det meget livligt – kulsyren, syrligheden og alkoholen hjælper alle til at give en prikkende fornemmelse i munden. Derefter er det, som om den skummer lidt op og bliver meget blød, men stadig med syrlighed. Der er en fin fylde i smagen, der både er maltet og syrlig på samme tid. Man fornemmer svagt koriander og orange. Eftersmagen er meget lang og både syrlig og lidt krydret, og man sidder tilbage med en prikkende, lidt bedøvende fornemmelse. Karakter 4+
Sidste efterår ville jeg have denne øl med til efterårsølsmagningen, men der kunne den ikke fremskaffes i Aalborg og omegn. Heldigvis er den atter dukket op i Ølkonsortiet. Så der er igen mulighed for at nyde livets frugter ( også de forbudte ) her i høsttiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar