I dag efter danselektionen gik vi ud for at spise. Vi havde lånt bilen ud og kunne alligevel ikke komme hjem, så vi gik på ”Provence” for at få en 3 retters menu. Jeg bestilte ”røget laks med spinat a la creme”. Min kone fik ”jumborejer ristet med hvidløg og soltørrede tomater”. Til hovedret ”kyllingebryst i sennepssovs og champignon” – ”andebryst med rødvinssauce” og vi fik begge ”creme brulee” som dessert. Det smagte alt sammen dejligt. Jeg kiggede lidt på drikkevarerne. Min kone drikker ikke spiritus af nogen art, og jeg sprang hurtigt over et imponerende vinkort til ølsiden, der var noget mere beskeden. De havde dog Jacobsen øl, hvilket jo lige er noget for mig. Det viste sig dog hurtigt, at de ikke havde alle, for – som servitricen sagde – de var ved at fade specialøl ud.
Det er fuldstændigt tåbeligt. Så sidder de tilbage med en pilsner og en classic. Det vil jo svare til, at de havde husets rødvin og hvidvin og intet andet på vinkortet. Det er der ingen restauranter, der byder sine gæster, men øl har alt for lidt bevågenhed.
Nå, de havde dog Jacobsens ”Original Dark Lager”, der jo er en fremragende øl, som jeg vil berette mere om, når Carlsberg øllet har fødselsdag. Den smagte fremragende til maden, og jeg vil klart anbefale, at man på Provence fremover stadig vil have specialøl af en eller anden art. Alt andet er for sølle.
Efter maden var vores bil stadig ikke kommet tilbage, så jeg foreslog, at vi gik på ”The Wharf”, der ligger lige i nærheden. Min kone drikker som sagt ikke spiritus, men syntes alligevel, det var en udmærket. ide ( er jeg ikke heldig? ). ”The Wharf” er Aalborgs bedste værtshus, med et meget stort udvalg af øl. Det har modtaget ølentusiasternes guldmærke, som det eneste sted i Aalborg. Det viste sig at man også kunne få en kop varm chokolade, så det fik min kone, mens jeg gik rundt og kiggede på fadøllene. Der var et stort udvalg, men så faldt mit øje på en ”Aventinus” fra Schneider i Tyskland.
Det var rigtig lang tid siden, jeg havde smagt den, så den fik jeg straks lyst til.
”Aventinus” var en af de øl, der var med til den allerførste ølsmagning, jeg holdt. Og det var nok den mest kontroversielle øl, der delte forsamlingen i 3 . Vi var et par stykker, der godt kunne lide den – et par stykker der var skeptisk neutrale og et par stykker, der hældte den ud.
I 1856 solgte Ludwig II sine rettigheder til at brygge hvedeøl til brygmester Georg Schneider, der i 1872 så udsendte den første ”Schneider Weisse”. Bryghuset er stadig på slægtens hænder.
”Aventinus”er en dobbeltbock hvedeøl fra München i Bayern. En dobbeltbock er tilført ekstra meget malt, så gæren har noget at arbejde med, hvorved procenten øges. Her kommer den op på 8,0%. Den er brygget i 1907 af Mathilde Schneider.
Den er brygget på 60% hvedemalt og derudover pilsner-, münchener -, og karamelmalt, hvilket er med til at give den flotte mahognifarve. Den blev serveret i det rigtige glas, og jeg må nok sige, at det er en oplevelse i sig selv. Meget flot og specielt glas. Duften er kraftig og præget af malt og nellike, og smagen er meget kompleks og indeholder mange nuancer. Jeg kan bedst smage nellike og mørk frugt a la sveske/blomme, men der er mange andre indtryk. Den kan derfor måske virke noget parfumeret, hvilket jo nok kan få nogle til at bakke ud. Den er mildt humlet ( 15 IBU ) med Hallertau og Hersbrucker og har en lang og krydret eftersmag.
Karakter 4+
Den er opkaldt efter en tysk historiker, Aventinus (1477 – 1534), der nedskrev Bayerns historie på tysk i 1522, så alle kunne forstå den. Han var meget lokalpatriotisk og mente, at pavemagten havde for stor indflydelse i Bayern. Derfor blev han stillet for inkvisitionen, men Wilhelm IV ( ham med Reinheitsgebot ) fik ham dog udleveret, og han kunne leve sine sidste år i Bayern.
Jeg havde denne øl med senere til ølsmagning med kolleger, og der delte den også vandene, men det er altså en dejlig øl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar