På ølfestivalen stødte vi også på flere gode IPA’er – India Pale Ale. Mine venner fik sig endog et par stykker mere end jeg gjorde. Bl. a fik de en ”Brøckhouse Epic Double IPA”, mens jeg fik en ”Saison”. Den var efter sigende utrolig god.
IPA’en stammer fra London, hvor Georg Hodgson i slutningen af 1700-tallet fandt på at humle sine øl meget, så de kunne klare turen til Indien – heraf navnet. I starten af 1800-tallet blev han uvenner med Det østindiske Kompagni”, der stod for skibsfarten til Indien, og de afbrød samarbejdet. Men så stod bryggerne ( Samuel Allsopp og William Bass ) i Burton-Upon-Trent klar med deres udgave af øllen. Og det er den, der siden er blevet så populær.
Vandet i Trentområdet er meget calciumsulfatholdigt ( gips ), og det gav en anderledes mundfornemmelse, der var mere skarp og bidsk. Øllet virkede mere levende. Det er derfor blevet sådan, at man nu om dage ”burtoniserer” vandet for at give det samme indhold af sulfater.
Marston bryggeriet ligger i Burton-upon –Trent, og er derfor et af de autentiske IPAbryggerier. Det blev grundlagt i 1834 af John Marston. Hurtigt begyndte at brygge deres IPA, som så senere har fået navnet ”Old Empire”. Den var med på den engelske stand, så jeg måtte lige prøve en autentisk udgave med det rigtige vand.
Det er en mørkgylden ale – en real ale hvilket bl.a betyder af den er pumpet op uden kulsyre. Det er sikkert derfor at skummet ikke holder så længe. Aromaen er fin med lidt citrus. Smagen er ikke så fad, som jeg ofte synes real ale er, formodentlig pga det ægte Burtonvand. Der er bid i den. Man har brugt engelsk humle – Goldings og Fuggles – men har så senhumlet den med amerikansk Cascade for at give den fine citrussmag. Citrussen bliver hængende til eftersmagen ned en markant bitterhed.
Karakter 4
Efter denne fine oplevelse gik turen rundt i mange timer, hvor jeg ikke kom omkring nogle India Pale Ales. Men planen var at slutte af hos nogle af de store amerikanske drenge bl.a Avery. Dem fandt vi hos ”Danish Beerhouse”. Her var stemningen i top og folkene bag disken havde tid til snak, så der blev vi hængende i lang tid. Også fordi der var meget rigtig god øl at smage. De havde desværre ikke mere af ”Der Kaiser”, men vi fik en anden i stedet, før jeg tog mod til en ”The Maharaja”.
Jeg har jo tidligere beskrevet, hvordan jeg har måttet tilvænne mig til kraftig humle, og det stærkeste endnu har været en bitterhed på 90 IBU. Jeg vidste, at Maharajaen havde en bitterhed på 103, men jeg tænkte, at jeg nok kunne klare en lille smagsprøve. Om det var fordi smagsløgene var blevet bedøvet i aftenen løb, eller det skyldes den hyggelige stemning, ved jeg ikke, men jeg kunne utroligt godt lide den. Så meget at jeg nok kommer til at købe den igen, og så kommer der en ordentlig beskrivelse. Lige nu får den karakteren 5.
Da klokken nærmede sig 23 og festivalen var ved at slutte, stod vi og talte med en svensker ved standen ”Den Tatoverede Enke”, og han fortalte så, at han var brygmester på ”Ocean” – et bryggeri i Göteborg. Faktisk det eneste der er tilbage. Det er fra 2007 og ligger i Lyckkolm bryggeriets gamle lokaler. Brygmesteren er Thomas Bingebo, så det var sikkert ham, vi stod og talte med.
Vi havde desværre brugt vores sidste poletter, og da vi beklagede dette, skænkede han os generøst 3 store glas af sin ”India Pale Ale”, og tog selv et, så vi kunne skåle. Det viste sig senere – ved nærmere optælling – at det var min øl nr. 500 på næsten 2 år, og selv om vi ikke vidste, var det jo meget passende at skåle i den. Og at den var givet i så god en ånd.
Det er den gylden og klar øl med et let slør og duften er frisk med lidt amerikansk humle. Alkoholprocenten er på 5,4% og bitterheden på 50 IBU. Den er humlet med Pilgrim og Cascade, og i smagen fornemmes citrussen også tydeligt. Eftersmagen har en markant bitterhed, selvom den ikke nærmer sig Maharajaen.. Den virker mere engelsk i attituden. En fin afslutning på dagen og en tak til Ocean for venligheden.
Karakter 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar