Tid til en øl - Pikantus / Pepe Nero / Amager Batch 1000

12. Maj 2015

Den tredje øl i smagningen blev også serveret til maden og passede fint – Erdingers ”Pikantus”. Erdinger forstod i 1950’erne at udnytte det nye medium – fjernsynet - til reklame, så bryggeriet blev et af Tysklands kendeste. Og Weissbier blev igen populært. Erdingers Weissbier er efter min mening en smule neutrale. Jeg anser dem for gode begynderøl, men kan bedre selv lide de lidt kraftigere fra Weihenstephaner og Schneider.

Deres ”Pikantus” ( som jeg har skrevet om før ) er nok deres bedste øl. Det er en mørk doppelbock Weissbier på 7,3%. Der er brød og karamel, samt en antydning af de kendte weissbiernoter fra gæren – kryddernellike.

Karakter 4+

Pepe Nero” fra amerikanske Goose Island i Chicago har jeg også omtalt tidligere. Jeg hører at bryggeriet vil stoppe eksport, da de nu kan sælge det hele i USA. Det er jo en trist nyhed, for jeg har altid sat pris på deres øl. Forhåbentlig er det blot et rygte. Under alle omstændigheder har de ikke ”Pepe Nero” i deres nuværende sortiment, så det var sidste chance for at præsentere den. 

Nu er gæsterne ikke så meget til syrligt øl, men jeg synes alligevel, at de skal præsenteres for den en gang imellem. ”Pepe Nero” var den eneste mørke øl i deres Farmhouse-sortiment. Den er ikke spontangæret, men syrligheden er styret af vildgær. Derudover er der tilsat sorte peberkorn. Der er noter af jord og kælder, samt engelsk lakrids. Syrligheden er ikke påtrængende og peberet dukker først op i eftersmagen.

Karakter 4+

Amager Bryghus har haft en stor produktion siden starten i 2007, og er nu nået til bryg nr. 1000.

”Batch 1000” er en kraftig IPA med mange forskellige humler tilsat i tide og utide. Humle i mæskning, kogning, whirlpool og tre forskellige i hver at de to gange tørhumling. Listen er lang – Hercules, Amarillo, Chinook, Simcoe, Citra, Mosaic, Sorachi Ace og Centennial. Det giver en øl med kraftig bitterhed og en meget fyldig smag. Denne kan bedst beskrives som eksotisk, for der er ikke en klar og gennemtrængende retning i smagen. Forfriskende øl, der dog var lidt for bitter for vores nye mand i ølklubben, men han kommer nok efter det engang. Jeg har jo selv vænnet mig til humlebitterhed, selvom det aldrig bliver det vigtigste. Men ”Batch 1000” byder heldigvis også på god smag og ikke kun bitterhed.

Karakter 4

Tid til en øl - Erdinger Pikantus

15. Juli 2012

Erdinger Brauerei i Bayern brygger udelukkende weissbier. Det er nok et af de kendteste hvedeølsmærker her i landet, for de var et af de første til at udnytte reklamens magt i 1960’erne. Bryggeriet stammer tilbage fra 1885 og ligger i byen Erding – heraf navnet.

Jeg har altid ment at deres øl er gode begynderøl, for de typiske hvedeølsnoter er ikke så fremtrædende i Erdingers bryg som i mange af de andre mærker.

Jeg har ofte ved ølsmagninger konstateret, at der er mange, der har fordomme mod hvedeøl. Det er den krydrede smag af nelliker og banan - samt den skarpe note af oliemaling, som mange forbinder med hospital og kemisk fabrik – som folk er imod. Jeg synes den hører sig til, og er med til at give karakter til smagen.

Jeg har ofte haft en weizenbock med – ”Aventinus” eller ” Hvedebock” fra Indslev og har kun høstet anerkendelse  selv fra svorne hvedeølsmodstandere.

Og når talen er faldet på Erdingers øl har erfarne ølentusiaster ofte fremhævet deres hvedebock – ”Pikantus” som fremragende. Derfor blev jeg glad, da jeg så den i Ølkonsortiet for nylig.

Det er en mørk, brun øl på 7,3% Der er mange bobler og et kraftig skumlag. Man skal huske at få det gode bundfald med i ophældningen. Det giver ekstra smag til øllet. Duften er ikke påtrængende. Man fornemmer typiske noter som nellike med de er blandet op med brød og karamel. Det er en dejlig livlig øl – forfriskende til maden eller en sommeraften på terrassen. Smagen har sødme fra malten, karamel og nellike, samt denne skarpe note, som jeg forbinder med oliefarve, og som jeg godt kan lide. Det er en spændende øl, der dog ikke er slet så udfordrende som Schneiders ”Aventinus”. Det er klart Erdingers bedste øl til dato. En øl jeg helt sikkert vil vende tilbage til og præsenterer til ølsmagninger.

Karakter 4+

Jeg har for tiden lidt besvær med nettet – jeg kan komme på en gang imellem, når PC’en lige har lyst. Så anmeldelserne kommer nok lidt spredt.

Tid til en øl - Erdinger Urweisse

 

21. Juni 2011

I går gik dagen med ”fællespædagogisk dag” for kulturskoler i Nordjylland. Det var Svend Erik Schmidt, der fortalte om”læringsstile”. Man husker ham måske fra ”Skolen på 100 dage”, hvor man - ved hjælp af disse læringsstile – hævede en hel folkeskolen til at ligge blandt de bedste skoler i landet. Det var meget interessant. Svend Erik Schmidt var både morsom og kompetent, og kunne give mange gode råd.

Dagen i dag er gået med malerarbejde og de 2 næste dage er der guitarkursus med Christian Alvad, så der er temmelig travlt.

Her til aften fik vi fisk med grønsager, og jeg fandt en øl fra Erdinger frem. Jeg har flere gange tidligere skrevet om bryggeriet, som jeg synes laver lidt for neutrale øl, der dog passer godt til begyndere udi weissbier-genren. Denne øl er en ”Urweisse” – altså den oprindelige weissbier, så måske har den lidt mere at byde på.

Opskriften stammer fra bryggeriets start for 120 år siden. Flasken er en ældre europæisk type og etiketten viser ”schöne Turm” i byen Erding. Efter sigende er der benyttet en anden humletype end i de andre øl fra Erdinger, men man oplyser ikke mere detaljeret. Det betyder måske heller ikke så meget, da humleniveauet jo er temmelig lavt.

Det er en sløret øl ( hvis man hælder alt bundfaldet med, er den endog meget grumset med masser af gærrester ). Lys gylden med dovne bobler og en kraftig hvid skumkrone. Aromaen er præget af eksotisk frugt som banan og mango. Det er en blød tekstur og også i smagen fornemmer man de eksotiske frugter, samt lidt acetone. Der er ikke særlig meget bitterhed i denne øl, men det er jo helt almindeligt.

Karakter 4

Tid til en øl - Oktoberfest

26. September 2010

Det har været en begivenhedsrig weekend med mange gode øloplevelser. I dag var det dog tidligt op – ud med aviser – tidlig gudstjeneste – og en ekstra times dans om eftermiddagen. Der var ikke tid til en øl. Men det var der heldigvis både fredag og lørdag.

Fredag holdt jeg Oktoberfest for nogle af vennerne og lørdag kom en masse glade ølentusiaster fra Fyn på besøg hos Aalborgafdelingen, der havde sammensat et flot program. (herom senere ).

Da jeg i sommer var på ferie i Bayern faldt jeg over en række Oktoberfest-øl fra de rigtige, autoriserede bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl på Theresienwiese, hvor festen afholdes. Jeg tænkte straks, at det ville være sjovt at smage disse øl, selvom de formodentlig ville ligne hinanden temmelig meget, så jeg købte dem med hjem. Det var øl fra Paulaner – Löwenbräu – Spaten og Hacker-Pschorr. Derudover er der 2 andre bryggerier, der har tilladelse – Augustiner og Hofbräu. Det lykkedes mig kun at finde en Weissbier fra Augustiner, men jeg fandt aldrig en øl fra Hofbräu. Jeg smagte en del i de lokale ølstuer, men så ingen i butikkerne. Tænkte hele tiden, at den havde de nok et andet sted, og pludselig var jeg hjemme igen.

Så jeg må med skam meddele at sortimentet ikke var komplet. Jeg forsøgte at kompensere for det med et par andre bryg fra Erdinger og Weltenburg. Det blev til 9 øl i alt, som man kan se på billedet.

Vi havde inviteret kvinderne med, men de satte sig i stuen. Det var her, der var dug på bordet – vi mænd måtte nøjes med voksdug. Det ene sted talte man om garn og strikketøj – det andet sted mest om øl.

Vi åbnede med en Weissbier fra Augustiner ( Billedet er sat ind, for at jeg kan prale med mit nye Augustinerglas ). Det er Münchens ældste bryggeri fra 1328 – klosteret stod færdigt i 1315 ( de har åbenbart levet af vand i 13 år ). I 1803 blev bryggeriet sekulariseret og i 1829 overtog familien Wagner det. Deres logo viser en bispestav med bogstaverne J.W. omkring – Josef Wagner.

Nutildags er det et moderne bryggeri, der forsøger at spare og genbruge så meget af energien som muligt. Vander bliver pumpet op fra 320 m dybde.

Deres Weissbier ( 5,4% ) viste sig at være af meget høj kvalitet. Selv inkarnerede modstandere af hvedeøl måtte indrømme at den var virkelig god. Jeg synes, der var meget smag af de traditionelle weissbiernoter med kryddernelliker og banan, men det var umanerlig godt balanceret. Den lå da også i toppen af vores smagning.

Derefter tog vi hul på Oktoberfest-øllene. Først fra Spaten, der var det første bryggeri, der lavede en speciel øl til festen. Bryggeriet er fra1397 og har i den grad præget øludviklingen i Bayern. Gabriel Sedlmayer d. yngre var den første til at indføre dampmaskiner i bryggerier på kontinentet. Han udviklede en solid undergær, som vores egen brygger Jacobsen senere nød godt af. I 1894 bryggede de den første lyse bayerske øl – ”Helles”, der skulle tage kampen op mod ”pilsneren”, men inden da havde de altså lavet en mørkere märzen specielt til Oktoberfesten. Denne øl er siden hen blev lysere og lysere og fremstår nu med pilsnerfarve. Vi var alle temmelig skuffede. Det var den tyndeste af aftenens øl. ( 5,2% )

Paulaners ”Oktoberfest Bier” ( 6,0% ) var af en anden karat. Der var der væsentlig mere kraft og fylde i smagen. Det er helt klart et af de telte, vi vil besøge, hvis vi engang kommer af sted til ”den ægte vare”. Bryggeriet er fra 1634 og er mest kendt for den fantastiske ”Salvator”.

Derefter smagte vi Erdingers ”Oktoberfest Weissbier” som jeg har skrevet om tidligere ( 5 okt. 09 ). Den fylder ikke meget, men smagte dog af mere end Spaten.

Löwenbraü ”Oktoberfestbier ( 6,1% ) er lidt sødere end de andres. Jeg synes den har en udmærket fylde, men den nærmer sig ikke Paulaner. Löwenbräu er et af de kendteste bryggerier, fordi de tidligt begyndte at eksportere til USA og de har være gode til at forstå reklamens betydning.

Hacker-Pschorr er til gengæld ikke så kendte. Bryggeriet er fra 1417 og laver en glimrende kellerbier med det navn. Jeg har smagt flere af deres øl tidligere, og kan godt lide dem. Deres ”Oktoberfest Märzen” ( 5,8% ) er mere lig de oprindelige øl. Den er mørkere og har en mere maltet smag. Den kommer dog ikke op på siden af Paulaners udgave, og vi var ikke enige om placeringen i den endelige rækkefølge. Nogle synes, den skulle bytte plads med Paulaners ”Weissbier Dunkel”.

Paulaners ”Weissbier Dunkel” ( 5,3% ) er en god, fyldig mørk weissbier – en type, som jeg holder meget af, fordi jeg synes, der er lidt flere smagsnuancer end i den lyse type.

Vi var nået til de lidt mørkere øl, og jeg havde under vores besøg på Weltenburger klosteret købt deres uforlignelige ”Asam Bock” ( 6,9% ). Jeg har skrevet om klosteret ( 11 aug 10 ) og om ”Asam Bock” ( 07 aug 08). Dengang havde jeg fundet dem i en butik i Harzen. Det er en doppelbock, der på mange måder lever op til forbilleder som ”Salvator” fra Paulaner. Mørk og fyldig med kraftig smag og noter af chokolade og lakrids. En kompleks og god øl, der blev kåret som aftenens bedste.

Her er endnu et billede af et nyt glas – fra Hacker-Pschorr. Det er godt nok til deres pilsner, men indeholder her Münchens stærkeste øl på 8,1%. Det er også en doppelbock – ”Animator”. Bock betyder buk på tysk og man ser ofte en ged, vædder eller endog antilope på etiketten. Ser man nøje efter, kan man naturligvis her se 2 væddere, der hamrer hovederne sammen til en dobbeltbock. Da ”Salvator” fik patent på navnet, måtte de andre bryggerier finde på nye navne og disse slutter meget ofte på ”-ator”. Det er en udmærket øl, men den er ikke så kompleks og fyldig som ”Asam Bock”. Den er også væsentlig lysere med et smukt rødligt skær. Også her var der lidt uenighed og placeringen i rækkefølgen – før eller efter Augustiner, men jeg kunne heldigvis vælge min opfattelse, som ses på billedet til sidst. De bedste øl til venstre.

Etiketterne er meget forskellige. Paulaner viser folkelige scenerier med små mennesker, der arbejder. Hacker-Pschorr viser muligvis? et sceneri fra deres telt, mens Löwenbräu fokuserer på smukke kvinder i dirndl-kjoler med mange krus øl i hånden. Et billede man jo ofte forbinder med Oktoberfesten. Der blev da også udvist en vis skuffelse ved vores lille fest. Vores koner havde  -trods ihærdige overtalelsesforsøg – ikke iklædt sig disse folkloristiske dragter.

En god aften, hvor konerne også havde hygget sig og - selvom de havde fået hvidvin og Asti  -kunne køre deres lettere anløbne ægtemænd hjem.

I dag rundede antallet af anmeldte øl 600.

Jeg har tidligere beskrevet hele historien omkring Oktoberfesten ( 17 nov 08 )

Tid til en øl - Erdinger Oktoberfestbier

5. Oktober 2009

Oktoberfesten på Theresienwiese i München er netop overstået. Oktoberfesten holdes i slutningen af september og slutter første søndag i oktober. Det skyldes at vejret ofte er bedre på denne tid. Oprindelig stammer Oktoberfesten fra et fyrsteligt bryllup 12. oktober 1810, hvor Kronprins Ludwig blev gift med Therese af Saxe-Hildburghausen. Den 17. oktober afholdt man en stor fest for befolkningen med hestevæddeløb og gratis øl.

Derfor drak jeg i går en ”Oktoberfestbier” fra Erdinger. Dette bryggeri er ikke et af de officielle bryggerier, der har tilladelse til at sælge øl til festen, men mange andre bryggerier fremstiller Oktoberfestbier og afholder deres egne festivaler.

Det er en Weissbier på 5,9%, hvor der er brugt lidt mørkere malt. Der er en kraftig skumudvikling og øllet fremstår ”mit hefe” – altså uklart af gærrester. Duften er temmelig anonym, hvilket jeg finder almindeligt hos Erdinger. Frisk i munden. Smagen er let og kortvarig, med de typiske nellikenoter, men øllet virker for let i karakteren. Der er stort set ingen eftersmag.

Karakter 2+

Erdinger laver lette weissbier, hvor de karakteristiske smagsnoter er afdæmpede, så de er gode som begynderøl, hvis man vil udforske wiessbier-stilen. De er efter min mening sluppet bedst fra deres ”Dunkel” ( se 16 feb – 18 mar – 23 maj 09 )

I dag er det egentligt pilsnerens fødselsdag.

5. oktober 1842 bryggede Josef Grolle verdens første pilsner, den vi nu kender som ”Pilsner Urquell”. Jeg skrev om den sidste år på bloggen, så det vil jeg henvise til. Men husk at nyde en pilsner i aften, så fødselsdagen kan blive fejret. Og selvfølgelig helst en ”Urquell”.

Skål !

Tid til en øl - Erdinger Weissbier

23. Maj 2009

Weissbier er for mig især en forårsøl – i hvert fald den originale lyse udgave. Weissbier stammer fra det sydlige Tyskland, hvor det på grund af en storstilet reklamekampagne i 1960erne blev en af de foretrukne tørstslukkere i de bayerske ølhaver. Det var især Erdinger, der udnyttede reklamens magt og de blev et af de største mærker – og er stadig et af de mest udbredte. Bryggeriet stammer dog fra 1885, kort tid efter at hvedeøllet blev givet frit. Fra 1516 - 1856 var det forbeholdt Hofbrauhaus i München at brygge hvedeøl, men interessen var dalende i 1800tallet, så man opgav monopolet.

Erdinger brygger udelukkende hvedeøl og i starten bryggede man oftest ”Kristall” – filtreret øl, der nok skulle minde lidt om de undergærede pilsnere. Men efterhånden fik folk smag for den ufiltrede udgave – ”Hefetrüb” – hvor der er mange gærrester tilbage i øllet. ”Hefetrüb” kan oversættes direkte til ”gærgrums” men da det ikke lyder så pænt, kan man sige den er ”uklar pga gær” En tysk hvedeøl skal brygges på mindst 50% hvedemalt og det er en overgæret øl.

Erdingers ”Weissbier” er en bleggul ufiltreret øl med en stor, flot hvid skumkrone. Hvedeøl skummer meget pga nogle enzymer i hvedemalten. Der er en diskret duft af korn og lys malt. Den virker en smule støvet. Den føles livlig i munden og opfylder sit ærinde som tørstslukker fint, men smagen er for neutral. Selvom der er gærrester i øllet er de typiske noter af nelliker og banan fraværende. Det er der sikkert mange, der opfatter som en fordel, da det ofte netop er disse indtryk,

folk ikke bryder sig om. Derfor betragter jeg Erdinger som en vældig god begynderøl, hvis man vil vænne sig til hvedeøllets fortræffeligheder, men personligt vil jeg gerne have lidt mere kraft.

Der er ikke særlig højt humlebitterhed i traditionelle hvedeøl. ( Alk. 5,3% )

Karakter 3

Tid til en øl - Erdinger Dunkel

18. Marts 2009

I dag åbnede vi køleskabet til frokost, og så, at udvalget ikke være specielt stort. Så vi besluttede at gå på cafe og spise frokost. Det gør vi ellers ikke tit, det bliver oftere til aftenmaden vi går ud og spiser. Vi valgte Cafe Spiret i Aalborg, og de havde et fint og velassorteret spiserkort. Der var salater og sandwich, pasta og burgere og i mange varianter. Min kone valgte en dejlig pariserbøf med rødbeder og kapers og rå æggeblomme ( hun er ikke blevet syg ) og jeg fik pasta med kylling og bacon og en lækker karrysauce.

De havde også et rimeligt udvalg af specialøl, men sortimentet undrer mig nu lidt. Der var 4 temmelig intetsigende pilsnere – Budweiser, Tiger, Corona og Peroni. Hvordan de får nogle af disse solgt ved jeg ikke, for man kan også få den tjekkiske pilsner Staropramen på fad. Og det må alle da vælge. På hanerne har de ellers Carl’s Ale, Kylle Kylle og de allestedsværende Hoegaarden Wit og Leffe Blond. Men de udvider da sortimentet en del. Derudover kan man få 2 flaskeøl fra Nibe – Honey Ale og Anker Porter, samt 2 weissbier fra Erdinger. Så alt i alt et pænt varieret udvalg.

Jeg vaklede lidt mellem Staropramen og Erdinger Dunkel, men valgte den sidstnævnte, og det har jeg ikke fortrudt.

Erdinger Dunkel er en flor mørkebrun øl med blødt hvidt skum. Det blev her serveret i et rigtigt Erdingerglas, hvilket jo altid trækker op. Duften er præget af ristet malt, men overgæren producerer også nogle krydrede noter af nelliker. Der er en livlig bobleudvikling, hvilket også mærkes som en perlende, prikkede fornemmelse. Smagen er meget lig aromaen med en fin eftersmag uden den store bitterhed. Alkoholprocenten er på 5,6%

Karakter 4

Tid til en øl - Erdinger Schneeweisse

16. Februar 2009

”Schneeweisse” kan vel oversættes som Snehvid, og det er netop sådan, det har set ud heromkring i dag. Selvom der flere andre steder i landet har ligget sne i flere dage, er det først nu, det har ramt Vester Hassing. Og det er kun et tyndt lag – lige akkurat nok til små kattepoter. De har mest løbet rundt omkring huset, men vover sig dog lidt ud i sneen engang imellem.

Det er første dag i vinterferien og den er gået med afslapning og et par musikaflytninger.

Jeg var forleden i Metro og fandt et par øl, jeg ikke har set andre steder heromkring, bla. denne ”Schneeweisse” fra Erdinger. Erdinger blev grundlagt i 1885, da hvedeøllet igen blev populært. Oprindeligt var det kun kongens bryghus – ”Hofbräu”, der måtte brygge hvedeøl, men i 1872 fik Schneider som den første lov til at brygge, og hurtigt blev hvedeøllet populært. Erdinger brygger udelukkende hvedeøl. I 1960erne iværksatte man en storstilet reklamekampagne og det er nu et af de kendteste hvedeølsmærker.

I 1997 besluttede man sig til at udsende en speciel vinterøl. Den omtales som den første vinterøl i Tyskland. Ellers er det ikke mange oplysninger, jeg kan findes om denne øl. Den er brygget på sommerhvede, men modnes længe og er først klar i midten af oktober. Den har en alkoholprocent på 5,6%

Den har en farve som lyst rav med en stor hvid skumkrone. Der er en kraftig bobleudvikling og skummet knitrer lystigt. Den er ikke helt klar – der er en smule slør i, men ikke som vi kender det fra ”Weissbier mit Hefe”. Ikke særlig megen duft, men der er noter af strå, hvede og en lidt sød note af tyggegummi. Den er frisk og livlig. Smagen er temmelig neutral. Der er en kort eftersmag, der erstattes af en let bitterhed.

Karakter 3