Tid til en øl - Coolhead Sour Apple Liquorice Chew Bites

4. April 2024

Coolhead er et finsk bryggeri - grundlagt af 2 finner og en brasilianer i 2016. I begyndelsen lå bryggeriet i Tuusula, men i 2020 flyttede det til Viikki, hvor de brugte hele '21 på at gøre stedet klar til ølbrygning. Første bryg fra Viikki kom i 2022.

Her har de også et Taproom, der er åbent alle dage undtagen mandag. Her er 16 haner med eget øl og det er også muligt at få noget at spise.

For lige at rense munden efter den romlagrede Hoppe-øl åbnede vi en dåse grøn syrlig sour ale. den bærer det mundrette navn 'Sour Apple Liquorice Chew Bites'. Der findes også en 'cherry' og en 'Grapefruit' udgave, jeg dog ikke har smagt. Det er en spændende øl på 10,0%. Den er skrigende grøn ( Jeg bliver vist nødt til at lave en farvesmagning engang ). Den har en dejlig syrlig duft af æble og lakrids, og den er både sød og syrlig i munden. Alle var pænt imponerede over den og den faldt også i min smag. Jeg havde smugsmagt den, da Ølsmageren fra Gjøl altid åbner smagsprøver, når han har åbent fredag eftermiddag.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Øl fra Gjøl / Coolhead

 29. Marts 2023

Forleden da jeg var hos ølsmageren på Gjøl for at vælge øl til vores smagning, åbnede han en øl fra det finske bryggeri Coolhead. Der er altid spændende smagsprøver ved besøgene.

Coolhead blev grundlagt i 2016 i Tuusula af Cleber Goncalves, men flyttede i 2021 til Wiikki i Helsingfors. De fokuserer på Nordic sour og IPA. En blanding af ren og minemalistisk nordisk smag blandet med farverige og spændende nuancer fra troperne.

'Salted Liqurice Raspberry Sour, er betegnet som en 'nordic sour', men når der er salt i, er det i min verden en gose. Selvom der er tilsat mange smagsvarianter.

5,0% alkohol, en smuk orangerød farve og tydelig smag af alle ingredienser. En raffineret øl.

Karakter 4

Jeg havde bedt om 2 forskellige slags sour og og havde jo allerede en italiensk gose på menuen, så derfor foreslog Jesper en 'pastry sour'. Det er en øltype, jeg ikke kender til, så det lød jo vældig spændende. Jeg kender pastry stout, hvor opgaven er, at det ikke bliver for vammelt sødt- selv for en sukkergris som mig.

'Cranberry Fudgesicle' er på 7,0%. Den er rød af bærrene og virker næsten tyktflydende. Jeg synes den minder om rabarbertrifli, med blanding af syre og sødme. Jeg kender ikke en tranebærtrifli, men det er jo nok det, der giver syren. Dessert på dåse. En spændende oplevelse, men det bliver ikke umiddelbart en favoritstil.

Karakter 3+

Tid til en øl - Triporteur Full Moon 12 / Malmgård Proto #12 Smoked Oats

21. November 2016

Fredag drog vi mod Gl. Skagen for at fejre min kones fødselsdag sammen med datter og svigersøn – og barnebarn. Vi havde lejet Aalborg Kommunes sommerhus der, og det var et fint lille hus, der passede godt til os. Der var også et anneks, så vi fik lørdag besøg af gode venner, der kunne overnatte.

Vejen til Gl. Skagen går gennem Aalbæk, hvor der hersker særlige tilstande – som i Bermuda-trekanten. I hvert fald gik bilen – af uforklarlige årsager - i stå, og vi var nødt til at søge tilflugt i ”Det Bette Ølhus”. Her havde Vera lige været en tur i Belgien for at hente juleøl. De var ikke kommet på hanerne endnu, og knap sat frem i butikken, men det lykkedes da mig at få fat i dem alle til nydelse i julemåneden.

Jeg bestilte en af de 8 fadøl – en ” Triporteur Full Moon 12” fra B.O.M Bryggeriet.

Det er – ifølge bryggeriet – en djævelsk øl, der vil få engle og munke til at søge ly, når djævlen springer frem med sin motorsav. Belgisk egetræ ristet ved fuldmåne blandes med East Kent Golding, Styrian og belgisk sukker til en kraftig quadrupel på 10,2%.

Det er en mørk øl med kraftigt skum, der sætter sig fint på glassets sider. Duft af krydret belgisk ale – allerede her bliver man glad. God fylde, men samtidig med livlighed og en smule skarphed. Smagen er præget af malt, sukker og krydderi. For nogen bliver den måske en smule for sød, men ikke for en sukkergris som mig.

Karakter 5

Vera har i flere år været med i et samarbejde om nordiske øl, og har i den forbindelse flere gange haft øl på hanerne fra finske Malmgård. De laver en serie med prototyper – tre hvert år. i år har det været havre, der har været den gennemgående ingrediens, og i ”Proto#12” er den en røget udgave – ”Smoked Oats”

Det er en skotsk ale på 6,8% - mørkebrun med lyst skum. Let maltet duft. Der er ikke så meget røg at det melder sig i aromaen, og det er da også en meget let røget smag, man får. Næsten lidt for meget antydningens kunst. I hvert fald, når man godt kan lide røg i sin øl. Der er en fin og god bitterhed i eftersmagen ( IBU 50 )

Karakter 3+

Efter denne tiltrængte pause kunne bilen atter genoptage sin tur nordpå.

Tid til en øl - Arctic Circle Ale

13. Marts 2013

Det er stadig koldt. Den arktiske kulde har bredt sig ned over landet og sandelig helt ind i ølskabet. Finsk øl er ikke noget vi er så forvænt med her i Danmark, men jeg har dog stiftet bekendtskab med finske øl tidligere. Både den specielle sahti og også mere jordnære pilsnere fra industribryggerier ( købt i Spanien, hvor man åbenbart importerer en del finsk øl ).

På herregården Malmgård har man etableret et mikrobryggeri i en af de gamle kostalde. Det er lavet med EU støtte og er et besøgsbryggeri, hvilket vil sige at man kan nyde sin øl i en hyggelig pub, mens man kan se ind i bryggeriet. De brygger to serier af øl – ”Malmgård” og ”Huvila”. ”Huvila” er det finske ord for ”villa”, men om det betyder noget andet i denne sammenhæng ved jeg ikke. Men det er i denne serie de mere eksperimentelle øl findes.

Malmgård stammer fra 1606 og har været i familien Creutz eje siden 1614. Den nuværende hovedbygning blev opført i 1885 og det er muligvis denne byggestil, der hentydes til med ”Huvila”.

 

”Arctic Circle Ale” er brygget som et forsøg på at skabe en øl, der afspejler den finske natur. Malmgård ligger i det sydlige Finland – syd for polarcirklen, men her forsøger man at indfange stemningen fra de åbne vidder i det nordlige. Der er brugt rugmalt, foruden finsk malt og engelsk humle. – Og der er tilsat enebær, hvilket giver et autentisk indtryk af en vandretur i fjeldet.

Det er en dunkelbier på 7,3%. Den er mørk og klar med et bordeaux skær og man aner nogel langsomme bobler i glasset. Dejlig duft af brød og bær – solbær, enebær, og også indtryk at fyr, der  måske stammer fra humlen. Den er meget fyldig, og virker nærmest tyktflydende. De har en meget særegen smag med en bitter/besk note. Det er sikkert enebær man kan smage. Som sagt føler man sig hensat til fjeldet og alle de krydrede dufte fra de hårdføre stenplanter, men det virker næsten for specielt i øllet. Det er ikke en behagelig form for bitterhed. Minder måske lidt om en øl med malurt, som jeg tidligere har smagt. Eftersmagen er præget af en mere velkendt bitterhed fra humlen ( 60 IBU ).

Karakter 3 ( sjov at prøve, men lidt for finsk )

Købt i Ølkonsortiet

Tid til en øl - Gran Canaria / Finsk øl

16. November 2011

Vi tog også en bustur, der førte os til byen Santa Lucia, hvor vi så kirken. Men det mest spændende var turen til Guayadeque, hvor der stadig bor folk i grotter i bjerget. Det er nu mest ældre mennesker, der er tilbage, men man har indført moderne bekvemmeligheder. Der blev indlagt el og rindende vand i den sidste grotte for 4 år siden. Alligevel drejer det sig om meget lidt plads og vel at mærke uden vinduer, så man kan sikkert blive lidt klaustrofobisk af at bo der i længere tid. Længere inde i dalen er der indrettet 5 moderne grotter, så man kan leje. Vores guide ville prøve at bo der i en uge, men kunne kun holde til små tre dage.

 

Man har også udhugget en labyrintisk restaurant i bjerget, hvor vi spiste frokost – Tapas ( der var kun vin til ). Det var en interessant tur.

Hos SPAR-købmanden fandt jeg også et par øl, der viste sig at være finske. Man skal nærlæse etiketten nøje for at opdage det.  De stammede begge fra Sinebrychoff, der er Nordens ældste bryggeri. Det blev grundlagt i 1819 af russeren Nikolaj Sinebrychoff. Hovedkvarteret ligger i Kerava, men der er flere brygsteder. Man har for nyligt – ligesom Carlsberg, der ejer det – lavet et nyt mikrobryggeri, Karhupanimo.

 

 

”Koff” er firmaets flagskib. En stærk pilsner, der har vundet mange priser. På den røde etiket ser man hovederne af 2 bryggerheste. Siden 2009 har de været blå.

”Koff IV” er på 5,2%, så det er nok den jeg har smagt, selvom IV ikke er nævnt på etiketten. Den er beskrevet som en stærk pilsner med en bitterhed på 19 IBU. Jeg synes ikke den har en traditionel pilsnerfarve. Den virker med mørkere og mere rødlig end vanlige pilsnere. Der er en fin duft af malt og lidt citrus. Den er frisk og føles let i munden. Smag af karamel, lidt citrus og lidt mynte. Let bitterhed i afslutningen. ( Da jeg sad på terrassen gættede jeg på ca. 20 IBU, så det var ikke helt skudt ved siden af )

Karakter 3

 

 

Sinebrychoff brygger også et andet mærke som de overtog fra Porin i 1972. Der er ”Karhu” ( der betyder ”bjørn” ) og den har været brygget siden 1898 ( visse kilder sider 1920erne ). ”Karhu” brygges også i flere variationer. ”Karhu III” er den mest almindelige, men den jeg smagte på Grand Canaria var ”Karhu A” på 5,4%. Vi har igen fat i lidt stærkere sager. ”Karhu A” er på 17 IBU, så det er på den anden side jo ikke overvældende. Produktoplysningerne på etiketten er sparsomme – ”indeholder kornmalt” – slut.

Den er mørkere gylden med sodabrus, der hurtigt forsvinder. Aromaen er lidt sød. Der er en god fylde med en skarp kant til sidst. Sødmen er det mest fremtrædende træk, men der kommer og et lille syrligt strejf af citrus

Karakter 2+

Tid til en øl - Beer Festival / Specialiteter

18. September 2008

En af de store fordele ved en ølfestival er, at man kan smage en lille smule af øl, der er så specielle, at man vægrer sig ved at købe en flaske med 75 cl. Risikoen, for at det er for sært, er for stor.

I Århus smagte jeg f.eks en lavendeløl fra Stevns, der var for parfumeret for mig. ( Jeg smagte også et par gode Stevns øl ), og en lambic, der var noget så sur/syrlig.

Her på festivalen var den første sådan specialitet, vi stødte på ”Deus – Brut des Flandres” hos TSV Innovation. Den er brygget af Bosteel, der også brygger de glimrende øl ”Tripel Karmeliet” og ”Kwak”, men denne er en champagne-øl på 11,5%. Den bliver gæret i Belgien og derefter transporteret til Frankrig og omdannet til en mousserende drik ved hjælp af en gammel champagneteknik.  Den blev serveret lørdag kl. 15, hvor vi ”tilfældigvis” kom forbi.

Det er en klar, gylden øl med meget kraftigt skum, der hurtigt lægger sig, som man kender det fra mousserende drikke. Duften er af sød frugt, og mundfornemmelsen er selvfølgelig ekstrem livlig. Smagen er sødlig og rund, men alt i alt virker denne øl forfriskende pga kulsyren. Der er stort set ingen bitterhed i den. Man kunne udmærket servere den nytårsaften i stedet for champagne, men nogle vil måske spørge: ”Hvorfor?”

Tja – jeg har smagt både bedre og dårligere champagne, så mit svar må være; ”fordi det er sjovere.”

En af vennerne udbrød, at det jo ikke var en øl, og det er der sikkert mange, der vil give ham ret i, men det er det altså. Man bliver nødt til at udvide sin opfattelse af, hvordan øl kan smage.

Den er sikkert helt i top indenfor sin stil, men jeg giver den alligevel kun 3+ i karakter. Det er altså en øl ”for sjov”

I en af de første bøger, jeg læste om øl, var der beskrevet specielle øl fra alverdens lande, bl.a den finske Sahti. Den var beskrevet som en vildgæret øl, hvortil der bla  var tilsat spyt fra en brunstig vildorne. Det lyder godt nok – klamt. Så da jeg så, at man kunne smage den i den finske stand, håbede jeg, at man havde ændret på opskriften siden, for den skulle da smages. Jeg har ikke set den nogen steder i Danmark før. Nu er det jo en typebetegnelse, og der er sikkert mange forskellige udgaver. Denne hed ”Lammin Sahti”, og jeg må sige, jeg blev overrasket.

Jeg havde nok ventet lidt i stil med de belgiske spontangærede øl – syrlig og skarp, men dette var noget helt andet. Jeg spurgte fyren bag disken lidt ud på mit bedste skoleengelsk, og så vidt jeg forstod, er der brugt helt almindelig bagegær og der er tilsat enebær. Den er brygget på byg- og rugmalt, og er på 7,5%.

Det er en let uklar ( ufiltreret ) ravfarvet øl med hvidt skum. Duft af enebær og den har en anderledes, men særdeles god krydret smag med udpræget sødme, Eftersmagen er ligeledes krydret og pænt lang. Jeg mindes ikke noget om humlebitterhed. En meget spændende og overraskende øl, der blev kåret til ”Beer of the Year” på Helsinki Beer Festival 2008

Karakter 4+

Dagens sidste specialitet stod Jacobsen for, med deres øl ”Hopeless”. Et noget håbløst navn til en øl, men vi blev enige om, at det nok skyldtes en trykfejl. På den anden side er det et navn, man lægger mærke til og undrer sig over. Det er i alt fald en øl brygget uden humle, men derimod med røllike, porse, malurt og benediktinertidsel. – altså gode gamle bitterhedsurter.

Det er en gylden klar øl med fin skumdannelse. Fornemmelsen er frisk og smagen er præget af – jeg ville have sagt lidt ingefær – men det er formodentlig røllike eller benediktinertidsel, som jeg overhovedet ikke aner, hvordan smager. Bitterheden er middel og ikke så skarp, men eftersmagen er derimod lang og krydret.

Karakter 4+