Tid til en øl -Fuerteventura II

21. Januar 2015

”El Sombrero” er navnet på en restaurant i Corralejo, Fuerteventura. Et spændende sted, hvor man – udover fondue – kan få maden serveret på alternative måder. Bland andet ved af klaske kødet fast på en ”sombrero”. Så steges det og kødsaften siver ned i grønsagerne på hatteskyggen. Vi fik også prøvet ”La Horca del Pirata” ( Piratgalgen ), hvor kødet spides på en opvarmet metalklods, der hænger i en galge. Flamberet ved bordet.

   

                   

 

Metoderne var i hvert fald anderledes, og kødet var udmærket. Jeg er nødt til at skrive om dette, for øllet var ikke specielt – i hvert fald ikke, hvis man har tilbragt mere end en ferie på Kanarieøerne. Det er Dorada eller Tropical.

I de lokale supermarkeder kan man finde udenlandske øl, men jeg har set større udvalg end på Fuerteventura.

 

Vi fandt en let engelsk ale til frokost –”Tetley’s Original”, der er et andet navn for ”Tetley’s Smoothflow”. ”Smoothflow” har bare en lille nitrogen-widget, det danner det fløjlsbløde skum. Selvom denne mangler i ”Original”, har man alligevel en fornemmelse at softness.

Bryggeriet ligger i Hunslett – en forstad til Leeds i West Yorkshire. Det blev grundlagt af Joshua Tetley i 1822, men blev overtaget af Melbourne Brewery i 1960 og Carlsberg i 1998.

Tetley’s er det næststørste ale-brand i verden efter John Smith ( som også kan købes i Corralejo )

Alkoholprocenten er på 3,6% og jeg var en smule overrasket over den friskhed og smag, der var tilstede. Den lægger sig ganske på linje med de andre øl, man kan købe på øen, men havde alligevel lidt mere at byde på end de lokale lagerøl. Ikke dårligt af en 3,6% øl.

Karakter 3

 

Tysk øl er også pænt repræsenteret i Spanien. Oettinger har flere øl på hylderne, men vi valgte en ”Super Forte” på 8,9% - måske for at modsvare Tetley’s. Oettinger er Tysklands bedst sælgende brand. Hovedbryggeriet ligger i Bayern, men der er også bryggerier i Rhinlandet. Det blev grundlagt i 1333 under navnet ”Forstquellbrauerei”, men skiftede i 1731 navn til ”Das Fürstliche Brauhaus zu Oettingen”.

 

Det er et af de billigste bryggerier i Tyskland. De reklamerer ikke – de har ingen mellemhandlere, og det er ekstremt industrialiseret. ( de har kun 1150 medarbejdere ). At øllet faktisk kan drikkes, siger noget om, at Tysklands bundniveau er ret højt.

 

”Super Forte” er en kraftig, let sprittet øl med en sødlig smag. Den minder på mange måder om danske guldøl i samme kaliber, men er rundere og - trods alt – bedre balanceret. Der er dog ingen grund til at den er så stærk. Det havde været bedre uden det sprittede indtryk

 

Karakter 2+

 

Tid til en øl - Niels Tikjøb ølsmagning

2. Oktober 2010

I dag var der årsmøde i Ølentusiasterne og efter mødet holdt Niels Tikjøb Olsen en ølsmagning med 12 gode øl. Det var stort set alle sammen øl, der ikke er så dyre at anskaffe, men som alligevel har personlighed og som har været stabile på det danske marked i lang tid.

Selve ølsmagningen blev afholdt med en fantastisk fortælleglæde. Niels Tikjøb er en mand, der har mange personlige og sjove oplevelser med øl, og er utrolig god til at formidle det til tilhørerne. Så vi havde en oplysende og især morsom eftermiddag med gode smagsoplevelser.

Blandt de kendte øl vi smagte, kan jeg nævne: Thy Porse Guld – Refsvindinge Ale nr. 16 – Aecht Schlenkerla Rauchbier og Köstritzer Schwarzbier, men vi lagde ud med en anden tysk specialitet – en altbier fra Oettinger.

Denne overgærede øltype kommer jo fra Ruhrdistriktet – egentlig fra Düsseldorf, men denne er brygget i Mönchen-Gladbach. Bryggeriet stammer fra 1731, og lå oprindeligt i Bayern, men det har udviklet sig til en bryggerigruppe med bryggerier i flere regioner. Hvert bryggeri brygger deres egne lokale bryg, bla. ”Oettinger Alt” i Mönchen-Gladbach. Alle øl bliver brygget efter det tyske Reinheitsgebot. ”Oettinger Alt ” er en mørk gylden øl med svage bobler. Alligevel føles den frisk og prikkende i munden. Den er en smule maltsød, men jeg synes også at ane et lille syrligt, frugtigt strejf. Sødmen bliver hængende i eftersmagen, hvor der ikke er nogen nævneværdig bitterhed.

Karakter 3

Vi fik nogle fantastiske historier fra Erdinger, hvor Niels Tikjøb har sit eget stambord og smagte den fortrinelige ”Weissbier Dunkel”, der er min favorit blandt deres produkter. Niels nævnte deres ”Pikantus” men den har jeg ikke smagt endnu:

Derefter blev der serveret en pølseret – ”Portergryde” – med ”Limfjordsporter” fra Thisted. Den var god og fyldig og smagte godt. Dertil fik vi en kroatisk porter fra Hravatsko Kraljevsko Pivo. ( Hvis østeuropæiske bryggerier skal blive mere kendte, må de finde på nogle lettere navne ).

Den hed ”Tomislav” og var på 7,3%. Der er åbenbart et par øl ved det navn i Kroatien. Om det er den samme, der har skiftet bryggeri står ikke helt klart. Kong Tomislav regerede Kroatien fra 910 -928 og regnes for den første konge over landet. Bryggeriet stammer ( muligvis ) fra Zagreb og blev oprettet i 1925. ”Tomislav” er en sort øl med svagt skum. Der er kun en svag duft, der knap fornemmes. Den føles meget let i munden og har en dejlig smag af lakrids og ristet malt. 7,3% skulle ( i følge mine bøger ) være den stærkeste øl i Kroatien.

Karakter 3+

Derefter smagte vi faktisk ”Limfjordsporteren” som jeg tidligere har skrevet om. Siden min første anmeldelse er jeg kommet til at holde væsentlig mere af denne øl (  i starten var jeg ikke så glad for mørke øl ) og den har en væsentlig større fyldighed end den kroatiske ditto. Jeg prøvede også Niels’s forslag med at forlænge den med en ”Slotspilsner” så det blev ”Half & Half”. Det gjorde den noget lettere i munden – måske lidt schwarzbieragtig – men det var ikke en forbedring,

Vi smagte den glimrende ”Doppelbock Dunkel” fra Andechs Klosteret og min favorit i aften – ”Aventinus” fra Schneider.  Aftenens vinder blev dog ”Gambrinus Dark” fra Hancock og det kunne jeg fint gå med til. Den smagte fortrinligt i aften og overgik faktisk Andechs’s, som jeg ellers vældig godt kan lide. Vi smagte også en lille smagsprøve af en 3 år gammel Gambrinus og her var smagen gået endnu mere i retning af portvin. Blød og rund og med en dejlig alkoholfinish.

En dejlig eftermiddag/aften der blev sluttet af med en masse ølsange, som jeg overhovedet ikke sang med på, da jeg er forkølet og min hals slet, slet ikke er i orden. Det ville i den grad gøre skade, hvis jeg begyndte at synge, så jeg er helt stolt af mig selv over, at jeg kunne holde mund.