Tid til en øl - Alhambra Reserva 1925

6. Oktober 2012

Denne weekend har stået i de runde fødselsdages tegn. Fredag d. 5. oktober fyldte The Beatles 50 år. I hvert fald var det præcis 50 år siden den første single – Love me do – kom på gaden. Jeg spillede Beatles-melodier med alle mine elever den dag. Og om aftenen var vi til fredagsbal på danseskolen, hvor nummeret også var på spillelisten. Jeg var ikke den eneste, der havde lagt mærke til det.

Freag var det også 50 år siden at den første James Bond film – Dr. No ( Mission drab ) – havde premiere. Den blev vist i TV om aftenen, men vi gjorde ikke mere ud af det ( vi var jo til dans, så vi skulle optage ”Vild med dans” ), for vi har den i forvejen på DVD.

Også så var der den vigtigste begivenhed – i dette regi – nemlig, at det var 170 år siden at den første pilsner blev brygget.

5. Oktober 1842 bryggede Josef Grolle en pilsner for første gang på det nye bryggeri i Pilsen. De forskellige bryggere i byen var gået sammen om et nyt fælles bryggei efter bayersk forbillede, og havde ansat Grolle til at kreere en øl, der kunne tage kampen op mod Spatens undergærede øl. Og han benyttede netop denne undergær, samt Anton Drehers nye erfaringer med lyst øl, og sine egne ideer om filtrering til at lave verdens største ølsucces. Denne øl er stadig på markedet og hedder nutildags ”Pilsner Urquell” ( Pilsner fra Urkilden ). Jeg havde naturligvis sådan en med til fredagsballet for at fejre dagen.

I dag ( 6. Oktober ) er det min yngste datters 20 års fødselsdag. Nu er hun ikke teenager længere. Vi gav hende en hemmelig tur til Fredericia, hvor vi skulle se musicalen ”Alladin” på Fredericia Teater. Det er så vidt jeg forstod første gang musicalen opføres i Europa. Vi sad lige midtfor og så en fantastisk forestilling, hvor både solister og ensemble gav alt hvad de havde. Flotte sange og dansenumre, morsomme indslag – en helt igennem fabelagtig oplevelse. Absolut anbefalesesværdigt.

I pausen kunne vi nå en forfriskning. Øludvalget var Tuborg Grøn og Classic, samt 2 øl fra Jacobsen – Brown Ale og Saaz Blonde. Det var de små 33 cl flasker og jeg valgte en dejlig Saaz Blonde.

Efter forestillingen havde vi bestilt bord på Cafe Carlos, der ligger lige i nærheden af teatret. Det er en tapas-cafe med specialiteter fra De Kanariske Øer. Vi bestilte en anretning med Husets tapastallerken, hvor der var indbagte rejer, tun/kartoffelmousse, dadler i baconsvøb og små karnariske kartofler med mojasauce. Det var virkelig en lækker anretning.

De havde spansk øl på menuen – San Miguel på fad og Alhambra på flaske. De havde bla. ”Alhambra Negra” som jeg smagte på Gran Canaria siden efterår, og så havde de ”Alhambra Reserva 1925”. Denne øl havde jeg set på Tenerife for et par år siden, men man kunne kun få en i en six-pack. Jeg kunne se at folk havde taget andre øl ud af six-packs, så jeg snuppede også en. Men det måtte man sandelig ikke. Der var ikke engang stregkode på de enkelte flasker, og så blev jeg stædig og ville slet ikke  købe nogen. Men nu havde jeg mulighed for at smage den.

I 1925 åbnede Carlos Bouvard ( passer godt til Cafe Carlos ) og Antonio Knörr et bryggeri i Granada. De opkaldte det Alhambra efter det fantastiske mauriske palads i byen. I 1998 udsendte de en speciel øl – Reserva 1925. Det er altså på 73 års dagen ( ? ). Det er en øl, der er ”reserveret de mest kræsne ganer”. Flasken er et kunstværk i sig selv. Her er ingen etiket, men alt et skrevet med ophøjede bogstaver i glas – selv alle faktaoplysningerne på bagsiden. ( Jeg havde ikke kamera med, så jeg har tiltusket mig et billede på deres hjemmeside )

Det er en guldøl på 6.4%, måske mere i stil med en oktoberfestbier. Smuk gylden med en sødlig maltaroma af frugtig karakter. Den er fyldig i munden og også smagen er også domineret af malten og den lette frugtnoter. En anelse let humle i afslutningen med fyr og mynte. En udmærket øl som jeg såmænd godt en anden gang kan købe en sixpack af. Vi skal til Tenerife igen i efteråret.

Karakter 3+

Til lykke med fødelsdagen.

Tid til en øl - Gran Canaria / Negra

15. November 2011

En af dagene tog vi på tur til Las Palmas, der er hovedstaden på Grand Canaria. Det er den niende største by i Spanien. Vi ville gerne se den gamle bydel og det kom vi også til. Der var en lille rundvisning til Columbus museet og byens pladser, men katedralen måtte vi selv besøge efterfølgende. Den er ret enkelt udsmykket, men virker alligevel storslået. Derefter kunne vi se på butiksstrøget, men vi faldt ind hos Desigual, der er et spansk tøjmærke, der er svært at skaffe herhjemme. Det er meget spraglet. Vi fandt nogle gode ting, men ville gerne have haft mere tid.

 

Derefter kørte vi ud til Musikhuset i Las Palmas. Egentlig var det varehuset ved siden af, vi skulle besøge, men der var ikke rigtig noget der tiltrak os. – Jo, der var et supermarked, hvor jeg kunne finde mere sjældne spanske øl, så jeg fik nogle øl med hjem, som jeg aldrig havde hørt om.

 

Man er begyndt at pynte op til jul. Det er lidt specielt, især fordi stranden ved siden af er en rigtig surfer-strand, hvor mange unge kæmper for af holde balancen på brættet. Det er vi ikke vant til her i juletiden.

 

Jeg var nødt til at give min rygsæk sikkerhedsbælte på i bussen, så den ikke væltede på gulvet. Der var jo mange øl i den.

 

Her er udvalget af spanske øl – Carmen, Rosita og Margarida og et par dåser med sort spansk øl – negra.

”Negra” er øl, der lægger sig op af ”Dunkel” eller ”Schwarzbier”. Jeg har tidligere smagt 2 , nemlig ”Steinburg Negra” (25. okt. 09 ) og ”Mahou Negra” ( 3. nov. 10 ). ”Mahou Negra” er nok den bedste spanske øl, jeg har smagt til dato.

”Alhambra Negra” har en flot etiket, hvor løverne fra den berømte løvebrønd i Alhambra bærer et skilt med årstallet 1925. Det år bryggeriet blev grundlagt. Resten at dåsen er udsmykket med en forstørrelse af samme etiket - selv låget har fået etiket.

Det er en mørkebrun øl på 5,4% med beige/gråligt skum bestående af grove bobler. I aromaen fornemmer man ristet malt, karamelsødme og lidt citrus ( ascorbinsyreagtigt ). Den føles let i munden, men det er jo også en kendetegn ved mange af de tyske udgaver. Den er også let i smagen med mørk malt, lidt karamel og måske – måske en anelse anis. Lav bitterhed.

Karakter 3

På den anden sorte øl fortæller etiketten også. hvad det handler om. Den er sort og man ser en buk, der står på bagbenene med en rød stjerne mellem forbenene. Det er en sort øl – en bock øl og den stammer fra samme bryggeri, der brygger Estrella ( stjernen ). Bryggeriet Damm ligger i Barcelona og stammer fra 1876, hvor Auguste Kuentzmann Damm bragte erfaringer fra Alsace med til Spanien. ( jeg ved ikke helt hvad årstallet 1888 hentyder til – måske det år denne bock øl stammer fra ). Damm var det første bryggeri i Spanien til at brygge undergæret øl. Damm er nu et af de største bryggerier og er sponsor for mange kultur- og idrætsbegivenheder.

”Bock Damm” er på 5,4%. Den er mørkebrun med pæn beige skumtop, der knitrer når den opløses. Duften er af malt, rosin og – måske er jeg påvirket af for mange ved poolkanten – sangria. Let og behagelig i munden, en anelse prikkende. Smag af karamel, og lidt mørk frugt, samt lidt syrlig citrus.

Karakter 3

Tid til en øl - Costa del Sol / Alhambra

28. Oktober 2009

Siden jeg var dreng har jeg været fascineret af ”Alhambra”. Jeg studerede mine forældres Union-bøger om spændende steder, og dette mauriske palads i Granada har været et af mine største ønskerejsemål.

Derfor var skuffelsen stor, da vi torsdag morgen stod op til regnvejr.  – Og det blev værre jo mere vi kørte mod Granada. Vi havde bestilt billetterne hjemmefra, for det kræver man, ( pga menneskemængden ), men vi håbede at kunne bytte dem til en anden dag. Det viste sig, at det kan ikke lade sig gøre.

Derimod holdt regnen op, da vi kørte ind på parkeringspladsen. Vi var kommet to timer for tidligt, for vi ville gerne have set Granada, men havde opgivet det pga regnen. Vores billetter gav adgang fra 14 -20, så vi gik lidt rundt udenfor borgmuren. Og vi fik også en god frokost. Imens klarede det op, og der kom blå himmel, så vi var meget heldige. Kl. 14 gik vi ind i området. Det er stort med mange haver og bassiner og springvand. Karl d. 5 har opført et stort skrummel af en bygning på stedet, og der er også en kristen kirke, men den gamle mauriske del består at en borg ( Alcazaba ) – et palads ( Alhambra ) og et sommerhus ( Generalife ).

Sommerresidensen ligger indenfor de beskyttende mure, 300 m fra de andre bygninger, så det var ikke udlængsel der prægede emirerne.

Vi gik først til Generalife.

Her er flere haver med springvand og damme. Der løber vand i trappegelænderne og der er den fantastisk udsigt over Granda.

Adgangen til Alhambra / Nasridernes Palads er yderst begrænset. Man lukker kun folk ind hver halve time, og kommer man 1 minut for sent, bliver man ikke lukket ind, - og det er umuligt at få en billet til senere. Så vi stod i kø i god tid.

Udefra set paladset ikke ud af noget. Afskallede vægge og gamle mursten. Men indenfor findes en helt anden verden. Farvestrålende mosaikker, Udsmykkede vægge med skriftsteder og ornamenter, buer i alle mulige variationer og haver med vandbassiner. Den berømteste gård er Løvegården, hvor 12 løver bærer et stort vandbassin. Desværre var løverne fjernet for at blive restaureret, men der var meget andet at se på. Den fantasi og variation der præget stedet er fantastisk. Her følger nogle billeder.

Vi spiste som sagt frokost, inden vi gik ind, og her var det naturligt at betille en ”Alhambra” til maden. Bryggeriet ligger selvfølgelig i Granada, men er nu en del af Mahou-gruppen. Det blev grundlagt i 1925. ( I supermarkedet så jeg en ”Alhambra 1925” – en jubilæumsøl, men man kunne kun købe en sixpack. Jeg forsøgte godt nok at pille en enkelt ud, men det var sørme forbudt, så jeg har ikke smagt den. Der var ikke engang en stregkode på den )

Den øl jeg fik til maden var ”Alhambra Especial” fra fad. Den er på 5,4% og minder meget om andre spanske øl i samme gruppe. Det er en flot gylden øl ( jeg har smagt den 2 gange, men aldrig i det rigtige glas ) med spredte bobler og lyst gulligt skum på toppen. Duft af lys malt og sødlig korn. Der er en god fyldig smag med en pæn bitterhed i eftersmagen, Selvom den ligner de andre spanske øl, synes jeg den ligger i den bedre ende af skalaen,

Karakter 3