Siden jeg var dreng har jeg været fascineret af ”Alhambra”. Jeg studerede mine forældres Union-bøger om spændende steder, og dette mauriske palads i Granada har været et af mine største ønskerejsemål.
Derfor var skuffelsen stor, da vi torsdag morgen stod op til regnvejr. – Og det blev værre jo mere vi kørte mod Granada. Vi havde bestilt billetterne hjemmefra, for det kræver man, ( pga menneskemængden ), men vi håbede at kunne bytte dem til en anden dag. Det viste sig, at det kan ikke lade sig gøre.
Derimod holdt regnen op, da vi kørte ind på parkeringspladsen. Vi var kommet to timer for tidligt, for vi ville gerne have set Granada, men havde opgivet det pga regnen. Vores billetter gav adgang fra 14 -20, så vi gik lidt rundt udenfor borgmuren. Og vi fik også en god frokost. Imens klarede det op, og der kom blå himmel, så vi var meget heldige. Kl. 14 gik vi ind i området. Det er stort med mange haver og bassiner og springvand. Karl d. 5 har opført et stort skrummel af en bygning på stedet, og der er også en kristen kirke, men den gamle mauriske del består at en borg ( Alcazaba ) – et palads ( Alhambra ) og et sommerhus ( Generalife ).
Sommerresidensen ligger indenfor de beskyttende mure, 300 m fra de andre bygninger, så det var ikke udlængsel der prægede emirerne.
Vi gik først til Generalife.
Her er flere haver med springvand og damme. Der løber vand i trappegelænderne og der er den fantastisk udsigt over Granda.
Adgangen til Alhambra / Nasridernes Palads er yderst begrænset. Man lukker kun folk ind hver halve time, og kommer man 1 minut for sent, bliver man ikke lukket ind, - og det er umuligt at få en billet til senere. Så vi stod i kø i god tid.
Udefra set paladset ikke ud af noget. Afskallede vægge og gamle mursten. Men indenfor findes en helt anden verden. Farvestrålende mosaikker, Udsmykkede vægge med skriftsteder og ornamenter, buer i alle mulige variationer og haver med vandbassiner. Den berømteste gård er Løvegården, hvor 12 løver bærer et stort vandbassin. Desværre var løverne fjernet for at blive restaureret, men der var meget andet at se på. Den fantasi og variation der præget stedet er fantastisk. Her følger nogle billeder.
Vi spiste som sagt frokost, inden vi gik ind, og her var det naturligt at betille en ”Alhambra” til maden. Bryggeriet ligger selvfølgelig i Granada, men er nu en del af Mahou-gruppen. Det blev grundlagt i 1925. ( I supermarkedet så jeg en ”Alhambra 1925” – en jubilæumsøl, men man kunne kun købe en sixpack. Jeg forsøgte godt nok at pille en enkelt ud, men det var sørme forbudt, så jeg har ikke smagt den. Der var ikke engang en stregkode på den )
Den øl jeg fik til maden var ”Alhambra Especial” fra fad. Den er på 5,4% og minder meget om andre spanske øl i samme gruppe. Det er en flot gylden øl ( jeg har smagt den 2 gange, men aldrig i det rigtige glas ) med spredte bobler og lyst gulligt skum på toppen. Duft af lys malt og sødlig korn. Der er en god fyldig smag med en pæn bitterhed i eftersmagen, Selvom den ligner de andre spanske øl, synes jeg den ligger i den bedre ende af skalaen,
Karakter 3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar