19. September 2008
På festivalen var der mange muligheder for at smage stor og stærk øl, og man blev let inspireret til at smage Barley Wine og Imperial Stout. Men disse typer har jo ofte en alkoholprocent på over 10%, så man skal nok gå lidt forsigtigt til værks.
Vi fik smagt 3 Barley Wines og 4 stouts af høj kvalitet. Nogle kendte jeg ikke i forvejen, og blev glædeligt overrasket, så der følger en ordentlig vurdering på et senere tidspunkt, når jeg får skaffet en flaske hjem.
Men der er en Barley Wine, jeg ikke kan finde i Nordjylland længere. Og det er endda stamfaderen til den amerikanske variant – ”Anchor’s Old Foghorn”. Navnet skal helst ses på tryk for ikke at give anledning til misforståelser.
I midten af 60-erne begyndte Anchor Brewey i San Francisco at skrante, og i 69 købte Fritz Maytag bryggeriet, efter sigende fordi han så godt kunne lide deres Steambeer. Han omlagde produktionen og fik styr på finanserne og udsendte så i starten af 70-erne fire øl, der er blevet inspiration for mange senere bryggere. - ”Anchor Steambeer”, ”Liberty Ale”, ”Anchor Porter” og ”Old Foghorn”.
For ikke af få juridiske problemer med vinproducenterne i Californien kaldte han den ”Barleywine” i et ord – ja, egentlig ”Barleywine Style Ale”, og det er blevet efterlignet af de fleste amerikanske producenter.
Den er brygget på 2-rads byg og humlet med den senere så berømte humle ”Cascade”, der først blevet frigivet til brug i 1972. Så dens popularitet skyldes i høj grad Anchors brug af den i deres øl.
Den er senere tørhumlet med Cascade.
Første gang jeg smagte den, havde jeg den med til efterårssmagningen i 2007, og havde måske egentlig frygtet humleniveauet, men blev behagelig overrasket. Det var erklæret som smagningens bedste øl. og jeg har glædet mig over den et par gange senere. Men Kvickley havde opkøbt et stort parti Anchor som de solgte temmelig billigt, hvilket jo er godt – men så kunne de andre forhandlere ikke konkurrere, og nu er den ikke til at opdrive. Det er minusset ved supermarkedernes korte lancering af kvalitetsøl. Herfra må der lyde en opfordring til igen at bringe denne øl tilbage på hylderne i Nordjylland.
Det er en flot mahognifarvet øl på 8,2% med en svag skumudvikling. Det kan skyldes de små smageglas, for jeg synes, det var et generelt problem, ligesom det kunne være svært at dufte øllet. Det var dog ikke noget problem med denne øl, der afgiver en stærk vinøs duft af blomster og humle.
Smagen er fyldig og med mange nuancer som engelske Barley Wines, men humlen tager over og balancerer smagen på fornem vis, så det ikke bliver for sødt og vammelt. Bitterheden er egentlig højere end jeg havde troet (85 IBU ), men jeg havde allerede første gang, jeg smagte den, vænnet mig til humle.
Karakter 5
Vi smagte også den fortræffelige ”De Molen Cuvee no. 1”, der er en special blend, men som fremtræder som en slags Barleywine. Og Great Divides ” Old Ruffian”, der navnemæssigt lægger sig i samme spor. Begge er fortæffelige øl. ( forsættelse følger )
De Imperial Stouts, vi smagte, var alle fremragende ”Great Divides Yeti” – ”Oak Aged Yeti” og ”De Molens Steen & Been”. Der var stor forskel på de 2 yetier – den ene stor og stærk og den andet mere indadvendt og blød, men begge til et 5.
Steen & Been har også en kolossal smag af malt, humle og lidt røg, og får også et 5, men jeg har lige hørt, at den kommer på flaske til Ølkonsortiet, så jeg gemmer en nærmere beskrivelse til senere.
Mine notater for disse sidste øl er heller ikke så nuancerede alligevel.
Tidligt på dagen smagte vi ”Närke Kaggen Stormaktsporter” ( tror jeg den hed ), som har ligget højt placeret på Ratebeer’s liste, og det med god grund. Jeg tror, det er den øl, der får prisen som dagens bedste øl, men på daværende tidspunkt var mine smagsløg også nogenlunde intakte. Desuden havde ”Den Tatoverede Enke” en hyggelig og behagelig atmosfære, og personalet delte gerne ud af deres store viden.
Det var vist alt fra Ølfestivalen i denne omgang.
