Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

mandag den 16. marts 2009

Tid til en øl - De Molen Borefts Bock 2008

16. marts 2009
De Molen er et af Hollands nye mikrobryggerier. Det ligger i Bodegraven og er fra 2004. De Molen betyder Møllen og navnes skyldes at bryggeriet har til huse i en gammel mølle fra 1697. Omkring 1850 blev den delvis ødelagt under en brand, men man har forsøgt at restaurere den.
I 1956 udskrev ejeren en konkurrence om et nyt navn til møllen, og vindernavnet blev  ”De Arkduif” ( Arkens due )(?).  I 1974 købte byrådet møllen og satte den i stand.
De brygger en masse forskellige øl – bla. en serie der hedder noget med ”Borefts”, hvilket jeg ikke kan finde ud af hvad står for. Men det har muligvis noget med vandet at gøre. Aftenens øl er en ”Borefts Bock 2008” på 7,7%. Den er købt i Ølkonsortiet, som også importerer øllene fra De Molen og som har præsenteret dem på diverse ølfestivaler.
På etiketten ses varemærket med møllen, samt en buk, fordi bock jo også betyder buk på tysk. ( Bockøl stammer fra byen Einbeck ( se tidligere indlæg ))
Det er en fuldstændig uklar øl, der er chokoladebrun. Om det er grunden til at jeg fornemmer noter af chokolade i aromaen, ved jeg ikke, men duften er præget af sødme og et skarpt strejf af humle. Skummet er kraftigt og har en beige/orange/lys brun nuance. Øllet føles en anelse aggresivt i munden. Smagen er først præget af sødme og her trænger chokoladen sig atter på. Derefter tager en mere humlebitter smag over. Egentlig minder denne øl mig mere om en slags mild chokoladestout end om en bock, så karakteren for stiltype er ikke overvældende. På den anden side er det en udmærket øl, der går sin egen vej, så karakteren ender på  4.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar