I dag har vi holdt det afsluttende møde om visionen for Aalborgs 2 musikskoler. Det har været en spændende proces og resultatet er blevet godt. Jeg har selv haft svært ved at forstå forskellen mellem vision og målsætning og mission osv, men er blevet lidt klogere i løbet af disse møder. Vision er dog stadig en diffus og uhåndgribelig størrelse. Der ligger helt konkrete tanker og ideer bag, men de skal først formuleres i målsætninger og vedtægter, så der er mange overvejelser og praktiske problemer, der skal falde på plads inden det hele kommer til at fungere.
Derefter var vi til dans, hvor afslutningen begynder at nærme sig, så nu skal vi til at arbejde med holdning og synkronitet. Bare det at alle danser i samme retning og på samme tid, er ikke en selvfølge. Vi kan ikke øve i næste uge, så det bliver nok nødvendigt at øve hjemme. Hvis bare vi har plads – men efter mørkets frembrud kan vi danse i indkørslen. Det har vi da gjort før.
Det er varmt at danse, så det er godt at komme hjem til aftensmad og en kold øl.
Denne gang stod det på skotsk øl fra bryggeriet Belhaven. Bryggeriet ligger i Dunbar - lidt øst for Edinburgh – og stammer fra 1719. Munke slog sig ned i området allerede omkring 1200 og de har sikkert også brygget, men John Johnstone overtog stedet i 1719, og det er første dokumenterede optegnelse. Bryggeriet hed i mange år Dudgeon & co. efter Ellis Dudgeon, der overtog det i 1815 .Det skiftede navn i 1970-erne og er det største regionale bryggeri i Skotland. I 2005 blev det opkøbt af engelske Greene King.
De brygger en stærk ale ved navn ”Wee Heavy”, hvilket vist betyder noget i retning af ”en bette smule stærk”. En lille underdrivelse som vi i Nordjylland selv kunne have fundet på. Den er på 6,5%, og det er efter britiske forhold en pæn alkoholstyrke, men sammenlignet med de belgiske øl og de nye ekstreme øl fra USA og Danmark, er det ikke længere så kraftigt. På etiketten ses en griff eller en ualmindelig grim løve, og hvad det lige symboliserer er jeg ikke blevet klar over. Måske er det Dunbars byvåben.(?)
Det er en øl, der oprindeligt blev brygget af bryggeriet Fowlers, men de lukkede i 1960-erne og Bass i Burton købte retighederne. De mente dog ikke de kunne brygge den ordentligt, og aftalte med Belhaven, at de kunne brygge den på licens.
Det er en flot mørk brown ale med et rødt skær og en lattefarvet skumkrone. Duften er maltet med karamelnoter, men alligevel med en friskhed over sig. Den føles let i munden, med en hel del kulsyre. Smagen er sød maltet med karamel og en anelse røg, men den bliver ikke klistret eller vammel. Jeg mener også at kunne skelne lidt kaffe ind imellem. Der er stadig et lidt frisk præg over smagen. Der er en lav, men fin bitterhed i eftersmagen. Denne varer længe, og er ellers præget af karamellen.
Karakter 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar