Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

tirsdag den 24. marts 2009

Tid til en øl - Læsø Strong Ale

24. Marts 2009
Serien af øl fra Læsø Bryghus forsætter – i aften med en ”Strong Ale” på 7,9%.. Det er vanskeligt at finde oplysninger om denne øl, da den er helt ny. Jeg nævnte i går at der måske er tale om etiketøl, men mig bekendt laver Thisted ikke en øl af denne type. Så det er sikkert en ægte Læsø.
Det er en lys gylden øl med fast hvidt skum. Der er nogle små uanseelige bobler og øllet er filtreret, Der er intet bundfald. Duften vidner om en belgisk triple-type, med en note af krydderi – koriander. Derfor er det en smule specielt at øllet er filtreret, da denne type plejer at eftergære på flaske. Øllet føles aggressivt i munden og er præget af en væsentlig højere bitterhed end normalt. Tripler er jo ofte pænt humlede for at balancere sødmen, men her virker det, som man har skelet til de nye belgiske mikrobryggerier, der igen skeler til amerikanerne. Jeg synes bitterheden er for dominerende. Der er også i denne øl en svag metallisk note i smagen.
Dette er altså lidt af en hybrid – en belgisk, filtreret, humlet triple.
Karakter 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar