Tid til en øl - Affligem Patersvat Blond.

30. Juli 2012

Klosteret i Affligem er det ældste i Belgien. Det blev grundlagt i 1074 af seks omvendte landevejsrøvere. Klosteret er et benedictinerkloster og da Skt. Benedict mente det var skadeligt for munkenes sjæle at gå uden for klosteret, var de næsten altid selvforsynende. Hvornår de begyndte at brygge vides ikke helt, men det er nævnt i 1129 efter en brand. Men som så mange andre klostre måtte det lukke under den franske revolution og man kunne ikke brygge under 1. verdenskrig, da tyskerne beslaglagde alle kobberkedler i Belgien til våbenfremstilling. Man prøvede igen at få bryggeriet i gang og i 1950 indgik man en aftale med Brouwerij Duke om brygning af øllet. Siden er Affligem-mærket overtaget af De Smedt og sidst Heineken/Alken-Maes. Et lille logo på etiketten viser, at man tilhører sammenslutningen af belgiske klosterbryggerier.

”Affligem Patersvat Blond” er en nyere øl – en videreudvikling af den traditionelle ”Blond”. Denne er ”dubbel gehopt” – altså humlet dobbelt så meget, hvilket formentlig betyder at den også er tørhumlet. ”Patersvat” ( Paters vat ) betyder ”paterens kar”.

Det er en  flot gylden øl med hvidt, perlende skum og et væld af bobler.  Alkoholprocenten er 6,8%. Duft af lys frugt som appelsin og drue. Frisk og livlig i munden. Smagen er også af lyse frugter, og man aner en humlebitterhed, men der er ikke tale om en ”humlet” i den forstand. Den minder slet ikke om amerikanske eller danske øl, og der er også flere belgiske blond, der er mere humlede. Men det er jo ikke noget, jeg synes så meget om, så derfor synes jeg denne ”Patersvat” er at foretrække frem for så mange.

Karakter 4

Købt i ”Det Bette Ølhus”, Aalbæk.

Tid til en øl - Corsendonk Tempelier

29. Juli 2012

Dette er ølanmeldelse nr. 1118.

I året 1118 opsøgte 9 riddere Kong Baudouin af Jerusalem og proklamerede at de ville beskytte pilgrimmene i Det Hellige Land. Den orden de dannede er kendt som Tempelridderne.

Det lyder usandsynligt at 9 mand kunne beskytte alle pilgrimme, men der er mange mysterier og usandsynligheder omkring Tempelridderne. Det er måske grunden til at de stadig kan fange vores opmærksomhed.

Jeg købte forleden en flot bog om riddere og korstog. På udsalg i Bog & Ide. Og jeg har også for nylig købt en tempelridderøl i ”Det Bette Ølhus”. Det er Corsendonk, der brygger den – ”Tempelier” på 6,0%.

Omkring Corsendonk er der tilsvarende mysterier. Indtil for nylig har de været Du Bocq, der bryggede øl for Corsendonk, men mærket er ikke længere nævnt på Du Bocq’s hjemmeside. Derimod optræder Brouwerij Corsendonk på etiketten, men på deres hjemmeside står der intet om Du Bocq. Det lader til at Corsendonk har købt rettighederne tilbage, men hvornår kan jeg ikke finde ud af. Det er ikke til at finde oplysninger om det nogen steder.

Klosteret Corsendonk i Oud-Turnhout stammer fra 1398. Allerede fra starten var der bryggeri i klosteret. Man skulle jo være selvforsynende. Kloster og bryggeri blev lukket i 1784 af den østriske kejser Josef II, og få år efter blev al jord solgt under den franske revolution. I 1906 åbnede Florentius Keersmaekers bryggeriet igen, og det var i hans families eje indtil 1953, hvor produktionen overgik til Du Bocq og andre. Om det nu er tilbage på familiens hænder eller hvad, er ikke et mysterium jeg kan løse lige nu. Måske er der andre, der ved mere.

Der er ikke mange oplysninger om deres nye øl ”Tempelier”. Etiketten er skrevet på flamsk og fransk.

Først står der vist noget om ”2 riddere på en hest med trukket sværd går i kamp mod fjenden” Det passer med de traditionelle historier om tempelridderne. Derefter står der, at det er ” en kobberfarvet øl, gæret på flaske og brygget af nogle af Belgiens mesterbryggere”.

Bagpå kan vi se at den er overgæret, og brygget på malt. Corsendonk har ”Reinheitsgebot-certifikat”, så der er ikke tilsat ekstra ting

Det er en rødlig, kobberfarvet øl med små, hurtige bobler og svagt skumlag. Aromaen er præget af blodappelsin og mango og det går også igen i smagen. Denne er ellers en anelse for let. Den forsvinder hurtigt og indtrykket bliver for neutralt. Men det er godt så længe det varer og der er en god livlighed.  Jeg mangler lidt af den kompleksitet, jeg gerne ser i belgiske øl.

Karakter 3+

Tid til en øl - Emelisse Dubbel

28. Juli 2012
 

Så er vejret blevet godt igen. Regnvejret blev ikke så kraftigt på disse kanter, men vi havde indstillet os på at se noget OL, så det holdt vi fast ved.

Til aften åbnede jeg en hollandsk øl fra ”Ølkonsortiet” i Aalborg

Brouwerij Emelisse blev åbnet i november 2005 og ligger i byen Kamperland på øen Nord-Beveland. Da vi besøgte Holland i 2009 kørte vi lige forbi på vej til Middelburg, men dengang kendte jeg ikke til bryggeriet – øv.

Inden den store oversvømmelse i 1530 lå der mange landsbyer på øerne i området, men de blev alle skyllet væk og området ændrede karakter til det, vi kender i dag. En af disse oversvømmede byer var Emelisse.

Brygmesteren er Kees Bubberman og der brygges en bred vifte af øl – dels tyske ( Pilsner, Rauchbier og forskellige bock ) – dels amerikanske ( IPA, DIPA, TRIPIA og en Imperial Stout ) – og naturligvis også belgiske ( blond, Dubbel, Tripel ).

”Emelisse Dubbel” er en rødlig øl med få sløve bobler. Skummet er let og har en grålig farve – det lyder måske pænere med beige. Aromaen er sødlig ( der er tilsat ekstra sukker ) og man fornemmer malt og lidt karamel. Samtidig er der en kompleks duft af estere fra gæren. Det er Westmalles gær, der er brugt, og det giver et spændende indtryk af krydderi og frugt – uden at det er til helt af sætte fingeren på det. God fylde, men samtidig nem at drikke. Smagen er sødlig med karamel – lidt i retning af maltbolcher og kaffebolcher. Der afsluttes med en fin bitterhed, der ikke bliver overvældende. Der er brugt Hallertau og Saaz. Både humle og malt er importeret, da der ikke er meget af det i Holland. De synes i hvert fald ikke at hollandsk korn duer til malt.

Karakter 4+   

Tid til en øl - Mikkeller Black Hole Tequila

25. Juli 2012

Det er blevet sommer, og jeg har prøvet at få lidt styr på haven. Både i går og i dag har der været gang i hækklipningen. I går satte jeg mig med en ”Carl’s Special” efter endt dont. Det var en glimrende afslutning på arbejdsdagen. Derefter tog vi til fødselsdag i Vrå. Fødselaren brygger selv og det er blevet til 6 glimrende øl. Vi smagte nr. 5 og 6 på terrassen med snacks til. En blond og en ale med hyldeblomst. Begge øl af god kvalitet, men især hyldeblomstvarianten skilte sig ud i positiv retning. Glimrende.

Til grillmaden nød vi ”Kapuciner Weissbier” – La Trappe – og en hjemmebrygget Weizenbock. Der var også en dessert – ølkage med ”Dark Hops” og til den nød vi naturligvis den fantastiske øl fra Beer Here.

I dag fik jeg så klippet den anden hæk, men det blev til en cola efterfølgende. Vi tog til en lille kirkekoncert – Bratch og Accordion, og da vi kom hjem var det stadig vejr til at sidde på terrassen og nyde en stille øl til solnedgangen.  -  Eller ”stille” er måske så meget sagt.

Det var en kraftig imperial stout på 13,1%.

”Black Hole” er brygget af Mikkeller. Jeg smagte originalen til Ølkonsortiets fødselsdag et år, hvor Mikkel Bjergsø selv var på besøg og præsenterende sine øl. Det var før jeg begyndte at skrive om øllene. Men nu har han lagret dem  på forskellige fade, hvilket giver nogle nye, spændende udtryk.

Den blå udgave er lagret på tequilafade. Det er en kompleks øl – både i duft og smag – og så sandelig også når man ser på ingredienslisten – Vand, malt, ristet byg, flækket havre, mørk casanade ( sukker ), honning, humle, kaffe, vanilje og gær. Og altså lagret på tequilafade.

Den er kulsort – sorte huller trækker jo alt lys til sig. Svagt brunt skum, der hurtigt forsvinder, men alkoholen trækker pæne gardiner på glasset, når man kører det lidt rundt. Som nævnt er det en kompleks aroma. Tequilaen træder frem med det samme og er umiddelbar genkendelig. Men de adre ingredienser markere sig også. Der er sødme fra sukker og honning, chokolade og kaffe og vaniljen er også tydelig. Den ristede malt er naturligvis til stede. Alt samme yderst indbydende. Den er tyktflydende. Der løber ikke en halv liter ned i en slurk. Dette er en øl der tager tid – meget tid.

Smagen er også præget af kompleksitet – ristet kaffe, sødme, vanilje, tequila og der sluttes af med ristede noter , samt en udpræget bitterhed, hvilket nok også er forventeligt, når det er Mikkeller der står bag. Det er et yderst potent bekendtskab at høj kvalitet.

Karakter 5

Pris 100 kr. ( så jeg får nok ikke anmeldt samtlige fadlagrede udgaver )

Tid til en øl - Kerkom Bink Blond

23. Juli 2012

For et par dage siden var vi i Herning for at høre Paul Simon. En fantastisk koncert hvor han spillede alle numrene fra ”Graceland” – plus en hel masse mere. Det var de rigtige afrikanske musikere, der var med, så det hele lød helt autentisk. En meget stor oplevelse.

Inspireret af ”Graceland” tog vi i dag til Randers for at se den kopi af Elvis’  hus, der er bygget der. Det er fyldt med ting, der knytter sig til hans karriere. Det er en imponerende samling, der nok er endnu mere interessant, hvis man er Elvis fan. Det er jeg ikke specielt, men han har lavet megen god musik, og min allerførste singleplade var med Elvis – ”Return to sender”. Så det var et spændende besøg, men jeg foretrækker nok Paul Simon.

Derefter tog vi i Randers Regnskov, så vi har rigtig været på tur i dag. Billedet er hverken Paul Simon eller Elvis Presley.

Til aften fik vi fisk, og jeg fandt en blonde frem fra skabet, Der har den nu ikke stået længe, for jeg købte den sidste weekend i Aalbæk.

Det er ”Bink Blond” fra Brouwerij Kerkom. Hjemmesiden er på flamsk, men her er hvad jeg har tydet mig frem til.

Grundlagt i Kerkom Sint-Truiden i året 1878 af Evarist Clerinx og det er siden gået i arv indtil Jean Clerinx nødtvungent måtte lukke i 1968. Men i 1988 åbnede han så det nuværende mikrobryggeri og første øl var ”Bink Blond”. Siden er sortimentet udvidet til øl. Det er muligt af få sig et godt måltid mad på gården/bryggeriet for man producerer også Bink ost, brød og paté. ”Bink” er et kaldenavn for indbyggerne i Sint-Truiden.

Det er en orange, abrikosfarvet øl på 5,5%. Der er kun få bobler, og de laver et relativt svagt skumlag. Der er duft af lyse frugter og appelsin/mandarin træder frem. Let og frisk. Smagen er let sødlig med lys frugt og mandarin, og der afsluttes væsentlig mere humlet end jeg havde forventet. Der er brugt 2 humletyper, men det oplyses ikke hvilke, men de er ganske givet europæiske. Tydelig og markant bitterhed i eftersmag. Bryggeriet oplyser også selv at dette er en humlet øl.

Karakter 3+

Jeg har aldrig helt forliget mig med blond + humle. Jeg kan godt lide den frugtige, originale blondsmag, og synes faktisk at bitterheden trækker lidt ned, men det er jo nærmest blevet en ny trend, som vi ser hos flere og flere nye belgiske bryggerier.

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Pilaarbijter Bruin

20. Juli 2012

I ”Det Bette Ølhus” er der både cafe og butik. Der er altid over 250 forskellige belgiske øl til salg – ofte med tilhørende glas. Det er et rent slaraffenland. Vera har altid skaffet nye, spændende øl til landet, og der er også en masse øl og bryggerier, der  - i hvert fald for mig – er ukendte. Her er det indkøb, jeg foretog denne gang. Bla. nye øl fra Leffe og Affligem og jeg købte også et par eksemplarer af Affligem Triple, der er min favorit på området, og som jeg kun kan få i Aalbæk.

Gruut-serien fra Gentse og Kaizer Karl har jeg tidligere stiftet gode bekendtskaber med og øllene fra Bink og Templier er helt nye for mig. Det bliver spændende.

Efter indkøb af øl, ville jeg lige have en øl at køre hjem på ( min kone var jo med for at køre ), men den øl ( Grimbergen Optimo Primo ) jeg havde set på kortet var desværre udsolgt. ( Den kommer vist med hjem, næsten gang Vera skal til Belgien efter øl ).

I stedet blev jeg tilbudt en øl, der ikke var på kortet.

Vera har adskillige øl, der har ligget på lager i lang tid, og som har samlet kraft og udviklet sig, som det sker med gode, stærke øl. De har indtil nu ikke været til slag, men Vera overvejer at sætte dem på kortet til næste sæson, som man ofte ser det i Belgien.

Jeg fik tilbudt ”Pilaarbijter Bruin” som har ligget på lager siden 2007. Det er bryggeriet Bavik, der står bag de to øl i serien, og de brygger bla. også Petrus og Witterkerke, samt en del enkelte øl, som sikkert oprindelig stammer fra andre bryggerier – Ezel og Kwaremont.

Bavik stammer fra  1894, hvor Adolphe de Brabandere ansøgte byrådet om tilladelse til at bygge et bryggeri, og sønnen Joseph bryggede allerede samme år den første øl, så det er gået stærkt med opførelsen af bryggeriet. Det er nu fjerde generation af Brabandere-familien der ejer Brouwerij Bavik.

Navnet ”Pilaarbijter” stammer fra et billede af Pieter Breughel – ”Flamske ordsprog”, hvor vi ser søjlebideren helt ud til venstre.

”Pilaarbijter” er en flamsk betegnelse for en hykler, og hvorfor det lige er brugt her, ved jeg ikke.

Det er en bruin/dubbel øl på 6,5%. Det er en smuk, rødbrun øl, hvor sløret ikke helt skjuler de mange små bobler. Der er duft af mørk frugt, nok mest rosin. Den føles frisk men med en god fylde. På grund af den lange lagring er der kommet portvinsnoter frem, og vi aner stadig rosin og sveske i smagen. En glimrende øl, der sikkert er blevet endnu bedre af lagringen.

Karakter 4

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / De Graal Gember

19. Juli 2012

Tilbuddet til ”Det Bette Ølhus” gennem Downtown indelholdt 2 fadøl og lidt spiseligt. Det viste sig at være lidt pølse og ost, oliven og hvidløg. Det var udmærket at sidde og stikke lidt til, men egentlig ikke en nødvendighed for at nyde godt øl.

På Ølkortet var der en anden øl, jeg ikke tidligere havde smagt ( ellers kunne jeg såmænd jo også have drukket en god øl jeg kendte ) og den var fra Brouwerij De Graal. Gralen ses smukt aftegnet på grøn og gylden bund på glasset.

Bryggeriet er nyt efter belgisk målestok. Det blev grundlagt i 2002 af Wim Saeyens, der er uddannet brygger. De Graal ligger i byen Brakel i Ardennerne. De brygger 6 forskellige øl under mærket De Graal, men derudover brygger de gerne for andre.

De skriver på hjemmesiden, at de har den bedste gave til ”Fars Dag” ( eller til mænd i det hele taget ) – nemlig ”De Graal Castle”. Otte øl samlet i en boks udformet som et gammelt slot.

”De Graal” – ”Real knights know why…”.  Mottoet kan måske give en forklaring på navnet. Kun ægte riddere er i stand til at kende og finde gralen. Dette er for de udvalgte connoisseurs.

Det er også gode øl, de brygger – eller i hvert fald er ”De Graal Gember” god. Jeg har ikke smagt andre. ”Gember” betyder ingefær. Det er en tilsætning, vi bla. kender fra britiske øl. I denne 8,0% lyse ale er ingefæren tilsat med nænsom hånd.

Det er en sløret orangegylden øl med groft, hvidt skum, der hurtigt forsvinder. Aromaen er af lys frugt – mango, fersken og en mild note af ingefær. Den er frisk og livlig. Smagen er meget lig duften. Ingefæren virker overhovedet ikke dominerende, men er i en behaglig balance med de lidt søde frugtnoter.

Karakter 4+

I dag tog min datter og svigersøn på en 3 ugers rejse til USA. God tur !

Tid til en øl - Det Bette Ølhus / Floreffe

18. Juli 2012

I dag var vi ( min kone og jeg ) en tur i Aalbæk, for at besøge ”Det Bette Ølhus”. Jeg havde fået et SMS fra en god kammerat ( der var på vej til Kina, så han kunne ikke selv være med ) om at Downtown havde et tilbud på 2 øl og lidt ost og pølse til ca. halv pris. Min kone bestilte straks et værdibevis på Downtown. Hun drikker ikke øl, men ville gerne køre. Hun synes også ”Det Bette Ølhus” er et hyggeligt sted med en god atmosfære og hun kunne jo sidde og strikke, mens jeg drak øl.

Det viste sig, at der er kommet lidt mere mad på menuen end sidste år, men hun bestilte te og en kage, mens jeg kiggede på øludvalget. Vi skulle have bestilt bord, når vi brugte Downtown, men Vera forbarmede sig over os med et smil.

Der er altid mindst 8 belgiske øl på hanerne i Aalbæk. I dag var der lidt for enhver smag – Kriek, Witbier, lyse og mørke klosterales – der manglede måske en rigtig stærk quadrupel, men det er jeg før stødt på. Der skiftes på hanerne efter behag og man kan roligt tage en smagning med alle 8 ales på fad, og så bestille det samme 2 uger senere. Der er sikkert ikke så mange gengangere.

Blandt øllene på fad var der 2 jeg ikke tidligere havde smagt, så jeg bestilte en ”Floreffe Double”.

Floreffe er en lille kommune i Vallonien, nær Namur. Her er man fransktalende. Byen er mest kendt for Norbertiner klosteret Floreffe, som også lægger navn til øllet.

Det er bryggeriet Lefebvre, der brygger i klosterets navn. Bryggeriet ligger i Quenast og blev grundlagt i 1876. De brygger også ”Barbar” og ”Overste Moeder”, samt hvedeøllen ”Blanche de Bruxelles”. Alle tre er tidligere omtalt her på bloggen.

Øllet stod præsenteret som en Double på 6,5%, men de indtryk jeg modtog passer bedre på ”Floreffe Prima Melior”, der er en stærkere øl på 8,0%. ( ? ).

Den øl jeg smagte var:

Meget mørk, nærmest sort med kraftigt, cremet offwhite skum, der lavede fine gardiner på glassets sider. Aromaen var tydelig med sød lakrids. Der er tilsat anis og koriander til ”Prima Melior”. Den havde en god, fyldig krop. Smagen gav forskellige indtryk – lidt sukker, lidt lakrids, lidt mørk frugt og lidt chokolade, men det samlede sig fint. Eftersmagen var mere bitter end jeg umiddelbart havde regnet med.

Karakter 4+

Vi planlægger en lille tur derop til august med ølvennerne. Så bliver jeg nødt til at købe både en ”Double” og en ”Prima Melior” på flaske i den store butik. Jeg fik også købt spændende ting med hjem i dag.

Tid til en øl - Weihenstephaner Vitus

16. Juli 2012

Hvedeøl kommer i flere typer ( ligesom så mange andre typer ). Der er både tysk og belgisk, og der er også nye varianter, hvor man ikke benytter de typiske gærtyper, men bruger almindelig alegær. Så man slipper for de krydrede gærnoter, som mange ikke bryder sig om. ( Jeg synes det bliver lidt kedeligt – så kan man ligeså godt drikke pale ale ).

Kigger vi kun på den tyske stil, er der både lys og mørk, ”Kristal” og ”mit hefe” og der er også de stærkere bocktyper.

Verdens ældste ”nulevende” bryggeri – Weihenstephan i Bayern – brygger ikke kun weissbier, men er nok mest kendt for det. Jeg har tidligere anmeldt deres ”Original” og ”Dunkel”, samt ”Korbinian”, der ikke er en hvedeøl. Bryggeriet er fra 1040 og har haft en lang og omvæltende historie, men nu om dage er det tilknyttet universitetet og fungerer som en af Europas vigtigste skoler for bryggere.

Her er altså plads til forfinelse og også til videreudvikling. Og deres stærke ”Weizenbock” ( 7,7% ) er en slags videreudvikling af deres lyse, originale ”Hefe Weissbier”.

Den er noget mørkere end originalen. Sikkert pga den større mængde malt, der er benyttet, men man fornemmer alligevel det blege, lidt grålige skær, som man finder i hvedeøllene. Det er en lys hvedebock, og derfor har jeg fundet mit ”Aventinus”glas frem. Skummet er kraftigt, men er ikke så vedholdende. Der er mange bobler, der stiger roligt op til overfladen/skummet. Man mødes af en typisk weissbier-aroma, hvor en sødlig maltduft blander sig lidt mere. Det er en blød og behagelig fornemmelse at drikke denne øl. Smagen er fyldig med en del sødme. lidt sukkeragtig. Vi har også de kendte krydrede noter og til allersidst dukker banan og mango op. Efterindtrykket er fyldig krydret sødme. Den er meget forskellig fra Erdingers mørke ”Pikantus” og ingen af dem ligner egentligt ”Aventinus” fra Schneider, men jeg må konstatere, at jeg er til de lidt stærkere udgaver af hvedeøl – i hvilken form de nu måtte komme. I hvert fald ryger karakteren altid lidt op, når procenten gør det.

Karakter 4

Tid til en øl - Erdinger Pikantus

15. Juli 2012

Erdinger Brauerei i Bayern brygger udelukkende weissbier. Det er nok et af de kendteste hvedeølsmærker her i landet, for de var et af de første til at udnytte reklamens magt i 1960’erne. Bryggeriet stammer tilbage fra 1885 og ligger i byen Erding – heraf navnet.

Jeg har altid ment at deres øl er gode begynderøl, for de typiske hvedeølsnoter er ikke så fremtrædende i Erdingers bryg som i mange af de andre mærker.

Jeg har ofte ved ølsmagninger konstateret, at der er mange, der har fordomme mod hvedeøl. Det er den krydrede smag af nelliker og banan - samt den skarpe note af oliemaling, som mange forbinder med hospital og kemisk fabrik – som folk er imod. Jeg synes den hører sig til, og er med til at give karakter til smagen.

Jeg har ofte haft en weizenbock med – ”Aventinus” eller ” Hvedebock” fra Indslev og har kun høstet anerkendelse  selv fra svorne hvedeølsmodstandere.

Og når talen er faldet på Erdingers øl har erfarne ølentusiaster ofte fremhævet deres hvedebock – ”Pikantus” som fremragende. Derfor blev jeg glad, da jeg så den i Ølkonsortiet for nylig.

Det er en mørk, brun øl på 7,3% Der er mange bobler og et kraftig skumlag. Man skal huske at få det gode bundfald med i ophældningen. Det giver ekstra smag til øllet. Duften er ikke påtrængende. Man fornemmer typiske noter som nellike med de er blandet op med brød og karamel. Det er en dejlig livlig øl – forfriskende til maden eller en sommeraften på terrassen. Smagen har sødme fra malten, karamel og nellike, samt denne skarpe note, som jeg forbinder med oliefarve, og som jeg godt kan lide. Det er en spændende øl, der dog ikke er slet så udfordrende som Schneiders ”Aventinus”. Det er klart Erdingers bedste øl til dato. En øl jeg helt sikkert vil vende tilbage til og præsenterer til ølsmagninger.

Karakter 4+

Jeg har for tiden lidt besvær med nettet – jeg kan komme på en gang imellem, når PC’en lige har lyst. Så anmeldelserne kommer nok lidt spredt.

Tid til en øl - To Øl Mochaccino Messiah

11. Juli 2012

Mod alle odds fik vi spillet på Skansen i dag. Det regnede, da vi mødte ind og stadig da vi begyndte at klæde om, men så holdt det tørvejr under hele forestillingen. Da jeg senere knappede en øl op herhjemme, regnede det igen.

Det blev en god øl til disse temmelig mørke og kolde juliaftener – ”Mochaccino Messiah” fra bryggeriet To Øl.

Det er Tore Gynther og Tobias Emil Jensen, der står bag bryggeriet. I 2005 var de til fest på gymnasiet, hvor de sad og spyttede lidt i nogle dovne pilsnere sammen med deres lærer Mikkel Bjergsø. De blev enige om, at man skulle brygge nogle bedre øl og lånte gymnasiets kantine efter lukketid. Det blev til nogle lange og hårde nætter både for lærer og elever, men øllet blev godt.

Opmærksomme ølnørder har nok genkendt lærerens navn, for Mikkel Bjergsø har siden formået at lave noget af den bedste og mest eksperimenterende øl i verden.

Tore og Tobias flyttede produktionen ned i forældrenes kælder og bryggede videre der, og i 2010 var de klar med en øl, og lavede et samarbejde med Mikkeller.

De har lavet en lille vision – om at:

”give øllet ungdom” – det gør ikke nødvendigvis en øl bedre at den er blevet brygget i 100 år.

”aldrig i supermarked” – De vil lave det bedste øl, ikke det mest udbredte.

”have kant og nerve” – udvide folks ølforståelse, men det skal være sjovt.

På Copenhagen Beer Celebration i år præsenterede de ”Mochaccino Messiah” – en Mochaccino er en cappuccino, hvor der også er chokolade i.

Den er benævnt ”Coffee Brown Ale”. Brygget med vand, malt, flækket havre, laktose, humle, kaffe og gær. Der er brugt chokolademalt, men kaffen er ikke oplyst – ej heller humletypen.

” Mochacciono Messiah er en cadeau til den første kop spæde morgenkaffe, der fjerner søvnen fra øjenkrogen og gør dig klar til en ny dag”.

Det er en meget mørk, næsten kulsort øl med beige skum bestående af store bobler. Alkoholprocenten er på 7,0%. Den har en meget dejlig aroma, hvor kaffe, chokolade og lidt mælkepulver naturligvis gør sig gældende, men samtidig overrasker en frisk, frugtig duft, der nærmest minder om champagne. Det er ikke en stout, men en brown ale, hvilket gør den behagelig let og nem at drikke. Smagen er ristet af både malt og kaffe, men også her mødes man af en let forfriskende cider/champagnenote, der balancerer kaffen godt. Eftersmagen er mest præget at bitterheden fra kaffen. En virkelig dejlig øl, hvor kaffen kommer til sin ret uden at blive for besk.

Karakter 5

Tid til en øl - Nibe Havhingsten

9. Juli 2012

Det hedder sig at de gamle vikinger drak mjød, men det har nok ikke været den primære drikkevare. For det er temmlig kostbart at fremstille store mængder af mjød, fordi hjød er lavet på honning. Man mener derfor at det mest var konger og høvdinge, der drak mjød til særlige lejligheder, mens andre drak øl til hverdag. Mjød var kendt som ”Gudernes drik”

Det er også fra vikingetiden, vi har vores betegnelser for øl. I den islandske Edda står der: ”Alu hededer det blandt mænd, hos aser biorr – men i Hel kaldes det miödr.”

”Alu” bliver til ”ale” og ”øl” – ”Biorr” bliver til beer/bier og ”Miödr” bliver til ”mjød”.

Nibe Bryghus har prøvet at lege lidt med øl og mjød. Inspireret af Havhingsten – der er en rekonstruktion af det 30 m lange vikingeskib Skuldelev 2.

”Havhingsten” er brygget på bygmalt, blomsterhonning, krydderier og humle. Det er med lidt forbehold jeg anmelder den, for den har overskredet holdbarhedsdatoen med et par måneder. Det plejer dog ikke at være noget problem med stærke øl og denne er på 10.0%.

Alkoholstyrken kom lidt bag på mig i går aftes, da jeg åbnede denne øl efter en lang dag med gudstjeneste og 2 forestillinger på Skansen. Jeg har ikke for vane, at kigge på etiketten, før jeg har smagt øllet. Man skal jo ikke  være forudindtaget.

Jeg har tidligere smagt mjød og det er en sødlig drik, som selv min datter godt kan lide. Havhingsten er en blandingsdrik, og den har da også et ganske andet udtryk end den rene mjød.

Det er klar og smuk gylden. Man kunne fristes til at sige at den ligner æblemost. Få dovne bobler danner et hvidt skum, der hurtigt forsvinder under hørlig knitren. Der er en duft af honning og en skarp note, der minder mig om oliemaling – lidt terpentinagtig. Om det er rigtigt eller det skyldes datooverskridelsen ved jeg ikke, men det er ikke ubehageligt og gennemtrængende – blot lidt anderledes.

Det er en forbavsende livlig øl – lidt prikkende og i længden virker den let bedøvende i mundhulen. Smagen er ikke så sød som ventet, men der er en note af honning bag en lidt skarp og syrlig indledning.

Karakter 3+

Karakteren skal måske tages med lidt forbehold, da jeg som nævnt ikke ved om øllet har overskredet holdbarheden.

Tid til en øl - Kvickly / Ørbæk Sommerbryg

7. Juli 2012

Så er jeg nået til den sidste af øllene i Kvicklys ølvalg 2012 – ”Sommerbryg” fra Ørbæk på Fyn. Vejret blev helt sommerligt her sidst på dagen. Vi gennemførte Skansespillet med masser af tilskuere og var tidligt hjemme til en øl til aftensmaden. Det var kylling & bacon-salat med varieret grøn salat til, så det var en sommermenu.

Ørbæk har tidligere bedrevet en glimrende forårs-øl – ”Fynsk Forår”, og de har været inspireret af den til denne sommerøl. Det er en belgisk witbier – brygget med byg-, spelt- og hvedemalt og tilsat koriander, som der hører sig til. Derudover har man i stedet for appelsinskal tilsat hyldeblomst ( som fynsk forår ) og lindeblomst.

Det giver en bleggul, sløret øl - ( her serveret i et tysk hvedeølsglas, hvilket ikke er helt rigtigt ) – med mange livlige bobler. Hvidt skum der hurtigt svinder ind. Lidt neutral duft med mindelser om våd karklud, men man fornemmer måske lidt hylde- og lindeblomst – ret diskret. Det er en forfriskende øl, der er skarp og lidt livlig i munden. I første omgang smager den som en witbier, men så skiller noter af lindeblomst sig ud ( jeg har drukket meget lindeblomst-te i min flippede, meditative ungdom ). Hyldeblomsten har jeg sværere ved at finde, men den er sikkert med til at give det milde og venlige indtryk. Det er faktisk en vældig god witbier på trods af den lidt intetsigende aroma.

Karakter 4

12 øl er på valg i Kvicklys konkurrence. Det er ikke eksperimenterende øl. Det er ikke ekstreme øl. Det er øl, som egentlig er repræsenteret i Kvicklys sortiment i forvejen. Det er også fra bryggerier, der i forvejen leverer til Kvickly, så det kan være lidt svært at se den store fornyelse i udbuddet. Problemet er hvis disse øl kommer til at erstatte nogle af de fremragende udenlandske øl som Kvickly sælger. Her tænker jeg på Samuel Adams, Brewdog, og Skt. Bernadus, der alle er med til at højne niveauet i butikken.

4. – Svaneke Half n’ Half - Ørbæk Sommerbryg.          

3+ - Krenkerup Ale – Vejle Klassik – Indslev Mørk Hvede – Randers Amber Ale – Thisted Dunkel Weisse – Nibe Knarren

3 – Fur Ale 2012 – Vestfyen Red Pale Ale

2+ - Ærø Gylden Pale Ae - Braunstein Økologisk Pale Ale

Som man kan se er det er godt niveau for næsten alle øllene ( 3 er betegnelsen ”god” i min skala ), men 2 øl skiller sig lidt ud, nemlig Svaneke og Ørbæk. ”Sommerbryg” er god, men vi finder den næsten mage til i ”Fynsk Forår”, hvorimod jeg synes at Svanekes ”schwarzbier” er en ny tilføjelse til sortimentet, så den stemmer jeg på.

Men der er stadig tid til at få de 12 øl smagt, så det er bare med at komme i gang, så man kan danne sin egen mening. Jeg ser også at adskillige af mine blog-kolleger skriver om de samme bryg, og vi er ikke altid enige. God fornøjelse med at smage selv.

Tid til en øl - Ærø Hertug Hans No. 5 Valnød

7. Juli 2012

I går styrtede det ned og forestillingen på Skansen blev aflyst – øv, øv, øv! Men så kunne vi se en af de film, vi har haft liggende længe – nemlig Tintin.

Tintin er en af mine tegneseriefavoritter. Herge er en af grundlæggerne af den europæiske tegnestil. Han står for klarhed og overskuelighed – modsat f.eks Asterix og Splint & co. Der har tidligere været lavet lange tegnefilm til biografen og en enkelt spillefilm, som jeg så, da jeg var dreng – ”Tintin og de blå appelsiner”.

Det var – må jeg sige – en tynd kop te, så det var med nogen ængstelse, jeg så den nye Tintin i biografen. Men det er jo Spielberg og Jackson, der står bag og effekterne er blevet meget bedre, så det var en fornøjelse. Mange af scenerne er taget direkte fra albummene og selv de små bifigurer er, som de ser ud i serien. Herge selv er også med i filmen som den tegner, der tegner Tintin i de første scener – smart.

Der er naturligvis skruet op for actionscenerne, men det virker bare godt, så selv for en Tintinfan var der meget at byde på. Det var da også dejlig med et gensyn på DVD.

Og så kunne man jo nyde en aftenøl, for en gang skyld.

Rise Bryggeri på Ærø har lavet en lille perle af en bockøl. Man skal selvfølgelig nok være til søde, maltede øl, for at sætte pris på bock, men det er jeg jo også.

”Hertug Hans No.5 Valnød” – jo, det er et langt og lidt rodet navn, men det er vist nr. 5 i det faste sortiment, selvom de andre fire ikke er benævnt med et tal. Hertug Hans d. Ældre ( 1521 – 1580 ) var hertug af Nordslesvig og styrede sit område fra Haderslev. Han har nok også haft Ærø som sin besiddelse, men ellers har jeg ikke kunne finde nogen forbindelse til navnet. ( Det kunne være fint, hvis man giver lidt oplysninger om historien på hjemmeside, når man nu vil kalde den noget bestemt ). Og så er der valnøddeekstrakt i øllet, så det hele giver mening.

Det er mørk, ravfarvet øl med meget brus og hvidt, kraftigt skum. Valnødden træder frem  i aromaen, sammen med lidt ristede brødnoter. Øllet føles blødt og lækket, og smagen er sødlig med klare noter af valnød. Der er humlet med typen Goldings, men det gør intet væsen af sig. Ligeledes lægger jeg heller ikke mærke til ascorbinsyren. Det er en sød bockøl på 7,0% med det lille tvist af valnød, der gør den speciel på de danske marked.

Karakter 4

Tid til en øl - Samuel Adams Boston Ale

6. Juli 2012

I går var der premiere på Disney’s ”Min søn, Pinocchio” på Hals Skanse. Vejret var fantastisk og det hele gik godt, selvom der var flere steder, der stadig ikke er helt rutine. Nu håber vi bare at det bliver tørvejr i dag. Lige nu småregner det, men bare det kan nå at regne færdig inden kl. 18.00.

Det er ikke nemt at få sig en øl til aftensmaden i denne tid, men det kan måske lade sig gøre til frokosten.

I dag blev det til en venlig ale fra Boston Beer Company, der blev grundlagt at Jim Koch i 1984. Han kalder sin serie af øl for ”Samuel Adams” – opkaldt efter en af USA's fædre. Han var en af lederne i ”The Boston teaparty” og medunderskriver af Uafhængighedserklæringen – og så var han brygger af profession. ( se evt. tidligere indlæg om Samuel Adams )

Jeg holder utrolig meget af deres ”Boston Lager”, og mindes også denne ”Boston Ale” som udmærket, men mere ordinær.

Denne øl benævnes ”stock ale” på etiketten, og på hjemmesiden oplyses der, at det er en amerikansk opfindelse, hvilket efterlader mig lidt mystificeret, for jeg har en helt andet opfattelse af begrebet. Måske er der tale om 2 forskellige ting.

”Stock ale” er af engelsk oprindelse og bruges ofte som synonym for ”old Ales”. Det er ales, der er lagret i lang tid. Det er ikke nødvendigvis stærke øl, men de er ofte mørke med hedvinsnoter og lidt syrlighed. Men egentlig betyder det bare ”lagret øl” ( stock betyder ”lager” ), og det er tilfældet for ”Samuel Adams Boston Ale”. Men at typen er opfundet i New England er nok en tilsnigelse.

Det er en smuk, ravfarvet øl med kraftigt hvidt skum. Den er klar med mange små, forvirrede bobler. Alkoholprocent på 4,8%. Duft af malt og floral humle – måske anes lidt fyr.

Det er en blød og venlig ale. Også i smagen, hvor der malt med lidt karamel og en lille smule humle – mere europæisk end amerikansk i udtrykket. Lidt sent dukker en markant og tydelig bitterhed frem, hvilket giver en god kant. Ellers var den nok blevet for venlig. Det er en dejlig ale, som man ikke bliver træt af, men kan nyde til enhver frokost.

Karakter 4

Tid til en øl - Menatime Chocolate

4. Juli 2012

I dag havde vi generalprøve på ”Min søn, Pinocchio”. Det gik godt med et par udfald – mikrofoner og sceneskift. Det bliver forhåbentlig i orden til i morgen. Kulisserne er også ved at være færdige. Her er det indre af hvalen, da Gepetto og Pinocchio bliver slugt. Det er simpelthen sjovt at male kulisser.

Sent hjemme var det tid til en aftenøl – nr. 1111, der bliver anmeldt her på bloggen.

Meantimes ”Chocolate” er en øl , der er ” great for lazy afternoons or long evenings, best served chilled with your feet up, watching  the sun go down”.

Solen var gået ned, men der var stadig et smukt lyst skær på himlen, så jeg satte mig for at slappe lidt af.

”Chocolate” er en strong ale på 6,5%, og ikke – som man ofte ser med chokolade – en stout. Det giver en let karakter. Brygget med bygmalt og hvede  med gluten ( det nævnes måske som advarsel til gluten allergikere ). Humletypen er ikke oplyst, men spiller egentlig heller ikke en fremtrædende rolle. Der er også tilsat mørk chokolade. Heller ikke her er fabrikatet oplyst.

Den er mørk, nærmest sort, men der er et dybrødt skær, hvis den holdes op i lyset. Der er en duft af chokolade og mørk frugt – nærmere betegnet dadler. Det er let og føles en smule brusende i munden. Der lægges ud med ristede noter efterfulgt af chokolade og vanilje. Bitterheden i afslutningen stammer mere fra ristet malt og brændt kaffe end fra humle.

Karakter 4

Tid til en øl - Cantillon Iris

3. Juli 2012

Malerarbejdet på Skansen skrider fremad. Nu er vi næsten færdige, men skal dog nok bruge både onsdag og tordag til at nå det sidste. Vi har preniere torsdag aften. Nu er Geppettos legetøjsforretning klar og huse i Pinocchios by, Villagio.

Man besøger også den perfekte by – Idylia, hvor professor Buonragazzo har en maskine, der kan lave perfekte børn. Den er også klar.

Så nu mangler kun mere skov og det indre af en hval ( ? ). Vi havde prøve til kl. 10 her til aften og efterfølgende noter, så det bliver sent til dagens øl. Faktisk er der allerede tale om gårsdagens øl.

Cantillon er er bryggeri – nærmest et bryggerimuseum nær Bruxelles. Her brygger man efter de gamle traditioner, hvor det er spontangær, der benyttes. Det giver meget syrlige øl, og jeg har endnu ikke helt vænnet mig til smagen. Men engang imellem prøver jeg igen, for ens smage ændres jo med tiden.

Bruxelles er bygget på gammel. fugtig marskjord, hvor iris har blomstret tæt. Derfor er byens mærke da også en iris. I anledning af Cantillons 20 års jubilæum i 1998 bryggede man derfor en anderledes øl en den sædvanlige. Her er udelukkende benyttet pale ale malt og ikke den hvedemalt, man normalt tilsætter. I stedet for 100% tørret humle er der her benyttet 50% tørret og 50% frisk humle. Efter 2 år på lagring tilsættes frisk humle 2 uger før man kommer på flaske. Metoden kaldes kold-humling og består i, at en pose med humle ligger i øllet i 2 uger. Det skulle gøre øllet med bittert.

Denne øl hedder ”Iris” og er på 5,0%. Det er en orange øl med hvidt skum, der hurtigt forsvinder. Måske skyldes det farven at jeg fornemmer frugt som mandarin og abrikos i aromaen, men denne domineres af æbleeddike. Det er helt klar en syrlig sag. Den er frisk og skarp i munden. Smagen er også syrlig med syrlige æbler og eddike som dominernde noter, men de rundes lidt af, sikkert af den lange modningsproces. Den er mildere end der rene lambic, men stadig for syrlig til at jeg helt kan tage den til mig.

Karakter 3