Så
er jeg nået til den sidste af øllene i Kvicklys ølvalg 2012 – ”Sommerbryg” fra
Ørbæk på Fyn. Vejret blev helt sommerligt her sidst på dagen. Vi gennemførte
Skansespillet med masser af tilskuere og var tidligt hjemme til en øl til aftensmaden.
Det var kylling & bacon-salat med varieret grøn salat til, så det var en
sommermenu.
Ørbæk
har tidligere bedrevet en glimrende forårs-øl – ”Fynsk Forår”, og de har været
inspireret af den til denne sommerøl. Det er en belgisk witbier – brygget med
byg-, spelt- og hvedemalt og tilsat koriander, som der hører sig til. Derudover
har man i stedet for appelsinskal tilsat hyldeblomst ( som fynsk forår ) og
lindeblomst.
Det
giver en bleggul, sløret øl - ( her serveret i et tysk hvedeølsglas, hvilket
ikke er helt rigtigt ) – med mange livlige bobler. Hvidt skum der hurtigt
svinder ind. Lidt neutral duft med mindelser om våd karklud, men man fornemmer
måske lidt hylde- og lindeblomst – ret diskret. Det er en forfriskende øl, der
er skarp og lidt livlig i munden. I første omgang smager den som en witbier,
men så skiller noter af lindeblomst sig ud ( jeg har drukket meget
lindeblomst-te i min flippede, meditative ungdom ). Hyldeblomsten har jeg
sværere ved at finde, men den er sikkert med til at give det milde og venlige
indtryk. Det er faktisk en vældig god witbier på trods af den lidt intetsigende
aroma.
Karakter
4
12
øl er på valg i Kvicklys konkurrence. Det er ikke eksperimenterende øl. Det er
ikke ekstreme øl. Det er øl, som egentlig er repræsenteret i Kvicklys sortiment
i forvejen. Det er også fra bryggerier, der i forvejen leverer til Kvickly, så
det kan være lidt svært at se den store fornyelse i udbuddet. Problemet er hvis
disse øl kommer til at erstatte nogle af de fremragende udenlandske øl som
Kvickly sælger. Her tænker jeg på Samuel Adams, Brewdog, og Skt. Bernadus, der
alle er med til at højne niveauet i butikken.
4.
– Svaneke Half n’ Half - Ørbæk Sommerbryg.
3+
- Krenkerup Ale – Vejle Klassik – Indslev Mørk Hvede – Randers Amber Ale –
Thisted Dunkel Weisse – Nibe Knarren
3
– Fur Ale 2012 – Vestfyen Red Pale Ale
2+
- Ærø Gylden Pale Ae - Braunstein Økologisk Pale Ale
Som
man kan se er det er godt niveau for næsten alle øllene ( 3 er betegnelsen ”god”
i min skala ), men 2 øl skiller sig lidt ud, nemlig Svaneke og Ørbæk. ”Sommerbryg”
er god, men vi finder den næsten mage til i ”Fynsk Forår”, hvorimod jeg synes
at Svanekes ”schwarzbier” er en ny tilføjelse til sortimentet, så den stemmer
jeg på.
Men
der er stadig tid til at få de 12 øl smagt, så det er bare med at komme i gang,
så man kan danne sin egen mening. Jeg ser også at adskillige af mine
blog-kolleger skriver om de samme bryg, og vi er ikke altid enige. God fornøjelse
med at smage selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar