Tid til en øl - Pühaste Somnia Bourbon BA

24. April 2024

I 2011 begyndte Eero Mander sine forsøg med at brygge øl i sit sommerhus i Valgamaa. Hans testbryg fik megen ros af vennerne og han begyndte at brygge som 'kontraktbrygger' på forskellige bryggerier.

I 2016 åbnede han sit eget bryggeri 'Pühaste' i Tartu, Estland. Pühaste er en by i området.

'Somnia Bourbon BA' er en kraftig øl i deres 'Silver Serie', hvor de arbejder med fadlagring. 'Somnia' betyder noget i retning af 'søvn' eller 'drøm', og det er da også en utrolig dejlig 'go'natbajer'.

Det er en imperial stout, lagret på Heaven Hill Bourbonfade. Den er kulsort og har mørkebrunt skum med et lille rødligt skær. Der er duft af chokolade og sveske i bourbon. Smagen af mørk chokolade er overraskende tydelig og meget behagelig. Min drikkemakker var kender og sagde, at det mindede om Valrona-chokolade. Meget lang eftersmag og de 13,0% gør at man sover godt bagefter. Flasken er lukket med lakforsegling

Karakter 5

 

Tid til en øl - Basement / Seven Islands / Pohjala

 2. august 2023

En af vennerne havde i Grækenland forsøgt at smage øl fra Seven Islands, men det var udsolgt, så snart det kom på hanerne. Så da vi så et øl fra dette bryggeri, måtte vi smage.

Bryggeriet ligger på Korfu og er grundlagt i Lefteris Mesimeris' garage i 2013. I 2015 mødte han Constantin Pougatsias, der drev et ølimport firma, og de besluttede sig for at brygge sammen. I 2017 blev de kåret som bedste nye bryggeri på Ratebeer og så gik det ellers derudaf. De fokuserer på IPA'er og Stouts

På tavlen i Basement Beer Bar var deres pastry stout - 'God of Gods' - på 11,0%. Den er inspireret af desserten Creme Brulee med vanilje. Der er en lækker, blød øl med masser af smag. Sødmen og vaniljen er tydelig, men ikke vammel. Man mærker ikke bitterheden, men den er faktisk på 40 IBU. Det er nok det der modvirker det sødladne.

Karakter 5

Sort øl på Basement er ikke særligt interessant - jeg mener udseendemæssigt - ikke smagsmæssig. De ser simpelthen for ens ud, men det er ikke samme øl.

Pohjala er er estisk bryggeri, der blev stiftet i Tallin i 2011 af 4 ølentusiaster. Kort tid efter kom en skotsk brygmester til - Chris Pilkinton, der havde været et par år hos Brewdog. I 2013 kom deres første øl på markedet, men først i 2014 fik de deres eget bryggeri. I 2018 gik det så godt, at de flyttede til Noblessner Skibsværft i Tallin, hvor de åbnede nyt bryggeri og Taphouse med 24 haner.

'Chateau Noir' er en stærk stout på 12 % - lagret på rødvinsfad og (fik vi at vide ) 'et meget klistret sherryfad'. Rødvinen smages og giver et elegant udtryk med en let, skarp kant. Det er en raffineret øl, der er nem af drikke, men som man ikke forjager sig med. Helt i top.

Karakter 5+

Tid til en øl - Ølmarathon / Undergær 2

29. Marts 2017

Strækningen fra 21 til 25 blev endnu engang foretaget på undergær. Denne gang med lidt mere oktan. Vi lagde ud med en ”Steambeer”, men vel at mærke i en betydelig kraftigere udgave end normalt.

Til ”Industrikulturens År 2007” bryggede Fur Bryghus en kraftig ”Steambeer” på 7,8%. Den traditionelle Steambeer eller California Common er oftest omkring 4,8%, så det var lidt af en festdrik.

Brygmetoden blev fulgt – undergær, men ved overgærs temperatur. Temperaturen skal nøje overvåges for ikke at give ubehagelige smagsfejl.

Men de er sluppet godt fra det. Øllet har et rødligt skær og glasset toppes af et fint skumlag. Malten fylder godt, men er balanceret godt af humlen. God lang eftersmag

Karakter 4

Det viste sig at være svært at finde en bock i omegnen af Aalborg. Jeg skulle nok have ventet til påskeøllet kom på hylderne, for det er ofte den type, der benyttes her. Langt de fleste nye øl er doppelbock, så jeg tyede til en gammel kending – ”Hertug Hans No 5”  fra Rise Bryggeri på Ærø.

Den er brygget med valnød og har altid haft en fin plads i mit ølskab pga den fine dosering af valnøddearoma ( som jeg ikke helt ved, hvad er ). Der er brugt engelsk Goldings og pilsner-, karamel-, sortbyg- og hvedemalt.

Karakter 4

Da Paulaner i 1896 fik eneret på navnet ”Salvator”, var de andre tyske bryggerier ikke sene til at finde på andre navne, der sluttede på ”-ator”. Bryggeriet Arcobräu -der stammer fra 1567 - brygger derfor en doppelbock ved navnet ”Coronator”. I 1567 hed bryggeriet dog Schlossbrauerei Moos, da det har til huse i byen Moos i Niederbayern.

Men i 1960 samlede Graf Ulrich Philip von und zu Arco-Zinnenberg alle bryggerier i hans område under navnet Arcobräu.

”Coronator” lever ikke helt op til mine forventninger til en doppelbock. Det er en af mine favorit øltyper, men denne er lidt for tung og støvet i det. Det er svært præcis at sætte fingeren på hvad der mangler, for der er både maltsødme og kraft i procenten ( 7,2% ), men den kommer ikke rigtig fra start. Måske var det øltrætheden, der begyndte at sætte ind.

Karakter 3+

Hvis det var muren, der så småt begyndte at melde sig, skal jeg da love for, at vi brød igennem den med næste øl. Pohjala er et nyt bryggeri ( 2013 ) fra Tallin i Estland. Det er Chris Pilkinton, der er brygmester, og som har udviklet bryggeriet.  Han kommer fra Skotland og har tidligere arbejdet hos Brewdog.

Der baltisk porter –”ÖÖ Cassis” indeholder som navnet antyder solbær. Det er en speciel udgave af deres ”almindelige ” baltiske porter. Det er en sort øl ( men der kom lige et udfald omkring at tage billeder på denne etape ) – med kraftigt mørkebrunt skum. Fantastisk duft af sødlig ristet malt, solbær og sveske. Vældig fylde i munden ( 10,3% ). Blød og rund. Kraftig smag af solbær, ristet malt, kaffe og vanilje. God bitterhed i afslutningen, der modvirker det søde indtryk i begyndelsen.

Karakter 5

”Eku 28” fra Kulmbacher har jo længe været regnet for en af undergærens tunge drenge. Med 11,0% lægger den sig i førerfeltet, og i 1954 – da den kom frem – blev den lanceret som verdens stærkeste øl. Det har naturligvis ændret sig siden. Hvis den havde været overgæret ville betegnelsen være ”barleywine”, men nu er den altså undergæret. Bryggeriet hævder selv at det er en doppelbock, men den opfører sig meget i retning af en ”eisbock”.

Det er en sødlig, næsten tyktflydende øl, hvor alkoholen får lov at indtage sin plads i smagsbilledet.

Det er madeira og appelsin, o øllet kan indtges til kaffen og chokoladen på lige fod med diverse likører. Hvis man er til stærke, søde sager er det rent guf.

Karakter 5

Tid til en øl - A. Le Coq Porter

18. februar 2009

Denne vinterferie går egentlig med arbejde, men heldigvis den del af arbejdet, der også er fornøjelse, nemlig at lytte til musik. Og aflytte guitarsoloer og akkorder til forskellige numre. I dag var det ”Superior” af Tim Christensen og en guitarsolo af Yes.  Det tager jo noget tid, men jeg hygger mig gevaldigt. Min kone kom hjem efter et 3-dages besøg hos sin mor og hun havde købt revelsben med hjem til aften. Hvis man ikke ved hvad det er, kan det være at den amerikanske betegnelse ”spareribs” bliver bedre forstået. Sådan noget kød kræver en mørk øl, og jeg købte for et par dage siden en baltisk porter i Bisgaards Vinhandel i Støvring.

”A. Le Coq Porter” fra Tartu i Estland.

Albert Le Cog var en belgisk handelsmand i London i 1807, der aftappede øl og solgte det til de Rusland. Under den russisk-japanske krig forærede han stout til de russiske militærhospitaler, og fik eneretten til at levere øl fra England til Rusland. Mange russiske bryggerier begyndte dog at brygge øl i hans navn og i starten at 1900-tallet opkøbte man et bryggeri i Tartu. Under 1. verdenskrig ophørte produktionen, men den blev genoptaget i 1920. Under 2. verdenskrig forsatte produktionen og da russerne nærmede sig i 1944, begyndte man at sælge til den russiske hær for at undgå plyndring. På det tidspunkt var der kun 7000 mennesker tilbage i byen. Allerede inden krigen var bryggeriet blevet nationaliseret og omdøbt til Tartu Brewery og efter krigen blev bryggeriet et af de førende indenfor øl og læskedrikke. Efter Sovjetunionens opløsning ledte man efter udenlandske investorer og i 1997 blev det opkøbt af en finsk ølproducent. De begyndte snart at modernisere og i 1999 blev en ny serie øl lanceret under navnet ”A. Le Coq” Det viste sig hurtigt at være en succes. og bryggeriet har vundet mange priser for virksomheder.

Jeg har ikke tidligere smagt baltisk porter og ved ikke helt, hvad jeg kan forvente. Dette er en øl på 6,5% - den er undergæret og brygget på mørk karamelmalt. Farven er mørk mahognibrun og der er et kraftigt beige skum med store bobler. I duften kan man skelne ristet malt og også en svag note af lakrids. Konsistensen er mere som en tysk dunkel. Den er let drikkelig, men har dog alligevel en blød krop. Smagen minder til gengæld mere om en brown ale, selvom der er en svag tilnærmelse til mørkere øl. Også her kan der komme tydelige strejf af lakrids. Eftersmagen er mest præget af sødme.

Karakter 4

Det er ikke en øl, der minder om de engelske og amerikanske portere jeg kender. Bisgaards Vinhandel havde advaret ved at sætte et skilt op, der forklarede at det mere var en brown ale end en traditionel porter. Men jeg ved faktisk ikke om det er sådan en baltisk porter skal smage. Tilbage bliver, at jeg faktisk rigtig godt kan lide denne øl. Den er let drikkelig som de mørke tyske, men alligevel lidt sødere og fyldigere.