Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

onsdag den 2. august 2023

Tid til en øl - Basement / Seven Islands / Pohjala


 2. august 2023

En af vennerne havde i Grækenland forsøgt at smage øl fra Seven Islands, men det var udsolgt, så snart det kom på hanerne. Så da vi så et øl fra dette bryggeri, måtte vi smage.

Bryggeriet ligger på Korfu og er grundlagt i Lefteris Mesimeris' garage i 2013. I 2015 mødte han Constantin Pougatsias, der drev et ølimport firma, og de besluttede sig for at brygge sammen. I 2017 blev de kåret som bedste nye bryggeri på Ratebeer og så gik det ellers derudaf. De fokuserer på IPA'er og Stouts


På tavlen i Basement Beer Bar var deres pastry stout - 'God of Gods' - på 11,0%. Den er inspireret af desserten Creme Brulee med vanilje. Der er en lækker, blød øl med masser af smag. Sødmen og vaniljen er tydelig, men ikke vammel. Man mærker ikke bitterheden, men den er faktisk på 40 IBU. Det er nok det der modvirker det sødladne.

Karakter 5


Sort øl på Basement er ikke særligt interessant - jeg mener udseendemæssigt - ikke smagsmæssig. De ser simpelthen for ens ud, men det er ikke samme øl.

Pohjala er er estisk bryggeri, der blev stiftet i Tallin i 2011 af 4 ølentusiaster. Kort tid efter kom en skotsk brygmester til - Chris Pilkinton, der havde været et par år hos Brewdog. I 2013 kom deres første øl på markedet, men først i 2014 fik de deres eget bryggeri. I 2018 gik det så godt, at de flyttede til Noblessner Skibsværft i Tallin, hvor de åbnede nyt bryggeri og Taphouse med 24 haner.

'Chateau Noir' er en stærk stout på 12 % - lagret på rødvinsfad og (fik vi at vide ) 'et meget klistret sherryfad'. Rødvinen smages og giver et elegant udtryk med en let, skarp kant. Det er en raffineret øl, der er nem af drikke, men som man ikke forjager sig med. Helt i top.

Karakter 5+





Ingen kommentarer:

Send en kommentar