Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk
Viser opslag med etiketten Weyerbacher. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Weyerbacher. Vis alle opslag

mandag den 30. april 2012

Tid til en øl - Weyerbacher Old Heathen

30. April 2012

Kendere af ”Old Heathen” fra Weyerbacher har formentlig set, at det ikke er denne øl, der er afbilledet ovenover. Det er heller ikke en Innis & Gunn, som der står på glasset. Den blev skænket fra en flaske med Krenkerup ”Rauch” og det er det tydeligvis heller ikke, så hvad er dette ?.

Det er såmænd ”Sommerbælleøl Beta” som jeg var med til at lave, da Youtube-bloggeren Jakob ( The Lord of Malts ( LOM )) inviterede mig til at være med til en bryggesekvens. ( 2. apr. 2012 ). Den er nu gæret færdig, tørhumlet med Chinook og Citra humle, og er blevet flasket, og den skulle nu smages.

Vi havde sat hinanden stævne på The Wharf, men det var af en eller anden grund lukket i går, så vi gik på John Bull Pub i stedet. Her faldt vi i snak med Nikolaj, der driver stedet, og han fik også en smagsprøve og det samme gjorde Chris bag disken.

Det er en Mild, men den var blevet lidt stærkere end forventet, og er derfor opgraderet til en Imperial Mild ( ny øltype ? ).  Det er let og trods alt stadig alkoholsvag ( 4,4% ), men den har en kraftig og vedvarende humlesmag med gode citrusnoter. Helt klart en dejlig øl at sidde med i de kommende, varme sommerdage.

Snakken gik ubesværet hen over disken og vi bestilte jo også nogle øl. Jakob tog en ”Mocha Porter” fra Rogue og jeg fandt en Imperial Stout fra Weyerbacher – ”Old Heathen”

Jeg har tidligere skrevet om Weyerbacher, bla. om deres ”Heresy”, der er en videreudvikling af ”Old Heathen”. Det ligger nærmest i navnet også ( Gammel hedning – Kætteri ). ”Heresy” er en ”Old Heathen”, der har ligget på bourbonfade i længere tid.

Der er brugt syv forskellige malttyper for at brygge ”Old Heathen”, men det oplyses ikke nærmere hvilke. To forskellige humletyper ( heller ikke oplyst ). Alkoholprocent på 8,0%

Det er en kulsort øl, nærmest uden skum. Dejlig aroma, der overrasker med lidt blomme. Giver faktisk lidt mindelser om barley wine, men man fornemmer også ristede noter fra malt og kaffe. Den har et stærkt, lidt sprittet bid, og man fornemmer igen frugt og chokolade og kaffe. Den frugtige note overrasker lidt, men fungerer faktisk meget fint. Kan minde lidt om en belgisk interpretation
Karakter 4+

tirsdag den 18. oktober 2011

Tid til en øl - Weyerbacher Heresy

18. Oktober 2011

I dag har det bestemt ikke været havevejr, men jeg har fået skrevet et helt arrangement til mit sammenspilshold. Så er vi klar til efter ferien.

Vejret har været meget skiftende, og på et tidspunkt begyndte det endda at tordne. Det var kortvarigt, men inspirerede til aftenens øl. Etiketten er helt sort, men et hvidt lyn flænser mørket. Det drejer sig om ”Heresy” – brygget af amerikanske Weyerbacher. Bryggeriet ligger i Pennsylvania. Det blev grundlagt i 1995 og har en stor produktion af forskellige øl på samvittigheden. Jeg skrev tidligere om deres ”Blithering Idiot” ( 5. juli 2011 ).

”Heresy”  - der betyder ”Kætteri” – er baseret på ”Old Heathen” ( ”den gamle hedning” ). Begge øl er på 8,0%. ”Old Heathen” er en imperial stout – brygget på 7 forskellige malte og humlet med 2 typer humle. Det er ikke oplyst hvilke, men Dan Weirbach dyrker selv Nugget og Cascade, så det er da et bud. ”Heresy” er lagret på egetræsfade, der tidligere indeholdt Kentucky Bourbon.

Det er en dyb sort øl ( der trænger ikke meget lys ind i en hednings sind ) – med mørkebrunt, groft skum. Kraftig aroma med noter af hårdt ristede kaffebønner, alkohol, jord og muggen kælder. Den har en vældig god fylde og en ekstrem kraftig smag. Også her har vi kaffe, bourbon og kælder, og disse indtryk skjuler næsten humlen, der dog dukker frem i den meget lange eftersmag.

Karakter 4+

tirsdag den 5. juli 2011

Tid til en øl - Blithering Idiot

5. Juli 2011

Her til aften havde vi generalprøve på ”Robin Hood” af Bdr. Price. Det fungerede godt – det bliver en fin forestilling. Denne gang var der ikke så mange kommentarer, så vi var hjemme allerede kl. 22.30. Nu glæder vi os til premieredagen i morgen.

Der var tid til en øl og noget at spise, da vi kom hjem. Jeg har malet det meste af dagen på kulisserne og er næsten færdig. Det kan godt fungere, hvis jeg ikke når det sidste. ( det er svært at slippe helt ). Musikhuset er en gammel pub med kampesten – ”Det klatrende Vildsvin”. Jeg har lavet et par ølskilte med kommentarer til stykket.

Men herhjemme blev det nu en amerikansk øl, der blev dagens afslutning. I stykket snakker vi hele tiden om ”stærk øl”, og det var denne øl også - 11,1%.

Weyerbacher er en nyt bryggeri i Pennsylvania, USA. Dan Weirback grundlagde det i 1995. Bryggeriet har benyttet den originale tyske stavemåde. Fra 1998 -2001 havde man også en brewpub på stedet, men det var svært at ”køre” 2 forskellige foretagener på en gang, så de flyttede i stedet til større lokaler og øgede produktionen.

De laver en glimrende barleywine efter engelsk mønster. Her er ikke nær så meget humle, som der er i mange af de amerikanske. Pga.vinproducenterne er de dog nødt til at omtale det bryg som ”barley-wine style ale”. For ikke at få en sag på halsen.

”Blithering Idiot” betyder ”komplet idiot”. Jeg kender ikke historien bag, men der er intet idiotisk ved af drikke denne øl ( måske hentyder det til prisen ).

Det er en lidt mørk øl med et rødligt skær. Skummet er svagt, som det ofte ses på barley wine: Der er en kraftig vinøs duft, der domineres at gæret frugt og alkohol. Den føles fyldig og rund – blød, men med en anelse skarphed fra alkoholen. Efter et par mundfuld virker den en smule bedøvende. Der er en sødlig frugtagtig smag med masser af portvinsnoter. Der er skarphed fra alkoholen i eftersmagen.

Karakter 5

Købt hos Ølkonsortiet.

Tid til en øl - Blithering Idiot

5. Juli 2011

Her til aften havde vi generalprøve på ”Robin Hood” af Bdr. Price. Det fungerede godt – det bliver en fin forestilling. Denne gang var der ikke så mange kommentarer, så vi var hjemme allerede kl. 22.30. Nu glæder vi os til premieredagen i morgen.

Der var tid til en øl og noget at spise, da vi kom hjem. Jeg har malet det meste af dagen på kulisserne og er næsten færdig. Det kan godt fungere, hvis jeg ikke når det sidste. ( det er svært at slippe helt ). Musikhuset er en gammel pub med kampesten – ”Det klatrende Vildsvin”. Jeg har lavet et par ølskilte med kommentarer til stykket.

Men herhjemme blev det nu en amerikansk øl, der blev dagens afslutning. I stykket snakker vi hele tiden om ”stærk øl”, og det var denne øl også - 11,1%.

Weyerbacher er en nyt bryggeri i Pennsylvania, USA. Dan Weirback grundlagde det i 1995. Bryggeriet har benyttet den originale tyske stavemåde. Fra 1998 -2001 havde man også en brewpub på stedet, men det var svært at ”køre” 2 forskellige foretagender på en gang, så de flyttede i stedet til større lokaler og øgede produktionen.