Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 27. oktober 2019

Tid til en øl - Nordic Brew / Sour



27. Oktober 2019


Igen i år drog vi på tur til Nordic Brew i Frederikshavn. Den gang var vi kun 2, der tog bussen fra Aalborg. Vi fik en hurtig baconburger på gågaden i Frederikshavn, inden vi nåede Arena Nord, hvor festivalen løber af stablen.

Vi plejer at planlægge en rute hjemmefra ved at vælge de øl ud, vi gerne vil smage, men i år er dette program ikke blevet trykt. Vi besluttede derfor at lave en lille rekognosceringsrunde først.

Efter at have fået vore glas og poletter, blev vi mødt ved indgangen af Løkken Bryghus, og der fik vi en IPA i glasset. Mere derom senere.

For vi gik rundt mellem de forskellige stande og fandt mange spændend øl, vi ville smage.
Da vi nåede til Viborg Bryghus var glasset blevet tomt, og vi så at bryggeriet har kastet sig over det syrlige øl – ’Pink’ ( Berliner Weisse med hindbær ) og ’Gose’.

Vi valgte en af hver. Min kammerat fik Berliner og så lidt underlig ud, da han duftede til den. Det var den let vamle duft af søde, bløde vingummibamser, men heldigvis var smagen ikke nær så sødladen. Det var dog svært for ham at se bort fra duften.

Jeg smagte deres ’Gose’ på 3,8%. Jeg kan godt lide stilen, og Viborgs udgave havde en frisk, syrlig smag med et fint strejf af salt sent i eftersmagen. I sommer smagte jeg en traditionel ale med salt, og det virkede slet ikke, men med syrligheden fungerer saltet ganske glimrende.

Karakter 3+


Vi gik lidt videre og stødte på Ugly Duck, der også havde lavet et serie med sour ale. Der fik vi en længere snak, og de anbefalede andre sour ales, så vi besluttede at lave en sour afdeling til at begynde med.


Det norske bryggeri Lysefjorden havde en interimistisk stand. Den ville helt sikkert ikke vinde for bedste udsmykning. Men der var et par sour ales – den ene med cola og den anden med kveik. Det fik vi en længere forklaring på, hvad var, men han var temmelig uforståelig. Nynorsk er ikke vores stærkeste side.

Kveik er en gærtype, der er ekstrem hurtig. Gæringen går i gang i løbet af en halv til en hel og i løbet af et par dage er gæringen slut. Det er anderledes end normal sour ales, der ofte lagrer længe for at modnes. Det var vist også det, han forsøgte at fortælle.

’Kveik Sour’ er en meget lys øl på 4,7%. Den har også en frisk og syrlig fremtoning, og man vænner sig efterhånden til sætte pris på det udtryk, jo mere man smager.

Karakter 3



Også bryggeriet Åben fra Kolding havde et par sour ales på tapetet. Her fik vi det råd at skylle både glasset og munden med vand, for meget sour ale kan være hårdt for emaljen på tænderne. Her smagte vi først en ’Stolen Fruit’ – en knaldrød øl på 5,4%. Det var røde bær, der var med til at give krop ag smag til øllet. Det er også en Berliner Weisse, men med en behagelig bærsmag og uden vingummibamser.. Den virkede let i karakteren.


Karakter 3+


Bagefter smagte vi ’Tepache’ en ’pineapple sour’, men den er ikke tilsat ananas. Derimod er den lavet på fermenteret ananasskal ( Tepache betyder netop fermenteret ananas og er en mexikansk drink ). Det betyder at smagen af ananas ikke er særligt fremtrædende i denne øl, men der er også dejlig frisk og vinder jo flere gange, man smager.

Karakter 3


Men det var jo Ugly Duck der havde givet os inspiration til at prøve en sour runde. I 2016 påbegyndte de en sour serie med øl lagret på fade. De har nu over 80 vinfade, 3 store sherry fade og et udvalgt af whisky-, portvins- og tequilafade. Jeg opdagede, at en af de store flotte flasker havde undertitlen ’Flanders Red’ og det er jo netop den sour øltype, der står mit hjerte nærmest. Min favorit er ’Duchesse De Bourgogne’, så det var oplagt at smage den.


’Brabant’ ( et tidligere hertugdømme i Belgien ) er på 7,5%. Den har lagret i 2 år på et stort egetræsfad. Der er tilsat brettanomyces og lactobacillus for at give det rigtige præg. Ved anden gæring er der tilsat røde bær og tørret frugt. Og det er et fremragende resultat, de roligt kan være stolte af. Måske en af dagens bedste oplevelser.

Karakter 4+

Vi fik som nævnt en længere snak og fordele og ulemper ved sour produktion. Blandt andet at det er svært at spå om resultater og vanskeligt at gentage et bryg fuldstændigt. Derfor er alle deres sourprodukter også markeret med et batch nummer. Bacht#001 er på 893 flasker ( 75 cl ).

mandag den 21. oktober 2019

Tid til en øl - Siris Voreia Smoked Amber Ale


21. Oktober 2019


Der er kommet spændende nye øl på det græske marked de seneste år. Da jeg i sommer besøgte Kreta, smagte jeg en del gode øl fra de mange mikrobryggerier, der skyder op overalt i Grækenland. 

Jeg bragte også en del øl med hjem, og i dag var det tid at åbne for en ’Smoked Amber Ale’ fra det nordlige bryggeri Siris Brewery.

Bryggeriet blev stiftet i 2013 af John Marmarelis, og det ligger i Serres, tæt med grænsen til Bulgarien. De brygger en serie af øl ved navn ’Voreia’, der betyder ’Nord’.

’Voreia Smoked Amber Ale’ er en rødlig øl på 7,0%. Den har en dejlig duft af røg, blandet med lidt bacon og krydret pølse. Den har en god fylde, og en fin balance mellem røg,malt og humle. Røgsmagen er ikke gennemtrængende, men stadigvæk markant nok til at blive taget alvorlig. Forestillingen om et sydlandsk pølsebord kommer igen frem i smagen og øllen vil være god til tapas eller frokostbordet. Eftersmagen er røget. Humlen er ikke særlig fremtrædende. en vellykket røgøl.

Karakter 4+

fredag den 18. oktober 2019

Tid til en øl - Founders Dankwood


18. Oktober 2019


Jeg har tidligere smagt og skrevet om mange øl fra det amerikanske bryggeri Founders. Det er et af mine favoritter, især pga den gode balance der ofte er i deres øl.

I 2018 sendte bryggeriet 6 barrel-aged øl på markedet. ’Dankwood’ er nummer 3 i rækken.

Det er en kraftig ’Imperial Red India Pale Ale’ på 12,2% - altså en øl, der på alle parametre udfordrer sanserne. De har tidligere udsendt ’reDANKulous’ og så vidt jeg forstår, er det den, der nu har været lagret på bourbonfad.

Alkoholprocenten er røget i vejret fra 9,5%. Til gengæld er bitterheden gået fra 90 IBU til 65 IBU i ’Dankwood’. Om det er pga lagringen ved jeg ikke helt.

Det er en mørk øl med et bordeaux-rødt skær i lyset. Den har en duft af egetræspåner. Den er skarp og aggressiv i munden. Alkoholen presser sig på. Man smager tydeligt bourbonfadet sammen med humlen. Bitterheden er gået ned, men virker gennemtrængende i sammenhæng med skarpheden fra fadet.
Jeg må sige, at det ikke helt er min kop te. Jeg er nok mere til lidt rundere BA udgaver. Alkohol, humle og egetræ bliver for aggressivt for mig.

Karakter 3+

tirsdag den 15. oktober 2019

Tid til en øl - Wilderen Cuvée Clarisse



15. oktober 2019


Vi har været en tur i København og på vejen hjem gik vi op i det nye tårn, der er lavet i Adventure park nær Gisselfeldt. En meget spændende formiddag – det er en betagende tur. 
På vejen videre gjorde vi holdt i Sorø og ved Voldby Købmandsgård, hvor jeg købte en del øl med hjem – bla 5 juleøl til årets kalender.


Da vi for noget tid siden var i ’Det bette Ølhus’ i Ålbæk, købte jeg også lidt med hjem, og efter den lange køretur i dag, trængte jeg til en øl.


Brouwerij Wilderen fører sin historie tilbage til 1642, men har ikke meget at fortælle om tiden siden da. En anekdote om en drikfældig pukkelrygget mand, der sang en drikkevise er alt. Man har fundet ruiner efter det første bryggeri, hvor der nu er bager og vaskeri.
På bryggeriet logo står der ’anno 1743’, hvilket jo er lidt forvirrende.

Det nye bryggeri i Wilderen er fra 2007, hvor Mike Janssen og Roniek Van Bree købte den forfaldne gård – ’Nicolai’ ( opkaldt efter borgmesteren, der i 1890 indrettede et destilleri i bygningerne ). De restaurerede stedet og det er nu både bryggeri og destilleri, hvor man laver gin.

I 2013 blev den 4. øl lanceret – ’Cuvée Clarisse ’, samt en whisky og en rom.
’Cuvée Clarisse’ vandt i 2018 prisen for bedste ’donker’.

’Clarisser’ er en nonneorden stiftet af Frans af Assisi. Opkaldt efter Clara af Assisi.

Det er en flot, mørk øl på 9,2%. Den har et rødligt skær og en meget kraftig skumdannelse. Duften er præget af mørk frugt og krydret sødme. Den har en god fylde og er i en god balance. Den har en sødlig krydret smag, der ikke tager overhånd og bliver kvalmende. Alkoholen antydes og giver varme. En dejlig øl at drikke.

Karakter 5


fredag den 11. oktober 2019

Tid til en øl - De Dochter Van De Korenaar


11. Oktober 2019

For et par uger siden drog ølklubben – i anledning af 13 års jubilæum – endnu engang til Ålbæk i det nordjyske. Denne gang blev det en gruppe på 5 mand – det skifter noget hver gang.
Vi var 4, der stod på toget i Aalborg, og i Vrå trådte femte mand ind i kupeen med en lille transportkasse med fadøl fra Vrå Bryghus. Han skulle da være så velkommen.


Henrik er en af bryggerne på Vrå Bryghus, og der var 2 smagsprøver – hans egen fortrinlige ’Junipepperper’ og en god IPA af den anden brygger. Der var også en anden, der havde taget øl med på turen, så det gik jo fint.


På ’Det Bette Ølhus’ valgte vi – som sædvanlig – en smagning med huset 8 belgiske fadøl. Der var gamle kendinge blandet med nye øl.


Efter smagningen valgte vi forskellige øl fra det store ølkort. Der er en del nye belgiske mikrobryggerier, som Vera selv har hentet øl hjem fra.

Jeg valgte en whiskylagret øl fra bryggeriet ’De Dochter Van De Korenaar’.

Bryggeriet ligger i Baarle-Hertog i nærheden af Antwerpen. Det blev grundlagt i 2007 af ægteparret Monique og Roland Mengerink. Navnet på bryggeriet knytter sig til en gammel historie om, at Kejser Karl V i 1550 gav fordele til ”saften af kornaksets datter” fremfor ”blodet af druer”. Bryggeriet har allerede vundet mange priser for deres øl.


’Embrasse’ findes i flere udgaver. Denne er en 9,0% quadruple lagret i 4 mdr på whiskyfad. Den har en flot mørkerød farve og hvidt skum på toppen. Aromaen er sødlig alkohol og noter fra whiskyfadet. Der er også en anelse vanilje. Dejlig fylde i munden – lidt tyktflydende. Virkelig god smag, hvor balancen mellem det søde og den skarpe smag af whiskymættet eg fra fadet skaber en avanceret og kompleks øl. Bitterheden skulle være på 46 IBU og den harmonerer fint med resten i eftersmagen.

Karakter 5+

Jeg købte naturligvis også et par øl med hjem, og her til aften åbnede jeg ’Crime Passionnel’ fra samme bryggeri.


Det er en ’ internationally styled wheat IPA’ på 7,5%. Den er gylden med kraftigt, hvidt skum. Mit glas var ret lille og jeg hældte op i 2 omgange. Anden gang kom bundfaldet med og det gav et noget andet udseende. Duften er præget af humlen. Der er grape og en lille snert af eksotisk frugt. 
Bitterheden ligger på 50 IBU. Hveden giver en blød og behaglig fornemmelse i munden. Smagen er frisk og præget af humlen, der ikke virker overdøvende. Hvis man forventer en belgiske ’witbier’ bliver man skuffet, men det er en ganske glimrende belgisk IPA. ’Criminally fine’

Karakter 4