Tid til en øl - Pikantus / Pepe Nero / Amager Batch 1000

12. Maj 2015

Den tredje øl i smagningen blev også serveret til maden og passede fint – Erdingers ”Pikantus”. Erdinger forstod i 1950’erne at udnytte det nye medium – fjernsynet - til reklame, så bryggeriet blev et af Tysklands kendeste. Og Weissbier blev igen populært. Erdingers Weissbier er efter min mening en smule neutrale. Jeg anser dem for gode begynderøl, men kan bedre selv lide de lidt kraftigere fra Weihenstephaner og Schneider.

Deres ”Pikantus” ( som jeg har skrevet om før ) er nok deres bedste øl. Det er en mørk doppelbock Weissbier på 7,3%. Der er brød og karamel, samt en antydning af de kendte weissbiernoter fra gæren – kryddernellike.

Karakter 4+

Pepe Nero” fra amerikanske Goose Island i Chicago har jeg også omtalt tidligere. Jeg hører at bryggeriet vil stoppe eksport, da de nu kan sælge det hele i USA. Det er jo en trist nyhed, for jeg har altid sat pris på deres øl. Forhåbentlig er det blot et rygte. Under alle omstændigheder har de ikke ”Pepe Nero” i deres nuværende sortiment, så det var sidste chance for at præsentere den. 

Nu er gæsterne ikke så meget til syrligt øl, men jeg synes alligevel, at de skal præsenteres for den en gang imellem. ”Pepe Nero” var den eneste mørke øl i deres Farmhouse-sortiment. Den er ikke spontangæret, men syrligheden er styret af vildgær. Derudover er der tilsat sorte peberkorn. Der er noter af jord og kælder, samt engelsk lakrids. Syrligheden er ikke påtrængende og peberet dukker først op i eftersmagen.

Karakter 4+

Amager Bryghus har haft en stor produktion siden starten i 2007, og er nu nået til bryg nr. 1000.

”Batch 1000” er en kraftig IPA med mange forskellige humler tilsat i tide og utide. Humle i mæskning, kogning, whirlpool og tre forskellige i hver at de to gange tørhumling. Listen er lang – Hercules, Amarillo, Chinook, Simcoe, Citra, Mosaic, Sorachi Ace og Centennial. Det giver en øl med kraftig bitterhed og en meget fyldig smag. Denne kan bedst beskrives som eksotisk, for der er ikke en klar og gennemtrængende retning i smagen. Forfriskende øl, der dog var lidt for bitter for vores nye mand i ølklubben, men han kommer nok efter det engang. Jeg har jo selv vænnet mig til humlebitterhed, selvom det aldrig bliver det vigtigste. Men ”Batch 1000” byder heldigvis også på god smag og ikke kun bitterhed.

Karakter 4

Tid til en øl - Goose Island Bourbon County Stout

19. Februar 2013

I går var vi på et slotsophold med tilhørende gourmetmiddag. Vi havde fundet et tilbud på Downtown eller Deal.dk, hvor opholdet var til ½ pris. Vi ville have været på Kokkedal Slot i Vendsyssel, men det var lukket om mandagen, så i stedet tog vi til St. Restrup Slotshotel ved Frejlev.

Det er et hyggeligt hotel med himmelseng på værelset og en masse små kaffestuer. Eftermiddagskaffen ( med hjemmelavet roulade ) tog vi i Tapetstuen og aftenkaffen i Pejsestuen.

Til aften var der 5 retters middag – pastinaksuppe, silkeskåret Serranoskinke, kalveculotte, ost og chokoladefondant med sorbet.  Det smagte dejligt – mad i den bedre ende uden dog at svinge sig helt op i toppen. Dertil var den lidt for traditionel. Betjeningen var også udmærket, men nåede ikke op på madens niveau.

Jeg valgte en lokal øl fra Nibe Bryghus til forretterne – ”Mercator”, der er en tripel påskeøl, krydret med mynte og salvie. ( dyr - 75 kr. for 50 cl ), og en Jacobsen ”Brown Ale” til kalveculotten. Begge dele fungerede udmærket.

Jeg havde også taget en aftenøl med, når nu det var gourmetaften. Det var en øl jeg fik i julegave af datter og svigersøn – Goose Island ”Bourbon County Stout ”. De havde været i Ølkonsortiet for af købe ind, og havde mødt Peter og Jakob fra ”Master of Hoppets”, der havde rådgivet dem om, hvad jeg ikke havde smagt. De havde endog tjekket min blog for at se om jeg havde smagt dette stærke stout.

”Bourbon Couty” er en kraftig stout på 15,0%. Den er en del af en serie ved navn Bourbon County. ”Bourbon County Grand Stout” er brygget i anledning af bryg nr. 1000 fra den originale Clybourn Brewpub i Chicago. Bourbon County er  ( så vidt jeg kan finde ud af ) et område i Kentucky, og denne stout er lagret i 8 mdr. på bourbonfade fra et distillery i Kentucky – Heaven Hills. Det er brugt masser af mørk malt og Willamentte humle ( IBU 60 ).

Det er en øl, der tager tid. Den skal nydes langsomt, og det kommer helt af sig selv, for den er så fyldig, at man ikke kan skynde sig. Den er kulsort med mørkebrunt skum, det meget hurtigt aftager. Duft af vanilje, mørk frugt, bourbonfad, alkohol. Mit første indtryk var ”sveske i armagnac”. Den er tyktflydende, varmende og bedøvende – virkelig fyldig. Smagen er meget mørk og kompleks. Mørk chokolade, kaffe, mørke frugter i alkohol. ristet malt og bitterhed. Ind imellem kortvarige strejf af anis. Det er virkelig en stor, men måske er den næsten for kraftig. Det er lige før 33 cl er for meget.

Karakter 5

 

 

Tid til en øl - Goose Island Pere Jacques

16. April 2012

Goose Island i Chicago laver mange forskellige serier af øl. De har bla. en belgisk serie, hvor jeg tidligere har skrevet om ”Matilda” og ”Pepe Nero”. Begge er vældig interessante øl. Aftenens øl er ”Pere Jacques” - en belgisk dubbel på 8.0%.

Bryggeren Greg Hall fra Goose Island, fortæller at han hvert år besøger Belgien for at finde ny inspiration, og har forsøgte at komme på besøg i et kloster, hvor det er meget svært at få adgang. man kommer uværgerligt til at tænke på Westvleteren. Han fik til sidst kontakt til en, der kunne engelsk og fik tilladelse. Men han var skeptisk og spurgte om, det også var godkendt af ledelsen. Svaret var: ” Jeg tjener kun to herrer – Paven og Gud. Mit navn er Pere Jacques og jeg er abbed i klosteret.”

Greg Hall kom på besøg, blev inspireret af det har lærte, og besluttede at lave en øl til ære for Pere Jacques. Det er der kommet en spændende øl ud af. Den er nok belgisk, men har også sit eget udtryk.

Pere Jacques betyder Fader Jacques. Man komme let til at tænke på sangen ”Frere Jacques” ( Broder Jacques ) som vi på dansk kender som ”Mester Jacob”

Det er en mørk, rødlig øl med svagt skum og en hurtig, hørbar brusen. Aromaen er mere lig en barley wine end en belgisk dubbel – blomme, alkohol og en lidt jordslået duft af kælder. Frisk, nærmest lidt ”spritzig” som tyskerne kalder det. Smagen har lidt af hvert, men som altid i Goose Islands øl i en fin balance. Lidt sødme til at starte med – blomme – alkohol – en mørk note at spisesvampe. Bitterheden er fra starten på 26 IBU ( Saaz humle ), men i denne flaske fra 2010 er den ikke længere tydelig.

Karakter 4

Tid til en øl - Goose Island Christmas Ale 2011

19. December 2011

Hvert år laver Chicagobryggeriet Goose Island en ”Christmas Ale”. Det er altid en ”brown ale”, men der skal efter sigende været variationer i opskriften. Bland andet skal de være brygget med forskellig humle. Bryggeriet er dog ikke meget for at røbe præcis hvilke humletyper, der er tale om – heller ikke i år. Man får blot oplysningen: ”Hops – change year to year”

I år er denne øl kommet til landet ( Ølkonsortiet bla. ) i små 33 cl flasker. Da jeg smagte den for 2 år siden ( 26. dec..09 ) var det i en stor flaske. Men det gør nu ingenting, for det er god øl. Jeg har været altid imponeret over den fine balance øllene fra Goose Island har. I 2009 var humletypen amerikansk, men i år er citrussmagen ikke så tydelig. Om det er amerikansk eller europæisk humle skal dog være usagt. Det er mit kendskab ikke stort nok til. Den er benævnt som ”an american brown ale”

Det er en brun, rødbrun øl med kraftigt blødt skum. Dejlig maltet duft med lidt krydderi og humle. Det virker mere som fyr og gran, måske lidt ene, end som grape og lemon. Dejlig frisk. Smagen er mørkere end sidst, måske fordi humlen virker mindre citrusagtig. En god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Goose Island Pepe Nero

27. September 2011

Pepe Nero” betyder ”sort peber”, og det er lige præcis, hvad aftenens øl indeholder. Det er den nyeste øl i Goose Islands serie af  ”belgian farmhouse ales”. De andre er lyse – jeg har kun smagt ”Matilda” – men denne er mørk med en flot rødligt skær.  Det er øl, der er brygget med vildgær – så vidt jeg har forstået i en kontrolleret form. Den er altså ikke spontangæret.

Goose Island står for mig som et bryggeri med sans for balance. Det har været kendetegnet for de fleste andre øl, jeg har smagt fra dette bryggeri.

“Pepe Nero” er fra 2011. Den er på 6,0%, og brygget på pilsner-, rug- og sortmalt. Humlen er Saaz og Pilgrim og den har en bitterhed på 30 IBU. Derudover er der tilsat sorte peberkorn. Den har vundet guld ved World Beer Championship 2011 i kategorien Saison.

Det er en mørk øl med rødligt skær, og offwhite skum, der danner en lille top på glasset. I aromaen er er noter af pebber, samt spor af svampe og jord. Den har en vældig god fylde. Dejlig smag med en snert af syrlighed. Der er også mindelser om fugtig kælder, samt en tydelig note at engelsk lakrids. Peberet dukker først op i eftersmagen. Alt er behagelig afstemt.

Karakter 4+

Købt ( for lang tid siden ) hos Ølkosortiet

Tid til en øl - Amerikansk / Goose Island / Shorts

18. September 2011

 Det har været en weekend med en del øl. Fredag fortalte jeg selv om øl i en af vennernes fædregruppe, så der drak jeg ikke så meget selv. ( jeg skulle også køre hjem ). Vi havde en varieret ølmenu, og der blev lavet gode bøffer på grillen.

Vi lagde ud med ”Modelo Negra”  - en wienerøl fra Mexico. Wienerøllet overlevede i Mexico, da Ærkehertug Ferdinand Maximillian af Østrig blev udnævnt til konge i 1860erne, og naturligvis ville have noget ordentligt at drikke. Mexicanerne kunne bedre lide øllet end kongen, så ham afsatte de efter et par år – men øllet forblev. Derefter fik vi den historiske ”XX” fra Fuller’s Past Masters-serie – den fremragende ”Salvator” fra Paulaner, samt ”Reserve Black Ale” fra Dark Horse Brewing.

”Duvel”, der oprindelig var en Victory Ale for at fejre sejren i 1. Verdenskrig. Den er fra 1923 og grunden til at der gik så lang tid, er at tyskerne havde rippet de belgiske bryggerier for alt deres kobber, så der gik lang tid inden produktionen i Belgien kom på fode. En ( for mig ) ny øl – Shorts ”Huma-Lupa-Licious IPA” med kraftig humlebitterhed, og derefter endnu en belgier – ”Verboden Vrucht”. Vi sluttede af med ”X-porter” fra Midtfyn. Der var lidt penge tilovers, så derfor havde vi taget en ekstra øl med til sidst – Malheur ”Dark Brut” på 12,0%. Det er Malheurs mørke champagne-øl, hvor øllet lige har været en tur over grænsen til Frankrig for at blive behandlet med ”methode originale”. Det er den traditionelle måde at lave brus i champagne. En dejlig spændede sprudlende øl, der især i den mørke udgave er noget for sig selv. En god aften. Nogle kunne ikke så godt lide de mørke øl, andre brød sig ikke om kraftigt humlede øl, men heldigvis var udvalget jo stort, så alle fandt nogle favoritter.

 

Lørdag var der ”Amerikansk Smagning” på John Bull Pub i Aalborg. Det er anden gang pubben holder smagning. Sidste gang var det belgisk, og derfor lagde de også ud med en belgisk inspireret øl fra Goose Island i Chicago – ”Demolition”. Det var Nikolaj Madsen fra John Bull, der fortalte om alle øllene og der var fine smageskemaer og powerpoint-præsentationer.

 

”Demolition” betyder nedbrydning, og den er brygget til ære for de folk, der holdt Brewpubben i gang i 90erne, mens store maskiner rev Mall’en ned omkring dem. Det er en belgisk golden ale på 7,2%. Der er brugt pilsnermalt og humletyperne er Saaz og Chinook. Den sidste er nok lidt utraditionel for belgisk øl ( IBU 40 ).

 

Det er en lys gylden øl med små bobler og lyst skum. Dejlig aroma af fyr blandet med lidt citrus. Den har en lidt aggressiv og skarp fremtoning. I smagen finder vi også gran og lemon, samt lidt syrlig sødme som i engelsk vingummi. Tydelig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Det er ikke så mange amerikanske bryggerier, der mestrer de belgiske stilarter, men det findes dog.

 

Shorts Brewing Co fra Bellaire, Michigan har jeg skrevet om en enkelt gang tidligere ( 30 juni 11 ). Bryggeriet er fra 2003 og stormer fremad med mange priser for deres øl. Et enkelt fad ”Sustenance Black Beer” bliver hver år lagret på våde bourbonfade og så får vi ”Bourbon Barrelsoaked Sustenance Black Beer”. Det er en schwarzbier  på 6,5% og med en lav bitterhed  ( 22 IBU ).

Kulsort øl med gråligt, beige skum ( der var nu ikke meget skum at bedømme farve på ). Meget kraftig aroma, hvor bourbonen får lov at træde i karakter, alkohol og en syrlig note fra fadet.. Den føles overraskende let at drikke. Smagen er domineret af bourbonen, der bliver hængende i laaang tid.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Goose Island Matilda

22. Juni 2010

I dag er byggeriet på Skansens nye forestilling for alvor gået i gang – i hvert fald for mig. Jeg vil helst koncentrere mig om at male, men der skal først bygges en del, så i dag har vi lavet den store drejescene. 40 hjul kom der under den, men så drejede den også let.

Til aften fik vi laks, og jeg havde åbnet en ny øl fra Goose Island i Chicago, som jeg håbede ville passe. Den er beskrevet som ”Belgian Style” og jeg regnede med en triple eller en blond. Men i stedet var det en flamsk rød – altså en mere syrlig øl. Den gik nu udmærket til laksen.

”Matilda” er en del af den belgiske ølserie som Goose Island har lanceret. Den består at 5 forskellige belgiske øltyper, men jeg har kun set denne i Aalborg. Den er beskrevet som en Belgisk Pale Ale eller en Speciale Belge, men hvis det er tilfældet, mener jeg der må være tale om en gærfejl, da den ikke skal være så syrlig.

Det er en flot orangerød, sløret øl på 7,0%. Der er blødt hvidt skum. Allerede i duften fornemmer man det syrlige islæt. Øllet føles levende og smagen er også domineret af syrlige noter, samt lidt sødme fra lys frugt. Det er en øl, jeg har lidt svært ved at forlige mig med, måske fordi jeg havde sat næsen op efter noget andet. Den er humlet med Saaz og Styrian og har en IBU på 32, hvilket er pænt højt for en syrlig øl.

Karakter 3    

25. april 2012
Nu, hvor jeg sidder og fører disse indlæg ind fra gammel tid, kan jeg se at min opfattelse af "Matilda" har ændret sig. Jeg er nok blevet mere glad for denne syrlige stil, og jeg havde den med på en ølsmagningm hvor den blev serveret til fede oste. Den blev kåret til aftenens bedste øl, og den giver da også en fantastisk modspil til osten.
Nu ville jeg nok give den en karakter højere - 4.

Tid til en øl - Goose Island Oatmeal Stout

15. marts 2012

Har netop set ”War of the worlds” i fjernsynet. Oprindelig skrevet af H. G. Wells. En spændende og lidt klam historie. Kom til at tænke på radioudgaven fra 1938, hvor Orson Welles havde lavet et hørespil over ”War of the worlds” med reportager fra udsendte medarbejdere, der beskrev alt, som om det virkelig hændte. Og det skabte hysterisk panik overalt i USA, hvor folk virkelig troede, at de var under angreb fra marsboere. Meget lig den panik, der forleden ramte Georgien, da TV der lavede noget lignende om russisk invasion. Medierne har en utrolig magt, og kan nemt forårsage panik og frygt. Det ser vi også med de skræmmekampagner, der har været om dræberbier, år 2000, fugleinfluenza og sidst svineinfluenzaen.

Så er det bedre at slappe lidt af med en stilfærdig øl, og her til aften var der lidt rester tilbage af en flæskesteg fra forleden. Jeg fandt en øl, der kunne passe til - ”Oatmeal Stout” fra Goose Island.

Det er en rund og mild stout på 5,1%. Brygget – som alle øl fra Goose Island – efter engelsk tradition mere end amerikansk. Den er brygget på byg-, karamel- og sortmalt, ristet byg og havreflager. Den er relativ mildt humlet ( 30 IBU ) med Fuggles og Villamette, og den vandt i 1992 bronze i kategorien Sweet Stout ved Great American Beer Festival.

Det er en sort, ugennemsigtig øl med kraftigt brunt skum. Duften er mild med ristede noter og et strejf af chokolade. Føles blød og mild i munden ( havre ). Smagen er præget af mørk, ristet malt, kaffe og chokolade i en behagelig blanding. Det er ikke en øl, der udfordrer sanserne, men balancerer ingredienserne godt. Efterbitterheden er behagelig med en lille antydning af lidt for brændt kaffe.

Karakter 4

Tid til en øl - Goose Island Nut Brown Ale

15. Februar 2010

Jeg har tidligere smagt øl fra Chicago-bryggeriet Goose Island ( skrevet om det ( bla. 27 juli 09 )), og hver gang er jeg blevet imponeret over den fine balance, der er mellem de forskellige ingredienser. Det gør sig også gældende her med deres ”Nut Brown Ale” som vi fik til ølsmagningen forleden.

Den er brygget i den nordengelske tradition. Man har brugt 2 radet byg-, hvede-, karamel- og mørk chokolademalt, samt Victorymalt, der er specialfremstillet for at give en nøddeagtig smag. Alkoholprocent på 5,3%. Humletyperne er Fuggles og Villamette, der er en amerikansk videreudvikling af Fuggles. bitterhedsniveauet er på 25 IBU.

Det er en flot brun øl, med en fin maltet duft, hvor nøddenoterne trænger igennem. Smagen er behagelig – balancen mellem malt og bitterhed er fin. Det første man fornemmer er sødme og maltede noter, der afløses af en god bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

Tid til en øl - Goose Island Christmas Ale

26. December 2009

Sneen ligger stadig, selvom det er en tung og våd fornemmelse. Vi har været til kaffe hos min mor i hendes nye hus. Hun har fået det hyggeligt. Ellers er dagen gået med at kigge på julegaver og få dem lagt på plads. Det er dejligt med en lidt rolig juledag.

Det er ikke blevet til de store øloplevelser i dag. Jeg tog resten af en ”Julehvidtøl” fra Ceres til frokosten. Min kone havde lavet øllebrød til sig selv.

Den er lidt mere klistret end KB’s Julehvidtøl, men ikke så slemt som jeg husker stilen. Brygget med majs og ekstra sukker. Majsen skulle ellers gøre den lettere i karakteren. 1,9% - så man bliver ikke svirrens af den.

Forleden fik vi derimod en dejlig juleøl, der er lidt anderledes end de krydrede belgiske. Da gaverne var pakket ud juleaften, satte vi os med lidt te og en enkelt juleøl. ”Christmas Ale” fra Goose Island i Chicago.

Den er karakteriseret som en ”American Brown Ale” på 7,0%. Det er mere kraft og også mere humle end i den kendte engelske typer, og humlen er naturligvis amerikansk. Goose Island plejer at ændre opskriften på deres juleøl hvert år, men jeg har ikke smagt nogle af de tidligere. I 2009 har de besluttet at give en del af salget til ”Chicago Christmas Ship”, der hvert år sejler over Michegansøen med juletræer til mindre bemidlede familier – en slags julehjælp.

Det er en flot klar, men mørk øl med et kraftigt skumlag. Duften er frisk af humlen. På hjemmesiden oplyses kun at humletypen skifter fra år til år – ligeså gør bitterhedsniveauet, men det er åbenbart altid en brown ale. Det er en amerikansk citrushumle, der er brugt med næsom hånd. De øl, jeg indtil nu smagt fra bryggeriet har alle været fint balanceret. Her fornemmer man en behagelig maltsødme i starten, som siden afløses af den friske grape og appelsinagtige humlenote. Eftersmagen er god med en tydeligt bitterhed. Det er en glimrende øl, hvis man er gået lidt død i de traditionelle søde, krydrede juleøl, og hvis de har den efter jul ( Hansens Vinhandel, Aalborg ) vil den gøre sig glimrende i de mørke vintermåneder.

Karakter 4+

Tid til en øl - Goose Island India Pale Ale / Warwik Hjertensfryd

23. December 2009

I dag kørte vi tidligt i Bilka for at foretage de sidste juleindkøb. Derefter hjem for at begynde på julemaden til i morgen ( vi er jo i kirke det meste af eftermiddagen ). Min kone fik forberedt en masse og vi fik anden grillet.

Jeg havde en aftale med vennerne på John Bulls Pub i Aalborg efter de sidste julegaver. Jeg var blevet anbefalet ”John Bull’s Christmas Ale”, men den var så god så den allerede var udsolgt. I stedet nød vi en ”Chouffe N’Ice” på 10% ( jeg havde fornuftigvis taget bussen ind ). Den har jeg også indkøbt til juledagene, så den kommer der en beskrivelse af senere, men den var stærk og god.

For at smage noget andet, tog vi derefter en ”India Pale Ale” fra Goose Island, Chicago. Jeg har før skrevet om deres ”Honkers Ale”, som jeg synes vældig godt om, og deres IPA er også afbalanceret.

Den er brygget på pale ale malt, og humlet med styrian, fuggle cascade og centennial. Bitterheden er beskeden ( for en amerikansk IPA vel at mærke ) – 55 IBU. Men den passer fint til en engelsk og de beskriver da også selv typen som en ”english style india pale ale”. Procenten er 5,9%. Den er gylden med et orange skær og duften er meget præget af citrushumlen. Den virker fyldig og frisk i smagen med en god, markeret bitterhed i eftersmagen

Karakter 4

Til aften kom min mor og spiste med. Jeg åbnede en flaske ”Hjertensfryd” fra bryggeriet Warwik i Varde. Jeg forsøgte her til aften at finde lidt om bryggeriet historie, men siden er åbenbart blevet hacked af en eller anden klovn, så den åbner ikke. Jeg mener bryggeriet er fra 2006 og navnet -”Warwik” - er den gamle middelalderlige betegnelse for Varde. Bryggeriet har den specielle tradition, at opkalde deres øl efter kendte borgere – Frk. Friis – vinkelskriver Murtfeldt – Røde Vagn. ( Den første øl, jeg smagte i min nye ølinteresse i 2006 var frk, Friis ).

Juleøllen har navnet ”Hjertensfryd” og henviser til Karen Hjertensfryd ( 1962 – 2005 ), der var Vardes lirekassekone. Hun var kendt for sit kristne livssyn, sit glade smil og sit varme hjerte. ( Læs selv mere )

Det er en Biere de Garde ( fransk øltype ) på 8,0%. Den er tilsat koriander og appelsin, som en belgisk tripel, men den er mørkere – kobberfarvet med svagt hvidt skum og fine bobler. Den er brygget på pilsner-, münchener- og chokolademalt, og tilsat muscovadosukker og sveske. Den er en anelse uklar. Dejlig duft af blomme og appelsin, samt lidt krydderi. Den føles yderst behagelig og venlig i munden uden at være kedelig. Smagen er krydret med noter af appelsin og sveske - og et svagt strejf af lakrids ( men det er måske næsten bare indbildning ). Der er ingen nævneværdig bitterhed, men eftersmagen er god og lang. Der er brugt Saaz og Cascade humle.

Karakter 4+

Sidste år fik jeg også et eksemplar af  ”Hjertensfryd”, men der var en alvorlig gærfejl, så den var nærmest udrikkelig. Heldigvis har bryggeriet nu vist, hvordan det er meningen, den skal smage.

Glædelig jul til alle I øldrikkende mennesker – og såmænd også til alle andre.

Tid til en øl - Goose Island Honker's Ale

27. juli 2009

Jeg har ikke tidligere smagt øl fra Chicago, men hvis jeg kan finde andre øl fra Goose Island Brewery, bliver denne nok ikke den sidste.

Bryggeriet blev grundlagt 13. maj 1988 af John Hall, der efter mange rejser i Europa var blevet bekendt med forskellige regionale øltyper. Og han mente, at man også kunne producere sådanne øl i Chicago. De amerikanske øl var på det tidspunkt stadig overvejende tynde pilsnere, men mikrobryggeri-ideen var så småt kommet i gang. Det viste sig at være en stor succes og man åbnede 2 brewpubs i byen. Det er nu John Hall og hans søn Greg, der brygger de over 50 forskellige øl på fad, hvoraf de bedste bliver fyldt på flaske.

”Honker’s Ale” er en engelsk traditionel bitter. I de engelske pubber serverer man ales, der er temmelig alkoholsvage ( 4,2% ) når de tappes fra fad. I flaskeudgaven kommer de samme øl op på omkring 5,0%. Om dette skyldes eksportmarkedet, ved jeg ikke, men på pubben skal man helst kunne drikke et par pints uden at blive alt for beruset – derfor den lave procent.

Og ”Honker’s Ale” efterlever denne tradition med sine 4,3%. Den er brygget på bygmalt , hvedemalt og ristet umaltet byg. Den er humlet med Styrian Goldings til en bitterhed på 30 IBU.

Det er en gylden øl med et uklart slør, men man kan alligevel se de mange bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og føles meget blødt – det er sikkert hveden, der giver denne bløde skumdannelse. Duften er præget af en tydelig humlearoma med en anelse citrus. Den føles behagelig og blød i munden, men uden at blive doven. Der er samtidig en lethed og friskhed over den. Smagen er mest præget af humlen, men der kommer et fint strejf af sødme. Eftersmagen er behagelig bitter. Det er en øl, der er meget fint balanceret og det er her den har sin styrke.

Karakter 4+

Forleden skrev jeg om en anden amerikansk ale (”Brutal Bitter” ), der fik samme karakter , men hvor humlen var meget mere dominerende. Det er fordi en god øl kan have mange forskellige udtryk alt efter hvilket humør og stemning man er i. ”Honker’s Ale” er behagelig og let drikkelig – den anden var mere pågående og udfordrende. Men begge er gode øl. ”Honker’s Ale” er købt hos Hansen’s Vinhandel i Vingårdsgade, Aalborg.