Jeg har tidligere smagt øl fra Chicago-bryggeriet Goose Island ( skrevet om det ( bla. 27 juli 09 )), og hver gang er jeg blevet imponeret over den fine balance, der er mellem de forskellige ingredienser. Det gør sig også gældende her med deres ”Nut Brown Ale” som vi fik til ølsmagningen forleden.
Den er brygget i den nordengelske tradition. Man har brugt 2 radet byg-, hvede-, karamel- og mørk chokolademalt, samt Victorymalt, der er specialfremstillet for at give en nøddeagtig smag. Alkoholprocent på 5,3%. Humletyperne er Fuggles og Villamette, der er en amerikansk videreudvikling af Fuggles. bitterhedsniveauet er på 25 IBU.
Det er en flot brun øl, med en fin maltet duft, hvor nøddenoterne trænger igennem. Smagen er behagelig – balancen mellem malt og bitterhed er fin. Det første man fornemmer er sødme og maltede noter, der afløses af en god bitterhed i eftersmagen.
Karakter 4+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar