I går havde jeg samlet vennerne til den årlige ølsmagning, hvor vi nogle gange bevæger os længere ud i udkanten af øluniverset end jeg normalt gør til smagninger. Der er så mange spændende øl, jeg gerne vil præsentere, men jeg tvinger mig selv til at huske, at det ikke kun skal være specialiteter. Der skal også være ( hovedparten ) helt almindelige gode øl på programmet. Denne gang var der 4 øl, jeg ikke selv kendte til. Aftenens program kan ses på billedet.
Jeg havde prøvet en ny rækkefølge med 5 amerikanske øl, der gik fra let til stærk ( Weisbier – Barleywine ). Derefter en lille pause og så en europæisk serie ( Pilsner - Barley Wine ). Man sidder ofte med flere stærke, tunge øl til sidst i en smagning og det kan være hårdt at komme igennem, især når der er 10 øl på programmet. Jeg synes, dette virkede fint, og det vil jeg sikkert prøve en anden gang også.
Aftenens første øl var den nye ”Kellerweis” fra Sierra Nevada i Californien. Bryggeriet har tidligere sendt en hvedeøl på markedet – ”Wheat”, der er brygget på almindelig overgær og humlet med Strisselspalt. ( se 10 maj 2009 ). Den blev i foråret 2009 erstattet af ”Kellerweis”, men jeg har først set den her i Danmark i efteråret. Den fås nu i Ølkonsortiet og i Salling.
Det er en øl, der ligger meget nærmere den originale tyske weissbier en deres tidligere. De amerikanske øldrikkere var i starten ikke vant til de kraftige fenoler fra den specielle hvedegær, men nu er de blevet vant til lidt af hvert, så denne øl er meget mere tysk. Og det er en fremragende fortolkning.
”Kellerweis” tyder på at man er inspireret af den frankiske tradition med at lade øllet lagre på åbne tanke, hvilket giver en lavere kulsyreudvikling. Det er også altid ufiltrerede øl, men det er hefeweizen jo alligevel ofte.
Det er en gylden uklar øl på 4,8% - med kraftigt skum, som man kender det fra andre hvedeøl. Duften er kraftig af nelliker og banan – de typiske noter, som mange ( altså også amerikanere ) tager lidt afstand fra, men som vi andre forventer hører til. Her er det en dejlig balance, så øllet virker forfriskende, selvom kulsyren ikke er kraftig. Det skal lige nævnes, at øllet var pænt koldt, selvom jeg havde taget det ind fra skuret 1½ time før. Smagen er kraftig og frisk, og eftersmagen er lang og god – uden særlig meget bitterhed ( 15 IBU ). Der er humlet med den tyske ”Perle” og den amerikanske ”Sterling”, der kan minde om Saaz.
Alt i alt en fremragende weissbier, der nærmer sig Maisel’s i kvalitet.
Karakter 4+
Ingen kommentarer:
Send en kommentar