Tid til en øl - Alfabetsmagning A-D

 8. April 2024

I lørdags afholdt jeg en stor Alfabetsmagning, hvor vi skulle gennem bryggerier fra hele alfabetet.

30 øl - for jeg havde også valgt en repræsentant for tallene. Vi havde sat god tid af til det, men planen var en ny øl hvert kvarter, og efter 10 øl en lille spisepause, så 10 øl mere og så endnu en spisepause og så de sidste 10.

I 2016 afholdt jeg en Maratonsmagning til vores 10 jubilæum - med 42 øl + en radler, og vi havde længe talt om at lave en lang smagning igen. Så da jeg fik ideen til en Alfabetetsmagning, gik jeg i gang med af indsamle øl.

Jeg havde nogle øl stående, købte nogle på Trappist.dk og hos Vinspecialisten, men de fleste fandt jeg i Voldby Købmandsgård og hos Ølsmageren fra Gjøl. Det lykkedes dog ikke at finde et bryggeri med X ( mere om det senere ).

Der var 2 måder at gøre det på, og jeg lod vennerne afgøre hvilken. Vi kunne tage det alfabetisk som det jeg har lært, hedder en 'Roller Coaster' smagning. Der bevæger vi os op og ned gennem alkoholprocenter, og jeg kunne se, mit program ville være afvekslende nok. De lette øl ville nok ikke kommer helt til deres ret, men vi villle da starte på toppen af banen med 11,0%, og så ville det vel bare køre derudaf.

Alternativt havde jeg lavet 3 mere traditionelle smagninger, hvor jeg blandede bogstaverne. Så kunne vi starte let og slutte tungt, og så gentage det med spisepauser imellem. Så ville hver øl få de rigtige vilkår, men det ville måske ikke være slet så sjovt.

De valgte næsten enstemmig alfabetisk.

Jeg syntes dog, at vi lige skulle trækkes op på toppen af banen, og der havde vi 'tallenes' repræsentant til at gøre det.

Brasserie 3 Monts er tidligere kendt Brasserie Saint-Sylvestre, men jeg kan ikke helt finde ud af, hvornår navneskiftet er kommet. Det er et fransk familieejet bryggeri fra 1920, og det ligger i Saint-Sylvestre i den franske del af Flandern. De brygger 4 typiske øl - Blonde, Ambre, Triple og Saison, og det var sidstnævnte, jeg havde fået fat i.

'Saison' er på 6,5%. Den er lys gylden med fint, hvidt skum. Den har en frisk forårsagtig duft. Smagen er lidt spids, en let syrlighed og en ganske fin bitterhed af friskplukket humle. En ganske fin starter.

Karakter 3+

De 3 bjerge er Cassel, Cats og Recollets, der præger landskabet.

Derefter satte vi rutsjeturen igang fra toppen med en 'Soothing Wine' fra Agile Brewing fra Århus.

Det er en BA Barleywine på 11,0%, og vi kom rigtig godt fra start. Agile Brewing er et nanobryggeri skabt af Lasse V. Hansen, der tidligere har været både dansk og skandinavisk mester i håndbryg. Han brygger lige præcis det, han har lyst til, og man kan mærke engagementet i øllet.

'Soothing Wine' tog alle med storm. Lagret mere end 2 år på røget whiskyfad. Flot rødlig farve og masser af smag fra fadet, hvor røgen blander fint med sødlige toner. En elegant øl

Karakter 5

Ganske som jeg havde tænkt, var det ikke helt refærdigt overfor Basqueland, som var repræsenteret med en brown ale. Jeg ville gerne have mange forskellige øltyper med. 'El Puro' er kun på 4,5% og den havde svært ved at hamle op med en barleywine.

Basqueland ligger i Hernani lige uden for San Sebastian i Baskerlander. Det stammer fra 2015.

'El Puro' er opkaldt efter nogle spektakulære klippeformationer i Mallos de Riglos. Det er en meget engelsk brown ale med Maris Otter malt, Windsor gær og East Kent Golding. Jeg er sikker på den ville have scoret højere, hvis vi havde valgt den anden fremgangsmåde. En af deltagerne drak en rest senere, da vi holdt spisepause, og sagde, at det vandt den ved.

Karakter 3+

En af de øl jeg havde stående i skabet, havde jeg gemt til en særlig lejlighed, og det et nogle gange svært at finde en pasende en af slagsen. Så den havde stået længe. Den var gået på dato i 2020, så jeg var noget spændt på den, da alkoholprocenten ikke var meget høj.

Det var 'Cafe Con Leche' fra Cigar City i Tampa, Florida. Det er - som navnet sige - en kaffe/mælke stout. Den er kun på 6,6%, men jeg husker den som fyldig og cremet. Jeg må desværre nok sige, at den ikke holdt sig så godt. Ikke at den var blevet dårlig, men netop mundfylden var forsvundet. Så selv om kaffesmagen var til stede, var jeg en smule skuffet. Jeg havde gemt den for længe.

Karakter 4

Sidste øl i dagens beskrivelse havde jeg også stående, for jeg kan godt lide de tyske øl til hverdagsbrug. Tysk øl er næsten altid af høj kvalitet, selvom det måske ikke er så grænsesøgende.

'Altbier' er en tysk overgæret specialitet fra Düsseldorf. Brygget på den 'gamle måde' - altså med overgær. Bryggeriet Diebels er grundlagt i 1878 af Josef Diebels og har egentlig kun brygget deres altbier, men på det seneste har de udvidet med en pilsner.

Karakter 4

Tid til en øl - Vanvittig Smagning 3 / St. Bernadus / Jackie O's

26. Marts 2024

Til smagningen var der også inkorporeret en 'vertical smagning' af 2 bryg med forskellig alder. Det var den berømte St. Bernadus Abt 12. Bryggeriet producerede en overgang øl for Westvleteren og er blevet anklaget for at kopiere deres berømte bryg. Man holder ofte komparative smagninger med St. Bernadus Abt. 12, Westvleteren 12 og Rochefort 10.

Men her skulle 2023-udgaven smages op mod en gammel, lagret udgave fra 2015. Vi fik derfor 2 glas, for at kunne sammenligne ordentligt.

Begge øllene var på 10,0%, men på trods af det var 2023-udgaven let drikkelig. Den har en fin livlighed pga kulsyren. Duft og smag af moden frugt - blomme og rosin. God lang eftersmag. Belgisk øl hører jo til blandt mine favoritter.

Karakter 4+

2015-udgaven var mere fyldig og også mere flad i munden, Der passer nu også godt til udtrykket i øllet med de mørke, modne frugter. Her er blå blommer og svesker, så det hele er blevet lidt mørkere.

Karakter 5

Jackie O's ligger i Athens, hvilken kan få en til fejlagtigt at tro, at det er et græsk bryggeri, men her er tale om Athens, Ohio. Ejeren hedder Andrew Arthur Oestrike, og han købte en bar - O'Hooley's i 2005.

Kort tid efter døde hans mor - Jackie Oestrike - af lungekræft, og Andrew ændrede barens navn til Jackie O's til minde om hende.

I 2013 åbnede et større taproom og bryggeri i udkanten af byen , men året nedbrændte det oprindelige. Det er nu bygget op igen og Jackie O's har altid mere en 50 forskellige ølvarianter klar til kunderne.

'Endolith' er en Engelsk Barley Wine lagret på bourbonfad. Der er brugt 10 forskellige malte, lang kogning og lang lagring for at komme til dette resultat. Den lægger sig i kølvandet på den engelske barley Wine, hvor humlen og bitterheden ikke spiller så stor en rolle. Det er vinøst med karamel, svesker og brændt sukker, og naturligvis en tydeligt medspiller fra fadet.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Frontaal Barrel Friends Forever

9. november 2023
 

Frontaal - fra den hollandske by Breda - kender jeg kun for deres barleywines, men det er også helt i top. Her har de lavet et samarbejde med Het Anker i Belgien. De er især kendt for deres Gouden Carolus serie, men de er også begyndt at lave en belgisk whisky.

Indtil 1914 destillerede man korn til gin på Molenberg i Blaasveld. I 1872 forlod Louis van Bredam og hans søster Molenberg og blev bryggere i Mechelen, men Molenberg forblev på familiens hænder.

Efter at Charles leclef havde moderniseret Het Anker i 1990, ønskede han at genoptage destilleriet i Molenberg. restaureringen begyndte i 2009 og i 2010 var det første destillat klar. Whisky skal lagre på egefade i mindst 3 år og 1 dag, så det nogle år inden man kunne lancerere 'Gouden Carolus Single Malt'

Denne whisky har Het Anker selv brugt i deres 'Whisky Infused Gouden Carolus', men nu har samarbejdet med Frontaal lagt endnu en mindeværdig øl på hylderne.

'Barrel Friends Forever' hedder samarbejdet og det er en mørk barleywine på 11,0%. På god afstand mærker man allerede den inciterende duft af sød alkohol og kaffe, og det er også indtrykket, når man smager. Det er en fløjlsblød og tyktflydende øl, der minder om irish kaffe, men uden at være varm. Sukker, kaffe og alkohol i en perfekt balance.

Som man nok kan høre, rammer denne øl lige i min smag.

Karakter 5+

Tid tl en øl - Ølsmageren Beerwalk 2

4. September 2023

Vejret var dejlig til en vandretur langs fjorden, og på udvalgte steder holdt vi pause for at nyde en øl, og Jesper Mørkholt fortalte om øllerne. På 2. del af turen skulle vi udfordres endnu mere.

Braggot er en gammel blandingsøltype, som jeg aldrig tidligere har hørt om. Den er nævnt i Canterbury Fortællingerne og stammer vist tilbage fra 1200tallets keltiske Wales. Det er en blanding af honning og malt. Honning var en af tidens vigtigste kilder til sukker, og vi kender jo også mjød, der er lavet på honning.

Der skal være mere honning end malt i en braggot, for at adskille den fra en honningøl.

Mad Scientist fra Budapest har forsket i stilarten og lavet flere udgaver af braggot. Det er i deres udgave en syrlig, sød øl, og i den aktuelle udgave var den krydret med ananas. Det kan lyde specielt og Jesper rådede da også alle til at smage mindst 3 gange, inden de afsagde deres dom. Jeg må nu sige, at jeg faldt for den med det samme, men jeg kender trods alt også til surt øl i forvejen. Og det søde islæt fra honningen gjorde den egentlig let at drikke. Den havde en høj 'drinkabillity'.

Det var på hele 8,0%, og fremstod meget lys i glasset. Duften var nu ikke særlig god. Den virkede meget kunstig af syntetisk frugtvingummi, men heldigvis var det slet ikke gældende i smagen. Syrlig, sød og med ananas ( ikke kunstigt ). Overraskende øl.

Karakter 4

Vi ryddede skam ordentligt op efter os, da vi gik videre.

Ved næste holdt blev vi præsenteret for en røgøl fra Grauballe. 'Gunsmoak' havde jeg med til røgsmagning for et par somre siden, hvor vi smagte 10 røgøl og fik hjemmerrøget laks.

Jesper fortalte, at de fleste røgøl har karakter af bål, men jægere hævder af 'Gunsmoak' netop lugter af et nyligt affyret gevær. Hvorom alting er, så står røgøl højt på min liste, og jeg bliver ikke voldsomt udfordret af typen. Den er på 7,8%

Karakter 4+

Vi bevægede os væk fra fjorden, inden vi fik den næstsidste øl.

Frontaal er et Hollandsk bryggeri fra Nord- Brabant. Bryggeriet ligger i Breda og blev stiftet i 2015 af Roel Buckens.

'David vs Goliath' er en mindeøl. En af bryggeriets nære venner - David - døde sidste år. Han havde været med til at udvælge, hvilke 3 borubonfade deres stærke Barleywine skulle lagres på, og derfor var det nærliggende at opkalde øllet efter ham.

Den er på 10,0% og lagret på Heaven Hill, Four Roses og Wild Turkey. Jeg kender ikke nok til amerikansk bourbon til at forstå, hvorfor man skulle udvælge 3 fade, men resultatet er bestemt ikke at kimse ad, Det var efter min mening dagens bedste øl. Kompleks med modnet frugt, vanilje, og naturligvis spiritus fra fadene. Vinøs og varmende.

Karakter 5 

Man skal slutte dagen af med en stout - proklamerede Jesper, men det var ikke en helt almindelig udgave.

Flying Couch fra København leverede 'Terrorpi' - en kraftig Imperial stout på 12,3%. Lagret på Skotlander Romfad fra Pandrup, så det er meget lokalt. Det er Anders og Titte Skotlander, der siden 2013 har haft en lille produktion kørende med rom, gin og likører.

Jeg har efterhånden overgivet mig til lagring på rom, og også denne øl faldt i min smag. Det var svært at komme efter Frontaal, men denne øl var også elegant. Fadlagring tager jo lidt af kanterne, så oplevelsen bliver mere raffineret og ikke slet så voldsk.

Karakter 4+

Flying Couch startede som gipsybryggeri i 2011, men fik egne lokaler i København i 2015.

 

Tid til en øl - Bad Seed Beer Fest / Mørkt og stærkt

24. August 2023

Track havde annonceret, de ville åbne en hemmelig flaske kl. 18.00, så vi timede vores IPA-runde så vi stod forrest i køen kl. 18. Det var dog ikke en IPA, der blev åbnet for, men en kulsort BA Stout på 12,5%. Lagret i 18 mdr på Woodford Reserve tønde ( Amerikansk whisky/bourbon ), tilsat kaffe og en stor mængde kokos. En lille smagsprøve på 2 cl til de fremmødte

'Language barrier' er en voldsom pastry stout, hvor man har været lidt for entusiastisk med kokosdoseringen. En decideret kokosbombe, der selv for en slikmund næsten var for meget. Det kan gøres mere raffineret, men derom senere.

Karakter 3+

Men det var lidt at tage forskud på glæderne, for vi var ikke nået til det mørke øl endnu. Den runde startede ved O/O, der havde lavet en barleywine på fad.

'#400' er på 11,1% og er lagret på bourbonfad. En behagelig let sødlig øl med et pift at stærk spiritus, der lige fjerner det sukrede.

Karakter 4+

Lige ved siden af holdt Moersleutel til og de havde en Ba Pastry Stout på hanen- 'Tiramisumo Triplets BA' på 13%. Mørk som arvesynden og med fantastisk flot, mørkebrunt skum. Med så stærk en øl er det jo ikke kraftigt, men det er der. Igen en sødlig øl - denne gang med kaffe og vanilje. Pastry stouts en sjove, men ofte lidt for sødladne i længden

Karakter 4+

Hos Warpigs havde man også lagret stout i Woodford Reserve Barrels ( der har nok lige været et parti til salg. Bourbon skal jo ligge på nye tønder, så derfor er brugte lette at få fat i ). Denne gang i hele 4½ år. 'Meat Jelly' er en double mash Imp. Stout på 13,5%, men her var der ikke tilsat suspekte ingredienser - bare ren fad. Det giver en raffineret og delikat øl, der for os var aftenens højdepunkt.

Karakter 5

'Meat Jelly' var ikke den, de havde reklameret med, men hvad gør det, når den er så god.

Det lille bryggeri havde også en lækker pastry stout med. 'Brownie Hasselnød Stout' på 11,7%. Igen en sort sag med flot, brunt skum. Igen en lettere sød øl, hvor jeg dog ikke synes, at hasselnød kom frem i smagsfeltet, men det er nok også svært i så kraftig en øl.

Karakter 4

Amager Bryghus havde taget en skotsk Wee Heavy på 12,5% med. 'Sally Skull' er lagret på Bourbonfad - igen uden ekstra tilsætning og Amager har jo stor erfaring i fadlagring, så den faldt også i god jord, selvom de har gjort det bedre tidligere.

Karakter 4+

Vi sluttede lokalt. Først med en strong ale BA fra Bad Seed Brewing. 'Single Estate Vintage Ale' er på 11,0% og er et samarbejde med Thy Whisky. Den har ligget på fadet i 9 mdr og har en dejlig raffineret smag med toffee og vanilje

Karakter 4+

Til sidst var det endnu en kokos stout, men denne gang doceret bedre. Mere bitterhed til at balancere det sødladne. 'Time for a break' var aftenens stærkeste øl på 14,5%, men det mærkede man nu ikke. Y Not Brewing har lavet en BA Imp. Stout med kaffe og kokos og det var en fin afslutning på aftenen

Karakter 4+

På vej ud af huset fik jeg en god snak med Sven Nyman om de gode gamle dage i Ølkonsortiet. Det var her, jeg hentede de første erfaringer udi øllets forunderlige verden, og han har haft stor indflydelse på min interesse for øl og min viden om det. Butikken var nok bare forud for sin tid.

En dejlig lørdag med et velfungerende setup, og noget af det bedste øl, vi endnu har fået på en festival. Det er klart en gentagelse værd.

 

Tid til en øl - Meget stærke Barley Wines

18. December 2022

I går fik vi besøg til en hyggelig aften . Vi skulle have vegetarretter og det smagte dejligt. Inden maden lagde vi lidt julestemning med en 'Glühkriek' fra Liefmanns. Liefmanns syrlige øl er ikke spontangærede, men baseret på Oud-bruin. Der er naturligvis tilsat kirsebær, som det hører sig til, men derudover er der en krydderblanding af kanel, stjerneanis og nelliker. Man varmer den op til omkring 70 grader, så der er ikke noget at sige til, at alle syntes, det smagte mere af gløgg. Selv de 'ikke-øldrikkende' i selskabet fandt den god.

Karakter 4 ( den smager dog ikke meget af øl )

Til suppen åbnede jeg en flaske 'Brokilde Vinter' ( Tripel ) og til den efterfølgende svampegullash en Gouden Carolus Christmas, der virkelig faldt i god jord.

Jeg har fået 4 øl i adventsgave fra min kone. Alle fire på en gang. 4 Barley wines på 18,% - lagret på forskellige fade. De er fra Ø-bryg på Thurø, men købt hos Ølsmageren på Gjøl.

Med 18% i flasken har jeg tænkt, det er bedst ( og hyggeligst ) at dele den med øldrikkende venner.

Vi åbnede den, der er lagret på caribisk romfad. Det er en barley wine på 14 %, der er lagret på fadet i 40 mdr, hvilket bringer den op på ca 18,0%.

Den har en flot farve af mahogny. Der er ikke meget skum, men en inciterende duft af rom fra glasset. Balancen er meget fin. Selvom man kan fornemme alkoholen, er den ikke sprittet, og den skjuler de 18% glimrende. Tydelig smag af romfadet. En øl der bragte superlativerne frem fra gæsterne.

Karakter 5+

Snakken gik på stærkt øl, og de havde ikke smagt den fadlagrede udgave af Frederikshavns 'Keine Hexerei'. Jeg havde et par stykker i kælderen, så vi toppede 18.0% med 19,4%. Det var ikke romudgaven, som jeg synes netop er lidt sprittet, men den, der er lagret på Stauning Whiskyfad. Jeg tog intet billede, da jeg har smagt og anmeldt den før, så billedet her er fra Nordic Brew Festival sidste år. Også her var der store smil og lovord fra mine gæster. Jeg kan godt finde de alkoholtunge øl på 14-16% lidt for massive og voldsomme, men det hjælper helt klart på de fleste at blive lagret på fade. Det letter indtrykket, og raffinerer smagen.

Karakter 5+

 

Tid til en øl - Nordic Brew Festival 3

 6. November 2021

Fur Bryghus kender jeg desværre ikke som et særligt eksperimenterende bryghus. De laver godt øl, men holder sig til det velkendte. Derfor var det dejligt at se en Limited Edition - Barley Wine lagret på fransk eg. Sidst jeg smagte deres Barley Wine var i 2009, så der kan også være sket meget med den siden da.

I hvert fald var denne fadlagrede udgave helt i top. Den havde den vinøse fremtoning, jeg forbinder med typen. Dejlig balance mellem det søde og det stærke med et skarpt strejf fra fadet. Det er blommer og alkohol i fin forening.

Derefter gik vi til Frederikshavn Bryghus, der på det sidste har excelleret i meget stærke øl. Og nu har de ovenikøbet lagret dem på Stauning Whiskyfade. Vi startede i den forkerte rækkefølge, så jeg bytter om på dem her.

'Dark Quaterer' er en mørk stout på 12,3%. Mørk ristet malt, kaffe og lakrids. Det er lang tid siden jeg har smagt originalen, men denne whiskylagrede udgave tilførte skarphed og lethed til den. Som sagt kom den til sidst, og virkede derfor stadig lidt tung efter de 2 andre øl. Det var nok ikke retfærdigt overfor den. IBU 60

'CEO Reserve' er hældt på et Stauning fad, der tidligere har indeholdt røget whisky. Det sætter naturligvis sit præg på smagen, der udover røg omfatter blomme, vanilje og alkohol. Procenten er helt oppe på 17.0%. IBU 50

Frederikshavn Bryghus lavede i år Danmarks stærkeste øl på 19,0%. Jeg smagte den sammen med et par venner, for det er jo en voldsom procent. 'Keine Hexerei' hedder den for at antyde, at der ikke er noget hekseri i processen - 'nur behändigkeit'. Den var mere sjov end god, men alkoholen var ikke så dominerende som ventet. Den var meget sød - puddersukker med sprit, men det klædte faktisk hinanden godt. Selvom jeg er til søde øl vil den nok blive lidt for meget i længden. Nu smagte vi den igen, inden vi smagte den fadlagrede udgave.

Med fadlagringen kommer ' Keine Hexerei' helt op på 19,4%, og det var en total anderledes oplevelse. Der var naturligtvis stadig sødme og sprit, men alt fandt sammen i en himmelsk balance med humlen, som jeg ikke registrerede i originalen. IBU 70.

Klart en af de bedste øl, jeg har smagt i år.

Tid til en øl - Meantime Thomas Hardy's 50th Anniversary Ale

 11. Januar 2021

“It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;

 full in body, yet brisk as a volcano;

Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”

Sådan skriver Thomas Hardy ( 2 juni 1840 – 11 jan. 1928 ) i sin roman “The Trumpet Major” Denne historie foregår under Napoleonskrigene, hvor det er forræderi, hvis man drikker den franske rødvin. De engelske bryggere forsøgte derfor at lave en øl, der i styrke og fylde kunne måle sig med vinen. Det blev til begrebet “Barley Wine”.

I 1968 besluttede Eldridge, Pope & Co. af brygge en øl, der kunne passe til beskrivelsen i Hardy’s bog, og på 40 årsdagen for hans død var den klar. Den var tænkt som en engangsforeteelse, men den blev så populær, at bryggeriet måtte forsætte med at brygge den. I 1996 blev bryggeriet delt, og en særlig afdeling skulle tage sig udelukkende af “Thomas Hardy’s Ale”. I 2000 besluttede man så helt at stoppe produktionen.

Det bevirkede mange protester, for bryggen havde nærmest udviklet sig til et kultfænomen – et nationalt klenodie. Og så meldte John O’Hanlon sig på banen. Han var en tidligere rugbyspiller, der havde åbnet en pub nede i Devon. Og han fik Eldridge Popes gamle brygmester til at forsætte.

O’Hanlon forsatte indtil 2012, så de tidligere udgaver jeg har smagt, har alle været fra deres hånd

( 11, jan 2009 og 11 jan 2016 ).

Brandet ’Thomas Hardy’s Ale blev derefter købt af brødrene Vecchiato fra Italien. De brygger ikke selv øl, men ejer så vidt jeg ved Interbrau og har rettighederne til navnet.

De har allieret sig med bryggeriet Meantime fra England, der har brygget Thomas Hardy’s siden 2015.

I 2018 udsendte de denne ’50th Anniversary’ udgave for at fejre jubilæet. De har tidligere udsendt udgave lagret på cognacfade og whiskyfade, men denne ligger nær originalen og er lagret på sherryfad. Det er nok også den type vin, som Barley Wine vil efterligne.

Det er en lille flaske – 25 cl for 100 kr. Jeg fik den i julegave af min datter. Flasken er nummereret – 00123.

Alkoholprocenten er kommet op på 13,0%, hvor normalen er 11,3%. Den har traditionelt været Englands stærkeste øl.

Den har en flot rødlig farve. Uklar og med ringe skumdannelse, fordi den er så stærk. Duften er vinøs med mørk frugt – blomme og sveske. Det er også smagen – sødme i alkohol, men der er også en relativ fin humleafslutning ( IBU 75 ). Jeg mener ikke at man mødes humle i den karakter. Pga den lange lagring er den noget afdæmpet. Jeg smagte i 2016 en udgave fra 2006, og det var for lang lagring. Den var blevet for sød og nærmest vammel. I denne udgave fungere humlen fint som en modspil til sødmen.

Karakter 5

Det er godt, at der holdes fast i denne øl og at kvaliteten heldigvis også holder.

Tid til en øl - BrygBrygBryg Sailors Salad

5. December 2019

På en aften hvor vi – for en gangs skyld – ikke skal noget som helst, andet end måske at se en julekalender eller to i TV – kunne det være godt at åbne en stærk Barleywine fra BrygBrygBryg.

Jeg ved ikke så meget om bryggeriet – andet end det er Kenneth og Mikkel, der efter at være flyttet til København, er begyndt af brygge.

De føler sig ikke underlagt konventioner, men eksperimenterer gerne og deres øl bliver produceret i små mængder og nummererede flasker. Der er opskrifter på alle deres øl på hjemmesiden.

Deres nye Barleywine – ’Sailors Salad’ er en opfølger på en tidligere øl – ’Sailor Otium’. Denne øl  var inspireret at en sømand, der brugte deres barleywine som håndbajer.

’Sailors Salad’ er en ny udgave med abrikos og basilikum. Den holder 11,4%, så det er en solid morgenmad. Det er mørk med et rødligt skær. God vinøs duft, hvor man mærker abrikosen i næsen. Meget fyldig og varmende i halsen. Utrolig fin balance i smagen. Først mødes man at sødme fra abrikos og appelsin, og derefter afsluttes der med en skarp og frisk smag af basilikum. Den er meget fint doseret ( se opskriften ). 

Der er en pænt høj bitterhed ( 65 IBU ), men den mærker man ikke specielt meget til. Den virker bare igen som god balance ( Centennial – Hallertau ). Alt i alt en ualmindelig – og også en ualmindelig god – øl, der falder lige i min smag.

Hvorfor det er en juleøl, ved jeg ikke, men den stod på julehylden og den er udkommet her i november.

Karakter 5

Dette er flaske nr. 190/399

Købt i Vinspecialisten, Aalborg.

Den øl har – det håber jeg da – en lang holdbarhed, for den er ’bedst før: Dommedag’. Det er ret beset det meste øl jo. Det er i hvert fald dumt at vente til efter.

Tid til en øl - Sainte Hélène Barley Wine

31. Maj 2018

”Cesi n’est pas un Barley Wine” ( ”Dette er ikke en Barley Wine” ) står der på etiketten fra bryggeriet Sainte Helene. Det er naturligvis en leg med ord – inspireret at Magrittes berømte billede ”Cesi n’est pas un pipe”.

På bagetiketten efterfølges sætningen med ordene – ” Imperial Triple”, så det er måske det, der menes. men ”Barley Wine” står med stor skrift og er det eneste, der falder i øjnene, så det er svært helt at afgøre, hvilken type det er. Måske en lidt alternativ udgave af stilen.

Der er også lidt uenighed om procenten. På forsiden står der 12% og på bagsiden 10%. Til gengæld er der enighed og bitterheden - IBU 60. ( Brewers Gold og Strisselspalt ).

Brasserie Sainte Helene ligger i byen Florenville i det sydligste Belgien. Det blev stiftet i 1999 i Orsinfaing – Rue de Sainte Helene, som har givet navn til bryggeriet. Men bryggeriet har rykket teltpælene op flere gange og i 2013 endte det i Florenville. Stifter og brygmester er Eddy Pourtois, der er selvlært. Her brygges også over åben ild og kapaciteten er 1000 HL om året.

Det er en uklar nøddebrun øl med fin skumkrone. Skummet sætter sig smukt som ringe på glasset. Det er en aroma af maltet sødme, næsten son om det er honning i ( hvilket der ikke er ) Den føles blød og varmende i munden. Den er meget sød, hvilket jo ikke generer denne øldrikker synderligt, men lad det være en advarsel til dem, der ikke mener at ”øl” og ”sød” bør nævnes i samme sætning.

Den lovede bitterhed på 60 IBU gør meget lidt væsen af sig, men man kan dog fornemme lidt bitterhed til allersidst.

Med lidt forbehold for sødmen giver jeg den alligevel

Karakter 4

Jeg må nok mest hælde til, at det trods alt er en Barley Wine – men en noget anderledes udgave af den engelske stil. Og da slet ikke i nærheden af den amerikanske, som bryggeriet ellers selv nævner som inspiration.

Tid til en øl - Amager Mobster Serie

2. August 2017

Dario Daddano’s vej til toppen af Chicagos underverdenvar ikke nem. Det krævede både taktiske evner og gode talegaver. Og når temperamentet løb af med ham, lod han sit Thompson maskingevær tale for sig.

Men kun få vidste at Forbudstiden havde vækket en ny interesse hos ham. I hans pub kunne man få canadisk hjemmebrændt, men han savnede sin øl. Og han var ved at være træt af det konstante bøvl og brok med at være mafiaboss.

Da hans russiske ven – Dadolnikov – fortalte om en øltype, man plejede at brygge i hans kolde og elendige hjemland, blev Darios interesse vagt. En øl der var lavet til at give fylde og varme i de kolde nætter i St. Petersborg.

I køkkenet på Darios South Side Mansion bryggede dette umage par, hvad man må formode var den første Russian Imperial Stout i Chicago - ”Dario, The Dark Don ”. Det blev en stor succes, og Dario trak sig derefter tilbage som Don og helligede sig bryggeriet. Dadanno & Dadolnikov Brewing Company så dagens lys.

En sort ”Double Mash Russian Imperial Stout” på 11,0%. Kraftig i alle henseender – kraftigt brunt skum – kraftig aroma – kraftig smag. Det er en afrundet kaffesmag, blødgjort af chokolade og med enkelte små strejf af lakrids. Bitterheden i slutningen er moderat for en imperial stout.

Karakter 5

Forbudstiden i USA varede i 13 år fra 1920 – 33. I første kvartal at 1900-tallet var problemerne med spiritus voksende i hele verden, og det resulterede i indgreb mange steder. Her i Danmark indførte man afgiftsystemet og i Belgien et forbud mod stærk spiritus. Men det var i USA man indførte et totalt spiritusforbud.

I 1933 blev forbuddet ophævede ( Yuengling bryggede hurtigt en øl, så præsidenten kunne fejre det ), og på det tidspunkt måtte selv de mest indædte afholdsfolk indrømme, at det var en fiasko.

Man har beregnet at indtaget af alkohol i Forbudstiden var det højeste i USA historie, og mafiaen fik sin magtposition gennem smugling og smugkroer.

Det er denne tid, der er baggrunden for vores - måske næsten sande historie.

Darios hustru – Marianna – var træt at være gift med en gansterboss. Hun så ham næsten aldrig og det var en usikker tilværelse. Men mest træt var hun af, at kvaliteten af hendes Mint Juleps blev ringere og ringere som årene gik. Dario elskede sin kone og var fast besluttet på at lave en øl, der kunne bringe glæde ind i hendes liv igen. I løbet af 6 måneder udviklede han en Barley Wine, der kunne få hans kone til at glemme sine Mint Juleps. Da hun først smagte ”Marianna, The Moody MILF” rødmede hun, så hostede hun og så smilede hun. Og for første gang i mange år delte Dario og Marianna seng den aften.

En kraftig rød øl på 10,%. Kraftig hvidt skum og en duft af blomme og sprit. Smagen er sødlig i begyndelsen, hvorefter spritten tager over. Alkoholen er ikke særlig godt gemt, men det giver til gengæld et godt modspil til sødmen, og det giver denne øl lidt kant.

Karakter 4+

Da Cody Kane blev politimand i Chicago havde han store idealer, men efterhånden blev de undermineret af de baske realiteter i underverdenen. Cody begyndte at drikke og spille – på heste.

I løbet af få år var han i dyb gæld og han begyndte – som så mange andre – at gøre små tjenester for bestemte folk. Og han hadede sig selv for det. Han ville ud – ud af bestikkelse – ud af spillelidenskaben og ud af drikkeriet. I hvert fald den stærke spiritus. Som inkarneret irlænder var han ikke til sinds af opgive sin øl.

Da Dario Dadanno blev fængslet var Cody vagt for ham, og de talte længe sammen. Cody var overrasket over at Dario bryggede sin egen øl derhjemme, og fortalte om sin gamle far i Irland, der drak en kraftig og potent øl, der duftede af læder og jord.

3 år senere arbejdede Cody som brygmester hos Dadanno & Dadolnikov Brewing Co. hvor han genskabte denne øl – ”Cody, The Crooked Cop”.

Det er en sort øl på 9,5%. Skummet virker nærmest gult. Duften er mørk af læder og jord, mørk frugt og chokolade. Den virker nærmest tykflydende. Umiddelbart syntes jeg smagen var for mørk, men jeg må tilstå, at den passer ualmindelig godt til røget makrel og spidskål med rygeost. Også selv om der ikke er røg i øllet.

Karakter 4+

. Amager Bryghus har gjort en god research i anledning af deres 10 år fødselsdag og gravet den ”sande” historie om Dadanna & Dadolnikov Brewing Company frem. Det er – af ukendte årsager – ikke muligt at finde oplysninger om bryggeriet andetsteds.