Tid til en øl - Meantime Thomas Hardy's 50th Anniversary Ale

 11. Januar 2021

“It was of the most beautiful colour that the eye of an artist in beer could desire;

 full in body, yet brisk as a volcano;

Piquant, yet without a twang; luminous as an autumn sunset.”

Sådan skriver Thomas Hardy ( 2 juni 1840 – 11 jan. 1928 ) i sin roman “The Trumpet Major” Denne historie foregår under Napoleonskrigene, hvor det er forræderi, hvis man drikker den franske rødvin. De engelske bryggere forsøgte derfor at lave en øl, der i styrke og fylde kunne måle sig med vinen. Det blev til begrebet “Barley Wine”.

I 1968 besluttede Eldridge, Pope & Co. af brygge en øl, der kunne passe til beskrivelsen i Hardy’s bog, og på 40 årsdagen for hans død var den klar. Den var tænkt som en engangsforeteelse, men den blev så populær, at bryggeriet måtte forsætte med at brygge den. I 1996 blev bryggeriet delt, og en særlig afdeling skulle tage sig udelukkende af “Thomas Hardy’s Ale”. I 2000 besluttede man så helt at stoppe produktionen.

Det bevirkede mange protester, for bryggen havde nærmest udviklet sig til et kultfænomen – et nationalt klenodie. Og så meldte John O’Hanlon sig på banen. Han var en tidligere rugbyspiller, der havde åbnet en pub nede i Devon. Og han fik Eldridge Popes gamle brygmester til at forsætte.

O’Hanlon forsatte indtil 2012, så de tidligere udgaver jeg har smagt, har alle været fra deres hånd

( 11, jan 2009 og 11 jan 2016 ).

Brandet ’Thomas Hardy’s Ale blev derefter købt af brødrene Vecchiato fra Italien. De brygger ikke selv øl, men ejer så vidt jeg ved Interbrau og har rettighederne til navnet.

De har allieret sig med bryggeriet Meantime fra England, der har brygget Thomas Hardy’s siden 2015.

I 2018 udsendte de denne ’50th Anniversary’ udgave for at fejre jubilæet. De har tidligere udsendt udgave lagret på cognacfade og whiskyfade, men denne ligger nær originalen og er lagret på sherryfad. Det er nok også den type vin, som Barley Wine vil efterligne.

Det er en lille flaske – 25 cl for 100 kr. Jeg fik den i julegave af min datter. Flasken er nummereret – 00123.

Alkoholprocenten er kommet op på 13,0%, hvor normalen er 11,3%. Den har traditionelt været Englands stærkeste øl.

Den har en flot rødlig farve. Uklar og med ringe skumdannelse, fordi den er så stærk. Duften er vinøs med mørk frugt – blomme og sveske. Det er også smagen – sødme i alkohol, men der er også en relativ fin humleafslutning ( IBU 75 ). Jeg mener ikke at man mødes humle i den karakter. Pga den lange lagring er den noget afdæmpet. Jeg smagte i 2016 en udgave fra 2006, og det var for lang lagring. Den var blevet for sød og nærmest vammel. I denne udgave fungere humlen fint som en modspil til sødmen.

Karakter 5

Det er godt, at der holdes fast i denne øl og at kvaliteten heldigvis også holder.