24. Oktober 2021
Til vores allerførste ølsmagning fik vi flere øl, der stadig er blandt de bedste, jeg kender. Måske er det ret nostalgi. En af dem var Westmalle Tripel, og selvom jeg har fået adskillige tripler siden, der godt kan matche den, har den alligevel en stor plads i mit ølhjerte.
En af deltagerne fik den lyse ide at mindes den, men ved at blande den med Westmalle Dubbel - en Westmalle Half & Half.
Desværre lagde de sig ikke i lag, men blandedes til en smuk mahognyfarve og med hvidt skum. Smagen var vældig god med triplen som det dominerende indtryk. Lidt mere sødme i begyndelsen fra den mørke øl.
Det engelske bryggeri Track begyndte i 2008, da Sam Dyson besluttede at cykle hele jorden rundt. På første del af turen fra øst til vest i USA, stødte han på mange små Taprooms og bryggerier og fik en ny indsigt i specialøllets verden. På resten af turen udvidede han denne nye interesse, hvor han kom frem.
Det resulterede i et bryggeri i Manchester, da han kom hjem igen.
Sammen med Salikatt Bryggeri fra Stavanger i Norge har de lavet en DIPA med laktose. Så vidt jeg forstår en relativ ny IPAtype, der får en mere cremet fremtoning. Der er brugt Citra, Galaxy og Strata humle. Den sidste kender jeg ikke noget til, men indtrykket er tropisk frugt. Det er jo vældigt populært for tiden. Alk. 8,5%
Karakter 3+
Denne
IPA blev efterfulgt af en brown ale, hvilket traditionelt set ville
være en forkert rækkefølge af smagsindtryk. Da jeg i sin tid
begyndte at interessere mig for øl var brown ale typen en af de
første, jeg faldt for. Inden den første ølsmagning var det
Newcastle Brown, der var favorit
ten. I 2006 havde alle bryggerier en
brown ale på programmet. Det var en af de vigtigste øltyper for et
nyt bryggeri, men siden er det gået stærkt ned af bakke for typen.
Den har fået ry for at være kedelig og lidt bedaget.
For nylig fik jeg på Basement Beer Bar en 'Basement Brown' på 5,0% med kaffe og kakao, og det var en glimrende nytænkning af typen. En behagelig sødlig kaffesmag gav den nyt liv. Det var barens eget bryggeri Y Not Brewing, der stod for brygget.
Founders går i en lidt anden retning med deres 'Underground Mountain'. En Imperial Brown Ale på 11,9% med masser af smag. Her er også brugt kaffe - fra Sumatra - og så har hele herligheden lagret på bourbonfade i et års tid. Bitterheden er ikke høj - (30 IBU ) - men det er kompleksiteten. Masser af indtryk - både af sødme, alkohol og let syrlige noter fra fadet.
Karakter 4+
De 2 sidste øl var fra Amager Bryghus. Jeg plejer ikke at have flere øl fra samme bryggeri med til smagningerne, men en af deltagerne havde været til smagning med bryghuset og kunne købe et par flasker med rabat.
Den første var 'Double Black Mash' på 12,0%. Dette var originaludgaven. Der er også adskillige udgaver lagret på diverse fade. Jeg smagte den i maj 2020, og synes, den er blevet bedre i den nye udgave. Den virker mere samlet og balanceret. Måske syntes jeg, den første gang var for voldsom, og så har jeg nu vænnet mig til stilen. Jeg må dog også indrømme, at jeg ikke mener, at alkoholstyrke alene gør en øl bedre. Ofte er procenter over 12,0% mere sjovt og spændende end egentlig godt.
Karakter 4+
Den sidste øl - 'Cullen Baker' - var et godt eksempel på det. Den holder 17,0%, og var en passende afslutning på smagningen. Men det var lidt en skuffelse. Jeg har tidligere været meget begejstret på fadlagrede øl fra Amager, men det har sikkert været stouts. 'Cullen Baker' er en Barley Wine lagret på whiskyfad ,og fadet er ganske enkelt for påtrængende til at give en balanceret oplevelse. Barley Wine burde være kraftig nok til fadladring, og når jeg tænker efter har jeg også smagt udmærkede udgaver før fra Amager i deres Mobsterserie. Men her synes jeg desværre ikke, det fungerer. Det var ikke en katastrofe, men heller ikke den afslutning, vi havde håbet på.
Karakter 3+
