Tid til en øl - Avery The Czar 2005

8. April 2012

I dag har vi været til dejlig påskefrokost. Hver påske holder vi en lille fætter/kusine komsammen på skift mellem os. Vi er såmænd kun 5 par i flokken, men det er altid meget hyggeligt. Nu er vi også begyndt at mødes til grillaften i løbet af sommeren.

Det var et overdådigt påskebord med tærter, salater og laks -  og and, fasan og vildt, hvor man lige skulle passe på, hvis der stadig var hagl i. Jeg stødte ikke på nogle.

Vi smagte nogle mousserende vine, som værtsparret selv importerer fra Slovenien – Hubert – og de var vældig gode.

Der var dog også øl til maden, og jeg fik smagt en ”Ahornbryg” fra Skovlyst. Jeg har anmeldt flere øl derfra tidligere, men ikke smagt ahornbryggen, der er en bockøl på 6,0% - tilsat ahornsirup. Det er en sæsonøl, der også har betegnelsen ”Forårsbock”. Den var god med sødlig maltet smag, sikkert pga siruppen, men den var fint afstemt.

Derefter fik vi ”Hertug Hans” fra Rise Bryghus på Ærø. En sødlig øl tilført valnød. Jeg har smagt den tidligere, men opdager, at jeg ikke har anmeldt den her på bloggen, så det må jeg vist råde bod på senere. Min koncentration var ikke optimal, fordi snakken gik lystigt omkring bordet.

Til sidst fik vi en øl fra Litauen, som deres litauiske logerende havde med sidst han var i hjemlandet. ”Tauras” mener jeg den hedder. Bryggeriet ejes vist af Royal Unibrew. Den var en maltet pilsner og faktisk udmærket i den kategori.

Men som sagt føler jeg ikke jeg kan give en ordentlig beskrivelse af disse øl, så jeg vender mig mod en af mine favoritter, som jeg gensmagte forleden, da vi bryggede øl.

Da jeg i sin tid indledte min udforskning af øluniverset, brød jeg mig ikke særlig meget om mørke øl som porter og stout ( jeg var heller ikke meget for humlet øl, så hvordan min interesse blev vakt er vist en gåde. Der er ikke mange typer tilbage ). Men ved ihærdig øvelse vænnede jeg mig mere og mere til den ristede smag fra disse øl, og den allerførste, sorte øl der slog benene væk under mig var ”The Czar” fra Avery.

Den er en del af Avery’s ”Diktator”-serie, hvor ”Der Kaizer” ( Imperial Oktoberfestbier ) – ”The Maharaja” ( Imperial IPA ) udgør de 2 andre. ”The Czar” er en Imperial Russian Stout på 11,03%

Brygget med 6 forskellige malte ( se hjemmeside ) og honning. Den er humlet med Magnum og Hallertau til en bitterhed på 70 IBU. Da jeg første gang smagte denne øl i 2007 var bitterheden i perfekt balance med resten af de smagsindtryk. Det er en stor og kraftig øl, hvor alle smagsnoter er forøget.

Derfor var det med nogen ængstelse jeg fandt den frem, for hvad nu hvis den ikke længere levede op til mine minder. Desværre er det svært at skaffe øl fra Avery i Danmark nu om stunder, da bryggeriet har indstillet eksporten. Jeg håber de kommer i gang igen. Jeg købte denne for et par år siden i Ølkonsortiet i Aalborg. Den er kommet på flaske i 2005, så det er en øl med nogle år på bagen, og man ved jo at det ændrer en del på smagsindtrykkene.

Den er kulsort med lidt lysebrunt skum. kraftig og kompleks aroma med noter af mælkechokolade, mørk frugt, salmiak og alkohol. Det er en tyktflydende øl, der varmer i munden og ned gennem halsen. Meget fyldig krop. Nu er det lang tid siden, jeg smagte den første gang, men jeg synes at den lange lagring har skubbet den nærmere en barley wine. Bitterheden er ikke mere så udpræget. Til gengæld er der en kompleks palet af smagsindtryk, hvor mørke frugter – sveske og rosin – blander sig med chokolade og lakrids. På et tidspunkt gav mine smagsløg op i forsøget på at udrede alle noter, og jeg lænede mig tilbage for bare at nyde denne øl. Det er en øl som er i top, når den bliver brygget, og derefter bliver den bare bedre med tiden.

Karakter 5+

Håber Avery snart forbarmer sig over os danskere, og begynder at eksportere hertil igen. Alle deres øl er i særklasse, og hører til blandt mine favoritter.

Tid til en øl - Avery Mephistophiles

21. Februar 2010

Vinteren og kulden holder stadig fast i os. I morges kunne vi ikke komme ud med aviserne, så lidt godt var der dog ved det. Der er noget, der tyder på at den kolde luft, der blev skabt mellem deltagerne i klimatopmødet, har haft en større virkning end forventet. Og hvad kan vi så gøre for at slippe af med vinteren.

Jeg har tidligere beskrevet 3 typer af vinterøl – Barleywine, Stærk Belgisk og Imperial Stout og blandt de mange eksempler, har jeg nævnt de 3 øl fra Avery, der går under navnet ”Demons of Ale”.

Måske er det disse 3 vinterdæmoner, der holder frosten og sneen bundet, så nu har jeg tænkt mig at udrydde den sidste i rækken, så vi kan slippe for deres herredømme. Og det kræver en heroisk indsats for den sidste øl i serien er på 16,0%.

”Mephistopheles Stout” er en yderst kraftig herre. Mephistopheles beskrives som nr. 2 i hierakiet blandt faldne engle. Han er en formskifter, der kan antage mange forskellige fremtoninger og kan derfor være svær at genkende og bekæmpe. Men i dette tilfælde er opgaven heldigvis klar.

Det er en meget mørk øl, der er brygget på 5 forskellige malttyper, bla sortmalt. Skummet har en fantastisk brun farve, jeg ikke har set tidligere, men det forsvinder temmelig hurtigt pga alkoholen.

Aromaen rammer en i god afstand fra glasset. Der er en meget kraftig duft af sødme, alkohol og ristet malt. Der er benyttet store mængder af Turbinado Sukker, for at balancere den høje alkoholprocent. Øllet fylder utroligt meget i munden og giver en kraftig varme fra sig. Smagen lægger ud med kraftig sødme, en ristet midte og en bitter eftersmag. Der er benyttet Magnum- og Styrian Goldings humle. Bitterheden er høj med en IBU på 107. Smagen er derudover præget at mørke frugter i rom eller madeira, lakrids og chokolade. En meget kompleks smag, der ikke virker sprittet. Alligevel foretrækker jeg den mere afdæmpede ”The Czar” fra samme bryggeri.

Karakter 5

Nu føler jeg, at jeg i hvert fald har gjort mit for at komme vinteren til livs, så må vi se om det virker.

Tid til en øl - Avery The beast

8. Februar 2010

Det er ikke helt tydeligt på billedet, men Avery’s ”The Beast” viser i den grad tænder. Det er også en øl i serien ”Demons of Ale” og denne er i den belgiske mørke/stærke stil. Procenten er 14,6%, så også her bider den fra sig.

The Beast ( Dyret ) hører, så vidt jeg husker, til i Åbenbaringen. På etiketten beskrives den som en forfører, der viser sig forskelligt for forskellige mennesker. Derfor vil denne komplekse øl sikkert også fremstå forkelligt.

Den er brygget på bygmalt, honningmalt og belgiske specialmalte ( aromatic, lys hvede, ristet hvede og Special B ). Mange forskellige humletyper ( Magnum, Saaz, Galen, Hallertau, Tettnang og Hersbrucker ) og rosiner, dadler, Blackstrap melasse, Alfalfa Honning, Turbinado sukker og Belgisk kandis.

Man har gjort sig stor umage for at lave en varieret og kompleks smagspalet, og så brænder det alligevel ikke helt igennem. De store belgiske forbilleder fra Rochefort og Westvleteren har en meget mere nuanceret smag, hvor man hele tiden ledes til nye smagsoplevelser. ”The Beast” er – trods den gode vilje – en smule ensartet i udtrykket. Det er bestemt ikke dårligt bryg, men smagsindtrykker er konstant fra først til sidst – i hvert fald for mig.

Det er en uklar, mørk øl med et svagt orange skær. Skummet er svagt pga alkoholen. Der er en sødlig duft af alkohol og lys frugt. Smagen er meget sukkersød med fine noter af blomme, abrikos og rosin ( og sikkert også dadel da det jo er en ingrediens ). En dejlig lang eftersmag, som ikke virker bitter. I hvert fald ikke før man får lidt frugtsalat med råcreme, så træder bitterheden faktisk tydeligt frem ( 68 IBU ). Alkoholen virker varmende, men er ellers gemt godt væk af sødmen. Den medvirker til at gøre smagen meget vinøs.

Men sødmen, der dækker over alkoholen, dækker også over de forkellige nuancer. Alle smagsnoterne er konstant til stede, hvilket virker bastant og ødelægger et varieret indtyk. De originale belgiske trappistgærtyper er simpelthen bedre til at skabe nuancerede og varierede smagindtryk end dette store sammensurium af malte og humletyper.

Men som sagt – det er ikke nogen dårlig øl

Karakter 4+

Tid til en øl - Avery Samael's Oak-aged Ale

2. Februar 2010

”Sneflokke kommer vrimlende – henover diger trimlende – det fyger ud af himlene – det sluger hegn og gård………” Den gamle sang har stadig aktuel betydning. Snestorm og fygning skyldes ikke den globale opvarmning. Det har eksisteret altid. Og så netop her på årets strengeste dag – ”Kjørmesknud” – hvilket egentlig bare betyder kyndelmisse.

På et tidspunkt i eftermiddags sneede det så kraftigt, at jeg begyndte at frygte, at jeg ikke kunne komme hjem til aften. Så jeg aflyste de sidste elever og begav mig hjemad på isglatte veje, og så holdt sneen op – æv bæv. Men beslutningen var jo taget, så timerne må erstattes en anden dag.

På sådan en stormdag trænger man til en stærk, mørk kraftkarl af en øl, og sådan en havde jeg heldigvis. Bryggeriet ”Avery” fra Boulder, Colorado ( som jeg har skrevet om flere gange før, da det er et af mine absolut favoritbryggerier ) har lavet flere serier af øl. - ”The holy trinity” – ” The Diktator’s” og ”Demons of Ale”. Den sidste serie har netop de 3 stærke øl på programmet, som jeg har beskrevet som vinterøl. ( se tidligere ) – ”Barley Wine” – ”Stout” og ”Stærk Belgisk”

”Samael’s Oak-Aged Ale” er en engelsk Barley Wine på 14,5%. Det er den øl, der er bedst kvalificeret til at erstatte ”Thomas Hardy’s Ale”, der desværre er udgået af produktion.

Den er brygget på ”2-radet bygmalt og karamelmalt. Og der er tilsat Fuggles og Columbus humle til en bitterhed på 41 IBU. Det er den mindst humlede at Avery’s øl ( og 41 IBU er jo ikke lavt ). Derudover er der tilsat ege-flager og den er lagret på egefade. Yderligere er der tilsat ”turbinado sukker”

Det er en flot kobberfarve øl med et temmelig svagt skumlag, hvilket sikkert skyldes alkoholprocenten. Der er en del bundfald, som man kan tage med efter behag. Det er en meget flot øl uden, men der kommer lidt ekstra smag med bundfaldet. Duften er kraftig med hedvins-agtig karakter – blomme i madeira. Der er en duft af mørk malt og en lidt syrlig/sur note, der sikkert skyldes egetræet. Øllet føles tykt og varmende i munden og smagen er meget kompleks. Det første indtryk er sukker – en sødme, der gør at alkoholen ikke virker overvældende. Derefter komme de sødlige frugter – blomme, dadel, måske en anelse abrikos. Bitterheden fornemmes ikke entydigt, trods et pænt niveau, men den er kun med for at balancere afslutningen. En øl som det tager temmelig lang tid at drikke, for man skyller den ikke bare ned i en mundfuld.

Karakter 5

Samael er  - som navnet antyder – en af de engle der fulgte Lucifer, da han brød med Gud – en ”Prince of Demons”, som han benævnes på etiketten. Han plantede vintræet i Paradis og han omfavner os med sine vinger og tilbyder os sin gift, der både er sød og fristende – ifølge etiketten.

Det er jo lige før, man ikke tør smage, men så går man glip at en stor smagsoplevelse. Og det er en fornøjelse at nedkæmpe dæmonen, selvom man bliver en smule påvirket af det. Jeg tror, der er et par dæmoner tilbage – så jeg må vist tage kampen op med dem en anden gang.

Tid til en øl - Avery The Maharaja

21. April 2009

Jeg er lige hjemvendt fra en sangaften i sognegården med fællessange fra Højskolesangbogen. Jeg deltog selv med 3 ”Noget om….”-viser af Halfdan Rasmussen. Det blev besluttet i sidste øjeblik for at variere programmet og aflaste min kone, så hun ikke skulle spille hele tiden. Det gik fint – vi havde en hyggelig aften. Det er dejligt at sidde og synge sammen.

For noget tid siden købte jeg Ølkonsortiets sidste 2 eksemplarer af ”The Maharaja” fra bryggeriet Avery i Colorado. Jeg serverede dem ved en ølsmagning for vennerne. Det er en del af Avery’s serie om herskere, som jeg vist har omtalt før ( 1. feb. 09 ). ”The Maharaja” er naturligvis en India Pale Ale, men den er efter bedste amerikanske tradition brygget med ekstra fokus på alle ingredienser. Så det er på sin plads at kalde den for Imperial India Pale Ale som der står på etiketten.

Den er brygget på pale ale malt, samt karamelmalt for at give lidt ekstra fylde og farve til øllet. Humletyperne er Magnum, Centennial og Simcoe, der er en slagt supercascade-humle. Bitterheden er helt oppe på 103 IBU, hvilket er omtrent det kraftigste man kan smage. Der findes godt nok øl med højere IBU, men efter sigende kan smagsløgene ikke registrere dette ( De bliver bare hurtigere bedøvede ). Alkoholprocenten er også kommet op på 9,8%.

 ”Maha Raja” er sanskrit og betyder ”Store Konge”, og dette er en øl der er stor på alle måder.

Øllet er gyldent, men med et kraftigt sløret orangebrunt skær. Der er karamelmalten, der gør sin indvirkning. På toppen hviler en rimelig pæn skumtop. Duften er overvældende stærk med friske noter at citrus. Øllet føles friskt og aggressivt i munden og smagen er meget stor og fyldig. Man fornemmer først en udtalt sødme, som balancerer den store bitterhed, der hurtigt tager over. En af årsagerne til at disse ekstreme amerikanske øl ikke føles som ”for meget” er den fine balance mellem maltfylde og humlebitterhed. En så kraftig bitterhed ville helt tage pusten fra en svagere øl, men her passer det hele sammen. Det er dog en øl, der gør sig bedst i slutningen af en smagning, ellers kan smagsløgene godt få sig et mindre chok. Eftersmagen er langvarig og kompleks, men afsluttes selvfølgelig at en udtalt bitterhed fra citrushumlen.

Karakter 5

Denne øl smagte jeg første gang på den store ølfestival i København sidste efterår - sidst på aftenen, hvor bedømmelsesniveauet ikke var helt skarpt mere, men da syntes jeg også vældig godt om den. Jeg har virkelig vænnet mig til humle gennem denne lille øl-opdagelsesrejse.

Der er Ølfestival i København igen her i maj, men denne gang kommer jeg vist ikke afsted – øv.

Tid til en øl - Avery Salvation

12. April 2009

I dag stod Jesus op fra graven og overvandt døden for os alle. Vi har alle et evigt liv, der adskiller sig fundamentalt fra det jordiske liv. Men det er alt sammen filosofi og religion, og det handler denne blog jo ikke om.

Påske er en betydningsfuld tid for os. Dels er den forbundet med en masse arbejde. Vi har tjenester i kirken næsten hver dag i ferien ( så det er jo egentlig ikke så meget ferie ). Dels er det kristendommen største højtid, og derfor er der en masse musik knyttet hertil.

I dagene fra Palmesøndag til Langfredag hører vi meget Bach’s ”Johannes Passion”. For mig er det det betydeligste værk i barokken og jeg nyder hvert år at lytte til den dramatiske blanding af tekst og musik. ( Ind imellem lytter jeg også til det på andre tidspunkter ). Bach har her skrevet noget af det mest dramatiske og beskrivende musik til denne beretning, og samtidig er det nogle af de smukkeste melodier og arrangementer, der findes.

Her på 1. påskedag er det derimod noget andet musik jeg sætter på afspilleren, nemlig Mahler’s 2. Symfoni – Opstandelsen-symfonien. Det er et af de bedste musikværker, jeg kender. Der er 5 satser og den meget lange sidste sats kulminerer med kor og 2 solister i en næsten ekstatisk opbygning, hvor man stiger højere og højere op. Mahler havde store problemer med at indføre den menneskelige stemmer i symfonien. Det var første gang prøvet af Beethoven i hans 9. symfoni og den gang gav det også Beethoven store kvaler. Mahler beskæftigede sig på det tidspunkt meget med digtene fra ” Des Knaben Wunderhorn” som han komponerede musik til, og han besluttede at 4. sats skulle være en orkesterbearbejdning af sangen ”Urlicht”. Så var den menneskelige stemme introduceret. Ved dirigenten Hans von Bülow’s begravelse sang koret bla. en koral – ”Auferstehen” – af Klopstock, og Mahler blev inspireret til at bruge den i sidste sats. Fra midten af satsen og til slutningen arbejder musikken sig højere og højere op til en himmelsk ekstase. Det er fantastisk musik.

Og hvad skal man så sidde og nyde til sådan en komposition? – Jeg fandt en stor belgisk inspireret øl fra Avery ved navn ”Salvation” – så kan det vist ikke passe bedre på dagen. Avery stammer fra Boulder, Colorado og blev grundlagt i 1993.

”Salvation” er en Belgisk Strong Ale på 9,0%. Den er humlet med Styrian, men bitterheden er ikke høj, kun 25 IBU. Den blev brygget første gang i 2001. Den har en meget flot etiket der er formet som en gammel ikon med guldtryk og neumer ( noder ) i højre side, samt en tekst, der lyder:

”Salvation is discovering your passion – purpose – meaning of life.

We brew.

What about you?”

Det er en flot orangerød øl med en lysende glød. Skummet er hvidt, men forsvinder ret hurtigt.

Dejlig duft af blomme og abrikos, hvilket giver en helt unik aroma. Øllet føles levende og friskt

Smagen adskiller sig også fra andre ”belgiske” øl ved denne note af abrikos. Smagen balanceres fint af bitterheden, der virker mere intens end den egentlig burde. Der er et lille syrligt pift.

Karakter 5+

Glædelig Påske

Tid til en øl - Avery Der Kaiser

1. Februar 2009

I dag var der ikke nogen gudstjeneste, fordi den er flyttet til i morgen aften, hvor det er kyndelmisse. Så formiddagen gik med et besøg hos mine forældre og et møde, så det blev drukket meget kaffe. Her til aften kom min datter og svigersøn på besøg, og vi fik derfor en helstegt kylling til aften.

Jeg havde fundet ”Der Kaiser” frem fra hylden. Det er bryggeriet Avery, der har lanceret en serie med herskere. ”The Czar” ( Russian Imperial Stout ) – ”The Maharaja” ( India Pale Ale ) – ”Der Kaiser” ( Imperial Oktoberfest lager ). Den sidste typebetegnelse er vist noget Avery selv har fundet på, men den dækker denne øl godt. Alle 3 øl er store og fyldige, med masser af kræfter og er helt klart konger værdige.

Den tyske Kejser Wilhelm I, sagde: ”Giv mig en kvinde, der elsker øl og jeg skal erobre verden” Bryggeriet påstår, at havde Wilhelm haft denne øl, havde vi alle talt tysk i dag.

Avery er et bryggeri i Boulder, Colorado. Det blev oprettet i 1993, og laver efter min mening fremragende øl.

”Der Kaiser” er brygget på Wiener- og Münchenermalt. Oktoberfestbier er oprindeligt en videreudvikling af Wienerøllet fra 1841. Den første Oktoberfestbier blev brygget på Spaten i starten af 1870erne. Der er brugt overvejende tysk humletyper – Magnum, Tettnanger og Hallertau, samt Sterling, der er det amerikanske svar på Saaz. Det er en beskeden bitterhed på 24 IBU. Alle ingredienser er tilsat med rund hånd og alkoholprocenten er røget op på 9,3%

Det er en kobberfarvet / blommefarvet øl, der er uklar og haft en lys skumtop med et svagt orange skær. Der er en fin duft af malt og sød frugt. Øllet er blødt og behageligt, men ikke dovent. Smagen er sød med noter af frugt, bla blomme og sveske og måske lidt abrikos, men der er øgså en skarp note fra humlen selvom bitterheden ikke er så høj. Bitterheden i eftersmagen balancerer oplevelsen på allerbedste vis.

Det kan være lidt svært at genkende en Oktoberfestbier i denne øl, Måske mere som en dobbeltbock, men noterne er så frugtige, at det minder mere om en overgæret øl. Men hvad pokker gør det. Det er en dejlig helstøbt øl.

Karakter 5

Det er en øl, der desværre er lidt svært at få fat på. Jeg købte den i Ølkonsortiet, hvor der stadig er et par stykker tilbage, men derefter holder den en lille pause på hylderne. Jeg vil helt klart anbefale at denne pause ikke bliver for lang.

Tid til en øl - Avery Old Jubilation Ale

2. December 2008

I dag har været store adventskoncert-dag. Jeg har spillet i Vestbjerg kirkecenter og min kone og mine døtre har spillet i vores egen kirke. Egentlig skulle jeg også have været med til koncerten her, men nogle misforståelser mht. datoen i Vestbjerg gjorde, at det kunne jeg ikke. Så min kone var på hele tiden – med børnekor, salmespil og så også de 3 carols, jeg skulle have lavet med pigerne. Jeg har arrangeret 3 engelske Christmas Carols for sang, fagot og guitar, men nu blev det så med klaver i stedet. Men det gik efter sigende vældig godt.

Min egen koncert gik også udmærket, men ikke så godt som for 14 dage siden. Der var et stykke med klaver og guitar, og det stemte desværre ikke helt. Klaveret var blevet stemt samme formiddag, så det var guitaren, der blev en smule ustemt. Men folk virkede glade, og sagde at det lød godt, så det er fint.

Efter koncerten skulle jeg hurtigt køre min datter tilbage til efterskolen, og vi nåede det næsten til tiden. Der er rengøring kl. 21.45 og vi kom et kvarter for sent.

På vejen hjem ville jeg lige omkring musikskolen.

Jeg havde lånt en mikrofon til forstærkning af guitaren, så det passede bedre i lydniveau til klaveret, og det kunne jeg jo lige aflevere igen. Men da jeg stod ved døren, havde jeg mit koncerttøj på og nøglen lå i mine almindelige bukser. Først da jeg var næsten hjemme, kom jeg i tanke om, at de bukser lå stadig i baggagerummet. Jeg må vist være lidt for træt.

Så nu vil jeg bare slappe af  med en lille juleøl.

Avery er en bryggeri, der ligger i Boulder, Colorado, USA. og det stammer fra 1993. Jeg har tidligere med stor fornøjelse smagt deres ”Maharaja” og ”The Czar”. Her op til jul kan man få deres juleøl – ”Old Jubilation Ale” i Ølkonsortiet. Amerikanerne er så fornuftige at de giver deres øl et navn, der kan bruges mere end lige til jul – Jubilation, Celebration osv.

”Old Jubilation” er en Engelsk Strong ale, brygget på 5 forskellige malte ( bla. sort-, chokolade- og Victorymalt ). Der er brugt Bullion-humle og IBU er på 30. Alkoholprocenten er 8,0%

Det er en mørk mahognifarvet øl med rød skær. Skummet er beige/latte og der en helt utrolig lækker duft af malt og chokolade og samtidig en friskhed fra humlen. Det lover virkelig godt. Fornemmelsen er frisk og levende, og den raffinerede duft går igen i smagen. Her er en maltet karamelsødme med noter af nødder og chokolade, men samtidig en blomsteragtig friskhed fra humlen. Bitterheden hænger over til eftersmagen.

Karakter 4+

En meget dejlig øl at slutte en hård dag med. Jeg har heldigvis allerede indkøbt den til vores juleølsmagning, så det bliver ikke sidste gang i år.

Tid til en øl - Beer Festival / IPA'er

16. September 2008

På ølfestivalen stødte vi også på flere gode IPA’er – India Pale Ale. Mine venner fik sig endog et par stykker mere end jeg gjorde. Bl. a fik de en ”Brøckhouse Epic Double IPA”, mens jeg fik en ”Saison”. Den var efter sigende utrolig god.

IPA’en stammer fra London, hvor Georg Hodgson i slutningen af 1700-tallet fandt på at humle sine øl meget, så de kunne klare turen til Indien – heraf navnet. I starten af 1800-tallet blev han uvenner med Det østindiske Kompagni”, der stod for skibsfarten til Indien, og de afbrød samarbejdet. Men så stod bryggerne ( Samuel Allsopp og William Bass ) i Burton-Upon-Trent klar med deres udgave af øllen. Og det er den, der siden er blevet så populær.

Vandet i Trentområdet er meget calciumsulfatholdigt ( gips ), og det gav en anderledes mundfornemmelse, der var mere skarp og bidsk. Øllet virkede mere levende. Det er derfor blevet sådan, at man nu om dage ”burtoniserer” vandet for at give det samme indhold af sulfater.

Marston bryggeriet ligger i Burton-upon –Trent, og er derfor et af de autentiske IPAbryggerier. Det blev grundlagt i 1834 af John Marston. Hurtigt begyndte at brygge deres IPA, som så senere har fået navnet ”Old Empire”. Den var med på den engelske stand, så jeg måtte lige prøve en autentisk udgave med det rigtige vand.

Det er en mørkgylden ale – en real ale hvilket bl.a betyder af den er pumpet op uden kulsyre. Det er sikkert derfor at skummet ikke holder så længe. Aromaen er fin med lidt citrus. Smagen er ikke så fad, som jeg ofte synes real ale er, formodentlig pga det ægte Burtonvand. Der er bid i den. Man har brugt engelsk humle – Goldings og Fuggles – men har så senhumlet den med amerikansk Cascade for at give den fine citrussmag. Citrussen bliver hængende til eftersmagen ned en markant bitterhed.

Karakter 4

Efter denne fine oplevelse gik turen rundt i mange timer, hvor jeg ikke kom omkring nogle India Pale Ales. Men planen var at slutte af hos nogle af de store amerikanske drenge bl.a Avery. Dem fandt vi hos ”Danish Beerhouse”. Her var stemningen i top og folkene bag disken havde tid til snak, så der blev vi hængende i lang tid. Også fordi der var meget rigtig god øl at smage. De havde desværre ikke mere af ”Der Kaiser”, men vi fik en anden i stedet, før jeg tog mod til en ”The Maharaja”.

Jeg har jo tidligere beskrevet, hvordan jeg har måttet tilvænne mig til kraftig humle, og det stærkeste endnu har været en bitterhed på 90 IBU. Jeg vidste, at Maharajaen havde en bitterhed på 103, men jeg tænkte, at jeg nok kunne klare en lille smagsprøve. Om det var fordi smagsløgene var blevet bedøvet i aftenen løb, eller det skyldes den hyggelige stemning, ved jeg ikke, men jeg kunne utroligt godt lide den. Så meget at jeg nok kommer til at købe den igen, og så kommer der en ordentlig beskrivelse. Lige nu får den karakteren 5.

Da klokken nærmede sig 23 og festivalen var ved at slutte, stod vi og talte med en svensker ved standen ”Den Tatoverede Enke”, og han fortalte så, at han var brygmester på ”Ocean” – et bryggeri i Göteborg. Faktisk det eneste der er tilbage. Det er fra 2007 og ligger i Lyckkolm bryggeriets gamle lokaler. Brygmesteren er Thomas Bingebo, så det var sikkert ham, vi stod og talte med.

Vi havde desværre brugt vores sidste poletter, og da vi beklagede dette, skænkede han os generøst 3 store glas af sin ”India Pale Ale”, og tog selv et, så vi kunne skåle. Det viste sig senere – ved nærmere optælling – at det var min øl nr. 500 på næsten 2 år, og selv om vi ikke vidste, var det jo meget passende at skåle i den. Og at den var givet i så god en ånd.

Det er den gylden og klar øl med et let slør og duften er frisk med lidt amerikansk humle. Alkoholprocenten er på 5,4% og bitterheden på 50 IBU. Den er humlet med Pilgrim og Cascade, og i smagen fornemmes citrussen også tydeligt. Eftersmagen har en markant bitterhed, selvom den ikke nærmer sig Maharajaen.. Den virker mere engelsk i attituden. En fin afslutning på dagen og en tak til Ocean for venligheden.

Karakter 4