Tid til en øl - Skagen Lagertha

 31. maj 2021

Lagertha er nævnt i Saxo's krønike. Hun var en norsk kvinde ved Kong Sivarts hof. Da den svenske Kong Frø satte Sivard af tronen, smed han alle kvinder på bordel for at ydmyge dem. Kong Sivard var Regnar Lodbrogs bedstefar, og da Regnar kom til Norge for at hævne ham, gik mange kvinder med ham i kampen mod Kong Frø. Deres leder var Lagertha, og hendes mod og kampgejst var så stor at Regnar forelskede sig i hende. Hendes hus var bevogtet af en bjørn og en stor hund, men Regnar dræbte bjørnen med sit spyd og vred halsen om på hunden. De blev gift og fik 3 børn. Senere blev de skilt, men senere, da Regnar var i borgerkrig i Danmark, sendte hun 120 skibe til hjælp i kampen.

I serien 'Vikings' optræder hun som skjoldmø, og er sikkert inspireret at Valkyrierne fra nordisk mytologi.

Vikingeøllene fra Skagen Bryghus knytter sig til serien 'Vikings', hvis hovedperson er Regnar Lodbrog, og derfor er det naturligt at Lagertha også optræder.

Der står intet beskrevet om Lagertha er rødhåret, men det er i hvert fald en 'red ale', der er blevet hendes repræsentant. Det er en smuk rødlig øl på 5,0% med et godt lag hvidt skum på toppen. Aromaen er præget af kiks og nødder. Den har en behagelig fylde, og virker næsten for venlig til at være en 'bad ass' skjoldmø. Dejlig smag af malt og nød, med et lille karamelstrejf til sidst. Fin afslutning med let bitterhed. Der er brugt Fuggle humle.

Karakter 4

Windswept Rudolph Red Nosed Rye Beer

 8. December 2020

På de vindblæste kyster af Moray - i det nordøstlige Skotland ligger byen Lossiemouth, hvor de to venner Al Read og Nigel Tiddy i 2012 åbnede et bryggeri – Windswept Brewing Company.

Siden har de stille og roligt udvidet kapaciteten, de eksporterer til mange lande og de har vundet flere priser.

Deres juleøl – ’Rudolph Red Nosed Rye Beer’ – er den første, jeg smager. Det er en humlet red ale på 5,7%, brygget med rug og hvede. Kraftigt, hvidt skum og en duft af humle med noter af appelsin. Der er også tilsat appelsinskal, så det er ikke så mærkeligt. Den har et lidt aggressiv anslag og humlen smager godt igennem sammen med appelsinen. Der er brugt 5 forskellige humletyper – Admiral, Chinook, Challenger, Cascade og Citra. Bitterheden når 45 IBU. Nogle gange giver humlen en forfriskende bitterhed, men her virker den lidt massiv. Måske er der for meget blandet sammen til min smag. Måske er det rugen, der gør det hele lidt mørkere i udtrykket.

Appelsinen er med til at redde smagsindtrykket og giver også det julede islæt.

Karakter 3+

Tid til en øl - J-Craft Kyoto Fushimi

10. Februar 2017

Hvis man ikke altid er indstillet på at kunne rende ind i en øl, og derfor har en oplukker i sit nøgleknippe, så vil man glæde sig over kapslen på ”Kyoto Fushimi” fra det japanske brand J-Craft.  

Fushimi-Ku er en bydel i Kyoto og er især kendt for templet ”Fushimi Inari”, som min datter har sendt billeder fra.

På kapslen står der ”Kizakura” der er et gammelt sakebryggeri fra 1791. Det er deres logo, der pryder kapslen, men hvad de ellers har med øllet at gøre, ved jeg endnu ikke.

”J-Craft” er japansk håndværk, der sælges ud af landet. Det er keramik og glas, guitarer og knive og meget andet – og altså øl, der er lavet i samarbejde med flere forskellige bryggerier.

Den første øl var lavet i samarbejde med Ginka Kogen, der er specialiseret i weissbier og denne gang er det altså Kizakura, der laver sake og ligger i bydelen Fushimi-Ku. 

”Kyoto Fushima” er en red ale på 7,0% - med næsten samme farve som det berømte tempel. Den står flot klar i glasset – toppet af hvidt skum.. En frugtig duft med noter af bær. Den er frisk og livlig i munden og det frugtige kendetegner også smagen, hvor der også til sidst kommet et strejf af sød karamel.

Karakter 4

Tid til en øl - Skagen Bryghus Anna Ancher

28. September 2016

Klitplantagerne omkring Skagen er fulde af gode og spændende vækster. Min morbror har i mange år samlet bær og urter til sine bjesk i Bunken Klitplantage, og det ser ud til, at Skagen Bryghus også har været ude i naturen for at finde ingredienser til de 2 ”Ancher øl”.

I den mørke ”Michael Ancher” var det enebær og lynghonning, og i hyldestøllen til Anna Ancher er det hybenskaller og lyngblomster.

”Anna Ancher” er en hindbærrød øl medluftigt hvidt skum. Der er en fin og frugtig aroma, hvor hyben giver et sødligt islæt. Denne øl er også venlig at drikke. Smag af hyben og bær, og en let syrlig note bagved, der måske skyldes lyngblomster ( jeg ved ikke hvordan de smager ). Der er brugt Northern Brewer, men humlen giver ikke nogen nævneværdig bitterhed fra sig.

Karakter 3+

I morgen har jeg 10 år jubilæum som ølnørd. Denne interesse stammer fra en ølsmagning i 2006, som jeg holdt med mine venner. Jeg havde ingen anelse om indvirkningen på mit liv. På fredag fejrer vi det med en smagning, hvor nogle af de samme øl er med, men sandelig også nogle nye.  

I de 10 år har jeg smagt 2525 øl.

Tid til en øl - Lervig Winter Ale / McGargles Gravy Maevey’s Pilsner

28. Februar 2015

I dag er det ifølge kalenderen sidste vinterdag, og vejret viser da også tydeligt, at foråret er klart til at tage over. Så da jeg åbnede lågen til ølskabet kunne jeg jo forstå at det var sidste chance for at smage årets sidste vinterøl.

”Winter Ale” fra norske Lervig er en øl i serien ”Brewers Reserve” som brygger Mike Murphy står for. Det er en kraftig red ale på 8,3%. Brygget med engelsk humle og rosiner. Der er jo – som sædvanligt – ikke mange oplysninger at finde på hjemmesiden pga. de tåbelige norske alkoholregler, men bryggeriet skriver selv på etiketten. ”Fyr i peisen, rull ut bjørneskinnet, hell i glasset. La Lervig Winter Ale med sine 8,3% varme opp i vinterkvelden”

Det er en orangebrun, uklar øl med let, lyst skum. Duft af sveske og rosin. En lettere aggressiv og frisk øl. Smag af sveske, rosin og en god portion engelsk humle, der giver styrke og varme.

Karakter 4

Forleden var der regionsmøde i Ølentusiasterne. Det blev holdt på Cafe Frederiksberg i Aalborg. Det er Aalborg ældste værtshus på samme beliggenhed i bydelen Vejgård. Det stammer tilbage fra år 1900. Der var et lokale ovenpå, hvor vi kunne være, og her fik vi – efter en præsentationsrunde – forloren hare og en øl efter eget valg til. Der var nogle fine og spændende flaskeøl i baren – bla. andet et par stykker fra McGargles. Jeg valgte deres pilsner, der går under navnet ”Gravy Meavey’s Pilsner”.

McGargles er en irsk bryggerfamilie, der har en højst interessant historie. Bryggeriet er f.eks aldrig blevet grundlagt.  Der er fem familiemedlemmer og en hund. De bor på øen Leannclann, der er så lille, at den ikke optræder på noget kort, men der er stadig plads til krakilske gamlinge, bandende dværge, flirtende døtre og ude-af-kontrol hippier. Familien er kommet langt, siden de begyndte at brygge i badekarret, og deres øl har givet brændstof til mange irske digtere, og et par revolutioner og oprør i ny og næ.

Gravy Maevey har arbejdet hårdt for at få sit øgenavn. Det eneste hun elsker ligeså meget som at brygge øl, er at brygge intriger i landsbyen. Familien kalder hende ”gravy” ( sovse ) fordi hun er tyk, saftig og – ligesom sin pilsner – går hun til alt.

Det er en familie, man egentlig helst vil undgå, men det kan være, at man senere støder på flere familiemedlemmer.

”Gravy Maevey’s Pilsner” er en dyb gylden øl på 5,0%. Den har en kraftig, frugtig aroma og en god fylidig krop. Smagen er god, aromatisk og med en rimelig humleafslutning. Glimrende irsk bud på en lidt anderledes pilsner.

Karakter 4

En af de andre deltagere gjorde god reklame for ”Knock knock Ned’s India Pale Ale” så den må vist også smages en gang.

”You can’t choose your family, but you can choose your beer”

Vi satte os bagefter mødet lige i baren, og fik en god snak og en ”Honker’s Ale” fra Goose Island.

Tid til en øl - Pladderballe Svagpisser / Belhaven McCallum’s Stout

15. Maj 2014

4-2. Hip-hip-hurra. Tillykke til Aab, der har vundet ”The Double” – både mesterskab og pokal. Vi kender flere, der har taget turen til København for at se kampen og det har de nok ikke fortrudt. Der er nok rigtig fest i gaden i aften.

Til aftensmaden – der bestod af kylling, bacon og salat – åbnede jeg endnu en øl fra Kvicklys ølvalg. ”Svagpisser” fra Pladderballe Bryghus ( Svaneke ). Det er jo et lidet flatterende navn, men skyldes sikkert at denne ”red Ale” kun er på 3,3%. Man kan drikke 50 cl og stadig kun have fået 1 genstand. Som man skriver på Pladderballes hjemmeside: ” …både hjerne, lever og ejermand er uantastede – ingen varige skader – ingen sat ud af spillet …..

Man kunne selvfølgelig komme med letkøbte bemærkninger om udseendet, men så må der vist være blod i urinen, for øllet har faktisk en flot rødgylden farve. Masser af livlige bobler og stort luftigt skum. Duft af korn, grape og orangefrugt. Det er en let sommerøl. Smagen er også præget af den lette citrushumle, men der afsluttes med en kraftig bitterhed. Det ser man ofte ved alkoholsvage øl. Det er humlen og bitterheden der redder dem hjem. Og det er lykkedes rigtig godt for Pladderballe, selvom bitterhed alene jo ikke er min største favorit.

Karakter 3

 

Til aftenens danselektion – fantastisk god time – var der en, der havde hveder med, som kunne varmes i miniovnen. Og et stort udvalg af øl – ”Newcastle Brown” – ”Erdinger Weissbier” – ”Thy Stenøl” og ”Brown Ale” og ”Belhaven McCallum’s Stout”.

Sidstnævnte er en meget lys stout, hvor lyset skinner igennem og giver et rødlig skær. De beskriver den selv som en ”traditionel Scottish stout – with a touch of sweetness – and more hops than a kangaroo”,

Det er ikke kun et strejf af sødme, man mødes af her. Det er faktisk det gennemgående træk. Humle er der til gengæld ikke meget af, så deres dyrebillede skulle nok hellere være en koalabjørn. Men jeg er jo glad for søde øl, så den passer mig egentlig bedre end den humlede ”Svagpisser”, selvom jeg nok har svært ved helt at kategorisere ”McCallum’s” som en stout.

Karakter 3+

Tid til en øl - Ærø Red Ale

3. September 2013

Efter dans har vi gerne en lille komsammen med chips, gulerødder og rødvin o.a . Vi skiftes til at tage med, og når det er os, har jeg selvfølgelig taget øl med. Det er ikke alle der kan lide øl, så vi tager også rødvin med. Nu har vi et par gange - med kort mellemrum – stået for traktementet. Jeg er jo mest ( udelukkende ) ølmand, og det kan måske tjene som  undskyldning. Sidst jeg prøvede at åbne en flaske vin ødelagde jeg proppen og denne gang knækkede jeg proptrækkeren. Den var eller lavet af armeret stål, er jeg sikker på. Så nu skylder jeg danseskolen en ny proptrækker. For fremtiden holder jeg mig til kapsler.

Da jeg kom hjem åbnede jeg endnu en kandidat til Kvicklys Ølvalg – Rise Bryggeri ”Ærø Red Ale”. Rise laver en øl, jeg ofte vender tilbage til, da jeg synes det er en lille dansk perle. Det er deres ”Hertug Hans” med valnød.

Denne ”Ærø Red Ale” på 4,8% er brygget på pale ale-, crystal- og rugmalt. Inspirationen er engelsk så det er humlen sikkert også. . Der er i hvert fald brugt engelsk overgær. Det er en rødlig, klar øl med blødt, hvidt skum. Den har et noget saftevandsagtig præg. Duften er spændende med noter af røde bær, blandet med ascorbinsyre. Normalt er jeg ikke så meget for denne tilsætning, men ind i mellem fungerer det, og her giver det et friskt strejf til aromaen. Umiddelbart er det en temmelig let krop. Smag af frugt/bær, men ascorbinsyren giver den et lidt for syrligt præg. Her havde det været bedre uden, så jeg trækker mine positive ord om ascorbinsyre i mig igen. En god markant bitterhed i eftersmagen. Lidt ærgerligt med den ascorbinsyre.

Karakter 3+

Tid til en øl - Santorini Red Donkey

25. August 2013

I dag havde vi frokost i madklubben. Efter lidt besvær med trafikken i Limfjordstunnellen, hvor vi holdt i kø, kunne vi sætte os til bords i haven og nyde det gode vejr. Pulled pork og coleslaw – så kunne vi lave nogle lækre burgere. På bordet stod der også ”Kælderbryg” fra Bryggerigaarden, ”Edelweiss Dunkel Weissbier” og Gösser Märzen – alle øl, der tidligere er omtalt her på bloggen. Da vi var blevet mætte og inden kaffen kom på bordet, fandt værten et par øl frem fra den afholdte ferietur til vulkanøen Santorini i Grækenland.

 

Grækenland er langsomt begyndt at komme med på ideen og frisk, godt øl fra mikrobryggerier. Og min ven pointerede at det er et mikrobryggeri. En græsk oenolog ( noget med vin ), en serbisk brygger, en engelsk ølentusiast og en amerikaner ( uden videre betegnelse ( måske ham med pengene )) besluttede i 2011 at etablere et lille bryggeri på den lille ø. Santorini Brewing Company. De brygger tre slags ales – ”Yellow Donkey” ( pale ale ) – ”Red Donkey” ( red ale ) og ”Crazy Donkey” ( IPA ). Under teksten på alle er ”Hip hoppy kick-ass ales”. Der er åbent mellem 10 og 17, og man kan altid få en rundvisning i bryggeriet. Min kammerat havde en god lang snak med bryggeren indtil en flok russere dukkede op, for at bælle en masse øl i sig.

 

”Red Donkey” er en american red ale på 5,5%. Og det er jo nok fra æslet at ”Kick-ass” mottoet stammer. der er brugt Styrian og Aurora fra Slovenien, Citra fra Oregon og Nelson Sauvin fra New Zealand til denne øl.

Det er en rød/orange uklar øl – et andet slogan er ”unfiltered and fresh” ( ingen af delene er man ikke vant til på Santorini ). En frisk humlearoma med fyr, eksotisk frugt og en snert af grape. Den er frisk med et godt spark. Smagen er mest domineret af fyr, og man behøver nok ikke få alt bundfaldet med. Det giver en mere sur smag. En glimrende ale og frem for alt et godt tiltag i et land, der ellers ikke er så kendt for deres øl.

Karakter 3+

 

Jeg har ikke fulgt så godt med på ølnyhedsfronten her i sommer, og indtil i går var det gået min næse forbi, at Kvickly igen i år har et ”Ølfestivalg”, hvor 10 øl konkurrere om at blive en fast bestanddel af sortimentet. Afstemningen afsluttes 1. september, og det betyder at jeg ikke kan nå at smage alle øllene inden – i hvert fald ikke hvis jeg skal give mig god tid til det. Og der skal jo helst være god tid til en øl.

Så jeg har besluttet – selvom det er lidt kikset – at smage og anmelde disse 10 øl i de kommende hverdage. Så er det op til I andre, at skynde jer at smage øllene selv, hvis I vil stemme til valget. Så tager jeg den lidt med ro.

Tid til en øl - Engelszell Benno

16. Juni 2013

Her i weekenden er vi gået i gang med at bygge kulisser til vores opførelse af ”Oliver”. Der er allerede laver scenegulv og publikumstribune. Musikhuset er rejst, men mangler dog tag, og de to store kasser der kan flyttes rundt er også lavet. Så nu kan jeg snart gå i gang med at male. I går aftes og her i dag blev arbejdet generet af nogle gevaldige skybrud.

Så jeg var lidt kold da jeg kom hjem, men så kunne jeg jo varme mig med dejlig aftensmad.

Hertil åbnede jeg en flaske fra østriske Engelszell – det nyeste trappistbryggeri.

Jeg smagte i marts deres første øl – ”Gregorius” og nu er den lyse ”Benno” kommet til Ølkonsortiet.

I 1953 blev Fader Benno Stumpf valgt til abbed. Han var i 1944 tvunget til at forlade et trappistkloster i Bosnien og kom til Engelszell i 1952. Han var inspiratoren til et stort freskomaleri i kirken – The nine choirs of angles with Mary as their queen”. Og nu har han altså lagt navn til klosterets anden øl.

Ligesom ”Gregorius” er der også bugt honning i ”Benno” Det fornemmer man svagt i duften, der ellers er af belgisk karakter med gær-estere og krydderi. Den er en meget smuk øl med rødgylden farve – inspireret af efterårsløvet i Donaudalen. Masser af bobler og kraftigt hvidt skum. Det er en øl på 6,9%. Man skal jo aldrig sidde og nippe til en øl, men her er det vigtigt af få en ordentlig mundfuld, for ellers synes jeg den virker noget tynd og syrlig/bitter. Men med en ordentlig mundfuld kommer sødmen fra honningen meget mere frem og giver en fylde, man ellers kan savne.

Der er altså også en speciel syrlig note og bitterheden kommer overraskende frem i eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Meantime Yakima Red

I går blev det til en øl fra Meantime i London. Inden min ølinteresse begyndte, fik jeg engang en kurv med specialøl som betaling for noget undervisning. Jeg undrede mig lidt over at der kun var 5 øl ( jeg vidste på daværende tidspunkt ikke noget om de høje priser ), og selvom det var lidt spændende fangede det mig ikke rigtig. Så jeg kan godt forstå dem, der smager specialøl uden  at det siger dem noget særligt. Jeg kan kun huske en af øllene – ”Meantime Chocolate”, og det er mest pga, den fine flaske.

Med aftenens øl har de ændret flasketypen til en mere normal type. På etiketten ser vi humleranker, der dekorativt breder sig over flasken. Der står en masse oplysninger om type osv. - ”Yakima Red” – red ale - march 2011 - 4,0% samt underskrift. ”Beers of impeccable taste” og rundt i kanten står der:” MMMMMMMMMM…..”. Den smager åbenbart godt.

Meantime blev stiftet af Alistair Hook i 1999, men i starten bryggede de mest for andre. Det hedder Meantime fordi det ligger i Greenwich, hvor man jo netop udregner tiden fra. I 2010 flyttede det ganske vist til nye lokaliteter. Bryggeriet eksperimenterer en del både med engelske typer, men også med flere tyske.

”Yakima Red” er et amerikansk eksperiment. Den er lavet brygget med 5 forskellige humletyper fra Yakima dalen i staten Washington, der er USA’s humlecentrum. De nærmere detaljer oplyses ikke. Det er en del af deres 2011 Limited Edition, og den stammer fra marts/april. Men jeg kan desværre ikke få adgang til deres oplysninger om det på nettet – ”Access denied”

Det er en flot orange øl med masser af slør. Det hvide kraftige skum sætter sig fint på glassets sider. Man mærker tydeligt den amerikanske inspiration i den dejlige humlearoma. Den er kraftig – mere med eksotisk frugt end lemon. Det er ananas, mango og en anelse sød grape. Den har en meget let krop, men der er alligevel en lidt aggressiv, skarp fremtoning. Aromaen lover desværre mere end smagen kan holde til. Måske fordi en er så alkohol-let kommer den til at virke tynd i smagen. Man skal anstrenge sig for at finde de samme fine noter som i duften. Det bliver mest til en ren bitterhed, der til gengæld holder længe. Så er man til den rene bitterhed er den sikkert vældig god. Men det er ikke lige mig.

Karakter 3+ ( mest for den flotte aroma )



Tid til en øl - Slottskällans Red Ale

19. Juni 2011

Sidste øvegang på Robin Hood i lokalerne i Ulsted. Nu er der først orkesterprøver, og så rykker vi prøverne til Skansen. Det bliver godt at få mere plads til dansenumrene. Lige nu er jeg ved at lave et skilt til musikhuset, der i år skal forestille en pub.

Svensk øl har for mig tidligere været lidt at en vittighed. Ikke at jeg egentlig har vidst noget om det, men man hører jo om de strenge svenske spirituslove, og at man kun kan købe øl og spiritus i Systembolaget. Aftenens øl er da også benævnt ”stærköl”, selvom den kun er på 5,0%. Selv i England skal man op på 6,0%, før øllet benævnes som stærkt.

Men svenskerne lavet faktisk meget godt øl. Der er også opstået en del mikrobryggerier i landet, og selvom det ikke er ligeså omfattende som i Danmark er der ikke noget i vejen med kvaliteten.

Slottskällan var faktisk meget tidlig på færde – før vi danskere kom rigtigt i gang. Allerede i 1995 blev Hans Finnel – under en rejse i USA -  inspireret af den nye trend  og i 1997 grundlagdes bryggeriet i Uppsala. Den første øl kom på markedet i januar, 1998. I 2003 gik bryggeriet konkurs, men kom heldigvis på fode igen. På grund af det gode rygte kom der nye investorer. Brygmesteren er Urban Nilsson, der er selvlært brygger har vundet mange priser for sine øl.

Slottskällan markedsfører sig som en ”ikke-ekstremt” bryggeri. For meget alkohol og for meget bitterhed ( på svensk ”beska” ) er ikke noget for dem. Man satser på afbalancerede øl. Deres motto er: ” Tradition och nyskapande hand i hand”.

 

”Red Ale” er en amerikansk inspireret ale. Velhumlet med både amerikansk og europæisk humle – Amarillo og Simcoe, East Kent Golding og Styrian. Der er benyttet 7 forskellige malttyper for at give den flotte røde farve.

Smuk rødlig ale med offwhite skum på toppen. Kraftig humlearoma, hvor den amerikanske humle dominerer med tydelig grape, men hvor man bagved også fornemmer noter af gran og fyr. Den føles blød og behagelig i munden, men har alligevel bid pga. den kraftige humleprofil. Der afsluttes med en god bitterhed, hvor aromahumlen heldigvis bliver ved at give smag.

Karakter 4

Tid til en øl - Rogue Santa's Private Reserve

13. November 2008
I dag fik jeg ryddet op i nogle gamle skuffer og kasser. Med den teknologiske udvikling er det utroligt så hurtigt tingene bliver forældede. Der var en gammel kasse med fotoudstyr -  et spejlrefleks kamera med ekstra zoom-objektiv og et par andre kameraer, der for 20 år siden var nye og smarte. Der var også en Walkman , og endda en Discman. Ingen af disse ting vil blive brugt igen. Selv CD afspillere er ved at være umoderne, i hvert fald blandt unge mennesker, så der er ingen, der gider arve det.

En af skufferne var fyldt med gamle videofilm, som vi nok har tænkt vores børnebørn ( engang om laaang tid ) kunne få glæde af. Men videoer er også på retur. Vores egen maskine virker knap nok mere, og vi vil da ikke investere i en ny.

Alle disse forældede ting er blevet opfundet i min levetid og har været teknologiske landvindinger. Kassettebåndoptageren var det allernyeste, da jeg blev konfirmeret. Videomaskinen kom, da jeg var midt i tyverne. Vi har aldrig været med på nyeste mode. Når vi anskaffer noget, er det allerede ved at være yt.

Og på en måde er det lidt ærgerligt, at det går så hurtigt ( og dyrt er det også ). Vi har et utal af LP-plader, vi ikke kan høre mere, videobånd ingen gider se. Vi har i mange tilfælde dobbeltinvesteret i det bedste musik og de bedste film, og det skulle ikke undre mig, om der kommer endnu nyere og bedre systemer, så vi på et tidspunkt må købe en tredje udgave.

Men så er der jo noget at ønske sig til jul. Og man ser jo gerne, vi køber stort ind, så der skal hele tiden være nye spillemaskiner og fladskærme med nye formater og en masse andre ting, vi absolut ikke kan leve foruden. Så der skal produceres noget – der er travlt overalt.

Det er der selvfølgelig også i Julemandens værksted. Der bliver der i denne tid arbejdet på højtryk. Og så har Julemanden jo brug for noget at styrke sig på. En god øl til at holde humøret oppe. Jeg var så heldig sidste år at få fat på en sending fra Julemandens private øllager. Med alt det andet, de skal nå på Nordpolen er der selvfølgelig ikke tid til selv at brygge, så Julemanden har indgået en licensaftale med det amerikanske bryggeri Rogue. De brygger så – formodentlig efter Julemandens egen opskrift – øl til hele Julemandens værksted. Ved et tilfælde - eller godt handelstalent – havnede en kasse dog hos Ølkonsortiet i Aalborg.

Og hvordan er denne øl så?. Det er selvfølgelig ikke en sød og afslappende mørk øl, så ville Julemanden jo overhovedet ikke få noget fra hånden. Nej, det er en ”American Red Ale” med en del humlebitterhed ( IBU 44 ), så man får masser af energi.

Der er brugt Harrington-, Klages- og Münchermalt, samt Hugh Baird, Carastan og Crystalmalt. Derudover er den gæret med Pacman-gær. Humletyperne er Centennial og Chinook.

Rogue er ikke bange for at røbe deres opskrift, for udover det nævnte, er der også brugt den mystiske Rudolph-humle ( sikkert Julemandens egen avl ).

Det er en rødgylden uklar øl med lyst skum. Duften er frisk og præget af humle. Den føles frisk og let i munden og smagen er ligeledes frisk og præget at citrus fra humlen. Der er en pænt lang eftersmag med en behagelig og tydelig bitterhed.

Karakter 3+

Det er en udmærket øl, men ikke en smag jeg personligt forbinder med jul overhovedet. Det er sikkert med vilje, da Julemanden på nuværende tidspunkt ikke gider blive mindet mere om jul.

Det kan jo godt blive for meget i længden.

Tid til en øl - Brewpub Amarillo

22. September 2008

I dag, da jeg var i Salling i Aalborg for at købe øl til sæsonens første ølsmagning på arbejde, så jeg, at de havde Brewpubs 3 flaskeøl på tilbud. Vi skal på fredag nyde porteren Cole, men det var til halv pris, så jeg købte også en flaske til mig selv ( for egne penge ) af ”Amarillo”. Denne øl beskrives som en Red Ale  med en alkoholprocent på 5,5%.

Brewpub ligger tæt ved Rådhuspladsen i København, og er – som navnet siger – et brygværtshus, hvor det også er muligt at købe lette retter. De har meget forskelligt øl på hanerne, men har kun udsendt 3 øl på flaske. I sommeren 2007 fik de ny brygmester, da Hans-Ole Kraglund afløste Gunnhild Kolvereid. Omkring dette tidspunkt sendte de også aftenens øl ud på flaske.

Det er en flot klar øl med en fin rødlig farve og et meget kraftigt skum, der er offwhite med et lidt gulligt skær. Duften er overvældene med et kraftigt præg af gran og citrus fra den benyttede Amarillohumle. Man fornemmer, at her kommer en humlet øl, og man bliver ikke skuffet. Fornemmelsen i munden er afdæmpet og rund, men det høje humleniveau giver liv og friskhed til øllet. Smagen er præget af citrushumlen, der er helt dominerende og bitterheden bliver hængende langt i eftersmagen. Jeg er ikke så erfaren i at bedømme bitterhedsniveau, men vil skyde på omkring 65 IBU. Det har ikke været til at finde oplysninger om det.

Til aften fik jeg denne øl til en dejlig tærte, hvortil den smagte fortrinligt. Tilbehøret var kogte rødbeder med peberrodssovs og den sammensætning passede ikke så godt til øllet. Den skarpe bitterhed fra peberroden blev forstærket af bitterheden i øllet.

Dette er en øl til elskere af amerikansk humle, og jeg kender en del, der vil sætte stor pris på den. Selv synes jeg, den er frisk, men bitterheden bliver lidt for påtrængende i det lange løb ( 50 cl ) og derfor får den karakteren 3+.