Tid til en øl - Frontaal Barrel Friends Forever

9. november 2023
 

Frontaal - fra den hollandske by Breda - kender jeg kun for deres barleywines, men det er også helt i top. Her har de lavet et samarbejde med Het Anker i Belgien. De er især kendt for deres Gouden Carolus serie, men de er også begyndt at lave en belgisk whisky.

Indtil 1914 destillerede man korn til gin på Molenberg i Blaasveld. I 1872 forlod Louis van Bredam og hans søster Molenberg og blev bryggere i Mechelen, men Molenberg forblev på familiens hænder.

Efter at Charles leclef havde moderniseret Het Anker i 1990, ønskede han at genoptage destilleriet i Molenberg. restaureringen begyndte i 2009 og i 2010 var det første destillat klar. Whisky skal lagre på egefade i mindst 3 år og 1 dag, så det nogle år inden man kunne lancerere 'Gouden Carolus Single Malt'

Denne whisky har Het Anker selv brugt i deres 'Whisky Infused Gouden Carolus', men nu har samarbejdet med Frontaal lagt endnu en mindeværdig øl på hylderne.

'Barrel Friends Forever' hedder samarbejdet og det er en mørk barleywine på 11,0%. På god afstand mærker man allerede den inciterende duft af sød alkohol og kaffe, og det er også indtrykket, når man smager. Det er en fløjlsblød og tyktflydende øl, der minder om irish kaffe, men uden at være varm. Sukker, kaffe og alkohol i en perfekt balance.

Som man nok kan høre, rammer denne øl lige i min smag.

Karakter 5+

Tid til en øl - Frontaal King of my Castle BA

4. September 2022

Vi forlader for en stund de tyske rejseøl og kaster os over Øllets Dag. Første lørdag i september er altid Øllets Dag, og bliver fejret over det ganske land - dog ikke i Aalborg i år. Men sidst på aftenen blev det endelig mulighed for at åbne en øl, og valget faldt på 'King Of My Castles BA' fra hollandske Frontaal. Egentlig ikke i selve Holland, som kun er navnet på en provins, ( det hedder Nederlandene ) men i Breda i provinsen Nord- Brabant.

Bryggeriet blev stiftet i 2015 af Roel Buckens og deres slogan er 'Beer for thoughts', fordi de gerne vil have folk til at tænke over smag og udtryk af deres øl.

'King Of My Castle BA' er en øl på hele 11,0%. Det er næsten 4 øl, for det er en blanding af stout og quadruple og lagret i Armagnac- og Cognacfade. Lige præcis hvoledes lagring er foretaget, beskrives ikke( er det stout/armagnac - quad/cognac eller stout/quad på begge fade?) men det er måske også ligemeget .

Resultatet er en kulsort øl med kraftigt lysebrunt skum. Den dufter af french coffee, selvom der ikke er kaffe i. Det er sukker og spiritus der giver dette indtryk. Det er en meget sukkersød øl ( ikke så godt for en med diabetes 2 ), og fadene smager rigtig godt igennem, hvilket tager noget af det vammelsøde. Den vil sikkert være endnu bedre en stormende kold vinteraften.

Karakter 4+

 

Tid til en øl - Lowlander I.P.A.

23. Juni 2017

I dag skulle vi have sidste dansetime inden sommerferien og vi tog af sted i så god tid, så vi også kunne besøge Ølhytten på C.W. Obels Plads i Aalborg. I forbindelse med Amerikanske Dage har Ølentusiasterne i Aalborg slået en ølhytte op på pladsen, hvor der deles gratis øl ud til byens borgere. Det er ”Ølmanden fra Svenstrup” – Tom Christensen, der er idemand og som leder hytten -med hjælp fra andre lokale ølentusiaster. Det er også ham, der laver aftaler med bryggerierne og i år var der to øl fra det lokale Two Face Brewing og også øl fra Hornbeer.

Jeg smagte en kraftig Imperial Witbier fra Two Face – ”Clockwork Orange”. Kraftig smag – som en sagde: ”Witbier på stereoider”, men det er nok også meningen. Jeg foretrækker det måske lidt mere afdæmpet, men der skal jo eksperimenteres. Derudover kan man også smage deres ”Kickstarter” – en supergod IPA, der helt klart er ølhyttens bedste øl.

Øllene fra Hornbeer er i den afdæmpede ende. Jeg smagte deres bud på en reformationsøl – ”1517” – en tør schwarzbier – af den slags som Luther kunne lide. Schwarzbier stammer fra Thüringen i nærheden af Luthers Wittenberg. Derudover smagte jeg ”Charlies Cool Porter” og ”YTR” – en belgisk inspireret tripel. Ølhytten er også åben i morgen lørdag d. 24/6.

Aftenens øl til sushi var en ”I.P.A.” fra Lowlander, som jeg skrev i går. PÅ denne etiket ser vi en abe i matrostøj og vendingen:”who gives a monkey”. Her refereres til de hollandske søfarere, der vendte hjem fra Asien, medbringende en abe, som de ofte tilbød kroværterne som betaling for deres drikkegæld.

Denne IPA er brygget med koriander og hvid te og måske er det indbildning, men det synes jeg faktisk godt man kan fornemme.

Det er en klar, gylden øl på 6.0%. Skummet er meget diffust og går hurtigt i opløsning, men klistrer til siderne. I duften fornemmer man humle og Nestea og et let skarpt strejf af koriander.. Det er også bitre teblade, der dominerer smagen, men her kommer humlen også ind og giver en pænt kraftig bitterhed.

Karakter 3+ 

Tid til en øl - Lowlander White Ale

22. Juni 2017

Forleden fik jeg en forsinket 60 års fødselsdagsgave fra Skansespillet. De kender jo til min store interesse for øl ( jeg afholder hvert år en smagning i foreningen ), og havde fundet frem til et bryggeri, jeg ikke kender i forvejen.

3 øl + 1 glas fra det hollandske bryggeri – Lowlander.

Frederik Kampman er inspireret af de gamle nederlandske traditioner med at bruge krydderier og urter fra de oversøiske og eksotiske lande, de sejlede til, i deres øl. Han besluttede at genoplive denne ide og gennemførte i 18 måneder en lang forsøgsproces, for at finde de rigtige ingredienser til øllet. ”Botanical Brewing” kalder han det.

I august 2015 var han klar til at afholde en testsmagning af 3 signifikante øl for over 200 personer. Tilbagemeldingen var så stor og positiv, at han besluttede at blive fuldtidsbrygger – og 1. januar 2016 åbnede Lowlander Brewery i Ansterdam.

Det er disse 3 øl, der stadig udgør produktionen, og som jeg kan se frem til af smage – ”White Ale” – ”I.P.A.” og ”Poorter”. Der er dog også kommer en ”Pale Ale” på gaden siden, men den er ikke med i denne smagekasse.

”White Ale” er inspireret af Willem Barenstz forsøg på at finde Nordøstpassagen nord om Rusland. Barentshavet er opkaldt efter ham. Han kæmpede med to store problemer – isbjørne og frossen øl. Derfor ser vi også et lille bitte skib og en kæmpe isbjørn på etiketten. Den er brygget med hyldeblomst og kamilleblomst og tilsat skal fra de bitre Curacaoappelsiner.

Appelsinskallen er en kendt ingrediens i witbier, men her er korianderen altså erstattet af hyld og kamille.

Det er en uklar, gul øl på 5,0%Skummet på toppen er tyndt og let. God duft af appelsinskal og blomst. Den er meget frisk med en del kulsyre. Smagen er god. Her kan man godt smage hyldeblomsten, der giver en lidt rundere karakter og den bitre appelsinskal trænger fint frem i eftersmagen. Et godt bud på en traditionel wit med et lille tvist – uden at bevæge sig langt uden for stilen.

Karakter 4

Tid til en øl - De Molen Rasputin

14. April 2017

I dag har jeg spillet guitar til 4 Langfredagsgudstjenester, så jeg synes nok jeg fortjente en god øl, da dagen var slut. Ikke sådan at forstå at godt øl er noget, man skal gøre sig fortjent til, men det er jo aldrig godt at have sine begrundelser i orden.

Jeg valgte en af de øl, jeg havde fået i fødselsdagsgave – ”Rasputin” fra det hollandske bryggeri De Molen.

Denne øl er fra 2015. Derefter skiftede den navn til ”Moord & Doodslag” ( ”mord & manddrab” ). De Molens øl har ofte titler, der netop består af dobbeltnavne, der giver mening ( ”Hemel & Arde”  - ”Storm & Averij” - osv )

Hvorfor ”mord og mandrab” lige skal pakkes ind i chokolade, står ikke helt klart for mig. Ej heller hvorfor den russiske munk ”Rasputin” skal forbindes dermed.

Men dette er en Russian Imperial Stout - eller som de skriver stout-ish. Det er en sort stærk øl på 10,4% og med en bitterhed på 46 IBU. De Molens etiketter består næsten kun af faktuelle oplysninger. Der er brugt pilsner-, caramel- og chocolatemalt, og humlen er Saaz.

Det er en kulsort øl med svagt, brunt skum. Der er en kraftig duft af ristet malt, humle og en del chokolade. Den føles lød og rund – meget fyldig i munden. En kompleks smag, hvor både malt og humle blander godt og så er der en behagelig chokoladesmag, der giver denne øl en anden profil end så mange andre Imperial Stouts.

Karakter 4+

Tid til en øl - De Molen Bommen & Granaten ( Rioja Barrels )

11. April 2016

I dag er det min fødselsdag – 59 år såmænd. Det skulle naturligvis fejres med en god øl. En fadlagret en af slagsen, men den er dog ikke lagret slet så længe. ”Bommen & Granaten” fra De Molen i Holland er en Barley Wine-ish øl på 11,9%. I denne udgave er den lagret på Riojafade.

Jeg har ikke smagt originalen, men den har sikkert ændret sig ved lagringen i fadet. Man har lukket kapslen inde med en voksforsegling, sikkert for at give den lidt klasse.

Det er en rødbrun øl med et tyndt skumdække på toppen. Den er ufiltreret og står sløret i glasset. Let syrlig duft af vin. Den er forbavsende blød og tyktflydende, og den virker varmende i munden. Sødlig smag hvor frugt som blommer og druer kommer frem. Afsluttende med et vinøst, lettere syrligt strejf. En helt igennem aldeles glimrende øl.

Karakter 5 

Tid til en øl - Against The Grain / De Molen Bo & Luke

15. Maj 2015 

Da jeg skulle vælge øl til ølsmagningen, blev jeg lidt i tvivl om, jeg skulle tage Founders ”KBS” eller De Molen ”Bo & Luke” som sidste øl. Eller måske dem begge? Jeg syntes umiddelbart, at det blev for meget med begge, men nu skete der jo det, at en øl faldt uheldigt ud, så det endte med at begge øl kom med alligevel.

Men inden da nød vi med stor fornøjelse endnu en bourbon-øl – ”Alstærk Bourbon” fra Munkebo. En fremragende øl, så alle godt kunne lide.

”Bo & Luke” har også scoret maksimumpoint 100 på Ratebeer. Det er en kraftig øl på 13,0% og IBU 83, så der er lige skruet op for alt – også prisen. Den er lagret på Pappy van Winckle Bourbonfade i ”three Kentucky months” og det ekstra raffinement er, at der også er tilsat malt røget over kirsebærtræ.

”Bo & Luke” er opkaldt efter hovedpersonerne i en amerikansk tv-serie: The Dukes of Hazzard. Der kom også en film i 2005. Jeg forsøgte at få en ide om, hvad serien handler om, og det lader til at fætrene Bo og Luke kører rundt i en ombygget Dodge, og roder sig ind i en masse problemer. Personerne på etiketten ser noget mere skumle ud end på filmplakaten.

Det er en massiv og kraftig øl. Nogle at gæsterne syntes, det var lige tung nok, mens andre ikke kunne få armene ned ( og det var ikke kun mig ) - ”En af de øl, der går over i vores ølhistorie”.

Indtrykket af balance i alt det kraftfulde er tydeligt. Røgen virker spændende og giver det rette modspil til bourbon. Der er så mange nuancer – røg, vanilje, kaffe, chokolade, brød og bourbon - at man hele tiden lægger mærke til noget nyt.

Karakter 5+

Tid til en øl - Zundert Trappist

5. September 2014

Der skyder efterhånden trappistbryggerier op overalt. Blandt de nye er et i Østrig - et i USA og et i Holland, så de nu har to. Desuden er der et på vej fra Frankrig. Der er omkring 170 trappistklostre i verden – heraf 92 i Europa, så der er stadig basis for en udvidelse af trappsitbryggerierne. Mange af klostrene ser jo den succes bryggerierne har, og kan se en indtægtskilde her. Så der er sådan set ikke noget at sige til det. Det vil bare være synd, hvis det kommer til af udvande begrebet ”trappistøl”.

Klosteret Abdij Maria Toevlucht blevet grundlagt i 1900 og blev udnævnt til abbedi i 1938. Det ligger nær Breda i byen Klein Zundert, hvilket er grunden til at øllet har fået navnet ”Zundert”. Der brygges stadig kun den ene øl, som derfor ikke benævnes yderligere. Der står dog ”Trappist” på etiketten også. På nuværende tidspunkt er det 45 munke i klosteret

Deres kobberfarvede øl er brygget efter egen opskrift. Det er ikke en efterligning af andre trappistøl. Men efter at have smagt den, vil jeg nok sige at den lægger sit tæt opad det, vi kender i forvejen. Det skulle da også være mærkeligt, hvis ikke munkene har søgt råd hos mere erfarne kolleger. De hævder, at der tidligere har været brygget øl på klosteret, så de har selv stor ekspertise. Det er en øl på 8.0%. Farve som mørkt rav med blødt, cremet skum og mange hurtige bobler. Der er en duft af lys frugt, typiske trappistgærnoter og lidt krydderi. Den har en blød og let cremet fremtoning i munden, der gør den yderst behagelig. God smag af blomme og lys frugt, måske lidt koriander og appelsin.

Karakter 4+

Hvis vi skal have flere trappistbryggerier, er det da godt at kvaliteten er på samme niveau, som det vi ellers forventer.

Købt i Det Bette Ølhus – som vi besøger igen næste lørdag.

Tid til en øl - Emelisse Dubbel

28. Juli 2012
 

Så er vejret blevet godt igen. Regnvejret blev ikke så kraftigt på disse kanter, men vi havde indstillet os på at se noget OL, så det holdt vi fast ved.

Til aften åbnede jeg en hollandsk øl fra ”Ølkonsortiet” i Aalborg

Brouwerij Emelisse blev åbnet i november 2005 og ligger i byen Kamperland på øen Nord-Beveland. Da vi besøgte Holland i 2009 kørte vi lige forbi på vej til Middelburg, men dengang kendte jeg ikke til bryggeriet – øv.

Inden den store oversvømmelse i 1530 lå der mange landsbyer på øerne i området, men de blev alle skyllet væk og området ændrede karakter til det, vi kender i dag. En af disse oversvømmede byer var Emelisse.

Brygmesteren er Kees Bubberman og der brygges en bred vifte af øl – dels tyske ( Pilsner, Rauchbier og forskellige bock ) – dels amerikanske ( IPA, DIPA, TRIPIA og en Imperial Stout ) – og naturligvis også belgiske ( blond, Dubbel, Tripel ).

”Emelisse Dubbel” er en rødlig øl med få sløve bobler. Skummet er let og har en grålig farve – det lyder måske pænere med beige. Aromaen er sødlig ( der er tilsat ekstra sukker ) og man fornemmer malt og lidt karamel. Samtidig er der en kompleks duft af estere fra gæren. Det er Westmalles gær, der er brugt, og det giver et spændende indtryk af krydderi og frugt – uden at det er til helt af sætte fingeren på det. God fylde, men samtidig nem at drikke. Smagen er sødlig med karamel – lidt i retning af maltbolcher og kaffebolcher. Der afsluttes med en fin bitterhed, der ikke bliver overvældende. Der er brugt Hallertau og Saaz. Både humle og malt er importeret, da der ikke er meget af det i Holland. De synes i hvert fald ikke at hollandsk korn duer til malt.

Karakter 4+   

Tid til en øl - Oranjeboom

2. Marts 2012

I dag var det min fars fødselsdag. Han ville være blevet 85 år. Jeg var sammen med min mor en tur på kirkegården, for at sætte et par forårsblomster på graven.

På vores skitur til Trysil havde jeg indkøbt nogle øl i Brugsen, hvor der var tilbud. Bla ”Oranjeboom” fra Holland. Da vi for nogle år siden besøgte landet, forsøgte jeg at få den smagt, men jeg kunne ikke finde den nogen steder. Så nu var chancen der.

”Oranjeboom” refererer til det hollandske kongehus. Det betyder ”Orangetræ” og hentyder til slægten Oranje, der sidder på tronen. Oprindelig blev øllet brygget i Rotterdam, hvor Oranjeboom Bryggeriet blev stiftet i 1671. Det lukkede i 1990 og siden er ”Oranjeboom” blevet brygget af flere andre bryggerier – sidst af Dommelsch, der vist har ændret en del på den originale opskrift.

Det er en korngylden øl pilsner på 5,0%. Hvidt skum på toppen og mange små bobler i glasset. Let, frisk aroma af lys malt, let citrus og en smule sød frugt. Den føldes let i munden. Smagen er mere neutral end aromaen antyder, hvilket er en skam. Let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 2+

TDe Molen OP & Top / Southern Tier Iniquity Balck IPAid til en øl -

8. September 2011

I anledning af Øllets dag havde de forskellige pubs på Beerwalken reklameret med nye spændende øl, men det var af en eller anden grund blevet opgivet i sidste øjeblik. Kun John Bull Pub havde et ”Øllets Dag Tilbud”. ”2 specielle øl i dagens anledning – Hollandske De Molen med ”Op & Top Bitter og amerikanske Southern Tier med ”Iniquity Black IPA”.

Jeg stod en kort tid i Ølentusiasternes stand i Nordkraft, så de 2 faste repræsentanter kunne få smagt lidt øl, og da alt var pakket sammen, drog vi til John Bull for at nyde lidt mere øl. Vi bestilte naturligvis hver et sæt med dagens  2 øl.

Vi sad udenfor i selskab med 2 ølentusiaster fra Hjørring, ( hvor det planlagte arrangement var blevet aflyst ) og en stor gruppe norske nordmænd fra Norge ved nabobordet. De var interesserede i vores flotte T-shirts fra Ølentusiastene, og formanden sprang da beredvilligt på cyklen, for at hente restlageret, som så blev solgt til nordmændene.

Jeg har skrevet om mange af De Molens øl, og jeg har selv besøgt bryggeriet og restauranten i Holland. Efter min mening er de nok bedst til de mørke øl, men her har de begået en lettere overgæret øl – en bitter.

Den er på 4,5% og har en bitterhed på 30 IBU. Der er brugt Amarillo som en sen aromahumle og Sladek som bitterhumle. Den har jeg ikke hørt om før.

Det giver en øl med tydelig humlearoma. Den har en smuk gylden farve og skinner om kap med solen.  Den føles let og en anelse skarp i munden. Smagen indledes af lidt blomst og derefter tager en markant bitterhed frem i eftersmagen.

Karakter 3+

 

Southern Tier har jeg derimod kun skrevet om en enkelt gang før ( 22. juli 09 ). Det er et bryggeri fra Lakewood i New York, og det har eksisteret siden 2004.

”Iniquity Black IPA” har også denne misvisende dobbelttydning i navnet, men bliver dog også benævnt som en IBA ( India Black Ale ). Iniquity betyder uretfærdighed / forbrydelse / misgerning, og navnet er valgt med omhu. Den er det modsatte af, hvad man forventer af en IPA, og nogle vil hævde, det er en forbrydelse at sortne en ale. Men bryggeriet anbefaler, at man ikke lader sig diktere at almindelige standarter – ”Allow the darkness to consume you ”.

Det er en kulsort øl og den er på 9,0% så vi nærmer os klart en Imperial IP/BA ( Nu bliver det snart for indviklet med de forkortelser ). Skummet er beige og ikke særligt kraftigt.  Den har en god fylde og føles dejlig rund og blød. God smag med ristet malt og alkohol som de mest dominerende noter.

Karakter 4

John Bull har flere øl fra Southern Tier på programmet, når der holdes ”Amerikansk Ølsmagning” på pubben  lørdag d. 17 september kl. 15. Der vil også være et par nyheder fra Goose Island med. Jeg er allerede tilmeldt – det gør man ved bardisken inden 12. september. Pris 325 kr.

Tid til en øl - Jopen Winterbier

1. december 2010

1. December – så er det tid for julekalendere i alle afskygninger. Vi har et par chokoladejulekalendere herhjemme. Min datter har en med små skuffer og døre i og jeg gav min kone en fra Summerbird i adventspakke. Det viser sig, at der er 2 stykker chokolade i , så der er jeg vel nok heldig.

Vi har set julekalendere i fjernsynet, men det er nok svært at følge med i dem alle. Vi så Absalon og Pyrus og så har vi optaget  den med pilgrimsrejse på Caminoen og 24 timer. De Nattergales ”The Julekalender” har vi på DVD og den ser vi hvert år med stor fornøjelse.

Der er også mange øljulekalendere i handlen og de fleste er bedre end Steward Stardust’s i ”Jul på Vesterbro”. Jeg smagte for mange år siden den fra Thisted. Der var 12 forskellige, men det var ikke 3 af hver. Der var f.eks kun en Limfjordsporter. Til gengæld var der 3 nissehvidtøl og 3 let øl. Men Thisted har jo i den grad sendt juleøl på markedet siden, så det er sikkert et helt andet sortiment nu.

Jeg så en belgisk ølkalender hos Vinspecialisten, men det var ikke kun juleøl, og Ølkonsortiet har også som sædvanligt en spændende kalender.

Jeg laver altid min egen kalender. Så bliver jeg måske ikke så overrasket, men jeg kan lettere finde nye øl at smage.

Og den første øl er faktisk fra Ølkonsortiet. Jeg fik den med fra juleølsfestivalen i november.

Det er en hollandsk øl fra Haarlem. I 1400 tallet var ølbrygning et af de vigtigste erhverv i byen. Det bærer mange af byens gadenavne præg af - Brouwersvaart og Brouwerskade f.eks. I mange år har byen dog været uden bryggeri, men i 1995 tog nogle ølentusiaster brygningen op og genskabte en gammel opskrift på Hoppenbier fra 1407. De kalder deres bryggeri Jopen efter en gammel brygkedel på 112 liter. De har en del forskellige øl på markedet, bl.a andet denne ”Winterbier” på 10,0%

Og det er jo stadig koldt, så det er noget at varme sig på. Der findes ikke nogen oplysninger om denne øl på deres hjemmeside, men der er nævnt 2 opskrifter, hvori den bruges. De er på hollandsk, så måske er det mig der ikke kan finde rundt på siden.

Det er en klar, rød øl, hvor skummet meget hurtigt forsvinder. Den er overgæret og tilsat kandissukker, og krydderier. Man bliver mødt af en meget vinøs duft af blomme i madeira. Den er relativ let, men varmende i munden og efterlader en let lammende virkning på tungen. Smagen er præget af alkoholen og der er noter af blomme og rosin, samt krydderier ( ? ). Der er ikke så megen sødme, som man kender det fra de kraftige belgiske øl af samme type.

Karakter 4+

Tid til en øl - Man & Macht / Morocco ale ( nu med billede )

23. August 2010

Forleden var jeg efter sommerferien igen på besøg i Ølkonsortiet og fladt over en sort, let øl fra De Molen i Holland – ”Man & Macht”. Jeg var blevet advaret om, at den godt kunne bruse kraftigt over, så jeg åbnede den ude på terrassen – og den nærmest eksploderede ud af flasken. Jeg kunne ikke nå at fange det i glasset og stod derfor tilbage med 2/3 øl. Da den kun er på 3,9% kunne jeg derfor roligt hente min datter i bilen efter aftensmaden.

Det er en meget mørk/sort øl med kraftigt ( det må man nok sige ) skum. Den er vel nærmest at sammenligne med en schwarzbier, der også har den samme lethed. Den bliver beskrevet som en stout visse steder, men det synes jeg ikke. Måske er den overgæret, men den ligger tæt på en schwarzbier i karakter. Den føles meget let og frisk i munden. Smagen er tør og ristet og der er ikke meget sødme. ( jeg kunne som sædvanligt godt tænke mig noget mere i en mørk øl ). Der er en god, kraftig afsluttende bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Her til aften fik jeg åbnet en øl, jeg smagte for lang tid siden og har set i byen i lang tid. Men nu kan den findes i Blomsterbutikken i Reberbahnsgade i Aalborg ( jeg kan ikke huske hvilken, men den nærmest Tyren ). Det drejer sig om Morocco ale, der nu brygges af Daleside. Jeg skrev om den 23. okt 08., men da var det allerede noget tid siden, jeg havde smagt den, og jeg havde ikke noget billede. Det har jeg nu.

Det er en meget spændende, krydret øl med mange hemmeligheder – både i brygprocessen og i historien.

” En af de mere specielle efterårsøl er den krydrede ”Morocco Ale” fra Daleside i Yorkshire.

Bryggeriet blev etableret i Harrogate i midten af 1980-erne og er udvidet flere gange. De brygger en stor variation af traditionelle engelske øltyper. Derudover har de også taget en af Englands mest specielle og mystiske øl til sig.

”Morocco Ale” stammer tilbage fra starten af 1600-tallet, hvor man på Levens Hall i Westmoreland bryggede en mørk øl med en intens glød. Opskriften var en hemmelighed og var bogstaveligt gået under jorden ( gravet ned i haven ) under den engelske borgerkrig 1641 -53, hvor Cromwell kæmpende mod Royalisterne. Det var kongerne Charles I og Charles II. og krigen endte med Charles I’s henrettelse og at Charles II måtte flygte i eksil.

Ejeren af Levens Hall - James Grahme - var  hofmand hos Charles II. Charles havde giftet med en portugisisk prinsesse – Catherine af Braganza – og hun havde fået en del marokkanske hoffolk i medgift.  James Grahme syntes, deres hudfarve mindede om den ale, man bryggede hjemme på Levens Hall og kaldte den derefter ”Morocco Ale”

Charles II måtte flygte, men Morocco Ale blev gravet frem igen og blev indtil 1877 serveret ved det store, berømte Garden Party i maj måned. Her fik man en udgave, der var lagret i 21 år, og nye besøgende skulle indtage et glas, stående på et ben mens de reciterede: ”Luck to Levens whilst t’Kents flows”

Jeg må indrømme, at det gjorde jeg da også, første gang jeg smagte denne øl, dog uden at drikke den i en slurk.

Jeg ved ikke om Daleside har fået fat i den rigtige originale opskrift, eller de bare gætter sig frem, men det er en særegen og interessant øl.

Det er en mørk, brun øl med en kobberagtig glød og en fin skumtop. Allerede i duften fornemmes en meget krydret øl. Smagen er da også præget af et væld af divergerende indtryk, hvor jeg bedst kan skelne ingefær og fyrrenåle, men ellers er der mange andre nuancer. Det er svært at finde nøjagtige oplysninger om indholdet. Når man søger på nettet efter andre folks indtryk, er det meget forskelligt, hvad de kan smage i denne øl. Det er en øl, man selv bliver nødt til at prøve.”

Karakter 3+/4  ( alt efter humør ).

Tid til en øl - Christoffel Nobel

13. April 2010

I dag har jeg sunget til endnu en prøveprædiken, da vi skal have ny præst i sognet. Det har været 3 meget forskellige præster indtil nu, men jeg har ikke været med til interviewet, så jeg ved ikke meget om det. Men det bliver spændende.

Hjemme igen åbnede jeg en ny øl fra Sint Christoffel i Holland. Jeg har tidligere smagt deres ”Blond” og ”Robertus” med stor fornøjelse, men det er snart længe siden jeg har set dem i butikkerne. Jeg skrev om dem tidligere ( 2. sep 08 & 5. mar. 09 ). Nu så jeg i Ølkonsortiet en ny – ”Christoffel Nobel”

Øllene fra Christoffel er alle undergærede, men de er gæret i åbne tanke, hvilket skulle give mulighed for en mere markant bitterhed. Der er brugt ”Nobel Hops”, hvilket har givet navn til øllet. Nobel Hops er betegnelsen for fem af de gamle humletyper fra Centraleuropa – Saaz, Hallertau, Tettnanger, Spalter og Lublin ( fra Polen – den har jeg aldrig hørt om før ).

Det er en meget lys øl med et hvidt skær. Den ligner til forveksling en witbier, men der er ikke benyttet hvede i den og den er som sagt undergæret.. Det hvide skum er kraftigt og blødt. Øllet er en anelse sløret, men man kan se boblerne fare til vejrs som en fontæne. Procenten er på 8,7%, så den er også kraftigere end en witbier. Aromaen er skarp med anstrøg af grape og øllet føles også skarpt og aggressivt i munden. Her kommer grapenoten for alvor til sin ret. Det er ikke en sød grape, men derimod en skarp, syrlig smag, som når man får en halv grapefrugt til morgenmad. Vi får lidt sukker på, og jeg synes næsten at kunne fornemme en strejf af sukker i smagen også, men det er sikkert indbildning. Det giver en meget frisk øl, der vil kunne slukke tørsten i sommervarmen. Den syrlige smag går over i en tydelig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Tid til en øl - De Molen Hel & Verdoemenis

28. Januar 2010

Mange af de kulsorte stouts har fået lidt uheldsvangre navne. Og det gælder også øllene fra De Molen i Holland. Her finder vi navne som – Black Damnation – Hemel & Hel – Rasputin – Steen & Been – og aftenens øl ”Hel & Verdoemenis”. Det betyder ”Helvede og fortabelse” og bryggeriet antyder at det er, hvad venter den, der ikke smager denne fortræffelige stout.

Jeg købte den i sommer, da jeg var på besøg i bryggeriet. Det er den sidste øl, jeg har tilbage derfra.

De Molen brygger et temmelig varieret stoutprogram, og man kan ikke regne med at finde alle udgaver på samme tid.

”Hel & Verdoemenis” er brygget på en engelsk ”brown ale malt”. Det er en ”Imperial stout” på 11,9% og den er humlet med den tjekkiske bitterhumle Premiant og tysk Hallertau. Bitterheden er høj – 99 IBU.

Det er en kulsort øl og det er umuligt – selv med ekstra anstrengelse – at få en skumdannelse. Der er absolut intet skum. Duften er meget kraftig af engelsk lakrids. Øllet er tyktflydende i munden, næsten en anelse olieret. Også her er en altdominerende note af engelsk lakrids, men den høje bitterhed gør, at smagen ikke virker vammel. Det giver en fremragende balance, men selv om øllet derfor virker friskere, er det ikke en øl, man bæller i sig. Den tager sig god tid.

Karakter 5

På etiketten skrives alle oplysninger. Denne øl er brygget 10. april 2009 og kommet på flaske 15 maj. Det er nr. 613 ud af 1186 flasker. Derudover oplyses IBU – EBC - % , samt humletyper. Det er vi nogle, der synes er spændende, selvom vi ikke altid taler højt om det. Det kan virke lidt nørdet.

Tid til en øl - Storm & Averij

14. November 2009

I dag har vi fejret min kones fødselsdag. Godt nok en uge for tidligt, for næste weekend er hun i Göteborg for at høre ”Ein Deutsches Requiem” af Brahms. Det er Musikskolens talentklasse, der tager på tur. Hun bliver dog også fejret på selve fødselsdagen, da vi har madklub med vennerne.

Vi fik karry suppe og belært af gårsdagens erfaringer med øl til karry, forsøgte jeg at finde en IPA i den lokale Brugs. Her er udvalget det sidste års tid blevet mærkbart forringet, så det var ikke muligt. Lige nu er der en del juleøl, men det er de mørke, maltede slags. Så jeg valgte en gammel kending med en god humleprofil, nemlig ”Pilsner Urquell”. Den går man sjældent fejl af, og den passede også udmærket til suppen. – Men den skrev jeg jo om sidste år på dens fødselsdag ( 5 okt. ), så det vil jeg ikke gøre igen.

Forleden nød jeg derimod en rigtig humlet øl fra De Molen. Den ville garanteret også være velegnet til krydret karrymad. – ”Storm & Averij”. Det betyder så vidt jeg ved ”Storm og skibbrud”.

Det er en Imperial IPA eller Dobbel IPA, der hylder de hollandske søfarere, der også sejlede til Asien – ofte i hårdt vejr, hvor faren for skibbrud var overhængende.

Det er en stærk, nøddebrun øl på 9,2% med skum som Cafe au Lait. Den er decideret grumset med større partikler af gærrester. Det minder næsten om vragrester i stormvejr. Duften er frugtagtig med især skarpe humlenoter af grape og citrus og en duft af pibetobak ( tror jeg – jeg har aldrig røget pibe ). Livlig og aggressiv øl, hvor smagen er en fortsættelse af duftindtrykkene. Den er tørhumlet og der er en kraftig aromatisk bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4+

Det var en af de øl, jeg havde med hjem fra besøget hos De Molen i sommer, men den kan også hos Ølkonsortiet i Aalborg.

Tid til en øl - Grolsch Kanon

9. Oktober 2009

I aften har det været Kulturnat i Aalborg ( ja, det er det vel stadigvæk ). Og vi har haft et svært program, for mine døtre synger i hvert sit kor, og tiderne lappede over hinanden. Og vi skulle også hente en svigersøn ved toget, så det skulle også passes ind.

Min ældste datter synger i Coro Misto, der er et af landets bedste kammerkor, og de gav en times koncert i Ansgar kirken. Vi kunne kun få tid til at høre halvdelen, da vi skulle videre til den anden koncert. Men koret sang dejligt og det var nogle moderne, men iørefaldende stykker. Der deltog også en bratch, hvilket gav en smuk, varm modstemme til koret. Det var en meget fin koncert – eller på nutidsdansk: Den var kanon.

Min yngste synger derimod i Klarup Pigekor, der gav koncert i Nordkraft. Det er et af landets bedste pigekor og deres program var på en halv time. Koncerten var i indgangshallen, hvor vægge og lofter har fået lov at stå rå og upolerede. Jeg synes, det virker lige råt nok, men ideen er da god.

Der var kunsthåndværk udstillet i hallen og pigerne sang i 3 omgange. Det var sidste omgang vi hørte, da kæresten lige skulle ankomme med toget først. Det var meget mere larm og støj i rummet, men pigerne sang flot  - og min datter ramte det høje C perfekt hver gang. Det var kanon.

Ovenpå sådan en kanon aften, tænke jeg så at jeg ville smage en øl fra det hollandske bryggeri Grolsch. Den bærer nemlig navnet ”Kanon” Man kan se den lille kanon på etiketten. Jeg købte den i Holland i sommer, og det er en meget kraftig undergæret øl på 11,6%

Den var en af 6 øl, der blev brygget på 100 årsdagen for den specielle patentprop, de bruger – Beugelfles. Det var ”Calixtus ( med kanel ), ”Twee Zwaluwen” ( med blomster ), ”Lodewijk XIII”   ( champagnegær ), ”Picardijn” ( med træ ) og ”Kanon” ( med alkohol ). Hollænderne kunne bedst lide kanon, så den forblev i handlen.

Det er en klar gylden øl med mange bobler. Det er en sjov sød duft, der kommer lidt bag på mig. Den er meget sukkersød, men med tydelig alkohol. Det giver faktisk en udmærket balance. Jeg havde frygtet en mere sprittet øl – som ”Masterbrew” ( Jeg indrømmer, jeg ikke har smagt den, siden min ølinteresse begyndte, så måske burde den have en chance mere ). Eftersmagen er lang, sød og varmende, og man sidder tilbage med en lidt bedøvende fornemmelse i munden. Jeg kan vel bedst sammenligne den med den berømte tyske EKU 28. Man skal nok kunne lide de mere søde øl, for at værdsætte denne, men det kan jeg jo også.

Karakter 4

Tid til en øl - Heen & Weer

1. Oktober 2009

De Molen er et hollandsk bryggeri, der ligger i Bodegraven. Vi var på besøg i sommers og fik aftensmad i deres restaurant. I tilknytning til restauranten er der et lille lokale ( 10 m² ) med øludsalg. Der er belgiske specialøl, amerikansk mikrobryg og sandelig også nogle danske – og så selvfølgelig deres egne øl. Jeg købte nogle forskellige med hjem af de små 33 cl flasker og her til aften knappende jeg en af dem op.

Det var ”Heen & Weer”, der er en tripel på 9,5%. Navnet er en belgisk talemåde, der betyder noget i retning af ”Frem og Tilbage” eller ”Til og Fra”.

Det er en smuk orange, sløret øl, indtil bundfaldet kommer med, så bliver den mere pløret end sløret.

Duften er krydret med koriander og tydelig note af appelsinskal. Den er fyldig, men alligevel frisk med kulsyre. Smagen er krydret og orangenoterne holder ind i eftersmagen, hvor bitterheden langsomt tager over.

Karakter 4

Tid til en øl - Heineken Oud Bruin

22. September 2009

I går var computeren igen ikke til sinds at starte. Det er lidt et mysterium, hvornår den vil tænde, og vi har haft den til reparation 2 gange, uden at der er fundet fejl. Så vi må nok til at se os om efter en ny.

I går aftes fik vi resterne at OssoBuco’en og da jeg skulle hente min datter senere, fandt jeg et let øl frem.

Heineken er det mest udbredte ølmærke i verden. Den findes i 170 lande, men det er selvfølgelig den kendte pilsner, der er udbredt. ”Oud Bruin” købte jeg i Holland i sommer og den har jeg ikke set andre steder, selvom den sikkert findes. Det er er let øl på 2,5%

Oud Bruin er egentlig en belgisk øltype, som beskriver en mørk øl med et markant syrligt præg. Det er der overhovedet ikke tale om hos Heineken, så betegnelsen er misvisende. Dette er en lagerøl, brygget på bygmalt og tilsat ekstra sukker og karamelfarve.

”Oud Bruin” er en flot mørkebrun øl med lysebrunt skum, der er lidt groft. Duften er præget at sødlig malt, der godt kan minde om sødt hvidtøl. Men fornemmelsen er helt anderledes. Den er let og med en del kulsyre, og det giver en mærkværdig oplevelse sammen med smagen. Sødmen er udtalt på grundt af det ekstra sukker og der er ikke nogen bitterhed til at veje op på det. Så denne blanding af sødme og lethed er yderst speciel og forvirrende. Jeg synes ikke det fungerer særlig godt, men det skal indrømmes, at det er en ny og anderledes oplevelse, som er interessant i sig selv. Prøv den, hvis I falder over den, men hav en frisk øl i reserve som modvægt.

Karakter 2

Tid til en øl - Primator

31. August 2009

I dag fylder min datter 20 år. Til lykke med det. Vi holdt lidt fest i går og i morgen starter hun på universitetet. Dagen i dag har også været travl. Der har været synsmand hos min mor og det tog hele formiddagen. Jeg var der for at hjælpe lidt med at rydde op, så han kunne komme på loftet og i krybekælderen. Der skulle også være kommet en fotograf, men han tog fejl af tiden, så han dukker først op i morgen.

Og så startede undervisningssæsonen igen i dag. Det var mest gamle kendinge, men jeg synes ikke det er svært at komme i gang igen. Nærmest lidt skræmmende, hvor hurtigt man er tilbage i gear igen. Som om sommeren ikke har været der.

Men vi var jo i Holland i sommeren og købte lidt øl med hjem. En af disse var ”Hertog Jan Primator”.

I 1634 byggede Paulanermunkene i Bayern en stærk øl som de opkaldte ”Salvator”. Øllet blev så populært, at andre bryggerier også begyndte at benytte navnet, så Paulaner fik til sidst eneret på det. Så begyndte de andre at opfinde andre navne der slutter på ”- ator”. Det kunne være ”Kulminator” – ”Gladiator” – ”Celebrator” og ”Triumphator”. De nye amerikanske mikrubryggerier har fundet på sjovere navne, som ”Elevator” - ”Terminator” og man kunne nemt finde flere, ( ”Radiator” – ”Alligator” ). Kendetegnet er stærke bockøl, der er mørkere og sødlige.

Det hollandske bryggeri har altså laver ”Primator” på 6,0%. En pilsner ekstra, som de kalder den, så den passer ikke helt til navnebetegnelsen. Det er en guldøl og den er brygget på pilsnermalt og Saazhumle. ( Jeg smagte deres traditionelle pilsner i Holland ( 7. aug 09 )).

Det er en klar, lys øl med mange bobler. Aromaen virker faktisk lidt sprittet og det er også det indtryk man sidder tilbage med, når den er drukket. Der er ikke megen fylde og indtrykket er en lidt neutral øl. Meget forsinket kommer der en let bitterhed i eftersmagen. Jeg kunne væsentlig bedre lide deres almindelige pilsner.

Karakter 2+