Tid til en øl - White Hag Black Boar Rum

3. Juni 2023

Første gang jeg besøgte Ølsmageren fra Gjøl stiftede jeg bekendtskab med det irske bryggeri White Hag, der ligger i Sligo på den irske vestkyst. De er især blevet kendt for deres fremragende stout - 'Black Boar' der er lagret på bourbonfad.

For noget tid siden fik jeg en ny udgave af en god ven fra Gjøl. Denne gang lagret på romfad.

Alkoholprocenten er den samme (10,2% ), så det nok bare lagringen der er anderledes.

Jeg har på det seneste fået smag for romlagring, hvilket jeg tidligere har fundet lidt vammelt. Måske er bryggerierne blevet bedre til at afstemme indtrykkene - måske har jeg bare vænnet mig til det. Hvor om alt er, er jeg blevet begejstret. Og denne er bestemt ingen undtagelse

Det er en kompleks smag, hvor den skarpe note fra spiritusfadet gør sig gældende, men den søde tone fra rom afdæmper helheden. Det fungerer virkeligt godt og umiddelbart synes jeg, det bliver bedre end originalen, som det dog er 2 år siden jeg smagte.

Karakter 5

 

Tid til en øl - Yellowbelly

22. Marts 2019

Yellowbelly er et irsk bryggeri, der ligger i Wexford  - i det sydøstlige hjørne af Irland. Brygmesteren hedder Declan Nixon, og de brygger på et 6000 liters anlæg, som de har ”stjålet” fra Brewdog.

Deres øl kommer kun i dåser og en ny 50 cl dåse er netop udsendt, og 3 af øllene er kommet på hylderne i Salling.

Dåserne er fantasifuldt malet af Paul Reck og de viser den opdigtede helt Yellowbelly, der som en ’Dr. Who of Beer’ rejser gennem tid og rum, for at finde gamle opskrifter. På deres hjemmeside kan man læse en 24 siders tegneserie om Yellowbelly og prøve at finde ham i et billede fyldt med gule Holgere

En ’Yellowbelly’ er navnet på en mand fra Wexton. Navnet stammer fra 1700 tallet, hvor byens hurlinghold ( hurling er en slags gælisk hockey ) kæmpede i en kongelig turnering og bar gule mavebælter.

Den første øl jeg smagte var ’On the Fritz’ - en Session IPA kun 4,5%. Session IPA’er er normalt ikke helt min favorit. Bitterheden er for kraftig i forhold til fylden, men her balancerer det vældig fint.

”Førsteklasses maltofficerer bevæbnet med humleraketter udkæmper en kamp mod ondskaben”. Det ser da også vældig dramatisk ud. Steampunk.

Tørhumlet med Huell Melon, og det giver en fyldigere og mere aromatisk smag.

Karakter 4

Med den solgyldne tågede ’Kellerbier’ er Yellowbelly taget tilbage frankerriget og de bayerske alper – eller måske mere i retning af ’Game of Thrones’. I hvert fald bliver han jagtet af et Yeti-lignende monster. Hvad gør man ikke for at komme i besiddelse af en tysk Kellerbier.

Igen en relativ let øl på 4,3%, men med væsentlig mere smag end forventet. Her overraskes man af et frugtigt indtryk at appelsin og melon, men vi er vist også så langt tilbage i tiden, at tyskerne ikke have opfundet ’Das Reinheitsgebot’.

Karakter 4

På Skt. Patricks Day måtte jeg naturligvis nyde ej irsk øl, og det blev ’Castaway’. Strandet på en øde ø holder Yellowbelly humøret oppe sammen med en gris og et par små paraplydrinks i en kokosnød.

Det er en ’sour ale’ – en Berliner Weisse - sødet med passionsfrugt, som åbenbart også findes på øen.

Denne gang er vi helt nede på 4,2%, men smagen holder stadig en høj kvalitet. Der er naturligvis tale om en syrlig øl, men med en god, sød kerne af tropisk frugt ( passionsfrugt – ikke kokos ). Jeg vil kalde den en god begynderøl, hvis man ikke er så vant til syrligt øl

Karakter 3+

Et glædeligt bekendtskab, som jeg hlet klart skal smage igen henover sommeren, når øllet skal være friskt og let.

Tid til en øl - Knock Knock Ned’s IPA

16. Marts 2015

Forleden var jeg med en kammerat i byen for at finde øl til en smagning, og efter endt dont, gik vi på John Bull for at nyde øl. Man kan blive tørstig af at se de mange flasker på hyldene.

Det blev til en IPA fra det lidt sære irske bryghus McGargles. Ved et møde i Ølentusiasterne var den blevet omtalt som god, så den måtte vi prøve.

Jeg skrev tidligere om den sære familie, der bebor den lille ø og brygger øl, men bryggeriet ligger i Kilcock, hvor der allerede i det sevende årh. var et kloster, der bryggede øl. De helbredende kilder i byen har givet vand til fem bryggerier og to destillerier. McGargles bryggeri stammer tilbage fra 1595 og har fået sit vand fra den ”Grønne Brønd”, der er lige så gammel som byen selv.

Knock Knock Ned er en gammel sørøverkaptajn, der har rejst på langfart, og derfor har han haft forkærlighed for godt humlet øl, der kunne holde sig på rejsen. Så han brygger stadig ”Knock Knock Ned’s India Pale Ale” på 5,3%. Tre typer malt og Cascade, Hallertau og Target giver smag til øllet.

Den har en overraskende sukkersød indledning, som man vænner sig til efterhånden, men som er lidt speciel. Derefter dukker en god blomsteragtig humle frem, der giver en god bitter afslutning på smagen.

Karakter 3+

Dette var øl nr. 2200.

Tid til en øl - Porterhouse Hersbrucker Pilsner

17. Juni 2011

Når man nævner irsk øl, kommer jeg uvægerligt til at tænke på Guinness og Murphy’s, men derudover skal jeg nærmest vride hjernen for at komme i tanke om flere bryggerier. Det er sjældent at se andre bryggerier på det danske marked – selv de gange jeg har været på Irish House i Aalborg er jeg ikke stødt på andre irske øl ( så vidt jeg husker ). I starten af 1900tallet var der over 200 bryggerier i landet, men de forsvandt i løbet af århundredet til fordel for nogle giganter, der dominerer markedet med mange reklamekroner. En udvikling vi også har set herhjemme. I 1989 var der kun 12 bryggerier tilbage i Irland.

På det tidspunkt købte Liam La Hart og hans fætter Oliver Hugues en nedlagt lagerbygning i Bray, Wicklow og grundlagde der et nyt mikrobryggeri – ”The Porterhouse Brewing Co.” De importer gode råvarer fra nær og fjern. Irland producerer noget af den bedste pale ale malt i verden, men humlen hentes hjem mange steder fra. – bla tysk Hersbrucker.

Mit kendskab til irske øltyper er også domineret af dry stout og irish red, men efter sigende skulle der tidligere have været et væsentligt større udvalg. Porterhouse har mange forskellige typer på programmet, men om de specielt er irske, tror jeg ikke.

”Hersbrucker Pilsner” er jo da i hvert fald ikke. Det er en pilsner, der er inspireret at den nordtyske stil vi kender fra Jever og Beck’s. Skarp og aggressiv med masser af humle. De oprindelige pilsnere fra Böhmen var humle med Saaz, men da stilen bredte sig – i første omgang til det centrale Tyskland – begyndte man der at benytte tysk humle. Så vidt jeg ved er vore egne ”gamle” pilsnere inspireret af disse centraltyske øl.

De nordtyske pilsnere er kraftigere humlet, og pga det hårde vand meget mere pågående end andre varianter.

”Hersbrucker Pilsner”  er en flot solgylden, klar øl på 5,0% ( typisk tysk pilsner styrke ). Mange små bobler leveret et lidt luftigt og diffust skum, der klæber fast på glassets sider. Der er en svag aroma af korn og humle. Som nævnt er den aggressiv og frisk i sin fremtoning. For en gang skyld skal man ikke spekulere på humletypen – og så alligevel. Det er ikke kun Hersbrucker, der er brugt, men også Galena og Nugget. Nugget er en meget bitter humle, hvor Hersbrucker mest er brugt som aromahumle. Øllet bruser en smule op i munden med et frugtigt strejf, inden humlebitterhed overtager.

Karakter 4

 

Tid til en øl - Guinness

17. Marts 2009

Skt. Patrick’s Day er irernes nationaldag. Skt. Patrick blev født omkring 386 og formenes at være død 17. marts 465 ( eller 493, men så blev han godt nok gammel ). Han er Irlands skytshelgen, for det var ham, der gjorde irerne kristne. Han er aldrig kanoniseret af den katolske kirke, men er blevet det af den folkelige tradition. Han menes født i England, men blev bortført af sørøvere som 16-årig og solgt som slave i Irland. Efter 6 år, hvor han lærte sproget og skikkene flygtede han og blev derefter uddannet som præst. I 432 vendte han tilbage til Irland som missionær. Legenden hævder, at han brugte trekløveren som et billede på treenigheden, og det er siden blevet Irlands nationalsymbol.

Skt. Patrick dag fejres overalt i verden, hvor irere klæder sig i grønt og fester, og derfor er dette også dagen til at nyde en irsk øl, nemlig den meget berømte ”Guinness Draught”. Det skulle jo nok have været i festligt lag på pubben, men nu bliver det i en lidt forvansket udgave herhjemme.

Draught betyder jo fra fad og på en irsk pub vil bartenderen ofte dyppe fadølshanen 3 gange i det bløde skum, så mønsteret danner en trekløver. Det må jeg undvære til aften. Man har i dåseudgaven valgt at tilsætte ekstra nitrogen ved hjælp at en såkaldt ”Widget” – en lille kapsel der frigiver kvælstof, når dåsen åbnes. Dette giver samme bløde skumdannelse (næsten ) som når øllet serveres på en pub.

I midten af 1700-tallet blev den mørke porter meget populær i England. Den blev brygget på mørkristet malt, hvilket gav en sødlig smag. I året 1759 ville Arthur Guinness i Dublin også gerne producere dette sorte bryg, men man skulle betale skat efter, hvor meget malt man brugte. Det var derfor billigere at bruge lys malt, og så bruge mørkristet umaltet byg til at give farven. Derved får man en mørk øl, der ikke har den samme sødme, men virker friskere og mere tør. Og det er netop denne tørhed, der har gjort Guinness så populær.

En af mine kolleger hævder han aldrig bliver træt af at drikke Guinness, når han er i byen, for den er så let drikkelig, og den bliver ikke sødlig vammel i længden. Tidligere kunne jeg også godt drikke den samme øl en hel aften, men nu kan jeg ikke finde på at drikke samme øl indenfor samme uge.

Og jeg kan nu godt lide, at der er en del sødme til at balancere den ristede smag.

”Guinness Draught” er en kulsort øl på 5,0%. Skummet er temmelig lyst, hvilket skyldes brugen at lys malt. Noget af det flotteste er, når man hælder op, og nitrogenen får øllet til nærmest at syde og boble, inden skummet stabiliserer sig på toppen. Det føles helt utroligt blødt. Duften er præget at ristet note. Man forventer en fyldig øl, men den føles ualmindelig let i munden. Man kan fristes til at kalde den lidt tynd. Smagen er ristet med en antydning af kaffe. Man fornemmer et svagt strejf af sødme. Eftersmagen er meget kort, hvilket også er medvirkende til dens høje ”drinkabillity”.

Jeg kan som nævnt godt synes, at den brændte smag virker en smule besk uden en balancerende sødme. Denne øl er lidt for tør til helt at fænge hos mig. Men den fungerer fint, når den serveres kold på en varm sommerdag. Den opfylder samme behov som de tyske ”Dunkel”.

Karakter 3+

Tid til en øl - Murphy's Red / Børglum Jul

19. November 2008
Vi har på musikskolen haft koncerter ca. en gang om måneden, men har de sidste par år haft ønske om at supplere med andre typer koncerter. Vores matineer har være af klassisk tilsnit, og det har været svært at tiltrække de rytmiske musikere. Vi har derfor haft lyst til at lave cafekoncerter, hvor det var muligt at købe the og kaffe og måske en øl eller sodavand. Og hvor stemningen er lidt lettere end til traditionelle koncerter. I år er det lykkedes. En af lærerne har gode kontakter til ”Huset i Hasserisgade”, der velvilligt har stillet deres lokale/cafe til rådighed. Og i aften var der så koncert med et stort program. Heldigvis lader det til at eleverne også synes, det er en god ide.

Jeg var lige et smut forbi efter arbejdet, og det virkede fint. Lyden var god, og der var mange tilhørere – de fleste skulle måske nok spille selv, men stemningen var fin. Jeg tror, det bliver en del af Musikskolens fremtidige koncerttilbud.

På Huset kunne man også købe en øl, og jeg så de havde ”Murphy’s Irish Red” – en øl, jeg tidligere havde ledt efter til en ølsmagning, men ikke fundet. Nu havde jeg chancen for at smage den.

Skummet fyldte hele glasset, men efterhånden dukkede øllet frem. Det har en gylden farve – jeg vil bestemt ikke kalde den rød. Jeg må desværre sige, at jeg bestemt ikke bryder mig om duften. Den er sur, lidt som gammel karklud eller måske det der er værre. Fornemmelsen i munden er blød og smagen er let og en smule ligegyldig. Eftersmagen er igen noget sur, men måske er jeg stadig påvirket at det første indtryk. Det er ikke en øl, jeg vil vende tilbage til.

Karakter 1

Men forleden var jeg jo til juleølsmagning, så lad mig fortælle lidt om ”Søgaards Børglum Kloster Jul”. På etiketten står der Børglum Kloster, men oppe på flaskehalsen står der Børglum Jul. Så måske er det en julevariant af deres Børglum Kloster. Det er svært at få oplysninger om denne øl, da den ikke er nævnt på deres hjemmeside, og selvom han, der holdt oplægget, havde kontaktet Søgaard, var det ikke meget, han havde fået med sig. - ”Der er tilsat appelsin og anis”

Det er en mørk gylden øl ( næsten alle øllene til julesmagningen havde samme farve ) på 7,6%. Der er næsten intet skum. Duften er præget af appelsin. Som så mange af Søgaards øl har den en let mundfornemmelse, der nogle gange kan virke lidt vandet.Der en en fin smagsnote af appelsin og til sidst kan man godt ane en smule anis. Eftersmagen er kort , men med en fin mild bitterhed.

Karakter 3