Tid til en øl - Engelszell Nivard

7. August 2015

Nivard Wolkmer var overhoved for Stift Engelszell i perioden 1989 – 91. Den nyeste øl fra det østrigske trappistbryggeri er opkaldt efter ham. Det er den letteste og lyseste af de tre øl, der nu er kommet derfra – en belgisk blond på 5,5%. 

Det er en sløret, gylden øl med luftigt, hvidt skum og mange små bobler. Den har en duft af krydderi og orangefrugt. Let i karakteren – god sommerøl. Sødme i indledningen, derefter orangefrugt og humle til sidst. Let, men tydelig bitterhed i eftersmagen.

Karakter 4

Tid til en øl - Engelszell Benno

16. Juni 2013

Her i weekenden er vi gået i gang med at bygge kulisser til vores opførelse af ”Oliver”. Der er allerede laver scenegulv og publikumstribune. Musikhuset er rejst, men mangler dog tag, og de to store kasser der kan flyttes rundt er også lavet. Så nu kan jeg snart gå i gang med at male. I går aftes og her i dag blev arbejdet generet af nogle gevaldige skybrud.

Så jeg var lidt kold da jeg kom hjem, men så kunne jeg jo varme mig med dejlig aftensmad.

Hertil åbnede jeg en flaske fra østriske Engelszell – det nyeste trappistbryggeri.

Jeg smagte i marts deres første øl – ”Gregorius” og nu er den lyse ”Benno” kommet til Ølkonsortiet.

I 1953 blev Fader Benno Stumpf valgt til abbed. Han var i 1944 tvunget til at forlade et trappistkloster i Bosnien og kom til Engelszell i 1952. Han var inspiratoren til et stort freskomaleri i kirken – The nine choirs of angles with Mary as their queen”. Og nu har han altså lagt navn til klosterets anden øl.

Ligesom ”Gregorius” er der også bugt honning i ”Benno” Det fornemmer man svagt i duften, der ellers er af belgisk karakter med gær-estere og krydderi. Den er en meget smuk øl med rødgylden farve – inspireret af efterårsløvet i Donaudalen. Masser af bobler og kraftigt hvidt skum. Det er en øl på 6,9%. Man skal jo aldrig sidde og nippe til en øl, men her er det vigtigt af få en ordentlig mundfuld, for ellers synes jeg den virker noget tynd og syrlig/bitter. Men med en ordentlig mundfuld kommer sødmen fra honningen meget mere frem og giver en fylde, man ellers kan savne.

Der er altså også en speciel syrlig note og bitterheden kommer overraskende frem i eftersmagen.

Karakter 3+

Tid til en øl - Eggenberg Hopfenkönig

16. Maj 2011

I går var jeg – sammen med min kone – på uldfestival i Saltum, og det var ikke fordi jeg havde fejllæst det som ølfestival. ( Der kommer jeg desværre ikke i år ). Men der skulle bla. købes garn til en trøje til mig, og så reklamerede de med, at der var brygget en speciel øl til festivalen. Det måtte jeg jo prøve. Vi stødte til nogle gode venner og fik lidt frokost i et af teltene.

For 2 år siden havde uldmarkedet et tilbud om mandeparkering. Der blev simpelthen afholdt 2 ølsmagninger i løbet af eftermiddagen. Jeg havde sammen med en kammerat reserveret 2 pladser til den sidste, men det var absolut ikke nødvendigt. Vi var i alt 3 deltagere til en times ølsmagning – til den første havde de vist været 7. Så den ellers glimrende ide blev ikke gentaget året efter. ( se 16. maj 2009 .)

Året efter var jeg dog alligevel med, men denne gang stødte jeg ind i en ”Vendelbo Bajer” fra Vendia Bryghus. ( 9. maj 2010 ).

Det var derfor en skuffelse at opdage, at den specielle ”Saltum Uldfestival Øl” bare var ”Vendelbo Bajer” med en ny etiket. Den smagte da udmærket til vores lille frokost, men jeg havde jo sat næsen op efter noget andet.

Min kammerat påpegede så, at der var en lille afdeling med øl i ”Den gamle Brugs”. Det er, hvad man kalder en blandet landhandel med sæbe og lys, krukker og nips, - og minsandten en lille ølafdeling. Her kunne man finde øl fra Øm Kloster, Eggenberg, Kulmbach, og også svenske og engelske øl. Et udmærket udvalg, men prisen bar i den grad præg af sommerland, selv så tidligt på sæsonen.

Jeg købte 3 øl med hjem, bla. dagens ”Hopfenkönig” fra Schloss Eggenberg i Østrig. Slottet ligger i Graz og blev bygget af Hans Ulrich von Eggenberg, der levede fra 1588 – 1634. Man begyndte at brygge øl ( kommercielt ) i 1681. Øllet brygges efter Das Reinheitsgebot.

Eggenberg er herhjemme nok mest kendt for den stærke ”Samichlaus” på 14%, men ”Hopfenkönig” skulle være den største succes i hjemlandet. Det er en pilsnertype på 5,1% og den er humlet ( middel ) med Saaz.

Det er en lys gylden øl ( billedet snyder lidt pga. de lidt dramatiske vejrforhold, men det ser da meget godt ud ). Boblerne er store og en smule dovne, og den toppes af hvidt skum. Der er en lidt sødlig duft af lys malt og kiks med lidt svovl i baggrunden. Den er i begyndelsen temmelig ”spritzig” men efter nogen tid falder den lidt til ro. Smagen lægger ud med sødme, hvor man kan fornemme lidt honning, men det gode indtryk ødelægges af eftersmagen, der virker lidt sur. Andre beskriver det som tør bitterhed, men det virker ikke rigtigt for mig. Der er ikke nogen tydelig humlearoma.

Karakter 3

Tid til en øl - Kaiser Fasstyp

9. August 2010

D. 27. juli gik turen til Østrig. Vi skulle op over et lille bjergpas og her var stigningen atter 24%. Vejen ned på den østriske side var så smal, at der kun var plads til en bil, så det var med at se sig godt for.

Vi kørte til Gollinger-vandfaldet. Her ses den nederste del af faldet. Den øverste del var spærret af, for man var ved at reparere en bro. Faldet er alt i alt på 75 m, men altså delt i 2, og det er en dejlig, kort vandretur dertil – og sikkert endnu bedre, hvis man kunne komme helt op.

Derefter ville vi se Eisriesenwelt – en berømt ishule med flotte istapper. Men stedet er blevet så populært, at det vrimler med mennesker. Vi måtte parkere langt derfra, og der var en times ventetid for at komme med bussen. Den kører til en svævebane, hvor der er yderligere ventetid. Vi stod lidt i køen og besluttede så, at det gad vi ikke bruge vores eftermiddag på, så vi kørte til den nærliggende borg – Hohenwerfen. ( Vi har siden hørt at hulerne er flotte, men det tager hele dagen at besøge dem – og så er det dyrt )

Ved slottet var vi så heldige hurtigt at finde en parkeringsplads. ( Modsat de tyske parkeringspladser, ( hvor man skal betale, men så fungerer det også ) hersker der fuldstændigt kaos på de østriske, der til gengæld er gratis ).

Hohenwerfen var rammen om filmudgaven af ”Ørneborgen”. Vi besøgte området, da jeg var dreng og lige havde set filmen, og jeg genkendte den straks. Dengang så jeg dog ikke borgen, men derimod så jeg ishulerne. I filmen kommer man til borgen med svævebane, men i virkeligheden er det en slags elevator, der kører en op af bjerget. Jeg kunne kende borggården fra filmen, selvom der nu er indrettet biergarten i den.

Her kunne vi få suppe, pølser og pizza og en østrisk øl dertil – ”Kaiser Fasstyp”. Der er 2 bryggerier nævnt på hjemmesiden. Begge brygger mærket ”Kaiser”, men det er ikke oplyst hvem der står for ”Kaiser Fasstyp”. 

Bräuerei Wieselburg stammer fra 1770, hvor Josef Schauer grundlagde det og ledede det til 1811. Derefter var det i familiens eje i mange år, indtil det blev slået sammen med  Bräuerei Kaltenhausen. ” Das Kalte Brauhaus” stammer helt tilbage fra 1475 og ligger i Salzburg. I 1801 blev det til et aktieselskab og fussionerede altså med Wieselburg i 1998.

Det er en lys øl på 5,0% - med mange bobler og hvidt skum. Der er ikke meget duft, men dog en antydning af citrus. Den er frisk og prikkende. Der er smag af citrus, men den virker ikke bitter.

Karakter 3

Derefter var vi på rundvisning og så slottet, torturkamret og våbenudstillingen. Og vi sluttede af med en is, inden vi gik til det store rovfugleshow. På Hohenwerfen har man en lang tradition for falkonerer og vi så falke, ugler, høge og flere forskellige ørne.

Min datter har selv prøvet at være falkoner og trænet med en jagtfalk – og hun har faktisk holdt en havørn på sin handske. Den var tung, skulle jeg hilse at sige. Det var en gave, hun fik til sin konfirmation. Så hun var helt tændt igen.

Et meget flot show. Det blev til en rigtig god eftermiddag med mange oplevelser, og vi var glade for at vi ikke havde brugt den på at stå i kø.

Tid til en øl - Gösser Märzen/ Edelweiss Dunkel Weissbier

16. April 2010

I dag har vi været til fødselsdag. Ikke hos en ældre dame, hvor man får sur og udrikkelig  Rosenborgvin, men hos en yngre prinsesse, hvis far serverer god tysk/østrisk øl. Og det er vel at mærke ikke øl, der kan findes lige rundt om hjørnet. Det er fundet på afsidesliggende lokaliteter i de østriske alper og i Bambergs små hyggelige gyder.

Skiferien blev holdt familien ferie i Wagrain, og her var stambryggeriet Gösser. I år 1000 stiftede grev Adula et nonnekloster i byen Göss, og indtil det lukkede i 1782 var det nonnerne, der var midtpunktet for ølproduktionen i området. I 1860 genåbnede Max Kober bryggeriet, og derfor kan de i år fejre 150 års jubilæum. Bryggeriet blev i 1893 omdannet til et aktieselskab, og er nu et af de største bryghuse i Østrig.

Vi smagte en ”Märzen” fra Gösser. Det er en øl, der oprindelig blev brygget i marts måned og som skulle holde hen over sommeren, hvor det var for varmt til at brygge. Nu om dage gælder dette jo ikke mere. Øllet har en lidt højere alkoholprocent end normalt – her er den på 5,2%, så det er ikke så slemt. Det er en lys øl med en fyldig maltsmag og en middel bitterhed.

Vi smagte også en ”Dunkel Weissbier” fra det østriske bryggeri Edelweiss. Det blev stiftet i Kaltenhausen, nær Salzburg i 1475 af byens dommer og borgmester – Johann Elsenhaimer. I 1898 blev det omdannet til et aktieselskab – man begynder at ane en trend. Deres ”Dunkel Weissbier” er på 5,5% og har en fin fylde med tydelige noter at tyggegummi og banan.

Derefter kom vi til de to tyske øl  - indkøbt i Bamberg. Den første var Mönchshof’s ”Kellerbier” som jeg tidligere har skrevet om ( 1. juni 09 ).

”Det er en ufiltreret øl på 5,4%. Selve stilen stammer fra Franken ( se 22 maj 09 ). hvor også byen Kulmbach ligger. Og engang lå der et kloster her, hvilket har givet navn til bryggeriet. I 1996 slog 4 bryggerier i byen sig sammen og dannede Kulmbacher Brauerei AG, men de forskellige mærker findes stadig.

”Kellerbier” er en fyldig lagerøl, lidt i pilsnerstil, men den er altså ufiltreret, hvilket giver den mere saft og kraft i smagen.”

Til afslutning - inden kaffen – kom en ”Original Landbier” fra bryggeriet Leikeim. Jeg har tidligere smagt en udmærket ”Schwarzes” fra bryggeriet, og denne øl var også af god kvalitet, med en fin balanceret duft og smag. Alkoholprocenten var på 5,4%. Bryggeriet er fra 1887 og blev stiftet at slagtemester Johann Leikeim. Det ligger i Altenkunstadt i Franken – nord for Bamberg og lige ved Kulmbach. Et dejligt tysk ølområde.

En god aften, der sluttede med fødselsdagskagemand og kaffe.



Tid til en øl - Stiegl

10. Marts 2009

Aftenens øl er hjembragt fra Østrig, da min kone var på skiferie dernede. Stiegl betyder trappe og bryggeriet ligger lige ved siden af trappen, der går op til borgen ”Hohensalzburg”. Denne ligger som navnet antyder midt i Salzburg. Bryggeriet stammer helt tilbage fra 16. juni 1492 og blev midt i 1600-tallet Salzburgs største bryggeri.

Der er en restaurant og et bryggerimuseum knyttet til bygningen og de har en flot, men lidt langsom hjemmeside. Her hævdes det at Mozart nød Stiegl-øl i 1780-erne, men om det er gæt eller viden aner jeg ikke. Det lyder dog meget sandsynligt.

Stiegl brygger efter Reinheitsgebot og har en hel del typer i sortimentet – en pilsner, en weissbier, en bock og de allestedsnærværende rædsler – Radler – både med citron og med hindbær. Derudover brygger de ”Paraselsus Zwickl” og ”Goldbräu”.

Paraselsus ( 1493 -1541 ) var en berømt alkymist og læge, der en tid arbejdede i Salzburg og som bla. udtalte de berømte ord: ”Bier ist eine wahrhaft göttliche medizin” Den må vi smage næste gang turen går til Østrig.

Min kone havde købt ”Goldbräu” med hjem. Det er en øl på 4,9%. Den er lys og klar med en fin og kraftig hvid skumtop. Den kunne godt minde om en pilsner, men duften overrasker. Den er mere sød og maltet, end man kunne forvente i så lys en øl. Jeg synes, der er en snert af nisseøl i den. Der er ingen bobler men alligevel er der tale om en livlig øl. Den passer bedre til maden end som tørstslukker, for jeg er ikke så meget for den form for maltsmag. Man vænner sig dog hurtigt til den. Der er ikke nogen umiddelbar bitterhed, men når eftersmagen er forsvundet sniger en let bitterhed sig frem.

Karakter 3

Også i dag har der været fødselsdag i vennekredsen, men dagen er vist gået mest med arbejde. Men jeg vil gerne ønske: ” Tillykke med fødselsdagen”. Håber der har været lidt tid til af fejre dig.

Tid til en øl - Zillertal Schwarzen

15.Februar 2009

Det er jubilæernes tid. I går skrev jeg om øl nr. 200 her på bloggen, og i dag indtog jeg så øl nr. 600 siden starten i sep. 2006. Det går ikke længere så hurtigt fremad, fordi jeg jo også skal gensmage nogle af de andre gode øl, jeg tidligere har smagt.

Min kone og datter har været i Østrig på vinterferie og de havde taget et par østriske øl med hjem – bla. denne øl fra bryggeriet Zillertal fra Tyrol. Jeg har tidligere smagt øl fra dette bryggeri, da min anden datter sidste år også var på skiferie i Østrig – ikke præcis samme sted, men dog i Tyrol

Og Bräuerei Zillertal er Tyrols ældste bryggeri. Det stammer fra år 1500 og brygger undergæret øl i bayersk stil. Jeg har smagt en udmærket Weissbier og en særdeles god Märzen. Det er kvalitet og godt håndværk, men ikke udfordrende og specielt, som vi ser det fra USA og Danmark.

Derfor glædede jeg mig til denne ”Schwarzen”, der er på 5,2%.

Det er en sort øl med brunligt skum, der dog har et gråt skær. Aromaen er sødlig og en smule ristet, og øllet føles blødt og fyldig, dog med en smule kulsyre. Smagen er også i den mere søde ende af skalaen i forhold til stilen, men det er en let drikkelig og venlig udgave, og sødmen er udmærket balanceret. Der er en let bitterhed i eftersmagen.

Karakter 3+

Ti til en øl - Samichlaus

6. December 2008

D. 6, december hvert år brygges der på livet løs i Schloss Eggenberg i Østrig. Her fremstilles verdens stærkeste lagerøl på 14,0% nemlig denne dag. Derefter lagres den i 10 måneder inden den tappes på flasker og sælges under navnet ”Samichlaus”. (Det er det østriske navn for Julemanden ).

Bryggeriet Schloss Eggenberg stammer helt tilbage fra 1681 og ligger i i Salzkammergut nord for alperne ved floden Alm. Siden 1803 har det tilhørt familien Stöhr, og bryggeriet fik i 1999 rettighederne til at brygge ”Samichlaus”

Den stammer oprindelig fra et schweizisk bryggeri ved navn ”Hürlimann”, der stammer fra 1836 og her lykkedes det i 1979 at udvikle nogle gærstammer, der kunne klare 14,0% alkohol.

Den er brygget efter Reinheitsgebot og derfor er der brugt temmelig megen malt – 1 lys og 3 mørke. Der er humlet med Hallertau Mittelfrüh, Tettnanger og Goldings til omkring 30 IBU.

Det er en rødlig gylden øl, der godt kan minde lidt om sherry. Skummet forsvinder hurtigt pga. alkoholprocenten. Duften er sød og præget af alkoholen, men også af blomme i madeira. Den føles levende i munden og smagen er fyldig, sød og kan godt minde lidt om hedvin. Alkoholen mærkes, men ikke ubehageligt. Der er en dejlig prikken i munden og eftersmagen er i fin balance mellem sødme og bitterhed. Det er ikke en øl, man hælder ned, - den skal nydes i små doser en stille aften.

Til allersidst hænger bitterheden tilbage i eftersmagen.

Karakter 5

Den har længe været betragtet som verdens stærkeste øl, men på det seneste har forskellige specialbryg overgået den. Her i Danmark har f.eks Mikkeller lavet en stout på 17,5% og verdensrekorden har Samuel Adams med deres ”Utopia 2007” på 27,0%. Det er svært at forstå, og måske er der noget med frysetørring eller andre fiksfakserier involveret. ”Samichlaus” er i alt fald verdens stærkeste lagerøl, og den brygges hvert år på d. 6 december. God jul.

Efter at have nydt denne øl, er man en lille smule bimmelim. God nat.

Tid til en øl - Nessie

2. November 2008

Nej, hvor er jeg træt i benene i dag. Det er altså nemmere at sidde hjemme og se ”Vild med dans” end rent faktisk at prøve at udføre det. I dag havde danseskolen arrangeret en ekstra dobbelttime for dem, der havde lyst, og det havde vi. Vi er jo stadig på begynderplan, men der kom et par ekstra trin ind i valsen og quicksteppen, og det blev det kun sjovere af. Men samtidig skulle vi nu for alvor til at komme ned i knæ og op på tå. Det får dansen til at flyde bedre, men hold fast, hvor er det hårdt. Vi skulle også løfte knæene noget højere i Jive, så det begynder lidt at ligne aerobic. Heldigvis var der god kage i pause, så vi havde noget at forbrænde.

Så var der tid til en øl, da vi kom hjem, og bestemt også brug for den. Jeg havde i starten at min ølinteresse læst om en øl baseret på whiskymalt fra det østriske bryggeri Eggenberg.  Og hvad knytter sig til whisky og Skotland – det gør selvfølgelig Loch Ness Uhyret – Nessie.

Ofte reklameres der med whisky-øl, men whisky elskere bliver skuffede, når de smager disse øl. Det virker lidt som et PR- stunt.

På det seneste er der dukket flere og flere øl frem, der er lagret på whiskyfade, og det giver tit lidt mere autentisk whiskysmag – f.eks Paradox-serien fra Brewdog.

Men er det kun baseret på whiskymalt kan det være svært at smage sammenhængen. Det gælder også denne øl.

Schloss Eggenberg er et gammelt østrisk bryggeri fra 1681. Det ligger i  regionen Salzkammergut og ligger ned til floden Alm. Det er det klare bjergvand herfra, der benyttes i produktionen. På ”Nessie”s etiket er årstallet 1148 nævnt. Det refererer formodentlig til selve slottets alder.

Familien Støhr har siden 1803 ejet slottet og bryggeriet.

Første gang jeg smagte den, var på en livstilsmesse i Aalborghallen. Det var kun et snapseglas, så det var lidt svært at vurdere den. Men nu har ølkonsortiet samtlige øl fra Eggenberg på lager, så længe det varer.

”Mac Queen’s Nessie” er en undergæret øl på 5,0% med en flot ravgylden farve, der faktisk godt kan minde om whisky. Den er som sagt brygget på Scottsh Highland Whisky Malt og er lagret i 6 mdr. Skummet er hvidt, og der er mange små, lette bobler. Duften er svag, og mundfølelsen er let og virker desværre lidt tynd. Smagen er maltet med en note, der måske skyldes whiskymalten, men det minder ikke om whisky. Der er dog en pæn bitterhed og i slutningen af eftersmagen anes en smule røg.

Karakter 3