Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 15. februar 2009

Tid til en øl - Zillertal Schwarzen

15.Februar 2009
Det er jubilæernes tid. I går skrev jeg om øl nr. 200 her på bloggen, og i dag indtog jeg så øl nr. 600 siden starten i sep. 2006. Det går ikke længere så hurtigt fremad, fordi jeg jo også skal gensmage nogle af de andre gode øl, jeg tidligere har smagt.
Min kone og datter har været i Østrig på vinterferie og de havde taget et par østriske øl med hjem – bla. denne øl fra bryggeriet Zillertal fra Tyrol. Jeg har tidligere smagt øl fra dette bryggeri, da min anden datter sidste år også var på skiferie i Østrig – ikke præcis samme sted, men dog i Tyrol
Og Bräuerei Zillertal er Tyrols ældste bryggeri. Det stammer fra år 1500 og brygger undergæret øl i bayersk stil. Jeg har smagt en udmærket Weissbier og en særdeles god Märzen. Det er kvalitet og godt håndværk, men ikke udfordrende og specielt, som vi ser det fra USA og Danmark.
Derfor glædede jeg mig til denne ”Schwarzen”, der er på 5,2%.
Det er en sort øl med brunligt skum, der dog har et gråt skær. Aromaen er sødlig og en smule ristet, og øllet føles blødt og fyldig, dog med en smule kulsyre. Smagen er også i den mere søde ende af skalaen i forhold til stilen, men det er en let drikkelig og venlig udgave, og sødmen er udmærket balanceret. Der er en let bitterhed i eftersmagen.
Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar