I dag sluttede aftenen ikke med dans som den plejer, men derimod med et møde, som nok var vigtigt, men ikke så sjovt. Men da min kone er i Østrig på skiferie havde jeg alligevel ingen at danse med, så det var ikke helt spildt. Der blev serveret pizza og rødvin til mødet, men det har jeg ikke megen forstand på. Så jeg vil skynde mig til aftenens øl, der ventede herhjemme, selvom det blev sent. Det er alligevel ikke en madøl.
Klosteret Leffe blev som sagt grundlagt i 1152, men de første skriftlige beviser for et bryggeri stammer fra 1240. Det har som så mange andre klosterbryggerier i Europa gennemgået en masse forandringer og perioder, hvor det var lukket. Værst var det i 1400-tallet. Først blev klosteret ramt af pest, der dræbte abbeden og flere af brødrene. En ny abbed kom til, men han druknede i en kæmpe oversvømmelse i 1460. Munkene reddede sig ved at søge tilflugt i klokketårnet, hvor vandet ikke kunne nå dem. Allerede i 1466 var den gal igen. Denne gang blev byen Dinant og Leffeklosteret brændt ned af Charles den Tapre, fordi greven af Dinant havde fornærmet Charles’ moder ( eller noget i den retning ). Og den slags kan jo ikke gå upåagtet hen.
Så var der to fredelige århundreder, hvor klosteret blomstrede, men i 1735 blev det pålagt, at man skulle huse nogle ungarske lejesoldater – husarer, og de plyndrede og ødelagde store dele af klosteret. Efter den franske revolution blev klosteret lukket og dets gods lagt ind under staten. Dermed ophørte bryggeriet også at eksistere.
Først i 1952 blev licens aftalen mellem klosteret og en lokal brygmester årsag til, af Leffeøllet igen kunne produceres. I 1937 blev klosteret erklæret fredet og udnævnt til ”historisk bygning”.
”Leffe Radieuse” er en øl på 8,2%. Navnet betyder strålende og hentyder nok til den flotte, klare glød i øllet. Det har et udpræget rødligt skær. Den er brygget på bygmalt, majs og humle(?). Dertil er sat en blanding af koriander, curacaoappelsin og farin.
Duften er en anelse skarp med en æbleagtig syrlighed, alkohol og måske lidt sød melon. Øllet fylder fint i munden. Smagen er af syrlig frugt, men afsluttes af et pludseligt strejf af sødme inden bitterheden tager over. Eftersmagen er overvejende bitter ( 30 IBU )
Jeg har svært ved at fornemme koriander og appelsin i denne øl, men måske er koriander med til at give det lidt skarpe præg. Den er helt klart anderledes end de andre Leffe øl.
Karakter 4
I Michael Jacksons bog ”Beer” anbefales denne øl til ost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar