2. August 2017
Dario
Daddano’s vej til toppen af Chicagos underverdenvar ikke nem. Det krævede både
taktiske evner og gode talegaver. Og når temperamentet løb af med ham, lod han
sit Thompson maskingevær tale for sig.
Men
kun få vidste at Forbudstiden havde vækket en ny interesse hos ham. I hans pub
kunne man få canadisk hjemmebrændt, men han savnede sin øl. Og han var ved at
være træt af det konstante bøvl og brok med at være mafiaboss.
Da
hans russiske ven – Dadolnikov – fortalte om en øltype, man plejede at brygge i
hans kolde og elendige hjemland, blev Darios interesse vagt. En øl der var
lavet til at give fylde og varme i de kolde nætter i St. Petersborg.
I
køkkenet på Darios South Side Mansion bryggede dette umage par, hvad man må
formode var den første Russian Imperial Stout i Chicago - ”Dario, The Dark Don
”. Det blev en stor succes, og Dario trak sig derefter tilbage som Don og
helligede sig bryggeriet. Dadanno & Dadolnikov Brewing Company så dagens
lys.
En
sort ”Double Mash Russian Imperial Stout” på 11,0%. Kraftig i alle henseender –
kraftigt brunt skum – kraftig aroma – kraftig smag. Det er en afrundet kaffesmag,
blødgjort af chokolade og med enkelte små strejf af lakrids. Bitterheden i
slutningen er moderat for en imperial stout.
Karakter
5
Forbudstiden
i USA varede i 13 år fra 1920 – 33. I første kvartal at 1900-tallet var
problemerne med spiritus voksende i hele verden, og det resulterede i indgreb
mange steder. Her i Danmark indførte man afgiftsystemet og i Belgien et forbud
mod stærk spiritus. Men det var i USA man indførte et totalt spiritusforbud.
I
1933 blev forbuddet ophævede ( Yuengling bryggede hurtigt en øl, så præsidenten
kunne fejre det ), og på det tidspunkt måtte selv de mest indædte afholdsfolk
indrømme, at det var en fiasko.
Man
har beregnet at indtaget af alkohol i Forbudstiden var det højeste i USA
historie, og mafiaen fik sin magtposition gennem smugling og smugkroer.
Det
er denne tid, der er baggrunden for vores - måske næsten sande historie.
Darios
hustru – Marianna – var træt at være gift med en gansterboss. Hun så ham næsten
aldrig og det var en usikker tilværelse. Men mest træt var hun af, at
kvaliteten af hendes Mint Juleps blev ringere og ringere som årene gik. Dario
elskede sin kone og var fast besluttet på at lave en øl, der kunne bringe glæde
ind i hendes liv igen. I løbet af 6 måneder udviklede han en Barley Wine, der
kunne få hans kone til at glemme sine Mint Juleps. Da hun først smagte
”Marianna, The Moody MILF” rødmede hun, så hostede hun og så smilede hun. Og
for første gang i mange år delte Dario og Marianna seng den aften.
En
kraftig rød øl på 10,%. Kraftig hvidt skum og en duft af blomme og sprit.
Smagen er sødlig i begyndelsen, hvorefter spritten tager over. Alkoholen er
ikke særlig godt gemt, men det giver til gengæld et godt modspil til sødmen, og
det giver denne øl lidt kant.
Karakter
4+
Da
Cody Kane blev politimand i Chicago havde han store idealer, men efterhånden
blev de undermineret af de baske realiteter i underverdenen. Cody begyndte at
drikke og spille – på heste.
I
løbet af få år var han i dyb gæld og han begyndte – som så mange andre – at
gøre små tjenester for bestemte folk. Og han hadede sig selv for det. Han ville
ud – ud af bestikkelse – ud af spillelidenskaben og ud af drikkeriet. I hvert
fald den stærke spiritus. Som inkarneret irlænder var han ikke til sinds af
opgive sin øl.
Da
Dario Dadanno blev fængslet var Cody vagt for ham, og de talte længe sammen.
Cody var overrasket over at Dario bryggede sin egen øl derhjemme, og fortalte
om sin gamle far i Irland, der drak en kraftig og potent øl, der duftede af
læder og jord.
3
år senere arbejdede Cody som brygmester hos Dadanno & Dadolnikov Brewing
Co. hvor han genskabte denne øl – ”Cody, The Crooked Cop”.
Det
er en sort øl på 9,5%. Skummet virker nærmest gult. Duften er mørk af læder og
jord, mørk frugt og chokolade. Den virker nærmest tykflydende. Umiddelbart
syntes jeg smagen var for mørk, men jeg må tilstå, at den passer ualmindelig
godt til røget makrel og spidskål med rygeost. Også selv om der ikke er røg i øllet.
Karakter
4+
.
Amager Bryghus har gjort en god research i anledning af deres 10 år fødselsdag
og gravet den ”sande” historie om Dadanna & Dadolnikov Brewing Company
frem. Det er – af ukendte årsager – ikke muligt at finde oplysninger om
bryggeriet andetsteds.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar