28. August 2017
Vi
ved fra historisk velakkrediterede kilder at de gæve gallere drak meget øl. Nogle
vil endda mene, at det var derfor de var gæve. Julius Cæsar omtaler 3
forskellige stammer af galler og skriver: - ” af disse tre er belgierne de
tapreste”. Man må derfor rette blikket mod Belgien for at se om de drak mere øl
end deres naboer.
Studier
af moderne belgiere tyder på det, men gjaldt det også i oldtiden. i et gmmelt
stik af en belgisk fest tyder det i hvert fald på at øllet flød i store mængder
fra store tønder.
Belgiernes
leder under Gallerkrigene var Ambiorix – konge af Eburonerne. Han bekæmpede de
romerske legionærer ved et stort slag år 54 f. kr. Cæsar blev en smule pirrelig
og sendte store nye tropper mod Belgien og udslettede eburonerne i to store
slag i 53 og 51 f. kr. Det var de 2 år, hvor byghøsten slog fejl og der ikke
var brygget nok øl.
Da
Belgien blev selvstændigt i 1830 så man sig om efter historiske helte og da
Tintin og Hercule Poirot endnu ikke havde gjort deres entre, faldt blikket på
Ambiorix.
Et
lyrisk epos kom til verden i 1841 0g i 1866 rejste man en statue af ham på
torvet i Tongeren.
I
byen Ath afholder man hvert år en procession, hvor man bærer enorme statuer
rundt i byen og her er Ambiorix også med.
Han
er 3,75 m høj – han vejer 129 kg og kom med første gang i 1850. Disse oplysninger
kan findes bag på flasken fra det belgiske Basserie des Legendes.
”Ambiorix”
er en stærk mørkebrun øl på 8.0%. Kraftig beige skum der erodere hurtigt under
masser af knitren. Dejlig duft af kaffe/karamelbolsjer. Den er blød og
behagelig at drikke. Smag af karamel og mørke bær – brombær, hyllebær. Eftersmagen
er vedholdende og præget af sødme.
Karakter
4+
Ikke
dårligt af en gammel kriger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar