1. September 2017
Fakta
har for tiden en del specialøl på hylderne til meget fordelagtige priser – bla.
4 IPA’er fra Stone til 18 kr. Det har jeg naturligvis benyttet mig af, men ret
beset er det en dårlig ide, fordi andre etablerede ølforhandlere tager dem af
deres sortiment, da de jo ikke kan konkurrere på prisen. Og om kort tid, er det
derfor ikke muligt at opdrive øl fra Stone, når Fakta har solgt deres. Det er
set før bla med øl fra Affligem, som jeg må helt til Aalbæk for at skaffe på
Det bette Ølhus.
Så
selvom jeg kan få godt øl til små priser, er jeg egentlig ikke helt tilfreds.
Det
gælder også for Faktas 3 syrlige øl fra Petrus. Det er naturligvis godt at man
kan stifte bekendtskab med den ret specielle øltype, men igen er faren den, at
denne øltype vil forsvinde, når partiet er solgt. Men jeg har alligevel købt
disse 3 øl, for man kan jo ligeså godt tænke på sin pengepung også.
Serien
”Petrus” brygges af Brouwerij de Brabandere eller Bavik som det også kaldes.
Bryggeriet stammer fra 1894 og ligger i Bavikhove i Vestflandern.
De
brygger flere serier af øl bla. en ”Petrus Tradition” og en ”Petrus Sour”.
”Petrus
Aged Pale” er deres ”foederbier”, hvilket – så vidt jeg forstår – er deres ”fadøl”.
En lys pale ale, der har ligget på
egetræ i 24 måneder. Det er bryggeriets grundøl, der blandes med andre øl for
at mildne den. Denne originale 100% foederbier er på 7,3% og fremstår lysende
klar og gylden i glasset. Skummet er hvidt og prikkende. Den har en duft af
æbleeddike og føles skarp i munden. Den har en meget syrlig, tør smag med
umodne stikkelsbær og syrlige æbler. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke har
vænnet mig til altfor syrlige øl endnu og dette er et eksempel på en øl, der er
lidt for sour til min smag.
Karakter
2+
Men
som nævnt blandes den ofte, for at give et mildere udtryk. Bryggeriet skriver
selv på deres hjemmeside, at man kan jo eksperimentere og finde sin egen grad
af syrlighed. Og det passer mig væsentligt bedre med ”Petrus Rood Bruin” på
5,5%. Her er der 33% foederbier og 67% frisk brown ale. Og det giver en helt
anderledes indtryk.
Det
er stadig syrligheden der dominerer – både i duft og smag, men her blander
karamel sig også i aromaen. Den har stadig kant og skarphed. Smagen indledes af
et sødt strejf og derefter dukker lidt jordslået kælder op. Eftersmagen er
stadig præget af syrlighed.
Karakter
3+
Her
til aften åbnede jeg den sidste i serien – ”Petrus Aged Red”, der består af 15%
foederbier og 85% double brown ale, samt sure kirsebær. Den er på 8,5% og fremstår
mørk med en smuk rødlig glød. Skummet ligner vaniljecreme. Det er den sødlige
duft af amarenokirsebær, der dominerer hele indtrykket. Den har lige den snert
af syrlighed, der gør, at duften ikke bliver kvalmende. Skummet er utroligt
blødt og øllen ligger rund og behagelig i munden. Det er de søde kirsebær, man
smager med det lille strejf af syrlighed i eftersmagen.
Helt
klart min favorit bland Petrus-øllene, hvilket jo nok siger lidt om mit forhold
til syrligt øl.
Karakter
4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar