8. September 2017
Den
første lørdag i september er Øllets Dag og Aalborg Afdelingen af Danske
Ølentusiaster havde endnu engang samlet nordjyske ølaktører på Nordkraft. Denne
gang var der bare mange flere end sidste år. Omkring 20 stande. Bryggerier, forhandlere,
udskænkningssteder og håndbryggere fyldte hele turbinehallen ud, og der var
stopfuldt på gangene. Men alt forløb i god ro og orden, og mit indtryk var, at
alle havde tid til at få, hvad de ønskede at smage.
Jeg
stod i standen for Fur Bryghus. Før frokost var vi to og efter var vi tre, så
der var mulighed for at smage lidt fra de andre stande.
Jeg
havde måske troet at Fur bryghus var så kendt, at der ikke ville være så stor
tilstrømning dertil, men vi var placeret som de første, og der var også mange,
der slog et smut forbi, netop fordi de kendte bryggeriet.
Fur
Bryghus sender ikke nye øl ud i tide og utide, men der var alligevel en par
stykker jeg ikke havde smagt.
Fur
havde sendt 6 øl med – ”Ale” – ”Hvede” – ”Høstbryg” – ”Saison” – ”Bock” og
”Barleywine”, men i kassen med barleywine gemte der sig yderligere 2 flasker
”Lager” og 2 flasker ”Dansk Fyr”.
I
begyndelsen var der flest, der ville smage ”Saison” – en øl jeg heller ikke
selv havde smagt.
Det
er en frisk og frugtig øl med et syrligt strejf, der faldt i manges smag.
Saison kan godt efter min smag blive for syrlig, men Fur bevæger sig ikke ud i
ekstremer, Det var en god introduktion til typen. Den holder 6,7%
Karakter
3+
Da
vi havde fundet flaskerne med ”Dansk fyr” var der naturligvis også en del, der
ville smage den. Det er en øl på 5,9% - uden humle, men med fyrrenåle fra Fur.
Igen en øl, der er afdæmpet, men med en tydelig aroma og smag af fyrrenåle.
Også her er der tale om en behagelig introduktion til Ny Nordisk Øl, som ikke
skræmmer folk væk.
Karakter
3
I
standen ved siden af vores, holdt One Pint til
- sammen med El Mariachi, der er en mexikansk gastropub fra Aalborg.
De
havde både flaske og fadøl med. Så kunne man jo også få et par smagsprøver
derfra. Først smagte jeg ”Elvis Juice” fra skotske Brewdog. En IPA på 6,5% med
ekstra grapefrugt. Jeg skal da love for, at det trådte frem i både smag og aroma.
En rigtig forfriskende IPA – en type vi ikke havde med i Furs repetoire.
Karakter
4
I
fadudvalget var der også ”Old Engine Oil” – en dejlig mørk øl, som det altid er
en fornøjelse at stifte bekendtskab med.
Og
så en spændende imperial porter fra Jopen i Holland. Brygget med kakao, ingefær
og havsalt.
”Meesterstuck
2017” er brygget af 5 bryggere. Hvert år brygger man et mesterstykke efter
forskellig opskrift. I middelalderen bryggede man hvert år en sådan øl til ære
for bryggernes helgen St. Martin. Og det er denne tradition, Jopen fører videre.
Kulsort
med masser af smag og varme fra 10% alkohol.
Karakter
4+
Jeg
var en smut forbi Ugly Duck, hvor jeg smagte ”Double Retro Double IPA” – en god
god humlet ale.
Hos
Munkebo smagte jeg ”Hjemstavn” med egen gærstamme og ”Svadilsfare” med
saltlakrids. Jeg kan normalt godt lide øl fra Munkebo, men de her går jeg let
henover.
Ugelris
kunne byde på en glimrende ”Baltic Porter” og hos Two Face Brewing gensmagte
jeg ”Clockwork Orange” og ”Schwarzwälder Kirsch Stout”. Da jeg nævnte for mine
venner – der kom på besøg – at sidstnævnte ikke var så sød, som jeg huskede den,
kiggede de forbavsede på mig, som om mine smagsløg var gået i strejke. Men jeg
kan nu godt lide den.
Et
vellykket arrangement på Øllets Dag og en stor cadeau til de tre ølentusiaster,
der havde knklet for at få alle aftaler i hus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar