Fredag havde vi ølsmagning. Det var vennerne, der var på besøg. De fleste var med da jeg holdt den første ølsmagning, der blev starten på min interesse for øl. Nu er det 4. gang vi mødes, så jeg havde valgt lidt mere ekstreme øl. Ølmenuen så således ud:
1 Rodenbach Grand Cru
2 Unibroue - Blanche De Chambly
3 Rogue - Dead Guy Ale
4 Jacobsen Forårsbryg/Skovmærke
5 Ellezelloise - Hecule Stout
6 Heather Ales - Alba
7 Avery – The Maharaja
8 De Struisse – Tsjesses
9 Hoppin’ Frog – B:O:R:I:S
10 Brewdog – Paradox Islay
Undervejs fik vi pitabrød med tunmousse, humus og guacomole, samt tomatsalat. Da sidste øl var drukket hyggede vi os med lidt kaffe og whisky, men selvfølgelig med måde, så vi stadig var fuldstændig friske næste morgen.
De fleste af øllene faldt i god jord, men da nogle af dem er specielle krævede det lidt tilvending, især med den første.
Belgierne kan godt lide syrligt øl. De brygger den spontangærede Lambik, der får eddike til at minde om sødemiddel, men også i andre øl indgår der ofte et syrligt islæt. Hvad dette skyldes ved jeg ikke, men forleden fik jeg oplyst at Napoleon forbød dyrkning af druer i Belgien. Han ville ikke have at belgierne bryggede vin. Måske er det derfor man har forsøgt at lave noget, der kan ligne syrligt vin.
Familien Rodenbach åbnede bryggeriet i 1821 og det har været på familiens hænder indtil 1998, hvor det blev overtaget af Palm. Den øltype, de brygger går under navnet ”Vlaams Rood” eller ”Flamsk Rød”. Det er en syrlig øl brygget på wiener- og munchenermalt. Der tilsættes ikke meget humle, da kombinationen af syrlighed og bitterhed bliver for aggressiv. Derefter gæres bryggen på rå egetræsfade med en blanding af forskellige gærstammer, der er med til at give det syrlige præg. Lagringen varer 18 mdr. stadig på de rå egefade, og denne proces udvikler yderligere øllets smag. Normalt lagres øl ikke længe nok til at tage smag af det rå træ, men her påvirkes det af fenoler og garvesyre. Det giver en kraftig syrlig smag. Det meste blandes op med en helt ny ale, men ”Grand Cru” består udelukkende at den bryg, der er lagret i 18 mdr.
Den nu afdøde ølskribent Michael Jackson beskrev den som ”verdens mest forfriskende øl”
Det er en rødbrun sløret øl på 6,0%. Duften er meget syrlig, lidt som vin. Jeg serverede den temmelig kold ( 6-8 gr. ) for at man kunne opfatte den lidt som en velkomstdrik. Fornemmelsen er prikkende og frisk og smagen er først og fremmest præget af syren. Men når man vænner sig til den, fornemmer man også en sødlig note lige i starten at smagen. Eftersmagen er ligeledes syrlig.
Karakter 4
Der var et par stykker, der ikke brød sig specielt meget om denne øl, men de fleste vænnede sig dog til dels til den. Det er også en type jeg selv har måttet vænne mig til, men faktisk synes jeg den var bedre en første gang jeg smagte den. Min egen favorit i stilen er ellers ”Duchesse de Bourgogne”, men den kan ikke længere skaffes i Aalborg ( øv )
De 2 efterfølgende øl på listen er tidligere beskrevet her på bloggen, henholdsvis ”9. jan 09” og ”16. jan 09” .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar