Til jul gav vi mine forældre en redekasse med indbygget kamera til musvitter, og i dag var det tiden til at sætte den op. Først skulle vi pille den gamle kasse ned. Der har været fugle i den masser af gange, så nu håber vi, at de vil flytte ind i den nye kasse. Vi fik trukket ledningen ind til tv’et, men foreløbig er der jo ikke noget at se. Det hele virkede dog fint.
Vi fik en hyggelig frokost. Min far havde fået en box med Willemoesøl foræret i fødseldagsgave, men det må vente til en anden lejlighed. Det er ikke så godt at lugte alt for meget af øl på arbejdet.
Efter en lang dag trængte jeg dog til en god øl her til aften, og det blev den fortrinelige ”Aventinus” fra Schneider. Den har jeg skrevet om før ( 25. sep ), så jeg vil tage en af fredagens belgiske øl i stedet.
I midten af 1950’erne lukkede det sidste hvedebryggeri i Belgien. Efterspørgslen var ikke længere stor nok – pilsneren gik sin sejrsgang også her. Men i 1965 genåbnede mælkemanden Pierre Celis så bryggeriet De Kluis, hvor man genoptog Witbier-produktionen, og det blev en stor succes. Man begyndte også at producere andre typer. bla ”Grand Cru” på 8,5%.
Den er brygget på bygmlat, men har en cremet og blød fornemmelse, så det virker som om der også er hvede i. Der er tilsat koriander ig appelsinskla ( Curacao ) under kogningen.
Det er en ufiltret grumset øl, der lyser gyldent op som en sol. Skummet er kraftigt ( hvilket også kan skyldes hvede ). Den er præget af koriander og appelsin, sådan som vi bla. kender det fra de belgiske triples. Mundfylden er kraftig og blød, og smagen er krydret og meget fint balanceret af en let bitterhed.
Karakter 5
Det er en øl der især passer til desserten eller efter maden, hvor dens lidt vinøse karakter gør sig godt. En meget velkomponeret øl
Ingen kommentarer:
Send en kommentar