I dag har vi været til fødselsdagsfest hos min svigersøn. Festen blev holdt hos hans forældre, hvor der blev serveret et dejligt kaffebord med varm kakao og boller. Hans søster har også snart fødselsdag, så det var en fest for begge, og de havde hver fået lov at vælge en lagkage. Det blev til 2 – en hindbærlagkage og en med fløde og vaniljecreme. Senere blev der serveret flæskesteg med alt tilbehør, så nu er vi godt mætte. Mellem kaffen og stegen sad vi og strikkede ( nogle af os gjorde ( jeg gjorde ikke ) ) og så blev der serveret sodavand og øl.
En af øllene var Danmarks nationalpilsner – ”Grøn Tuborg” Det er den øl jeg kender fra mine unge dage, hvor spørgsmålet tit var hvilken man bedst kunne lide – HOF eller Tuborg? Jeg tror egentlig ikke jeg kunne kende forskel dengang, men valgte dog den grønne som min favorit. Og den har jeg nydt mange gange efter endt havearbejde eller i festligt lag.
”Grøn Tuborg” er Danmarks første pilsner – brygget i 1880. Derfor er den også en del af den danske ølkanon.
Tuborg blev stiftet nogle år før i 1873 hvor man først lancerede ”Rød Tuborg”. Det var danske erhvervsfolk bla. C.F. Tietgen og Philip Heyman der stod bag bryggeriet. Heyman havde aktiemajoriteten, men gik ud af bestyrelsen da Tietgen nægtede at fyre direktør Damm. Det gik imidlertid dårligt og efter nogle år trådte Heyman ind igen og Tietgen og Damm ud. Det var noget værre rod.
Men i 1880 blev den grønne pilsner brygget af daværende brygmester Hans Bekkevold. Han var selvfølgelig inspireret af bryggerne i Plzen. Øllet var som noget nyt pasteuriseret.
Der er udelukkende brugt pilsnermalt lavet af vårbyg, hvilket giver den lyse farve. Der er benyttet Tuborgs egen gær, og humlen er sikkert Hallertau. Alkoholprocenten er 4,6%.
Grøn Tuborg sælges i omkring 70 lande.
Jeg må nok indrømme, at efter jeg er begyndt at interessere mig for forskellige øltyper blegner en Tuborg pilsner lidt. Selv sammenlignet med tjekkiske og tyske pilsnere virker den uinteressant. Der er ikke særlig meget maltsmag, der er kun en moderat bitterhed ( dog væsentlig højere og bedre end Bud ) og eftersmagen er kortvarig. Men der nu lidt nostalgi forbundet med denne øl. Oprindelig har den sikkert ligget nærmere de tyske forbilleder, men er blevet lidt udvandet med tiden. Jeg vil ønske den trådte lidt mere i karakter - som Danmarks pilsner.
Karakter 2
Ingen kommentarer:
Send en kommentar