Weissbier er for mig især en forårsøl – i hvert fald den originale lyse udgave. Weissbier stammer fra det sydlige Tyskland, hvor det på grund af en storstilet reklamekampagne i 1960erne blev en af de foretrukne tørstslukkere i de bayerske ølhaver. Det var især Erdinger, der udnyttede reklamens magt og de blev et af de største mærker – og er stadig et af de mest udbredte. Bryggeriet stammer dog fra 1885, kort tid efter at hvedeøllet blev givet frit. Fra 1516 - 1856 var det forbeholdt Hofbrauhaus i München at brygge hvedeøl, men interessen var dalende i 1800tallet, så man opgav monopolet.
Erdinger brygger udelukkende hvedeøl og i starten bryggede man oftest ”Kristall” – filtreret øl, der nok skulle minde lidt om de undergærede pilsnere. Men efterhånden fik folk smag for den ufiltrede udgave – ”Hefetrüb” – hvor der er mange gærrester tilbage i øllet. ”Hefetrüb” kan oversættes direkte til ”gærgrums” men da det ikke lyder så pænt, kan man sige den er ”uklar pga gær” En tysk hvedeøl skal brygges på mindst 50% hvedemalt og det er en overgæret øl.
Erdingers ”Weissbier” er en bleggul ufiltreret øl med en stor, flot hvid skumkrone. Hvedeøl skummer meget pga nogle enzymer i hvedemalten. Der er en diskret duft af korn og lys malt. Den virker en smule støvet. Den føles livlig i munden og opfylder sit ærinde som tørstslukker fint, men smagen er for neutral. Selvom der er gærrester i øllet er de typiske noter af nelliker og banan fraværende. Det er der sikkert mange, der opfatter som en fordel, da det ofte netop er disse indtryk,
folk ikke bryder sig om. Derfor betragter jeg Erdinger som en vældig god begynderøl, hvis man vil vænne sig til hvedeøllets fortræffeligheder, men personligt vil jeg gerne have lidt mere kraft.
Der er ikke særlig højt humlebitterhed i traditionelle hvedeøl. ( Alk. 5,3% )
Karakter 3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar