Bedømmelse

1 Dårlig
2 Drikkelig
3 God
4 Meget god
5 Fantastisk

søndag den 24. maj 2009

Tid til en øl - De 5 Gaarde Hannibal


24. Maj 2009
I går kom min gamle gymnasiekammerat på besøg. Vi har heldigvis holdt kontakten siden og selvom der let går et halv år mellem vi ses, snakker vi som var det i går. Han har sommerhus ved Nr. Lyngby og havde taget en lille ferie med sine 2 tvillingepiger, men hans kone var på kursus. Pigerne havde en veninde på besøg. De var glade for kattene og brugte aftenen til at hoppe på trampolinen og danse til et Playstation 2 spil. Han havde en påskebryg fra De 5 Gaarde med. En øl han for nylig havde smagt. Jeg troede også jeg havde smagt den, men det har været en af de andre øl fra bryggeriet. De er alle opkaldt efter personer, der har haft deres gang på en af de 5 gårde, så man kan godt rode lidt rundt i navnene. – Julius – Orla – Juliane og Didrik. Påskebryggen hedder ”Hannibal” og er opkaldt efter Rigsskatmester Hannibal Sehested, der erhvervede Wedellsborg i 1664. De 5 Gaarde er – Wedellsborg, Constantinsborg, Gyllingnæs, Schackenborg og Frijsenborg.
De får brygget deres øl på Harboe bryggeriet i Skælskør. Gårdene samarbejder også om andre produkter end øl.
”Hannibal” er en klar, mørkgylden øl, der i lyset næsten minder om guld. Der er en pænt hvidt skumlag på toppen. Det er yderst sparsomt med oplysninger om øllene fra bryggeriets side, men den er virker som en let bock eller en wienerøl. Den føles let i munden. Sødmen er ikke udpræget, men der er en fin karamel i smagen og en udtalt bitterhed i eftersmagen, hvilket ikke helt hører til en bock. Så måske er det noget andet. Den er kun beskrevet som en påskebryg.
Karakter 3+

Ingen kommentarer:

Send en kommentar