I dag holder Ølkonsortiet i Aalborg 4 års fødselsdag. Tillykke med det! Det er egentlig d. 4 maj, men de fejrer det med tilbud for gode øl i dag og i morgen. Til dagens gæster havde de åbnet for et fad af Girardins ”Oude Geuze”.
De bryggerier der brygger spontangæret øl ligger alle i Pajottenland syd for Bruxelles. Her er der gode vilkår for de rigtige gærstammer og mikroorganismer. Nogle mener, at det skyldes de store frugt- og kirsebærplantager i området. I hvert fald er det her man brygger den syrlige, spontangærede Lambik. Det kan være en temmelig syrlig oplevelse, der får eddike til at virke som sødemiddel. Derfor blander man ofte en 2-3 år gammel ( og vellykket ) Lambik med en helt ny, for at bløde smagen lidt op. Denne blanding kaldes Geuze.
Et gammelt bryggeri fra 1845 blev i 1882 overtaget af Franciscus-Alexius Girardin. Familien har siden drevet dette bryggeri, der har haft problemer ligesom mange andre Lambikbryggerier. Levnedsmiddelsstyrelsen i EU vil nemlig ikke acceptere de hygiejniske forhold på disse bryggerier, og det har været en hård kamp, at få tilladelse til at fortsætte.
”Oude Geuze” er en lys syrlig øl, der virker frisk. Der er ikke den udrikkelige syrlighed over den som jeg kender fra ægte Lambik, eller også har jeg vænnet mig mere til smagen. Jeg fik kun en lille smagsprøve, men det er absolut en øl, der kunne være god på en varm forårsdag.
Da min ølinteresse startede havde jeg delt månederne op i forskellige stilarter. F.eks var maj den måned, hvor jeg skulle smage hvedeøl. Det har selvfølgelig vist sig at en sådan inddeling ikke fungerer, men for mig er hvedeøllet stadig en forårsdrik. Så hvorfor ikke indlede denne måned med en helt speciel hvedeøl – nemlig ”Hvedegoop” fra samarbejdet mellem danske Mikkel Bjergsø og bryggerne fra Three Floyds i USA.
Three Floyds har længe været regnet for et af de bedste bryggerier i verden. De holder til i Indiana i USA og deres øl sælges normalt ikke udenfor hjemstaten. Mikkel Bjergsø har de seneste år brygget øl med nogle af de mest eksperimenterende bryggere i verden og det første samarbejde med Three Floyds resulterede i denne Wheat Wine. ( En amerikansk betegnelse der svarer til Barley Wine ( Jeg har ikke set den før )).
Procenten er på 10,4%, hvilket også ses på etiketten. Den er delt i en amerikansk og en dansk side. På den amerikanske står der ”Ale” og tallet 76, der skulle referere til uafhængigheden i 1776. På den danske står der ”øl” og 69, der skulle hentyde til Ungdomshuset på Jagtvej. ( Om disse oplysninger er korrekte ved jeg egentlig ikke – jeg synes måske det lyder lidt søgt ). Billedet viser en rockertatovering, der kunne minde lidt om Mikkel Bjergsø’s udtryk, da han helt besat smed det sidste glas af ”Barrel Aged Dark Lord” i brygkaret. Jeg har ingen anelse om hvad ordet ”goop” betyder.
Det er en meget flot ravfarvet øl. Den er helt klar og der er mange flotte bobler, der stiger op. Skummet er hvidt og blødt, men det forsvinder ret hurtigt ( sikkert på grund af alkoholen ). Når man hælder op rammes næsen, - selv på lang afstand - af den skarpe duft fra citrushumlen. Man er ikke i tvivl om at denne øl er amerikansk inspireret. Der er også en sødlig aroma af ananas, som når man lige åbner en dåse. Øllet virker friskt med en middel livlighed, men der er samtidig en blød afrunding. Smagen er præget af citrushumlen ( grape ), men der afsluttes med en dejlig uventet sødme – nærmest lidt sukret. Det er bitterheden, der kendertegner eftersmagen. Den holder meget længe og samtidig mærkes alkoholen som en dejlig snurren og murren i munden.
Det er en meget spændende øl, som det virkelig er svært at kategorisere, så betegnelsen ”Wheat Wine” er et meget godt forslag.
Karakter 5
Halvdelen af denne engangsproduktion er solgt i USA, halvdelen i Danmark. I USA kostede den 500 dollars pr flaske. Herhjemme slipper vi lidt billigere med 135 kr pr. flaske. Der er stadig eksemplarer på hylden i Ølkonsortiet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar