Tid til en øl - Schneider Weisse

7. Maj 2009

Aftenen før Store Bededag skal man jo have varme hveder. Man samlede i fordums tid de forskellige helgendage til en fælles bede- og bodsdag, hvor alle skulle holde fri – også bagerne. Aftenen før bagte de derfor nogle brød som kunne gemmes til dagen efter – de såkaldte hveder.

Efter vores dansetime ( Desværre er venskabsturneringen på lørdag aflyst ) tog vi hjem for at få varme hveder. Vores datter er kommet hjem fra efterskolen og vi havde inviteret min bror og svigerinde til hveder, så det var rigtig hyggeligt.

Jeg havde dog fået varmen af danselektionen, hvor der var fuld knald på både jive og quickstep, så jeg trængte til noget forfriskende. Derfor delte vi nogle kolde hveder, nemlig en flaske hvedeøl fra Bayern.

I middelalderen dyrkede man især byg og hvede i Bayern. Men der var kamp om afgrøderne og derfor indførte man i 1516 ( 23 April ) ”Das Reinheitsgebot”. Et af formålene var at fordele afgrøderne, og det blev bestemt, at byg skulle bruges til øl og hvede til brød.

Hertug Wilhelm IV og adelen kunne dog vældig godt lide hvedeøl, der var meget populært på den tid, og derfor fik hoffets eget bryggeri  - ”Hofbrauhaus” - lov som det eneste i Bayern at brygge hvedeøl.

Hen imod midten af 1800’tallet var interessen for hvedeøl faldet og den undergærede pilsner var på vej frem. Da kornsituationen også havde forandret sig, blev hvedeølproduktionen giver fri og den første der i 1856 fik licens til at brygge, var Georg Schneider, der var brygmester på ”Hofbrauhaus”.

Sammen med sin søn købte han i 1872 Weisses Brauhaus og skabte den første ”Schneider Weisse”.

Det er den samme opskrift, der stadig benyttes. En tysk hvedeøl skal være brygget med mindst 50% hvedemalt, og ofte er der omkring 60% i. Det er en overgæret øltype og der skelnes mellem en klar – ”Kristall” – og en ufiltreret – ”Mit Hefe”. Schneiders ”Weisse Original” er ”mit hefe”, hvilket altså betyder, der er rester af gær i øllet.

Det er en meget uklar orangefarvet øl med mærkere skygger og en kraftig hvid skumkrone på toppen. Den er mørkere end mange hvedeøl og der er da også tilsat en anelse münchenermalt for at give farve. Duften er præget af nelliker og banan. Jeg ville nok gerne have serveret den lidt køligere, men der var ikke så meget tid til afkøling. Alligevel er øllet friskt. Smagen er sødlig med en anelse nellike, der dog ret hurtigt forsvinder og efterlader en lidt neutral smag. Eftersmagen er sødlig uden meget bitterhed. Det er helt som typebeskrivelsen foreskriver. Alk. 5,4%

Karakter 3+

Det er en god begynderøl til folk, der skal vænne sig til Weissbier. Man kan også prøve en af de filtrerede udgaver, da disse øl ikke er så kraftige i smagen. Jeg foretrækker de ufiltrerede ”mit hefe”